Den 1. september 2022 igangsattes en prøvehandling med regionale AL-kapacitetskonferencer, hvor det i stedet for hospitalsledelserne fra de enkelte matrikler skulle være de akutte afdelingsledelser og flowkoordinatorer, der mødtes til regionale kapacitetskonferencer i dagtid kl 08-16 i tilfælde af overbelægning eller kritisk overbelægning.

Formålet med de regionale AL-kapacitetskonferencer var at løse kapacitetsudfordringer mere kliniknært og på et tidligere stadie end de regionale HL-kapacitetskonferencer. På dette niveau skal der ikke være taget stilling til aflysning af elektiv klinik- og operationsaktivitet, som krav for indkaldelse.

Den 30. januar 2023 blev prøvehandlingen evalueret af styregruppen for Sikkert Patientflow og de akutte afdelingsledelser. Det blev aftalt, at prøvehandlingen skulle overgå til drift. Ydermere blev det aftalt, at de akutte afdelingsledelser skulle have mulighed for at evaluere deres samarbejde og afviklingen af de regionale kapacitetskonferencer i regi af Akutfagligt Råd.

Evalueringen kan eventuelt tage udgangspunkt i følgende bemærkninger, der er kommet fra de akutte afdelingsledelser:

• Flowkoordinators rolle
• Patientperspektivet og det gode patientforløb
• Påvirkning af Præhospitalets kapacitet, når patienter køres på tværs
• Indkaldelsestidspunkt
• Forsinkelse af sms'er kan muligvis undgås ved ikke at udfylde afkrydsning af de handlinger, som hospitalet har foretaget, men at man bare beskriver udfordringen, og hvad man har brug for hjælp til

Regional projektleder for Sikkert Patientflow Mette Mærsk Clausen gav en indflyvning til punktet.

Følgende bemærkninger blev givet:

• Der er forskel på hospitalernes organisering og vores specialer, og derfor er det ikke alle patienter som hospitalerne kan hjælpe hinanden med. Det er et vilkår
• Der er forskel på om hospitalerne har flowkoordinator med til konferencerne. Nogle oplever det som kvalificerende at have flowkoordinator med. De fleste har ikke en holdning til hvem de andre hospitaler tager med. Der var dog et ønske om, at rollerne skal være fordelt mellem AL og flowkoordinator inden mødet, så møderne hurtigt kan afvikles.
• AL'erne synes fortsat, at det giver god mening med regionale AL-kapacitetskonferencer, men ønsker ikke at udvide deres rolle udover dagtid 08-16.

Det blev aftalt, at

• De akutte afdelingsledelser ikke har behov for at evaluere yderligere. Derfor stopper vi surveyindsamlingen
• For at sikre hurtigere levering af sms'er behøver hospitalerne ikke at afkrydse hvad de har gjort for at imødekomme belægningsudfordringen hos sig. SMS og mødeindkaldelse skal dog fortsat indeholde tydelig angivelse af hvilken hjælp der er behov for.

• Bilag - data
• Spørgeskema - hjælpende hospital
• Spørgeskema - indkaldende hospital

I forbindelse med processen vedrørende robustgørelse af akutområdet er gennemført en dataanalyse med nedslag i en række emner på akutområdet. Første udkast af analysen foreligger nu. Akutfagligt Råd bedes drøfte, om der på baggrund af de enkelte temaer i rapporten er anledning til at pege på særlige indsatsområder i den kommende strategi. Rapporten omhandler følgende emner:

• Historisk udvikling
• Personaledata
• Patienter der afsluttes i hjem eller på skadested efter besøg af ambulance eller lægebil
• Opholdsvarighed i akutafdelinger og akuthospitaler
• Procestid for udvalgte undersøgelser
• Særlige patientgrupper
• Akutklinikker

Rådsmellemerne gav udtryk for en generel oplevelse af, at rapporten ikke i forventet omfang afspejlede de udfordringer akutafdelingspersonalet oplever med dagligt pres.

På baggrund af input fra rådets medlemmer vil Sundhedsplanlægning og BI-kontoret forsøge at supplere rapporten med yderligere data, med henblik på at belyse de situationer, hvor organisationen er mest presset, og derfor har dårligst performance. Konkret arbejdes der videre med følgende:

• Turnover på unikke patienter på et døgn – evt time for time. Fokus på forhold mellem indskrivninger og udskrivelser

• Tid til fra ankomst til ordination til indgivet antibiotika – over døgnet og året. Som udtryk for situationer hvor organisationen er presset i en grad så det går udover patientsikkerheden

Derudover var der et ønske om at kunne beskive og følge sammenhængen mellem antal patienter, tilgænglige senge og tilgængeligt personale. Der blev henvist til en analyse der er gennemført i Køge. Det er dog en kompliceret opgave, som ikke kan løses i forbindelse med den foreliggende analyse. Til gengæld er der allerede fokus på området, blandt andet gennem en proces i Gødstup, i regi af Leverance til kompetence.

Analysen kan heller ikke belyse, om det er de rigtige patienter der kommer i afdelingen. Om der er nogen som slet ikke burde ind, og om andre som burde i en subakut tid, eller direkte på en anden afdeling. Der var ikke umiddelbart nogen bud på, hvordan dette eventuelt kunne bringes frem i analysen. Der arbejdes derfor ikke videre med dette i regi af analysen.

Akutfagligt Råd kom ikke med input til konkrete initiativer med henblik på robustgørelse med udgangspunkt i tallene.

• Analyse af akutområdet_forløbelig rapport

Akutafdelingsledelserne har bedt om en status på diskussion om rådgivningsstrukturen på akutområdet - herunder Akutfagligt Råds fremtid. Rådgivningsstrukturen på akutområdet forventes også diskuteret i Koncernledelsen i april.  Baggrunden for dette er, at akutområdet er det eneste område med en tostrenget rådgivningsstruktur. Punktet er derfor hermed sat på dagsordenen i Akutfagligt Råd. Kommissorium mv for henholdsvis Akutfagligt råd og det Tværfaglige specialeråd for Akutmedicin er vedlagt som bilag.

Nils Falk Bjerregaard orienterede om drøftelserne i koncernledelsen, herunder om overvejelserne om at etablere en rejseholdsproces vedrørende akutafdelingerne som et delelment i arbejdet med robustgørelsen.

Der var generelt opbakning til rejseholdstanken - især i forhold til større ensartethed i forhold til fagligheden i akutafdelingerne. Det er væsentligt for både personalet i alutafdelingerne og for samarbejdsafdelingerne, at der er fælles forventninger til, hvad lægerne i akutafdelingen har for kompetencer, og hvilke problemstilliger de kan håndetere. Det er dog vigtigt at der fortsat bliver plads til forskelle i organiseringen, fordi rammerne på de fem akuthospitaler er forskellige.

En række af Akutfagligt Råds medlemmer gjorde opmærksom på, at der efter deres opfattelse fortsat er behov for Akutfagligt Råd både i forhold til sparring for koncernledelsen på akutområdet, og i forhold til koordinering på tværs af akuthospitalerne.

Akutfagligt Råd tog i øvrigt orienteringen til efterretning.

• Kommissorium Akutfagligt Råd. Maj 2021
• rammevedtagte-tvarfaglige-specialerad-RM_endelig-pr-110222
• kommissorium-for-tvarfaglige-specialerad-RM_endelig-udgave

I september 2021 afholdt Akutfagligt råd et døgnseminar med henblik på inputs til arbejdet med at sikre bæredygtige akutafdelinger. På seminaret blev arbejdet med en række centrale temaer. Akutfagligt Råds anbefalinger til den videre udvikling af området er opsamlet i vedlagte oversigt.

Sideløbende med dette udarbejdede Sundhedsuddannelser et notat vedrørende Bæredygtige akutafdelinger i region midtjylland. Begge inputs blev båret videre til Lederforum for HR. Lederforum for HR besluttede på den baggrund, at yderligere initiativer skulle forankres lokalt på de enkelte akuthospitaler.

Akutafdelingsledelserne har bedt om at opfølgning på processen om bæredygtige akutafdelinger dagsordensættes, hvorfor punktet er på her. Genbesøg af de tidligere overvejelser kan også give input til, hvilke initiativer der som en del af robustgørelsestrategien kan arbejdes med for at styrke rekruttering og fastholdelse specifikt i akutafdelingerne.

Akutfagligt Råds medlemmer kom med en række inputs til hvordan ideer og problemstillinger fra temadagen kan bæres ind i robustgørelsesstrategien:

• Fokus på dimensionering af uddannelsesstillinger – der er behov for flere stillinger i opstarten. Konkret er et hoveduddannelsesforløb forudgået af i gennemsnit 4,7 introduktionslægestillinger.
• Der er også behov for fokus på hvordan ratioen kan ændres, så forbruget af introstillinger pr. hoveduddannelse bliver mindre. Er hoveduddannelsesstillingerne attraktive nok? Det er dog kun en del af problemstillingen. Det har også værdi at have relativt mange introlæger i akutmedicin, selvom en del fortsætter i andre specialer, fordi det lægerne lærer i introduktionsforløbet er meget brugbart mange steder, og kan styrke samarbejdet på tværs af afdelinger efterfølgende
• En udløber af temadagen er det regionale projekt om geriatrisk kompetenceløft i akuthospitalet generelt . Der bør også være fokus på dette i akutafdelingerne.
• Kig på patientforløb – og gør det regionalt – hvor og hvordan modtager vi bedst forskellige patientgrupper, og hvordan laver vi smidige forløb i overgang mellem afdelingerne. Fokus på at lave fælles aftaler om hvilke informationer der skal overleveres – ikke alle behøver nødvendigvis samme detaljeringsgrad.
• Vigtigt også at have fokus på hvordan vi gør det mere attraktivt for sygeplejersker at blive i akutafdelingerne.
• Nogle patienter kommer måske ind akut med henblik på afklaring, selvom det egentlig ikke er meget hastende. Almen praksis mangler ind imellem et andet system for at få afklaret patienter med et bredt symptombillede, hvis det ikke er meget akut
• Integration af EPJ og PPJ kan medføre at der kan spares arbejdsgange og dokumentation, og derved mindske arbejdspresset

• opsamling døgnseminar sep2021
• Bæredygtige akutafdelinger i Region Midtjylland