Akutfagligt Råd 23. februar 2023 (Referat)
til
mødet i
den 23. februar 2023 kl. 09:00
i G206-124. meet.rm09@rooms.rm.dk
1. Status aktivitet og belastning
Det indstilles,
Akutfagligt Råd gør status og diskuterer udviklingen i den akutte aktivitet
Sagsfremstilling
Der er meget fokus på øget pres på akutafdelinger og akuthospitalerne generelt. Hvordan opleves hverdagen og den kliniske virkelighed i Akutafdelingerne? Og hvordan fortolkes og udlægges data for den akutte aktivitet?
Punktet vedlægges eksisterende data om aktivitetsudvikling på akutområdet – afdelingsledelserne opfordres til at medtage egen data.
Beslutning
Akutfagligt Råd tog tallene vedrørende aktivitet til efterretning – de vurderes at være nogenlunde retvisende, men kan dog med fordel kvalificeres lokalt i forhold til forskelle i organisering, hvis de skal bruges til sammenligninger på tværs af afdelinger.
Tallene vedrørende præsterede timer er vanskelige at genkende. Det anbefales at der ikke arbejdes videre med disse opgørelser, da de er meget svære at anvende mneningsfuldt.
Der efterspørges om det er muligt at se en sammenhæng mellem korte indlæggelser og genindlæggelser? Det foreslås at dette perspektiv bæres ind i datanalysen i regi af robustgørelsesstrategien.
Jacob Juul Jensen orienterede om, at BI-arbejdet med leverence til kompetence viser at der er store udfordringer i forhold til registrering og validitet. Men det overordnede billede er at der kommer flere akutte patienter – men at de fleste af de "ekstra" forløb bliver i akutafdelingerne.
Akutfagligt Råd opfordrer til, at der udsendes en status om leverance til kompetence til Akutfagligt råd.
2. Status og plan, modernisering af lægevagten og hjemtagelse af natten
Det indstilles
orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Der blev i januar indgået en aftale med PLO-M om modernisering af lægevagten. Kopi af aftalen vedlagt som bilag.
Aftalen indebærer både ændringer i forhold til samarbejdet mellem lægevagten og akuthospitalerne, og ændringer i forhold til tilgængelighed i almen praksis i dagtid. Derudover omfatter aftalen tre udviklingsspor, vedrørende henholdsvis samarbejde med kommunerne, samarbejde omkring udvikling af bedre tilbud til patienter med akut psykiatrisk sygdom, og arbejde med udvikling af en ny digital frontlinje, der skal guide patienterne til at bruge det rette tilbud. Endelig indebærer aftalen at lægevagten fra og med 1. april 2023 lukker om natten. Herefter overgår ansvaret med at sikre borgere i regionen med akut ikke livstruende sygdom eller skade et relevant sundhedsfagligt tilbud om natten (kl. 23-08) til regionen fra den 1. marts 2024.
Der arbejdes videre med sagen i tre spor:
- Implementering af de konkrete ændringer i daglig drift der følger af aftalen
- Afklaring af rammer for det videre arbejde med de tre udviklingsspor
- Beslutning af model for Regions Midtjyllands akutte natordning - og efterfølgende implementering af den valgte model
De to første punkter får internt i regionen organisatorisk ophæng i Styregruppe Fokusområde Nære Sundhedstilbud. Initiativer i disse spor skal dog samtidig aftales med og udvikles i regi af Sundhedsstyregruppen og de gængse kanaler for tværsektorielt samarbejde.
Beslutningsoplæg og efterfølgende implementering af model for Region Midtjyllands akutte natordning får organisatorisk ophæng i en ny styregruppe, hvor alle hospitalsledelser (inklusive psykiatrien og præhospitalet), er repræsenteret. Styregruppen skal i løbet af marts måned udarbejde forslag til modeller for den nye akutte natordning, med henblik på beslutning i regionsrådet i maj. Styregruppen får herefter ansvar for implementering af den valgte model. Kopi af procesplan frem til valg af model, samt kommissorium for styregruppen er vedlagt.
Beslutning
Nils Falk Bjerregaard orienterede kort om den nye lægevagtsaftale og processen vedrørende Region Midtjyllands akutte natordning.
Akutfagligt råd reflekterede over proces og forventning til den nye ordning:
- Uanset den nye struktur: Information om patienterne skal være så sikker som mulig i overgangene
- Akutafdelingerne er kede af den pasus i aftalen som siger vagtlægerne ikke behøver ringe om de sygeste patienter – afdelingerne oplever allerede nu at vi får færre og dårligere informationer om fx akut abdomen
- PLO-M vil gerne tale om hvordan det kan foregå – for PLO-M hænger formuleringerne i aftalen sammen med det præhospitale ønske om at kunne ændre kørselsindstilling mv på stedet.
- Ønske om stor fokus på sikker drift når der skal etableres en ny natordning - også i overgangen. Måske det taler for at ændre mindst muligt på det eksisterende set-up?
- Ønske om involvering i, hvordan skal både den nye aftale og ikke mindst den akutte natordning skal udfoldes når den skal implementeres – der er mange faglige diskussioner i det fremadrettede – hvad gør vi med de forskellige patienttyper?
- PLO-M understreger
at PLO-M gerne vil hjælpe og sparre om opgaven om natten – opfordrer til at regionen rækker ud hvis der er brug for have input og viden
Jacob Juul Jensen beklagede at specialerådet ikke har været involveret i processen omkring etbalering af akut natorden. Specialerådet vil gerne inddrages mere i den fremadrettede proces.
Bilag
3. Akutfagligt Råds fremtid – rådgivningsstruktur fremadrettet
Det indstilles,
at | Akutfagligt Råd drøfter den fremtidige rådgivningsstruktur på akutområdet - herunder Akutfagligt Råds fremtid. |
Sagsfremstilling
Akutafdelingsledelserne har bedt om en status på diskussion om rådgivningsstrukturen på akutområdet - herunder Akutfagligt Råds fremtid. Rådgivningsstrukturen på akutområdet forventes også diskuteret i Koncernledelsen i april. Baggrunden for dette er, at akutområdet er det eneste område med en tostrenget rådgivningsstruktur. Punktet er derfor hermed sat på dagsordenen i Akutfagligt Råd. Kommissorium mv for henholdsvis Akutfagligt råd og det Tværfaglige specialeråd for Akutmedicin er vedlagt som bilag.
Beslutning
Punktet blev udsat til næstkommende møde.
Bilag
4. Plan og proces, Strategi for robustgørelse af akutområdet
Det indstilles,
at | Akutfagligt Råd tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Regionsrådet har bestilt en strategi for robustgørelse af akutområdet. Administrationen har derfor udarbejdet et forslag til proces og plan for strategi for robustgørelse af akutområdet, som dels omhandler rammesætning for arbejdet med strategien og dels et forslag til proces og opbygning af selve planen.
Rammer for arbejdet med en strategi for robustgørelse af akutområdet
Der tages udgangspunkt i Sundheds- og hospitalsplanen samt fokusområder, som hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud har peget på i processen. Strategien skal omfatte robustgørelse af det samlede akutte område, og altså derved også den akutte psykiatri. Der tages desuden udgangspunkt i eksisterende viden, herunder data fra Region Midtjyllands BI-portal samt de initiativer og indsatse i regi af 360-gradersplanen, som regionsrådet satte i gang i 2021. Derudover pågår forhandlinger om modernisering af lægevagten. Udfaldet af disse forhandlinger vil også få indflydelse på arbejdet med en strategi for robustgørelse af akutområdet. Arbejdet organiseres i en række processpor (se vedlagte bilag Processpor)
Proces
Der er vedtaget en proces, hvor der henover foråret 2023 indsamles viden og input til brug for at udarbejde en strategi for robustgørelse af akutområdet, og som har følgende elementer:
- Analyse af data vedrørende kapacitet og aktivitet samt data vedrørende personalenormering og -omsætning (det vil sige udskiftning hen over året). Eksisterende viden og gode erfaringer inddrages. Kommuner og almen praksis inviteres til at indgå i analysearbejdet for den del, der omfatter det tværsektorielle samarbejde
- Selvstændigt tværsektorielt spor med henblik på styrket samarbejde om akut syge ældre og nedbringelse af antallet af akutte indlæggelser blandt ældre
- Fællesmøde mellem hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud om Akutstruktur og Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Borgerinddragende initiativer
- Temamøde vedrørende rammer for arbejdet med robustgørelse af akutområdet
- Workshop for interesserede regionsrådsmedlemmer med præsentation af analyseresultater og mulighed for at komme med input til strategiens indhold.
Tidsplanen for behandlingen af det ovenfor nævnte indhold er udspecificeret i vedlagte bilag (Tidsplan).
Udarbejdelse af strategi for robustgørelse af akutområdet
På baggrund af analysen og regionsrådspolitikernes temadrøftelser og workshop udpeger planen de mest centrale problematikker i forhold til robustgørelse af akutområdet. Initiativerne koordineres med de initiativer og indsatsområder, der udpeges i forbindelse med den plan, som regionsrådet har besluttet at sætte i gang vedrørende det medicinske område.
Strategi for robustgørelse af akutområdet skal indeholde:
- En kort præsentation af akutområdet i Region Midtjylland (organisering, udvikling, udfordringer)
- Analyse af aktivitet og ressourcer på akutområdet, med henblik på at indkredse de problemstillinger, det er væsentligst at arbejde videre med
- Strategiens fokusområder (f.eks. særlige problematikker og indsatsområder, der adresseres)
- Forslag til delmål og initiativer, der skal understøtte, at regionen kan nå de mål, der fastsættes i strategien
Inddragelse af Akutfagligt Råd
Akutfagligt Råd planlægges involveret på flere måder.
I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til strategi, planlægges Akutfagligt Råd involveret ad to omgange:
- På møde den 12. maj inviteres Akutfagligt Råd til at komme med input til fokusområder i den kommende strategi på baggrund af det analysearbejde, der er igangsat på området
- På møde enten i august eller september, præsenteres Akutfagligt Råd for et første bud på strategi for robustgørelse af akutområdet, med henblik på mulighed for input
Derud inviteres Akutfagligt Råd jævnfør næste punkt til at udarbejde et nyt revideret udgave af Region Midtjyllands Akutkoncept. Formålet med det opdaterede akutkoncept er at beskrive de overordnede principper for, hvordan vi i Region Midtjylland modtager og behandler akutte
patienter.
Beslutning
Akutfagligt Råd tog den skriftlige orientering til efterretning.
5. Igangsættelse af arbejdsgruppe vedrørende Akutkonceptet
Det indstilles,
at | forslag om nedsættelse af arbejdsgruppe godkendes som beskrevet i vedlagte bilag |
at | der i akutafdelingsledelskredsen udpeges 3-5 repræsentanter til at indgå i arbejdet |
Sagsfremstilling
Allerede på sit møde i april 2022 besluttede Akutfagligt Råd at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på opdatering af Region Midtjyllands akutkoncept. Baggrunden for dette var blandt andet Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020.
Arbejdet blev aldrig sat iværk, fordi det blev besluttet at opgaven skulle integreres i arbejdet med opdatering af akutkonceptet.
Det foreslås at arbejdet sættes i gang nu, med henblik på at det opdaterede akutkoncept kan indgå som en del af rammen for den kommende strategi for robustgørelse af akutområdet. Formålet med arbejdet er at sikre, at vi fortsat har et dokument der beskriver de overordnede principper for arbejdet med modtagelse og behandling af de akutte patienter i Region Midtjylland.
Der lægges op til en stramt styret proces, hvor medlemmerne allerede inden det første møde indsender forslag og overvejelser om ændringer til det foreliggende oplæg. Akutfagligt Råd bedes udpege medlemmer til arbejdsgruppen.
Forslag til rammer og proces for arbejdsgruppens arbejde er vedlagt.
Beslutning
Indstilligerne blev godkendt. Sundhedsplanlægning skriver rundt med henblik på udpegning af deltagere i arbejdsgruppen.