Region Midtjylland modtager i 2023 ekstraordinært 21 mio. kr. til styrkelse af kapaciteten på kræftområdet. Samtidig udestår udmøntning af 5 mio. kr. i restmidler fra Kræftplan IV. Regionsrådet forelægges her et forslag til fordeling af de i alt 26 mio. kr. i 2023 til styrkelse af kapaciteten på kræftområdet.

I maj 2023 præsenterede regeringen en ny Sundhedspakke, hvor der, inden for en samlet ramme på 5 mia. kr. årligt til sundhedsområdet indfaset frem mod 2030, blev afsat en ekstraordinær økonomisk ramme på 100 mio. kr. i 2023, 300 mio. kr. i 2024 og en årlig ramme på 600 mio. kr. varigt fra 2025 til en ekstraordinær indsats på kræftområdet. Midlerne "skal gå til en akut indsats for at genoprette tilliden til kræftområdet og en Kræftplan V, der skal sikre videreudviklingen af kræftområdet".

Den 3. juli 2023 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om udmøntningen af 97 mio. kr. i 2023, hvoraf Region Midtjylland modtager 21 mio. kr. Pengene skal bruges til at styrke samarbejde og finansiering af kapacitet på kræftområdet inden for følgende rammer:

• at øge behandlingskapaciteten på den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger både regionalt og tværregionalt. Det kan fx være ved at sundhedspersonalet udfører ekstra operationer i weekender
• at opbygge nye former for kapacitetssamarbejder, der kan understøtte samarbejdet mellem sygehuse og afdelinger både regionalt og tværregionalt om kræftbehandlingen, herunder den højtspecialiserede behandling
• at styrke kapaciteten på kræftområder ved øget brug af privat kapacitet og eventuel udenlandsk kapacitet
• at styrke kapaciteten på den enkelte afdeling og på tværs af landet, fx ved brug af ny teknologi, indsatser for rekruttering og fastholdelse samt ved at øge brugen af hjælpepersonale.

Region Midtjylland og de øvrige regioner skal primo 2024 afgive skriftlig status til Sundhedsministeriet om arbejdet med at styrke kapaciteten og samarbejdet på tværs af landet med fokus på, hvordan de ekstraordinære midler har bidraget til at styrke behandlingskapaciteten på kræftområdet i 2023. Regionsrådet vil modtage orientering herom.

Foruden ovenstående ekstraordinære midler fra regeringens sundhedspakke i 2023 udestår en rest midler fra Kræftplan IVs pulje til forbedring af udredning og behandling af kræft. Størstedelen af puljens midler blev udmøntet i 2018/2019 til projekter og tiltag på hospitalsenhederne. I puljen er en rest på 5 mio. kr. i engangsmidler.

I alt foreslås derfor udmøntet 26 mio. kr. til de somatiske hospitaler i 2023, som hospitalerne herefter kan bruge til indsatser, der kan styrke kapaciteten på kræftområdet.

Forslag til udmøntning af midler

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne udarbejdet et forslag til fordeling af midlerne, som afspejler hospitalernes andel af udrednings- og behandlingsaktivitet på kræftområdet. Forslag til fordeling fremgår af tabel 1 herunder.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 26,0 mio. kr. til hospitalerne til brug for styrkelse af kapacitet på kræftområdet, og

at fordelingen af midlerne til hospitalerne afspejler andelen af udrednings- og behandlingskapacitet på kræftområdet, jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der af Kræftplan IV-puljen bevilges i alt 26,0 mio. kr. til hospitalerne til brug for styrkelse af kapacitet på kræftområdet, og

at fordelingen af midlerne til hospitalerne afspejler andelen af udrednings- og behandlingskapacitet på kræftområdet, jf. tabel 1.

Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset har siden åbningen i 2021 haft udfordringer med at overholde sit budget. Børnehospice har efter aftale med direktionen udarbejdet en plan for at komme i økonomisk balance i 2024. Det foreslås i sagen, at Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset tillades et merforbrug i 2023, så Børne- og Ungehospice er i balance ved indgangen til 2024. Det foreslås desuden, at såfremt belægningen på børnehospice på sigt øges til et niveau over 65 %, vil der ske en vurdering af muligheden for at tilføre yderligere budgetmidler til hospice.

Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset har udfordringer med at holde sit budget og har derfor kontaktet administrationen. Udfordringerne relaterer sig særligt til udgifter til lønninger til specialiserede sygeplejersker, som har vist sig højere end børnehospicet oprindeligt havde forventet, da budgettet blev lagt.

I juni blev der holdt et møde med Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset og direktionen for at drøfte mulige løsninger for udfordringen med deres økonomi. Det blev aftalt, at regionen vil prøve at finde økonomi til at hjælpe, ved at tillade børnehospice et merforbrug på op til 500.000 kr. i 2023, som ekstraordinært ikke overføres til 2024, som er normal praksis. Derved vil Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset være i balance, når det går ind i 2024. Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset skal udarbejde en plan for, hvordan det får tilpasset sine udgifter fra 2024 og frem, så de svarer til det nuværende budgetniveau.

Denne plan er nu udarbejdet af Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset og bestyrelsen for børnehospicet. I planen lægges der vægt på et øget samarbejde mellem voksenhospice Djursland og børnehospicet, således at man i højere grad kan udnytte synergien ved, at de to hospicer er placeret i det samme bygningskompleks. Samtidig tages der højde for, at der er en lav belægning på børnehospicet. Der vil eksempelvis blive reduceret i normeringen. Herudover vil der blive opsagt nogle faste aftaler og reduceret i udgifterne til sygeplejerelaterede forbrugsartikler.

Det bemærkes i planen, at der i kraft af de specialiserede opgaver er en vis bekymring blandt medarbejderne ved at skulle indgå i et sådant vagtfællesskab på tværs af de to hospicer. Det fremhæves derfor også, at der fremadrettet kan blive behov for at kalde ekstra ind, når en samlet vurdering af kompleksiteten og behovet for kompetencer kræver det.

Det blev på mødet tilkendegivet, at såfremt børnehospicet formår at øge aktiviteten væsentligt, kan der tages stilling til, om børnehospicet skal have en andel af de øgede indtægter fra kommunal finansiering og indtægter fra andre regioner, som en øget aktivitet vil medføre. Børnehospicets nuværende budget er finansieret på baggrund af, at der er en belægningsprocent på 65 %. Der vil således ikke være "frie" midler, før Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset når op på en belægningsprocent over 65 %.

Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset har siden opstarten i december 2020 haft udfordringer med belægningsprocenten. Tabellen nedenfor viser belægningsprocenten for 2021 til 2023 (pr. 10. oktober 2023). Ledelsen og bestyrelsen for Børne- og Ungehospice lægger et stort arbejde i at øge kendskabet til tilbuddet med henblik på at øge belægningsprocenten.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset hjælpes midlertidigt ved at tillade et merforbrug på op til 500.000 kr. i 2023, og

at såfremt belægningen på børnehospice på sigt øges til et niveau over 65 %, vil der ske en vurdering af muligheden for at tilføre yderligere budgetmidler til hospicet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset hjælpes midlertidigt ved at tillade et merforbrug på op til 500.000 kr. i 2023, og

at såfremt belægningen på børnehospice på sigt øges til et niveau over 65 %, vil der ske en vurdering af muligheden for at tilføre yderligere budgetmidler til hospicet.

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 2023 både for hospitalsmedicin og tilskudsmedicin. Hospitalsmedicinen er steget med 57 mio. kr., når de seneste 12 måneder sammenlignes med de foregående 12 måneder. Tilskudsmedicinen er steget med 116 mio. kr., når 1. halvår 2023 sammenlignes med den tilsvarende periode i 2022.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis hospitalsmedicin og tilskudsmedicin.

Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. Tilskudsmedicin er den medicin, regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af fx hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb.

Nedenfor gives en overordnet beskrivelse af udviklingen. For en mere detaljeret gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

For hospitalsmedicin beskrives udviklingen ved hjælp af Regionsapotekets salgstal. For tilskudsmedicin beskrives udviklingen på baggrund af, hvornår udgifterne er afregnet (regnskabstal).

Der har været en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin. Det bemærkes, at denne vækst kan finansieres inden for det afsatte budget til hospitalsmedicin. Der har været en høj vækst inden for tilskudsmedicin i 2023, hvilket primært skyldes en markant vækst i udgifterne til diabeteslægemidlet Ozempic. Region Midtjyllands budget til tilskudsmedicin er lagt op af det niveau, der er aftalt for området i økonomiaftalen for 2023. Udgifterne til tilskudsmedicin kan ikke holdes inden for budgettet i 2023. Hospitalsudvalget modtog en orientering om udviklingen i brugen af diabeteslægemidler på mødet den 7. august 2023.

Hospitalsmedicin

De seneste 12 måneders forbrug af hospitalsmedicin er sammenlignet med forbruget i de 12 foregående måneder (apotekstal). Dermed handler det om udviklingen i forbruget af hospitalsmedicin i de seneste to år, frem til og med juni måned 2023. Konkret sammenlignes forbruget i perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 med de foregående 12 måneder (den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022).

Forbruget af hospitalsmedicin er steget med 57 mio. kr. i perioden. Udgiften til hospitalsmedicin var 2.601 mio. kr. i det seneste år (til og med juni 2023). I de 12 måneder forinden var den samlede udgift 2.544 mio. kr.

Region Midtjylland har effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere sygdomsområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin.

Udgiften til de 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med knap 60 mio. kr. Heri indgår, at enkelte af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne i top 15. Når den samlede vækst som tidligere nævnt var 57 mio. kr., så skyldes det, at udgiften til lægemidler uden for top 15 samlet set er faldet.

Det mest udgiftstunge lægemiddel er Darzalex (nr. 1 på top 15). I den seneste periode på 12 måneder frem til og med juni måned var udgiften 89 mio. kr. til Darzalex. Det svarer til en vækst på knap 9 %. Lægemidlet anvendes til behandling af knoglemarvskræft. I 2021 gav Medicinrådet tilladelse til, at Darzalex allerede måtte anvendes som 1. linje-behandling. Det betyder, at nye patienter skal tilbydes behandling med Darzalex. Dertil vil der i en årrække være en gruppe af patienter, der ikke tidligere har fået Darzalex, der også skal tilbydes denne behandling.

Det bemærkes, at næsten alle lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

Tilskudsmedicin

Forbruget af tilskudsmedicin er steget med 116 mio. kr. I 1. halvår 2023 var udgiften til tilskudsmedicin på 859 mio. kr., mens udgiften i den tilsvarende periode i 2022 var 743 mio. kr.

Udgiftsstigningen drives især af tilskud til diabeteslægemidler (57 mio. kr.), men også lægemidler til behandling af ADHD, depression og demens (23 mio. kr.), blodfortyndende lægemidler (8,4 mio. kr.) og antibiotika (6,7 mio. kr.) bidrager i væsentlig grad.

Udgifterne til diabeteslægemidler har i en længere årrække været stigende. Denne udvikling er dog accelereret voldsomt i 2023, hvor forbruget er steget fra ca. 144 mio. kr. i 1. halvår 2022 til ca. 201 mio. kr. i 1. halvår 2023, hvilket er en stigning på 39 %. Samme tendens ses i alle regioner. Væksten i udgifterne drives overordnet af stigende brug af dyrere lægemidler, især lægemidlet Ozempic, samt prisstigninger som følge af øget efterspørgsel og leveringsvanskeligheder på Ozempic.

For ADHD-medicin drives udgifterne dels af, at flere patienter sættes i behandling og dels af prisstigninger. Udgifterne til de blodfortyndende lægemidler skyldes primært, at flere patienter sættes i behandling med dyrere lægemidler, ofte livslangt. For antibiotika skyldes udgiftsstigningen dels et øget mængdeforbrug, særligt af penicilliner, idet flere patienter har haft behov for behandling. Samtidig har der været markante prisstigninger på flere penicilliner på grund af restordre.

For enkelte områder er der sket et fald i udgifterne, herunder blodtrykssænkende medicin (-8 mio. kr.) og epilepsimidler (-1,5 mio. kr.). For blodtrykssænkende medicin skyldes udgiftsfaldet hovedsageligt normalisering af priserne på lægemidlet Losartan, som i slutningen af 2021 gennemgik voldsomme prisstigninger i relation til en restordresituation. Udgiftsfaldet for epilepsimidler er primært drevet af en mindre anvendelse af dyre lægemidler.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Henrik Qvist, Gitte Færgemann, Louise Høgh og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Hospitalsudvalget modtog den 7. august 2023 en orientering om udviklingen i brugen af diabeteslægemidler.

• Forbrugsrapport vedr. hospitals- og tilskudsmedicin efter 1. halvår 2023

Der er behov for en regional retning på igangværende og eventuelt kommende dialoger med kommuner om mulighederne for etablering af psykiatrihuse. Der foreslås derfor fire pejlemærker, som tilsammen udgør Region Midtjyllands position i dialogerne om etablering af psykiatrihuse.

Der opleves en stigende interesse for psykiatrihuse blandt kommuner i Region Midtjylland. Interessen kommer til udtryk ved, at kommunerne enkeltvis henvender sig til regionen med ønske om dialog om etablering af et psykiatrihus i den pågældende kommune. Konkret er der på nuværende tidspunkt igangværende dialoger med Viborg og Horsens kommuner.

Frem for at håndtere henvendelserne fra kommunerne enkeltvis foreslås det at fastlægge en overordnet position for dialogen om etableringen af nye psykiatrihuse.

Position i dialogen om etablering af psykiatrihuse

I juni 2021 godkendte regionsrådet Strategi for Sundheds- og Psykiatrihuse, som sætter fokus på udvikling af sundheds- og psykiatrihuse i Region Midtjylland. Strategien indeholder nogle principper i forhold til borgere, faglighed og økonomi, som udviklingen af psykiatrihuse må tage afsæt i. Hertil kommer forhold af betydning for etablering af psykiatrihuse, som der bør være en særlig opmærksomhed på. Det gælder særligt etablering af nærhospitaler, personalemangel og ressourcer samt presset på anlægsøkonomien.

Psykiatrien er udfordret af rekrutteringsudfordringer og personalemangel, samtidig med at stadigt flere borgere kommer i kontakt med den regionale psykiatri. Psykiatrien får dermed stadigt vanskeligere ved at flytte personale fra de psykiatriske afdelinger til psykiatrihuse og lignende.

En særlig udfordring i forhold til psykiatrihuse er etablering af overnatningspladser, da det er en særligt ressourcekrævende opgave. Overnatningspladserne i de nuværende psykiatrihuse er etableret på baggrund af nedlæggelse eller flytning af sengepladser lokalt i de pågældende områder. Denne fremgangsmåde vurderes ikke at være mulig fremadrettet, da der er et stort pres på sengekapaciteten på de psykiatriske afdelinger. Dette udelukker dog ikke, at der i kommunalt regi kan oprettes døgndækkede overnatningspladser.

I henhold til forliget om Budget 2024 ønsker forligspartierne endvidere, at der arbejdes for en mere effektiv udnyttelse af regionens bygningsarealer for dermed at kunne reducere og samle regionens bygningsmasse. En fornuftig ressourceudnyttelse, både drifts- og anlægsmæssigt, er derfor et væsentligt hensyn.

På baggrund af principperne fra strategien og de nævnte forhold af betydning foreslås følgende pejlemærker, som tilsammen vil udgøre Region Midtjyllands position i dialogen om etablering af fælles psykiatrihuse:

• Region Midtjylland etablerer ikke nye fælles fysiske psykiatrihuse.
• Region Midtjylland ønsker at udvikle sammenhængende og integrerede psykiatritilbud i tæt samarbejde med kommuner og praksissektor og bringe mere psykiatrisk behandling tættere på borgerne. Det kan eksempelvis være med udgangspunkt i F-ACT, som er en model, hvor tværfaglige og tværsektorielle teams arbejder sammen omkring patienterne/borgerne.
• Hvis en kommune ønsker at etablere et kommunalt psykiatrihus, eventuelt med kommunale overnatningspladser eller lignende, vil regionen gå i dialog med kommunen om, hvordan Psykiatrien i Region Midtjylland kan understøtte dette.
• Hvis der etableres sundhedshuse, nærhospitaler eller lignende, vil det i planlægningen skulle overvejes, hvordan Psykiatrien kan indgå.

I vedlagte notat er begrundelsen for de foreslåede pejlemærker uddybet.

Igangværende dialog med Viborg Kommune

Viborg Kommune og Region Midtjylland har et velfungerende samarbejde på psykiatriområdet. Det forestående byggeri af Ny Psykiatri i Søndersøparken i Viborg har de seneste år givet anledning til politiske og administrative drøftelser af mulighederne for at styrke samarbejdet yderligere.

Da Region Midtjylland har behov for den grund, hvor Viborg Kommunes Center for Mestring ligger, for at kunne realisere byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg, har drøftelserne centreret sig om muligheden for at etablere et psykiatrihus i sammenhæng med Center for Mestrings nye placering. Center for Mestring er Viborg Kommunes aktivitetstilbud for borgere over 18 år med psykiske og sociale problemstillinger.

Såfremt den foreslåede position vedtages, vil der ikke længere være afsæt for en dialog om etablering af et fælles psykiatrihus. I stedet vil Region Midtjyllands position i den fremadrettede dialog med Viborg Kommune tage afsæt i mulighederne for et intensiveret samarbejde omkring F-ACT, som der allerede er et stort fælles fokus på i Midtklyngen, som ud over Viborg Kommune og Regionspsykiatrien Midt omfatter kommunerne Skive og Silkeborg.

Igangværende dialog med Horsens Kommune

Byrådet i Horsens Kommune inviterede i december 2022 Region Midtjyllands regionsråd til en drøftelse af perspektiverne for etablering af et psykiatrihus i Horsens. Der er planlagt et møde mellem formandskabet for psykiatri- og socialudvalget og formandskabet for Sundheds-, Forebyggelses- og Psykiatriudvalget i Horsens Kommune i december 2023. Horsens Kommune fremsendte sammen med invitationen et oplæg til to scenarier som afsæt for drøftelsen. Det første scenarie fra Horsens Kommune er et matrikelfællesskab, og det andet scenarie er et matrikelfællesskab med døgnpladser.

Såfremt den foreslåede position vedtages, vil Region Midtjyllands udgangspunkt i dialogen med Horsens Kommune være fokuseret på mulighederne for at udvikle sammenhængende og integrerede psykiatritilbud i tæt samarbejde med kommuner og praksissektor og bringe mere psykiatrisk behandling tættere på borgerne. Det betyder også, at Horsens Kommunes ønske til matrikelfællesskab ikke vil kunne imødekommes.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til Region Midtjyllands position i dialogen om nye psykiatrihuse godkendes, og

at den fortsatte dialog med Viborg og Horsens kommuner, såfremt positionen godkendes, vil tage afsæt heri.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Region Midtjylland – i lyset af den aktuelle situation med stort pres på personalet i Psykiatrien og en meget stram drifts- og anlægsøkonomi - indtil videre arbejder ud fra følgende pejlemærker i forhold til indgåelse af formelle samarbejder med kommunerne, herunder om etablering af fysiske psykiatrihuse:

1. Region Midtjylland ønsker aktivt at udvikle sammenhængende og integrerede psykiatritilbud i tæt samarbejde med kommuner og praksissektor og bringe mere psykiatrisk behandling tættere på borgerne. Det kan eksempelvis være med udgangspunkt i F-ACT, som er en model, hvor tværfaglige og tværsektorielle teams arbejder sammen omkring patienterne/borgerne.

2. Hvis en kommune ønsker at etablere et kommunalt psykiatrihus, eventuelt med kommunale overnatningspladser eller lignende, vil regionen gå i dialog med kommunen om, hvordan Psykiatrien i Region Midtjylland eventuelt kan understøtte dette.

3. Hvis der etableres sundhedshuse, nærhospitaler eller lignende, vil det i planlægningen skulle overvejes, hvordan Psykiatrien kan indgå.

at den igangværende politiske og administrative dialog med Viborg Kommune og Horsens Kommune om samarbejde om fælles psykiatriindsatser fortsættes, idet der i drøftelserne fremadrettet tages udgangspunkt i, at Region Midtjylland for nuværende ikke har ressourcer til at indgå i samarbejder om etablering af fysiske psykiatrihuse og lignende, men fortsat har et stærkt ønske om et samarbejde om indsatser for borgerne, der kan styrke den tværsektorielle sammenhæng og gode forløb for borgerne.

Henrik Qvist, Gitte Færgemann, Louise Høgh og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland – i lyset af den aktuelle situation med stort pres på personalet i Psykiatrien og en meget stram drifts- og anlægsøkonomi- indtil videre arbejder ud fra følgende pejlemærker i forhold til indgåelse af formelle samarbejder med kommunerne, herunder om etablering af fysiske psykiatrihuse:

1. Region Midtjylland ønsker aktivt at udvikle sammenhængende og integrerede psykiatritilbud i tæt samarbejde med kommuner og praksissektor og bringe mere psykiatrisk behandling tættere på borgerne. Det kan eksempelvis være med udgangspunkt i IPS eller F-ACT, som er modeller, hvor tværfaglige og tværsektorielle teams arbejder sammen omkring patienterne/borgerne.

2. Hvis en kommune ønsker at etablere et kommunalt psykiatrihus, eventuelt med kommunale overnatningspladser eller lignende, vil regionen gå i dialog med kommunen om, hvordan Psykiatrien i Region Midtjylland eventuelt kan understøtte dette.

3. Hvis der etableres sundhedshuse, nærhospitaler eller lignende, vil det i planlægningen skulle overvejes, hvordan Psykiatrien kan indgå.

at den igangværende politiske og administrative dialog med Viborg Kommune og Horsens Kommune om samarbejde om fælles psykiatriindsatser fortsættes, idet der i drøftelserne fremadrettet tages udgangspunkt i, at Region Midtjylland for nuværende ikke har ressourcer til at indgå i samarbejder om etablering af fysiske psykiatrihuse og lignende, men fortsat har et stærkt ønske om et samarbejde om indsatser for borgerne, der kan styrke den tværsektorielle sammenhæng og gode forløb for borgerne.

Jacob Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Den 12. december 2022 blev der afholdt fællesmøde mellem Region Midtjyllands psykiatri- og socialudvalg og Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg med henblik på at drøfte de fælles ambitioner for projektet om et eventuelt fælles psykiatrihus.

Forretningsudvalget drøftede den 11. oktober 2022 den overordnede ramme for dialogen med Viborg Kommune om et eventuelt psykiatrihus og godkendte, at den videre proces er en fælles politisk drøftelse mellem psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland og social- og sundhedsudvalget i Viborg Kommune om de fælles ambitioner for projektet, herunder ønsker til indhold og lokation, samt om den videre proces omkring projektet.

Regionsrådet godkendte den 25. maj 2022, at administrationen fortsætter dialogen med Viborg Kommune om et styrket samarbejde om indsatsen for borgere med psykisk sygdom.

Regionsrådet godkender den 23. juni 2022 "Strategi for sundheds- og psykiatrihuse".

Den 12. maj 2021 blev der afholdt møde mellem formandskaberne for Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Region Midtjyllands psykiatri- og socialudvalg samt udvalg for nære sundhedstilbud om mulighederne for at styrke samarbejdet om indsatsen for borgere med psykisk sygdom. På mødet var der enighed om, at drøftelsen af et tættere samarbejde skulle fortsætte på administrativt niveau.

• Forslag til position i forhold til etablering af psykiatrihuse

Der fremlægges et forslag til, hvordan Region Midtjylland kan bakke op om "Solsikkeprogrammet". Solsikkeprogrammet skal hjælpe mennesker med et skjult handicap med at gøre personalet opmærksom på borgerens særlige udfordringer.

Psykiatri- og socialudvalget har på sit møde den 7. juni 2023 drøftet en henvendelse fra regionsrådsmedlem Mette Guldberg om, at Region Midtjylland skal tilslutte sig "Solsikkeprogrammet". Udvalget anmodede i den forbindelse administrationen om at udarbejde et forslag om Region Midtjyllands tilslutning til Solsikkeprogrammet.

Om Solsikkeprogrammet

Solsikkeprogrammet er en international og national kampagne, der skal sikre øget tilgængelighed og opmærksomhed for mennesker med skjulte/usynlige handicap, som fx ordblindhed, psykiske sygdomme, autisme, ADHD, demenssygdomme, hjerneskade, talehandicap, synsnedsættelse, blindhed eller hørehandicap. Kampagnen er oprindeligt startet i lufthavne, men omfatter nu mange forskellige brancher, herunder sundhedsområdet.

Solsikkeprogrammet består grundlæggende af to dele. For det første en synlig markør, "solsikkesnoren", som viser, at en borger kan have behov for et særligt hensyn, når man møder borgeren og for det andet af information/træning af medarbejdere i, hvordan man møder borgere, der bærer solsikkesnoren.

Borgere med skjulte handicap kan ved at bære en ”solsikkesnor” (keyhanger) eller andre produkter fra Solsikkeprogrammet diskret vise, at de kan have brug for, at der bliver taget særlige hensyn. Det kan være patienter og pårørende, men også ansatte - eksempelvis på særlige vilkår. Det er borgeren selv, der bestemmer, om den pågældende bruger "solsikkesnoren". Der er ikke fra programmets side opsat kriterier for, hvem der er omfattet.

Solsikkeprogrammet adresserer dermed, at der er en gruppe borgere, der kan være udfordrede ved besøg på regionens tilbud. Det kan blandt andet være borgere med angst, kroniske smerter eller ordblindhed. Hvis denne gruppe af borgere benytter solsikkesnoren, når de kommer på et hospital eller anden regional institution, kan de ansatte her hurtigere blive opmærksomme på, at der kan være behov for lidt ekstra hjælp eller tålmodighed overfor dem og dermed give den rette hjælp og omsorg.

Det skal i den forbindelse nævnes, at borgere m.fl. selv kan købe en solsikkesnor, ligesom der er flere virksomheder, der udleverer solsikkesnoren gratis, eksempelvis Salling Group. Region Midtjyllands ansatte vil derfor møde borgere med solsikkesnoren, når disse benytter regionens tilbud.

Solsikkeprogrammet handler i høj grad om at klæde medarbejderne i organisationen på til at håndtere borgere med et skjult handicap. Hvis man som virksomhed tilmelder sig Solsikkeprogrammet, forventes det derfor, at relevante medarbejdere i virksomheden ser én kort træningsvideo (efter det oplyste fra Solsikkeprogrammet er videoen på syv minutter), så medarbejderne ved, hvad Solsikkesymbolet betyder, og hvordan man bedst møder en person med et usynligt handicap. Der er ikke fra Solsikkeprogrammets side opstillet krav til, hvordan eller hvornår medarbejderne får denne træning. Det er op til virksomheden selv at tilrettelægge.

Midttrafik er i dag tilsluttet Solsikkeprogrammet. Midttrafik har trænet chauffører, kontrollører og kundecenterpersonale gennem Solsikkeprogrammet, så de ved, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikken betyder, og hvordan man bedst møder en person, der har valgt at gøre sit usynlige handicap synligt ved at bære solsikkesnoren. Midttrafik har overvejende positive tilbagemeldinger fra chaufførerne, men de har også en stor udskiftning, og derfor når informationen ikke altid ud til afløsere og nye chauffører.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har været med i programmet siden 2021. Det er her op til de enkelte arbejdspladser, om de tilslutter sig/gør brug af Solsikkeprogrammet. Programmet benyttes her særligt i akutmodtagelsen og i de psykiatriske centre. Eksempelvis kan patienterne låne/få udleveret en solsikkesnor, hvis de ikke selv har en.

Solsikkeprogrammet i Region Midtjylland

Det er administrationens vurdering, at en tilslutning til Solsikkeprogrammet vil understøtte arbejdet med lighed i sundhed, og at det vil være et godt tilbud til borgere, pårørende og medarbejdere i Region Midtjylland.

Hertil kommer, at regionens ansatte - uanset om regionen er tilsluttet Solsikkeprogrammet eller ej - vil møde borgere med solsikkesnoren, der vil kunne have en forventning om, at de ansatte kender solsikkesnoren, og hvordan man skal forholde sig til den.

En regional opbakning til Solsikkeprogrammet vil derfor primært handle om at klæde de relevante medarbejdere på til at møde personer med solsikkesnoren. Og kun i mindre grad om at udlevere solsikkesnore.

Solsikkeprogrammet har været drøftet med de somatiske hospitaler, Psykiatrien og Socialområdet, der alle principielt ser Solsikkeprogrammet som et positivt tiltag. Der kan dog være forskelle på, i hvor høj grad programmet opleves som et meningsfuldt redskab på den enkelte arbejdsplads – også henset til det pres, der aktuelt er på ressourcerne på hospitalerne. Det er administrationens vurdering, at det er på akutafdelingerne, i forhallerne og visse ambulatorier, hvor der er mange mennesker, det primært giver mening at deltage i Solsikkeprogrammet.

Det foreslås, at Region Midtjylland bakker op om Solsikkeprogrammet ved at tilmelde sig programmet som virksomhed. Hermed kan Region Midtjylland stille træningsvideoer samt et antal solsikkesnore til rådighed for de arbejdspladser, der ønsker at deltage aktivt i Solsikkeprogrammet.

Det foreslås endvidere, at det er frivilligt for arbejdspladserne i Region Midtjylland at implementere Solsikkeprogrammet, herunder udlevere solsikkesnore og vise træningsvideoer, ud fra en lokal vurdering af relevansen af Solsikkeprogrammet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke fra Solsikkeprogrammets side er et krav til, at alle virksomhedens medarbejdere har gennemført træningsvideoerne. Der kræves dog en vis tilslutning lokalt til Solsikkeprogrammet, hvis regionens eventuelle overordnede opbakning til programmet skal fremstå troværdigt.

Såfremt Region Midtjylland tilslutter sig Solsikkeprogrammet, vil der derfor blive foretaget en informationsindsats til de lokale arbejdspladser om Solsikkeprogrammet.

Økonomi

Virksomheder, der tilmelder sig Solsikkeprogrammet, betaler et beløb årligt, alt efter virksomhedens størrelse, og hvilke servicer man ønsker fra programmet.

Den konkrete udgift for Region Midtjylland til standardmodellen vil være 15.000 kr. årligt. For medlemsgebyret får man adgang til træningsvideoer til medarbejderne samt et antal solsikkesnore m.m., der kan udleveres til brugere og medarbejdere. Der kan løbende tilkøbes yderligere solsikkesnore, informationsmaterialer, posters m.m. hos Solsikkeprogrammet.

Det foreslås, at der afsættes 30.000 kr. årligt til medlemskab af Solsikkeprogrammet samt køb af supplerende materialer. Beløbet foreslås finansieret af puljen til "nye initiativer til øget lighed i sundhed" i 2024 og 2025, mens der fra 2026 anvises anden finansiering. Da puljen er disponeret for 2023, foreslås det, at den formelle tilslutning til Solsikkeprogrammet sker fra 2024.

Det forudsættes, at de enkelte arbejdspladsers eventuelle mindre udgifter ved implementering af Solsikkeprogrammet, fx indkøb af posters, finansieres lokalt.

Udvalg for lighed i sundhed har drøftet sagen på et møde den 12. oktober 2023, hvor udvalget anbefaler, at Region Midtjylland tilslutter sig Solsikkeprogrammet som beskrevet i sagen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland bakker op om Solsikkeprogrammet ved at tilmelde sig programmet som virksomhed,

at det er frivilligt for de enkelte arbejdspladser i Region Midtjylland at implementere Solsikkeprogrammet, og

at der afsættes 30.000 kr. årligt til medlemskabet af Solsikkeprogrammet samt køb af supplerende materialer fra 2024. Beløbet finansieres af puljen til "nye initiativer til øget lighed i sundhed" i 2024 og 2025, mens det fra 2026 indgår i budgetdrøftelserne.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland bakker op om Solsikkeprogrammet ved at tilmelde sig programmet som virksomhed,

at det er frivilligt for de enkelte arbejdspladser i Region Midtjylland at implementere Solsikkeprogrammet, og

at der afsættes 30.000 kr. årligt til medlemskabet af Solsikkeprogrammet samt køb af supplerende materialer fra 2024. Beløbet finansieres af puljen til "nye initiativer til øget lighed i sundhed" i 2024 og 2025, mens det fra 2026 indgår i budgetdrøftelserne.

Annette Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Jacob Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Der fremlægges forslag til indikatorer for "Oplevet Borgertilfredshed" til Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland. Herudover foreslås der ændringer i to af de eksisterende indikatorer i målbilledet.

Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland består af syv mål, hvor der p.t. alene er tilknyttet indikatorer til fem af målene. Der mangler således relevante indikatorer for målene "Oplevet borgertilfredshed" og "Udvikling for borgeren". Socialområdet arbejder på at udvikle relevante indikatorer for disse to mål.

"Ordet er dit"

Socialområdet har siden 2019/2020 arbejdet med at udvikle og afprøve indikatorer for målbilledets mål om "Oplevet Borgertilfredshed".

Til formålet - og ikke mindst for at give borgerne på Socialområdet er ny stemme og et nyt talerør - har Socialområdet i samarbejde med borgere og personale udviklet "Ordet er dit", som er en tilfredshedsundersøgelse på iPad, hvor borgerne kan give deres mening og oplevede tilfredshed med Socialområdets indsatser til kende.

Undersøgelsen indeholder syv fælles spørgsmål, som besvares på tværs af Socialområdet. Der er herudover lokale spørgsmål for hver af de otte specialområder på Socialområdet.

De syv fælles temaer i spørgsmålene:

1. Borgernes oplevelse af at føle sig set og hørt

2. Borgernes oplevelse af hjælp til at føle sig tryg

3. Borgernes oplevelse af tryghed på afdelingen

4. Borgernes oplevelse af hjælp og støtte på afdelingen

5. Borgernes oplevelse af støtte til håb og drømme for fremtiden

6. Borgernes oplevelse af hjælp til at arbejde med deres ønsker for fremtiden

7. Borgernes oplevelse af hjælp til relationer

Spørgsmålene besvares via en smileyskala, og der er mulighed for kommentarer på alle spørgsmål.

"Ordet er dit" og de tilhørende spørgsmål er grundigt testet over de sidste år af borgere og personale på Socialområdet. I vinteren/foråret 2023 er "Ordet er dit" gennemført af 186 borgere på tre hele specialområder (Holmstrupgård, Specialområde Udviklingshandicap og Specialområde Socialpsykiatri Voksne). "Ordet er dit" er således nu klar med driftsdata.

Psykiatri- og socialudvalget har løbende været orienteret om udviklingen af "Ordet er dit". På regionsrådets temadag den 26. september 2023 fik regionsrådet en præsentation af de første tværgående driftsdata fra undersøgelsen.

Der er vedlagt et bilag, der illustrerer, hvordan indikatorerne baseret på "Ordet er dit" vil kunne præsenteres i målbilledrapporten.

Forslag til indikatorer for "Oplevet Borgertilfredshed"

På baggrund af erfaringerne fra "Ordet er dit" foreslås det, at der udvælges en række indikatorer fra undersøgelsen til at belyse målet "Oplevet borgertilfredshed" i Målbilledet for Socialområdet.

Konkret foreslås følgende fire spørgsmål/temaer som indikatorer for "Oplevet borgertilfredshed":

• Borgernes oplevelse af at føle sig set og hørt
• Borgernes oplevelse af hjælp til at føle sig tryg
• Borgernes oplevelse af hjælp og støtte på afdelingen
• Borgernes oplevelse af støtte til håb og drømme for fremtiden

De fire ovennævnte indikatorer er udvalgt ud fra flere parametre. For det første repræsenterer de et bredt udsnit af centrale borgernære temaer i forhold til Oplevet Borgertilfredshed, herunder tryghed; at føle sig set og hørt; oplevelsen af hjælp og støtte samt oplevelsen af at blive understøttet i ens ønsker, håb og drømme.

For det andet er indikatorer, hvor data fra alle Socialområdets otte specialområder indgår, prioriteret. Det gælder for tre ud af de fire anbefalede indikatorer. Da et af socialområdets specialområder Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) primært arbejder med ambulante indsatser, besvarer IKH kun de tre af de syv fælles spørgsmål, der er relevante for dem ind i den ambulante kontekst.

Endelig er indikatoren om støtte til håb og drømme for fremtiden et direkte mål i forhold til socialområdets vision om "at understøtte borgeren i at udleve ønsker, håb og drømme".

Det er administrationens vurdering, at der med de nye indikatorer fremover vil være relevante data til den politiske og administrative opfølgning på målbilledet på målet om Oplevet Borgertilfredshed.

Forslag om ændrede indikatorer for "Belægningsprocent" og "Andel vikarer"

I forbindelse med anvendelsen af målbilledet er det konstateret, at der er udfordringer i forhold til to af de nuværende indikatorer i Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland med den nuværende udformning af indikatorerne. Det gælder for indikatorerne for henholdsvis "Belægningsprocent" og "Andel vikarer". Der foreslås derfor nogle justeringer af de to indikatorer.

Indikatoren "Belægningsprocent"

Indikatoren Belægningsprocent foreslås ændret til Kapacitetsudnyttelsesprocent for at kunne vise et mere retvisende billede af kapaciteten og udnyttelsen af denne.

Belægningsprocenten beregnes på baggrund af de normerede pladser, som er godkendt i rammeaftalen. Disse pladser opdateres kun én gang om året, når en ny rammeaftale træder i kraft i januar. Det betyder, at der i løbet af året ikke tages højde for f.eks. afdelinger, der åbner eller lukker. Belægningsprocenten kan altså se kunstigt høj eller lav ud sammenlignet med den reelle kapacitet, der på specialområderne.

I stedet for de normerede pladser foreslås det at bruge kapaciteten som baggrund for beregningen. Kapaciteten er et tal, som er udtryk for, hvor mange pladser de enkelte områder reelt har til rådighed en given måned til at indskrive borgere på.

Indikatoren "Andel vikarer"

Indikatoren Andel vikarer foreslås ændret til Andel vikarer, inklusive eksterne vikarer.

De eksterne vikarer har hidtil ikke været indeholdt i tallene for vikarer i målbilledet af tekniske årsager. Det er nu muligt, og indikatoren foreslås derfor ændret, så den giver et mere retvisende billede af vikarforbruget samlet set.

Der er vedlagt et bilag, der kort uddyber baggrunden for forslaget om at ændre de to indikatorer.

Implementering af de nye indikatorer i målbilledet

Med forbehold for regionsrådets godkendelse af indikatorerne for Oplevet Borgertilfredshed og justeringen af de to indikatorer for Kapacitetsudnyttelse og Vikarer forventes de nye indikatorer implementeret i Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland fra december 2023.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at de fire indikatorer for "Oplevet Borgertilfredshed" til Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland, der er foreslået i sagen, godkendes, og

at de ændrede indikatorer for "Kapacitet" og "Vikarer" til Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at de fire indikatorer for "Oplevet Borgertilfredshed" til Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland, der er foreslået i sagen, godkendes, og

at de ændrede indikatorer for "Kapacitet" og "Vikarer" til Målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland godkendes.

Jacob Klærke var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Illustration af målbilledindikatorer for Oplevet Borgertilfredshed
• Beskrivelse af nye indikatorer - Kapacitet og Vikarer

Der er på baggrund af en evaluering af kulturudviklingspuljen og efterfølgende temadrøftelse i udvalg for regional udvikling udarbejdet nye retningslinjer for udmøntning af kulturudviklingspuljen. Retningslinjerne fremlægges til godkendelse med virkning fra 2024.

Region Midtjyllands kulturudviklingspulje er i foråret 2023 blevet evalueret. Evalueringens resultater og administrationens anbefalinger til justering af puljen blev drøftet i udvalg for regional udvikling den 12. september. Administrationen har på baggrund af drøftelsen udarbejdet et forslag til nye retningslinjer for udmøntning af puljen i vedhæftede bilag. De reviderede retningslinjer gælder fra 2024.

De væsentligste ændringer i retningslinjerne er:

• at kulturudviklingspuljen opdeles i to puljer med forskellige kriterier, der skal tilgodese et bredere felt af ansøgere,
• at tematiserede delpuljer til eksempelvis kultur som sundhedsfremme og børn og unge frafalder, da erfaringerne viser, at delpuljerne har virket stik imod hensigten om at styrke de specifikke indsatsområder,
• en øget vejledning af potentielle ansøgere gennem en videreudvikling af regionens dialogmøder, hvilket muliggøres ved investering i et puljestyringsværktøj, der frigør administrative ressourcer hertil,
• en kortere sagsbehandlingstid, hvilket betyder, at ansøgninger til puljen drøftes og vedtages på samme udvalgsmøde, og
• en øget understøttelse af netværk og videndeling mellem aktørerne i regi af Midtjysk Kulturakademi, der er kulturaktørernes platform for deling og opbygning af viden.

To puljer

Kulturudviklingspuljen opdeles i to puljer med forskellige krav og kriterier, der tilgodeser forskellige projekttyper samt både veletablerede og mindre etablerede kulturaktører. Ansøgninger skal forholde sig til indsatsområderne i regionens kulturpolitik.

• Den regionale udviklingspulje støtter større strategiske udviklingsprojekter og samarbejder samt videreudvikling og udbredelse af eksisterende projekter. Puljen kan søges af aktører, der tidligere har søgt spirepuljen eller andre puljer, men det er ikke et krav. Det forventes, at ansøger tydeligt har overvejet, hvordan projektet forankres og evalueres. Der kan søges til projekter af maks. tre års varighed.
• Den regionale spirepulje støtter pilotprojekter, projektmodning og eksperimenter. Puljen kan søges til projekter, der har fokus på at afprøve og teste nye samarbejder og projektideer af, før et eventuelt større udviklingsprojekt formuleres. Der kan søges til projekter af maks. to års varighed.

De to puljer har samme krav for støtte, hvilket fremgår af bilag 1, dog er der ikke krav om bekræftede partnerskaber i spirepuljen. Kriterierne for støtte vægtes desuden forskelligt i de to puljer. I spirepuljen prioriteres projekter med høj innovationskraft, mens udviklingspuljen prioriterer projekter med et stærkt fokus på forankring og videndeling.

Der lægges op til en minimumsgrænse for tilskud på 100.000 kr. for at sikre en vis volumen og for at sikre, at projekterne har en regional betydning. De hidtidige krav om aktivt partnerskab med minimum to aktører på tværs af to kommuner fastholdes.

Tematiserede delpuljer

Erfaringerne med de tematiserede delpuljer til indsatsområderne kultur som sundhedsfremme og børn og unge i 2023 har vist sig at virke stik imod hensigten om at styrke de respektive områder. Administrationen har modtaget både færre og mindre ambitiøse ansøgninger inden for temaerne, idet ansøgerne har forholdt sig til de udmeldte økonomiske rammer på delpuljerne. Samtidig har der været væsentligt mindre søgning til den "store" kulturpulje med et samlet årligt budget på 8-9 mio. kr.

Det anbefales derfor, at delpuljer til specifikke indsatser ophører og fremover indarbejdes i den samlede kulturudviklingspulje, herunder 1 mio. kr. afsat til børn og unge i budgetforlig 2022. Dette vil kunne styrke kommunikationen omkring puljen samt give mulighed for at støtte indsatsområderne med større beløb.

Vejledning og sparring

Der lægges op til øget vejledning af potentielle ansøgere. Den øgede vejledning består blandt andet af en videreudvikling af regionens dialogmøder, hvor ansøgere kan præsentere deres projektidéer og oplæg fra tidligere støttede projekter samt en film, der fortæller, hvordan man søger puljen. Den øgede vejledningsindsats forudsætter, at andre dele af sagsbehandlingen kan effektiviseres, hvilket søges muliggjort ved anskaffelse af et nyt puljestyringsværktøj.

Kortere sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden forkortes til ca. tre måneder, ved at ansøgninger drøftes og behandles på samme udvalgsmøde, svarende til praksis i 2023. Administrationen bruger ca. to uger på at gennemgå og kategorisere ansøgningerne.

Såfremt et projekttilskud overstiger 1 mio. kr., vil regionsrådet skulle behandle bevillingssagen, jf. delegerings- og kompetencefordelingsreglerne.

Netværk og videndeling

Midtjysk Kulturakademi vil fremover prioritere, at tidligere og nuværende projekter fra puljen deler viden med hinanden.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at retningslinjer for udmøntning af kulturudviklingspuljen godkendes, og

at de afsatte midler fra budgetforlig 2022 på 1 mio. kr. til børn om unge fremover indarbejdes i den samlede kulturudviklingspulje.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at retningslinjer for udmøntning af kulturudviklingspuljen godkendes, og

at de afsatte midler fra budgetforlig 2022 på 1 mio. kr. til børn om unge fremover indarbejdes i den samlede kulturudviklingspulje.

• Retningslinjer for kulturudviklingspuljen

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2024 anmodet om en samlet økonomisk plan for kollektiv trafik området med henblik på fortsat at udvikle og transformere den kollektive trafik. Regionsrådet blev i oktober 2023 forelagt Midttrafiks høringsbudget for 2024, der viser et forventet mindreforbrug. Der fremlægges forslag til anvendelsen af mindreforbruget.

Forventede ekstra udgifter de kommende år

Regionsrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2024 anmodet om en samlet økonomisk plan for kollektiv trafik-området.

Der er en række forhold, som ikke indgik i Midttrafiks høringsbudget for 2024, som regionsrådet behandlede i oktober 2023. Det drejer sig om:

1. Indkøb af flere tog til Aarhus Letbane og etablering af krydsningsspor ved Rude Havvej i Odder, som udvalget for regional udvikling blev orienteret om på mødet i juni 2023, men som der endnu ikke er taget stilling til.
2. Ladeinfrastruktur til drift af batteritog på Lemvigbanen, som behandles som lukket punkt på mødet.
3. Kommende udbud af regional bustrafik på bæredygtige drivmidler, som regionsrådet er orienteret om i september 2023.
4. Mulig genetablering af puljer til at støtte den påbegyndte grønne omstilling og transformation af mobiliteten i Region Midtjylland i en mere bæredygtig retning.

Tabellen herunder viser det forventede mindreforbrug, som fremgik af høringsbudgettet, Midttrafik fik godkendt i oktober, holdt op mod udgifterne til grønne udbud, projekter på Aarhus Letbane og Midtjyske Jernbaner og en pulje til initiativer til fremme af bæredygtig mobilitet. Det skal bemærkes, at høringsbudgettet forudsætter, at tilkøbet af HVO-biodiesel ikke genoptages.

Det fremgår af tabellen, at der i 2024 og 2025 forventes at være et fortsat mindreforbrug, mens der forventes et merforbrug i 2026, 2027 og fremadrettet. Administrationen arbejder på en plan for, hvordan det forventede merforbrug skal håndteres.

Forventet midlertidigt mindreforbrug i 2024 og 2025

Mindreforbruget skyldes, at regionsrådet i december 2022 vedtog et balancekatalog i en situation med betydeligt merforbrug i 2022 og forventet fortsat pres på økonomien. Balancekataloget gennemførte tilpasninger for cirka 41 mio. kr. på det regionale rutenet, og der er tilført yderligere 13,5 mio. kr. til området ved omprioritering af de tidligere puljer, som var afsat til støtte af den grønne omstilling, og for at imødegå pres på indtægtsgrundlaget. Det økonomiske behov blev derudover reduceret med 17 mio. kr., da regionsrådet i september 2022 besluttede at indstille tilkøb af HVO-biodiesel pr. januar 2023.

Der forventes således et mindreforbrug i 2024 på 26,2 mio. kr., hvorfra 10 mio. kr. fratrækkes, såfremt Regionsrådet godkender forslaget om initiativer til fremme af bæredygtig mobilitet.

Beslutning om HVO-biodiesel

Regionsrådet besluttede i september 2022 at indstille tilkøb af HVO-biodiesel for at skabe balance i økonomien i den regionale kollektive trafik. Der er nu mulighed for at vælge at genindføre HVO-biodiesel på de cirka 56 regionalbusser.

HVO-biodiesel er et såkaldt 2. generations biobrændstof produceret af affald fra slagterier, brugt madolie og lignende. Prisen er højere end for diesel og har været stigende, da mængden af anvendeligt affald er begrænset, og efterspørgslen er stor. Merprisen ved anvendelse af HVO-biodiesel på de pågældende ruter vil være cirka 17 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at en mindre del af de regionale busser også udfører kørsel på lokale ruter i Randersområdet, finansieret af Randers Kommune. Kommunen var indforstået med, at regionen fravalgte kørsel med HVO-biodiesel fra budget 2023 og har efterfølgende administrativt tilkendegivet, at der ikke er planer om at genoptage brugen af HVO-biodiesel.

Administrationen anbefaler, at tilkøbet af HVO-biodiesel ikke genoptages, da løsningen er forholdsvis dyr, og busserne allerede fra 2027 forventes at køre på emissionsfri drivmidler.

Midlertidige initiativer

Administrationen foreslår følgende anvendelse af det forventede mindreforbrug i 2024 og 2025.

1. Der etableres en pulje på 10 mio. kr. til at understøtte initiativer, der kan fremme den bæredygtige mobilitet, herunder at få flere til at benytte den kollektive trafik. Udvalg for regional udvikling har i oktober 2023 drøftet vedlagte forslag til initiativer inden for børn og unges transport, samkørsel, fremkommelighed, fortsættelse af supercykelstisekretariatet og forsøg med nye udbudsformer af den kollektive trafik.
2. Rest-mindreudgiften på 16,2 mio. kr. forelægges til udmøntning i juni 2024.

Ideer og anbefalinger fra arbejdet i regionalpolitisk forum om mobilitet vil blive indarbejdet i initiativerne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den økonomiske oversigt tages til efterretning,

at tilkøbet af HVO-biodiesel ikke genoptages,

at der afsættes en pulje på 10 mio. kr. til initiativer i 2024 til fremme af bæredygtig mobilitet, og

at der fremlægges et forslag til disponering af den resterende del af mindreforbruget på 16,2 mio. kr. i juni 2024.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at den økonomiske oversigt tages til efterretning,

at tilkøbet af HVO-biodiesel ikke genoptages,

at der afsættes en pulje på 10 mio. kr. til initiativer i 2024 til fremme af bæredygtig mobilitet, og

at der fremlægges et forslag til disponering af den resterende del af mindreforbruget på 16,2 mio. kr. i juni 2024.

• Eksempler på initiativer til mere bæredygtig mobilitet

Busrute 116U Galten – Harlev – Tilst blev i 2022 opretholdt på grund af usikkerhed om det fremtidige passagergrundlag. Midttrafiks seneste passagertælling viser, at rutens benyttelse næsten er fordoblet sammenlignet med 2022. Administrationen foreslår, at ruten videreføres, og at der arbejdes for at afprøve om andre mobilitetsformer kan tilgodese elevernes transportbehov.

Rute 116U Galten – Harlev – Tilst er etableret for at elever bosiddende i Galtenområdet i Skanderborg Kommune kan komme til gymnasiet i Tilst. Herudover benyttes ruten af elever bosiddende i Harlev i Aarhus Kommune.

Ruten har generelt været benyttet af få passagerer, og da regionsrådet i 2022 besluttede at gennemføre reduktioner på rutenettet med henblik på at skabe balance i økonomien, blev det besluttet at nedlægge rute 116U. Der blev dog i processen gjort opmærksom på, at det fremtidige elevoptag til gymnasiet ikke var kendt på beslutningstidspunktet.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i slutningen af maj 2023 fordelingen af elever til gymnasierne. Fordelingen viste et øget optag til gymnasiet i Tilst af elever bosiddende i de områder, som rute 116U betjener.

Der var imidlertid usikkerhed om, hvor mange af de pågældende elever der rent faktisk ville benytte bussen, herunder om der var elever, der henover sommerferien ville benytte eventuelle ledige pladser på andre gymnasier.

Som udvalg for regional udvikling blev orienteret om på mødet i juni 2023, havde Midttrafik økonomisk råderum til at videreføre rute 116U midlertidigt, idet rutens benyttelse dermed kunne evalueres frem til efterårsferien 2023.

Midttrafik har oplyst, at der i august-september i gennemsnit var 16 passagerer med rute 116U til gymnasiet i Tilst om morgenen, hvilket næsten svarer til en fordobling af passagertallet sammenlignet med 2022. Midttrafiks passagertælling viser endvidere, at knap halvdelen af passagerne stiger på bussen i Skanderborg Kommune. Om eftermiddagen er passagertallet nogenlunde det samme, dog fordelt på to afgange.

Administrationen foreslår på baggrund af disse oplysninger, at ruten videreføres med uændret kørselsomfang, svarende til en tur om morgenen og to hjemture om eftermiddagen. Regionens årlige tilskud til ruten 116U udgør ca. 0,8 mio. kr.

Det er et indsatsområde for Region Midtjylland at udvikle og afprøve andre mobilitetsformer end traditionel rutekørsel. Dette gælder især på tidspunkter og steder, hvor der er få rejsende med den kollektive trafik. Regionen prioriterer samtidig at understøtte god mobilitet til de unge, så fravær af transportmuligheder ikke er en hindring for, at de unge vælger at tage en ungdomsuddannelse.

Administrationen foreslår at afprøve, om der kan udvikles andre mobilitetsformer, der kan tilgodese elevernes transportbehov. Det kan f.eks. være organiserede tilbud om samkørsel suppleret med flextrafik på dage, hvor samkørsel ikke er en mulighed. Berørte kommuner og Midttrafik inddrages i arbejdet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rute 116U videreføres, og

at der i samarbejde med berørte kommuner og Midttrafik arbejdes for at afprøve om andre mobilitetsformer kan tilgodese elevernes transportbehov.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at rute 116U videreføres, og

at der i samarbejde med berørte kommuner og Midttrafik arbejdes for at afprøve om andre mobilitetsformer kan tilgodese elevernes transportbehov.

Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en beregningsteknisk kapacitet for gymnasierne i Region Midtjylland. Gymnasierne har haft fire uger til at indmelde ønske om anden kapacitet til ministeriet. Der er udarbejdet et forslag til tilbagemelding om ministeriets kapacitetsfastsættelse. Forslaget tager afsæt i en række principper om blandt andet understøttelse af, at ansøgere skal kunne komme ind på deres lokale gymnasium, at gymnasier i tyndt befolkede områder så vidt muligt understøttes, og at hf-kapaciteten hæves for at gøre plads til, at hf-ansøgerne kan optages lokalt.

Børne- og Undervisningsministeriet har ansvaret for at fastsætte kapaciteten for de gymnasiale uddannelser. Regionsrådet har ingen formel kompetence i forhold til fastsættelsen af kapaciteten, men der er givet mulighed for, at regionen kan give skriftlige tilbagemeldinger til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med frist den 22. november 2023.

Forslag til kapacitetsfastsættelse

Administrationen har udarbejdet et forslag til kapacitetsfastsættelse med afsæt i den beregningsmæssige kapacitet, institutionernes indberetninger og den endelige kapacitetsfastsættelse for indeværende skoleår, som blev fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet. Forslaget er vedlagt.

Administrationen har i tilbagemeldingen til ministeriet lagt vægt på, at ministeriets vægtning af stram kapacitetsstyring følges på stx-området, at ansøgere skal kunne komme ind på deres lokale gymnasium, og at gymnasier i tyndt befolkede områder så vidt muligt understøttes. Den stramme kapacitetsstyring på hf-området skaber samtidig en unødig usikkerhed i sektoren og blandt ansøgerne. Administrationen foreslår derfor, at hf-kapaciteten hæves på en række gymnasier for at gøre plads til, at hf-ansøgere kan optages lokalt.

Anbefalingerne om ændret kapacitet omfatter følgende:

• Kapaciteten sænkes på Viborg Katedralskole med en klasse af hensyn til Bjerringbro Gymnasium, der hæves med en klasse.
• Kapaciteten hæves på Silkeborg Gymnasium og Herning Gymnasium med en klasse for at tage hensyn til, at der er plads til lokale ansøgere.
• Kapacitetsindstillingen fra de mindre gymnasier imødekommes for at understøtte, at de kan optage alle ansøgere.
• Kapaciteten sænkes med en klasse på Aarhus Gymnasium Tilst og på Viby Gymnasium og HF, da der er tale om tom kapacitet.
• Kapaciteten hæves på en række hf-gymnasier for at gøre plads til, at hf-ansøgere kan optages lokalt.
• Kapacitetsindstillingerne på pre-ib, hhx og htx imødekommes for at understøtte, at der er plads til alle ansøgere til disse uddannelsesretninger.

Baggrund

Proces for kapacitetsfastsættelsen
Processen for kapacitetsfastsættelse er opdelt i tre faser: Fastsættelse af beregningsteknisk kapacitet, fastsættelse af foreløbig kapacitet og fastsættelse af endelig kapacitet.

I fase 1 fastsætter Børne- og Undervisningsministeriet en beregningsteknisk kapacitet, som svarer til det forventede antal rettidige ansøgere til de gymnasiale uddannelser i det kommende skoleår. Institutionerne har herefter fire ugers frist til at afgive indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet om institutionernes kapacitet og begrunde, hvis indstillingen afviger fra den beregningstekniske kapacitet.

I fase 2 inddrages regionerne i fastsættelsen af den foreløbige kapacitet, som svarer til den beregningstekniske kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af institutionernes indstillinger. Børne- og Undervisningsministeriet udmelder den foreløbige kapacitet til institutionerne senest den 1. februar 2023.

I fase 3 fastsætter Børne- og Undervisningsministeriet den endelige kapacitet senest den 15. maj 2024 med eventuelle justeringer på baggrund af de faktiske søgetal. Den endelige kapacitet er bindende for institutionerne, men kan i særlige tilfælde hæves af regionsrådet med en eller flere pladser, idet det er regionernes opgave at fordele eftertilmeldere (ansøgere, der har søgt efter fristen).

Beregningsteknisk kapacitet for gymnasierne i Region Midtjylland
Børne- og Undervisningsministeriet udmeldte den 1. september 2023 den beregningstekniske kapacitet til gymnasierne i Region Midtjylland. Den beregningstekniske kapacitet er vedlagt som bilag. Gymnasierne har herefter haft en frist på fire uger til at indstille en anden kapacitet end den udmeldte. Indmeldingerne er sket til ministeriet og er vedlagt som bilag.

Den beregningstekniske kapacitet er identisk med den endelige kapacitet, som ministeriet fastsatte for indeværende skoleår. Det betyder, at der fortsat er en stram kapacitetsstyring på Aarhusgymnasierne, at erhvervsgymnasierne fortsat tildeles en mindre overkapacitet, og at hf-gymnasierne tildeles en stram kapacitet, hvor der fortsat ikke er plads til den store gruppe eftertilmeldere, der er på hf-området. Dette skyldes, at kapaciteten ifølge lovteksten skal fastsættes efter det forventede antal rettidige ansøgere, hvorfor eftertilmeldere, altså ikke indgår i de centrale beregninger til kapacitetsfastsættelsen.

Institutionernes kapacitetsindstilling
Administrationen modtog den 5. oktober institutionernes kapacitetsindstilling. Atten stx-gymnasier har bedt om ændringer, herunder de overansøgte gymnasier i Aarhus, en række store bygymnasier med stor geografisk søgning (herunder Silkeborg- og Herning Gymnasium) og en række mindre gymnasier i tyndtbefolkede områder. Ni hf-gymnasier har ønsket ændret kapacitet for at gøre plads til lokale ansøgere og understøtte elevsammensætningen. På erhvervsgymnasieområdet ønsker fire hhx-gymnasier og fire htx-gymnasier ændret kapacitet for at gøre plads til lokale ansøgere og understøtte, at flere ansøgere søger de tekniske gymnasier (htx). Hertil ønsker to pre-ib gymnasier at få hævet deres kapacitet, da de oplever et stigende antal ansøgere.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til tilbagemelding om kapacitetsfastsættelse godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til tilbagemelding om kapacitetsfastsættelse godkendes.

• Institutionernes indberetning af beregningsteknisk kapacitet
• Forslag til kapacitet 2024-2025

Til Ny Psykiatri i Viborg søges en bevilling på 17,0 mio. kr. til gennemførelse af nødvendige arkæologiske udgravninger og de tilhørende jordarbejder. Der søges endvidere om en bevilling på 3,5 mio. kr. til den interne projektorganisation i 2024. Bevillingerne foreslås finansieret af midler prioriteret til Ny Psykiatri i Viborg.

I investeringsplanen er der i alt prioriteret 665,5 mio. kr. (indeks 124,6) til Ny Psykiatri i Viborg. Beløbet består af den tidligere anførte anlægssum på 655 mio. kr. Hertil skal lægges 10,5 mio. kr. til den interne projektorganisation i 2029-2031, som ikke er indeholdt i den oprindelige sum.

I denne sag søges om en bevilling på 17,0 mio. kr. til forberedende arbejder på byggegrunden. Der søges endvidere om 3,5 mio. kr. til den interne projektorganisation. Begge bevillinger vedrører 2024 og foreslås finansieret af de prioriterede midler.

Til regionsrådets møde i december 2023 fremlægges projektets udbudsstrategi til godkendelse, og der søges en bevilling til det videre projekteringsforløb i 2024.

Midler til forberedende arbejder i 2024

I forbindelse med klargøring af byggefeltet til Ny Psykiatri i Viborg er flere ejendomme fraflyttet, og nedrivningsarbejderne gennemføres fra december 2023 til marts 2024. Regionsrådet har tidligere givet bevilling til arbejdet.

Der søges nu en bevilling jf. tabel 1 til forberedende arbejder i byggefeltet, hvilket omfatter arkæologiske udgravninger samt og de tilhørende jordarbejder:

Arkæologiske udgravninger

Kirkeruinen fra middelalderkirken Sct. Mikkels Kirke ligger i byggefeltet med tilhørende middelalderkirkegård. I den forbindelse har Viborg Museum i 2021 gennemført arkæologiske forundersøgelser i byggefeltet med henblik på at kortlægge udstrækningen af kirkegården. Middelalderkirkegården skal udgraves, før den kan frigives til byggeri. Når regionsrådet har bevilget midler til de arkæologiske udgravninger, kan der indgås aftale med Viborg Museum, så museet har mulighed for at nå at rekruttere arbejdskraft til opstart af de arkæologiske udgravninger i marts 2024, når nedrivningsarbejderne er afsluttede.

Sct. Mikkels Kirke er beskyttet af en fortidsmindefredning, hvilket betyder, at der ikke må foretages arbejder inden for fredningen. Når kirkeruinens udstrækning er endelig kendt, skal der søges om en ændring af fredningsgrænsen til at følge den reelle kirkeruins udstrækning med en respektafstand på fem meter. Det er Slots- og Kulturstyrelsens forventning, at ændringen af fredningsgrænsen kan gennemføres. Den forventede fremtidige fortidsmindefredning ligger til grund for totalrådgiverens nuværende disponering af byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg.

Forretningsudvalget har på mødet den 14. november 2023 anmodet om en uddybning af opgaven vedrørende arkæologiske udgravninger. Sagen er derfor opdateret med bilaget 'Notat om arkæologi'.

Tidsplan

De forudgående undersøgelser igangsættes i henhold til projektets tidsplan. Arkæologernes udgravningsarbejde er berammet til marts-november 2024, og jordarbejderne koordineres i takt med arkæologernes fremdrift.

Udbud

• De arkæologiske udgravninger sendes ikke i udbud, idet de varetages af Viborg Museum.
• Det forberedende jordarbejde udbydes som underhåndsbud. Jordarbejdet er inden for grænseværdierne for underhåndsbud i henhold til regionens bygge- og anlægsregulativ.

Midler til den interne projektorganisation i 2024

Der søges om en bevilling på 3,5 mio. kr. til den interne projektorganisation i 2024. Midlerne skal dække lønninger til medarbejdere i Psykiatriens projektsekretariat, bistand fra Teknisk Afsnit på Regionshospitalet Viborg samt projektledelse fra Region Midtjyllands it-afdeling vedrørende netværk.

Økonomi

Ovenstående to bevillinger foreslås finansieret af de i investeringsplanen prioriterede midler til Ny Psykiatri i Viborg. Ud over de to nye bevillinger foreslås der overført 3,5 mio. kr. (indeks 124,6) fra den nuværende bevilling "Projektplanlægning" til bevillingen "NPV. forudgående arbejder og arbejder uden for det primære byggefelt". De 3,5 mio. kr. vedrører nedrivning, og herved samles midler til de forberedende arbejder i samme bevilling.

Bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

I projektet indgår flytning af relativt store jordmængder. Der stræbes efter mest mulig genbrug i byggefeltet af jord, der graves væk. I selve udførelsen af det arkæologiske arbejde er det søgt at minimere udgifterne ved blandt andet at benytte regionens tomme lokaler i Ll. Sct. Mikkelsgade 4 til kontor og frokoststue for arkæologerne.

Miljømæssig bæredygtighed

Ny Psykiatri i Viborg DGNB-certificeres, og i forbindelse med nedrivningsarbejdet er det vurderet, hvorvidt det er muligt at genanvende materialer fra de berørte bygninger i byggefeltet. Bygningernes art og stand gør dog, at dette ikke er tilfældet. Nedrivningen af de øvrige bygninger i Søndersøparken, som vil foregå fra 2025, vil med større sandsynlighed kunne bidrage med materialer, der kan indbygges direkte i Ny Psykiatri i Viborg.

Bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering

Fordeling af bevillinger og rådighedsbeløb samt finansiering fremgår af tabel 2:

Den aftalte økonomiske ramme til Ny Psykiatri i Viborg er angivet i indeks 124,6. I tråd med styringen af økonomien i kvalitetsfondsprojekterne fastholdes alle tal i sagsfremstillinger om projektet i dette indeks, så der kan følges op på, at rammen overholdes. Bevillinger skal imidlertid altid gives i aktuelt indeks. Der er vedlagt et omregningsbilag, som viser, at tallene i bevillingstabellen svarer til sagsfremstillingens indstilling, når man tager højde for indeksforskellene.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 17,0 mio. kr. (indeks 124,6) til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser og de tilhørende jordarbejder på grunden til Ny Psykiatri i Viborg,

at der gives en bevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 124,6) til den interne projektorganisation for Ny Psykiatri i Viborg i 2024,

at der overføres 3,5 mio. kr. (indeks 124,6) fra den nuværende bevilling "Projektplanlægning" til bevillingen "NPV. forudgående arbejder og arbejder uden for det primære byggefelt", og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering heraf jf. tabel 2.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives en bevilling på 17,0 mio. kr. (indeks 124,6) til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser og de tilhørende jordarbejder på grunden til Ny Psykiatri i Viborg,

at der gives en bevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 124,6) til den interne projektorganisation for Ny Psykiatri i Viborg i 2024,

at der overføres 3,5 mio. kr. (indeks 124,6) fra den nuværende bevilling "Projektplanlægning" til bevillingen "NPV. forudgående arbejder og arbejder uden for det primære byggefelt", og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering heraf jf. tabel 2.

Regionsrådet bevilligede den 28. oktober 2020 20 mio. kr. til at antage en bygherrerådgiver til Ny Psykiatri i Viborg og foretage andre forberedelser.

Den 18. august 2021 behandlede regionsrådet kapaciteten i Ny Psykiatri i Viborg.

Regionsrådet godkendte den 26. oktober 2022 programoplægget for Ny Psykiatri i Viborg, at rådgiverydelsen blev sendt i udbud samt en bevilling på 17,1 mio. kr. til bl.a. gennemførelse af rådgiverkonkurrencen og dispositionsforslagsfasen.

Regionsrådet godkendte den 21. juni 2023 indgåelse af kontrakt med totalrådgiver for Ny Psykiatri i Viborg.

• Omregningsbilag
• Notat om arkæologi

Regionsrådet har i forbindelse med Budget 2024 besluttet, at projekteringen af en ny sterilcentral i Horsens skal igangsættes. Det foreslås i denne sag, at der gives en projekteringsbevilling på 6 mio. kr. (indeks 120,1) til Regionshospitalet Horsens.

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2024 (og den tilhørende Investeringsplan 2024-2032) er der prioriteret 130 mio. kr. (indeks 120,1) til en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens.

En ekstern analyse i 2021 af NIRAS viste, at installationerne i den nuværende sterilcentral på hospitalet skal udskiftes indenfor en kortere tidsperiode for at undgå nedbrud. Derudover var det NIRAS' vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at renovere den nuværende sterilcentral, da resultatet ikke vil kunne leve op til moderne standarder. Regionshospitalet Horsens har haft indledende drøftelser med Horsens Kommune i forhold til lokalplaner, trafikale forhold mv. og drøftelser med de berørte afdelinger på hospitalet. Disse drøftelser har givet et overordnet billede af behovet for byggefelt, dimensionering og hovedprincipper for en kommende sterilcentral.

Projekteringsudgiften beløber sig til 6 mio. kr. (indeks 120,1) og dækker udgifterne frem til og med et udvidet dispositionsforslag.

Tidsplan

Projektet planlægges udført på følgende vis:

Udbud

Rådgiverudbud

Ifølge udbudsloven kan der indgås aftale om rådgiverydelser op til tærskelværdien på ca. 1,6 mio. kr., uden at flere tilbud skal indhentes, såfremt det sikres, at priserne er på markedsmæssige vilkår. Region Midtjyllands egne retningslinjer sætter en grænse på 500.000 kr. uden indhentelse af tilbud. Det vurderes imidlertid ikke, at der kan udarbejdes et tilstrækkeligt udbudsmateriale til bygherrerådgivning inden for denne ramme.

For at sikre et så udførligt, præcist og risikominimeret bygherrerådgiverudbud som muligt, ønskes det at gøre brug af udbudslovens tærskelværdi på 1,6 mio. kr. og indgå direkte aftale med NIRAS (og derved afvige Region Midtjyllands retningslinje). NIRAS har allerede et indgående kendskab til sterilcentralen i Horsens, har været rådgiver på sterilcentralen i Randers og er rådgiver på den igangværende regionale kapacitetsanalyse for sterilcentralerne i Region Midtjylland. NIRAS har desuden et stort kendskab til automatiseringsprocesser i sterilcentraler, der også vil skulle præciseres i udbudsmaterialet.

Tildeles udarbejdelsen af 'udbudsmaterialet' til en anden rådgiver (efter indhentelse af tilbud), vil der være en betydelig risiko for fejl/mangler i udbudsmaterialet, og det vil være dyrt og tidskrævende at sætte en ny rådgiver ind i den meget komplekse opgave. Det indstilles derfor, at Region Midtjyllands byggeregulativ fraviges, og den nationale lovgivning følges. Markedsmæssige vilkår sikres ved at timepriser og timeforbrug sammenholdes med andre tilsvarende rådgivere.

Selve bygherrerådgivningen vil beløbe sig til en værdi, der overskrider tærskelværdien på de ca. 1,6 mio. kr. jævnfør udbudsloven. Udbuddet af bygherrerådgivning vil derfor blive foretaget i henhold til gældende regler i udbudsloven (og EU's gældende udbudsregler), og forventes udført som et begrænset udbud, eventuelt som udbud med forhandling.

Forventet entreprenørudbud

Bygge- og anlægsarbejderne forventes udbudt som totalentreprise på baggrund af udvidet dispositionsforslag (eventuelt med forhandling). Afhængig af markedssituationen og antallet af potentielt bydende totalentreprenører, arbejdes der hen mod, at totalentreprisen også omfatter udstyr og automatiseringsløsning.

Såfremt ét samlet udbud viser sig ikke at være realistisk (qua for få bydende totalentreprenører), forventes projektet udbudt som én separat totalentreprise på bygning, ét udbud på udstyr og ét udbud på automatisering. I givet fald kan det forsinke udbud af bygningsdelen, da udstyr/automatisering først skal udbydes. En markedsanalyse vil i projekteringsfasen afgøre, hvilken af de to udbudsformer der er ønskværdig. Udbuddene forventes foretaget som begrænset udbud (eventuelt med forhandling).

Udbuddet opbygges med optioner, så den samlede økonomiske ramme for projektet kan overholdes.

Bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

NIRAS har vurderet, at den samlede pris for renovering ville være sammenlignelig med nybygning, og resultatet ved renovering ville ikke kunne leve op til moderne standarder for en sterilcentral (blandt andet grundet manglende loftshøjde og pladsmangel generelt). En nybygget sterilcentral vil samtidig sikre driftsstabilitet på et andet niveau, og den vil kunne energioptimeres (og DGNB-certificeres) i de højeste klasser. Med den nye placering umiddelbart ved siden af operationsgangen, vil der samtidig blive sikret korte transportveje.

Social bæredygtighed

En af de store udfordringer ved den nuværende sterilcentral er arbejdsmiljøet. Navnlig på uren side er arbejdsmiljøet karakteriseret ved mange tunge løft og et meget varmt arbejdsklima. I sommerperioden må personalet derfor arbejde i korte skift inden aflastning er påkrævet. Den nye sterilcentral vil blive optimeret i forhold til indeklima. Regionshospitalet Horsens har desuden lavet en prioritering af, hvilke automatiseringstiltag der giver "mest arbejdsmiljø for pengene". Vurderingen er, at man for ca. 11 mio. kr. vil kunne afhjælpe de mest belastende arbejdsprocesser (primært på uren side).

Den nye sterilcentral vil blive udført i henhold til Region Midtjyllands designguide for bæredygtigt byggeri. Byggeriet vil på den baggrund blive certificeret efter "DGNB Guld med hjerte". Formålet med DGNB med hjerte er at belønne bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære. Detailprojekteringen af sterilcentralen vil således helt naturligt komme til at understøtte den sociale bæredygtighed.

Miljømæssig bæredygtighed

Miljømæssig bæredygtighed indgår som én af de tre søjler i DGNB. Ud over certificering på næsthøjeste niveau, vil bygningen også skulle leve op til bygningsreglementets skærpede krav om maksimalt 12 kg CO2/m²/pr. år. Sterilcentralen forberedes til i højere grad at genbehandle kirurgiske instrumenter fremfor anvendelse af engangsinstrumenter. Placeringen af den nye sterilcentral umiddelbart ved siden af operationsgangen gør desuden, at miljøbelastende transport minimeres.

Økonomi

I forbindelse med Budget 2024 har regionsrådet tilkendegivet, at "…Regionshospitalet Horsens igangsætter fra slutningen af 2023 projektering af ny sterilcentral, som finansieres af uforbrugte midler på hospitalets justeringsreserve…". Midlerne fra justeringsreserven er et midlertidigt lån, der tilbageføres i forbindelse med anlægsbevillingen, der gives i forbindelse med godkendelse af projektforslaget.

Bevilling, rådighedsbeløb og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

Forskellen i beløbene angivet i sagsfremstillingen og i tabel 1 skyldes, at beløbene i sagsfremstillingen er i indeks 120,1, hvilket svarer til indekset for den ramme, regionsrådet har afsat til etableringen af en ny sterilcentral, mens beløbene i tabel 1 er angivet i løbende priser. I et bilag ses omregningen mellem sagsfremstillingens tal i indeks 120,1 og bevillingstabellens tal i det aktuelle byggeomkostningsindeks.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en projekteringsbevilling på 6 mio. kr. (indeks 120,1) til projektering af en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens,

at udarbejdelsen af 'udbudsmateriale til bygherrerådgivning' udarbejdes i henhold til gældende nationale udbudsregler, og

at der arbejdes hen mod, at en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens udbydes som en totalentreprise baseret på et udvidet dispositionsforslag.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives en projekteringsbevilling på 6 mio. kr. (indeks 120,1) til projektering af en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens,

at udarbejdelsen af 'udbudsmateriale til bygherrerådgivning' udarbejdes i henhold til gældende nationale udbudsregler, og

at der arbejdes hen mod, at en ny sterilcentral på Regionshospitalet Horsens udbydes som en totalentreprise baseret på et udvidet dispositionsforslag.

Efter at alle delprojekter er regnskabsaflagt, skal der aflægges anlægsregnskab for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Vest Gødstrup til regionsrådets godkendelse inden fremsendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Delprojekterne er regnskabsaflagt med et samlet forbrug på 3.658,9 mio. kr., svarende til den samlede tilsagnsramme på 3.658,9 mio. kr. Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme er dermed overholdt.

Der skal aflægges revisionspåtegnet anlægsregnskab inklusive tvistrapportering for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Vest Gødstrup til regionsrådet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Aflæggelsen skal ske efter bestemmelserne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets "Regnskabsinstruks for behandling af tilskud fra kvalitetsfonden til sygehusbyggeri".

Alle kvalitetsfondsprojektets delprojekter er regnskabsaflagt, og de enkelte anlægsregnskaber er godkendt af regionsrådet. Delprojekterne er regnskabsaflagt med et samlet forbrug på 3.658,9 mio. kr. Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme er på 3.658,9 mio. kr. i løbende priser. Dermed er projektets tilsagnsramme overholdt. Tilsagnskravet vedrørende delrammen til apparatur, it mv. er også overholdt, herunder også kravet om at mindst 70 % af ramme til apparatur, it mv. skal kunne kategoriseres som patientnært.

Der er vedlagt revisionserklæring på anlægsregnskabet. Erklæringen fra revisionen er uden kritiske bemærkninger, men indeholder en fremhævelse af forhold omkring indregning af tvister. Der henvises til vedlagte erklæring fra revisionen.

Anlægsregnskabet skal vedlægges en oversigt over uafklarede konflikter og tvister. Entreprenører og rådgivere har fremsat krav mod bygherre på i alt 481 mio. kr., mens bygherre har fremsat krav mod rådgivere og entreprenører på i alt 477 mio. kr.

Regionen skal indenfor totalrammen reservere et tilstrækkeligt beløb til dækning af "most likely" (mest sandsynlige udfald) af tvisterne. Tvisterne er indregnet i delprojektregnskaberne efter et konservativt princip, aftalt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor "most likely-vurderinger" af udgifter er indregnet med 100 %, mens indtægter er indregnet på baggrund af konkret vurdering, dog med et max på 75 %. Indregningen vil ændres over tid, i takt med at tvisterne afgøres eller forliges.

Tvistrapporteringen skal vedlægges en ekstern og uvildig vurdering af udfald af de uafklarede tvister. Region Midtjyllands advokat Bech Bruun har pr. maj 2023 udarbejdet en vurdering af tvisterne. Vurderingen har ikke givet anledning til korrektioner. Der er således usikkerhed forbundet med vurderingerne og en løbende udvikling i mængden af fremsatte krav, blandt andet i takt med eventuel indgåelse af forlig.

Udover reservering til tvister skal der indenfor totalrammen reserveres beløb til procesomkostninger og ikke-tvistrelaterede restancer til it, medico mv. samt uløste og ikke afsluttede opgaver (affald, linnedsug, brandsikring og OP-stuer). Der er pr. 2. kvartal 2023 reserveret 20 mio. kr. til procesomkostninger og 10 mio. kr. til diverse restancer og uløste opgaver. Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang.

Der skal efter regnskabsaflæggelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsat rapporteres mindst en gang om året på udviklingen i tvister. Hvis "most likely-vurderingen" viser, at der er indregnet for lidt, skal regionen supplere med egen midler. Hvis der opstår større indtægter end der er indregnet, forudsætter udmøntning heraf, en bevilling fra regionsrådet, og midlerne kan efter tilsagnsbestemmelserne anvendes på tværs af regionens kvalitetsfondsprojekter i overensstemmelse med oprindeligt tilsagn.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskabet for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Vest Gødstrup, inklusive tvistrapportering, godkendes, og

at anlægsregnskabet og tvistrapporteringen sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at anlægsregnskabet for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Vest Gødstrup, inklusive tvistrapportering, godkendes, og

at anlægsregnskabet og tvistrapporteringen sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

• Slutregnskab

I forbindelse med vedtagelsen af Investeringsplan 2024-2032 besluttede regionsrådet at prioritere 23,5 mio. kr. i 2024 og 23,1 mio. kr. i 2025 til en pulje til nedbrud. Da midlerne skal anvendes i tilfælde af nedbrud er det vigtigt, at midlerne kan komme hurtigt i anvendelse. På den baggrund foreslås det, at der gives en rammebevilling til puljen til nedbrud, som direktionen kan bevilge fra. Herudover foreslås det, at der gives i alt 2,3 mio. kr. til to konkrete projekter, der strækker sig ind i 2024.

Regionsrådet besluttede tidligere, at der i 2023 skulle gives en rammebevilling til en pulje til nedbrud, som direktionen kunne give bevilling fra i tilfælde af nedbrud, der ikke umiddelbart kunne løses på andre måder end gennem en anlægsinvestering. Baggrunden for beslutningen er, at anlægsområdet generelt er presset af prisstigninger og mange behov for investeringer i forhold til, hvad der lader sig gøre. Således sikres det, at de fysiske rammer udnyttes så længe som muligt. Med vedtagelsen af Investeringsplan 2024-2032 besluttede regionsrådet, at der fortsat skulle være en pulje til nedbrud i de kommende år. På den baggrund valgte regionsrådet at prioritere 23,5 mio. kr. i 2024 og 23,1 mio. kr. i 2025.

Da midlerne skal anvendes i forbindelse med nedbrud, er det vigtigt, at der hurtigt kan bevilges midler. På den baggrund foreslås det, at der gives en rammebevilling i 2024 og 2025, hvorfra der kan bevilges til projekter i tilfælde af nedbrud. For at sikre optimal anvendelse af midlerne skal alternative løsninger altid afsøges på tværs af regionens enheder, inden der eventuelt bevilges fra rammebevillingen. Det kan eksempelvis være, hvis en funktion i stedet kan varetages i andre rammer, eller en anden enhed på anden vis kan hjælpe, eksempelvis ved at låne udstyr ud eller lignende. Da der sidst på året kan opstå behov, der strækker sig ud over det indeværende år, foreslås det, at der både gives en rammebevilling for 2024 og 2025.

I forlængelse af ovenstående er der i 2023 givet bevilling til to projekter, der strækker sig over både 2023 og 2024. Det drejer sig om henholdsvis etablering af gangpladser som følge af brandkrav på Regionshospitalet Randers og renovering af to nedbrudte elevatorer på Aarhus Universitetshospital. Det foreslås, at behovet i 2024 finansieres af prioriteringen til nedbrudspuljen.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 herunder blive foretaget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en rammebevilling på 21,2 mio. kr. i 2024 og 23,1 mio. kr. i 2025 til pulje til nedbrud,

at direktionen bemyndiges til at bevilge fra puljen,

at der gives 1,8 mio. kr. i 2024 til etablering af gangpladser på Regionshospitalet Randers som følge af brandkrav, og

at der gives 0,5 mio. kr. i 2024 til renovering af to nedbrudte elevatorer på Aarhus Universitetshospital.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives en rammebevilling på 21,2 mio. kr. i 2024 og 23,1 mio. kr. i 2025 til pulje til nedbrud,

at direktionen bemyndiges til at bevilge fra puljen,

at der gives 1,8 mio. kr. i 2024 til etablering af gangpladser på Regionshospitalet Randers som følge af brandkrav, og

at der gives 0,5 mio. kr. i 2024 til renovering af to nedbrudte elevatorer på Aarhus Universitetshospital.

Regionsrådet besluttede den 22. februar 2023 at give en rammebevilling til puljen til nedbrud i 2023.

Udvalg for nære sundhedstilbud har været på studietur til Oslo i september 2023. Med denne sag fremlægges rapport og regnskab for turen til godkendelse.

Udvalg for nære sundhedstilbud var på studietur til Oslo den 6.-9. september 2023.

Udvalg for nære sundhedstilbud har som overordnet formål at beskæftige sig med udviklingen og planlægningen af det sundhedsvæsen som borgeren møder udenfor selve hospitalsbehandlingen. Studieturen til Oslo skulle bruges til at indhente erfaringer indenfor disse områder.

Det overordnede formål med studieturen var derfor at undersøge og få inspiration fra, hvordan man i Norge forholder sig til, at der skal tænkes i at lave sundhedsvæsen på en ny måde, og hvordan forskellige aktører ser den udvikling for sig.

Udvalget har efterfølgende samlet op på deres erfaringer fra turen, som kan læses i den vedlagte rapport.

Regnskab for studieturen er som følger:

Regnskabet omfatter udgifterne til de syv udvalgsmedlemmer, der deltog i turen.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at rapport og regnskab for studieturen godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at rapport og regnskab for studieturen godkendes.

Henrik Qvist, Gitte Færgemann, Louise Høgh og Susanne Buch var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Rapport fra studietur i udvalg for nære sundhedstilbud 2023

Udvalg for regional udvikling har været på studietur til Région Centre-Val de Loire i september 2023. Med denne sag fremlægges rapport og regnskab for turen til godkendelse.

Udvalg for regional udvikling var på studietur i Orleans i den franske Région Centre-Val de Loire i perioden 13.-16. september 2023.

Den franske region har sammen med Region Midtjylland deltaget i et EU pier-to-pier-program med gensidige udvekslingsbesøg på administrativt niveau inden for miljø, klima og bæredygtighed. Særligt i forhold til miljø, klima og bæredygtighed deler Region Midtjylland udfordringer med den franske region.

Under udvalgets studietur til Région Centre-Val de Loire var der fokus på arbejdet med klima, miljø, biodiversitet og bæredygtighed samt den franske regions indsats for kultur, unge og landdistrikter.

Région Centre-Val de Loire gav et indblik i, hvordan der blev arbejdet konsekvent med at indarbejde klima og biodiversitet i regionens andre politikker i forhold til unge/uddannelse, kulturpolitikker og indsatser samt arbejdet med landdistriktsudvikling. Herudover havde den franske region et stort fokus på samarbejde med kommunerne i regionen og på at skabe ejerskab blandt borgere og interessenter til klimaindsatsen.

Udvalget har efterfølgende samlet op på erfaringer fra turen, som kan læses i den vedlagte rapport.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapport og regnskab fra studieturen for udvalg for regional udvikling godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at rapport og regnskab fra studieturen for udvalg for regional udvikling godkendes.

• Rapport fra studietur for udvalg for regional udvikling 2023

Region Nordjylland har sendt sit forslag til regional udviklingsstrategi 2024-2027 i høring. Der er udarbejdet et høringssvar, som forelægges til godkendelse.

Regionsrådet i Region Nordjylland har udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2024-2027.

Udviklingsstrategien er et fælles afsæt for den nordjyske udvikling i de næste fire år. Omdrejningspunkterne i den regionale udviklingsstrategi er en vision, som bygger på fire bærende principper; samarbejde, bæredygtighed, balance og innovation.

Principperne gælder for fire strategispor; en grøn region, en kompetent region, en sammenhængende region og en attraktiv region. Strategisporene sætter handling bag ordene og har alle indsatser, som skal medvirke til at indfri visionen for Region Nordjyllands udvikling.

Regionsrådet i Nordjylland ønsker en bred involvering af både samarbejdspartnere og offentlighed i udvikling og gennemførsel af udviklingsstrategiens indsatser og har tematiske lighedspunkter med revision af den midtjyske udviklingsstrategi. Begge forholder sig til udfordringer på områderne for fremtidens arbejdskraft, arealer til grøn omstilling og kollektiv transport og mobilitet.

Høringssvaret lægger derfor op til, at Region Midtjyllands arbejde med revision af udviklingsstrategi kan styrkes gennem erfaringsudveksling på tværs af regionerne, så Region Midtjylland i videst muligt omfang lærer af bl.a. Region Nordjyllands erfaringer.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar på Region Nordjyllands forslag til regional udviklingsstrategi godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til høringssvar på Region Nordjyllands forslag til regional udviklingsstrategi godkendes.

• Regional Udviklingsstrategi Nordjylland 2024-2027
• Høringssvar til Region Nordjylland

Region Hovedstaden har sendt sit forslag til regional udviklingsstrategi 2024-2035 i høring. Der er udarbejdet et høringssvar, som forelægges til godkendelse.

Regionsrådet i Region Hovedstaden har udarbejdet et forslag til en regional udviklingsstrategi 2024-2035.

Udviklingsstrategien adresserer store og komplekse udfordringer, der peger langt ud i fremtiden. Nogle af regionens indsatser rækker frem mod 2035.

Omdrejningspunkterne i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og bæredygtig region, hvor borgerne på tværs af regionen kan leve et godt og sundt liv. Strategien består af fire strategispor: miljø- og klimaudfordringer på tværs, nye løsninger på klimaudfordringer og bedre brug af ressourcer, sammenhængende og attraktiv mobilitet og uddannelse til fremtiden.

Regionsrådet i Hovedstaden har udarbejdet udviklingsstrategien i dialog med en bred kreds af samarbejdspartnere og har tematiske lighedspunkter med revision af den midtjyske udviklingsstrategi. Begge forholder sig til udfordringer på områderne for fremtidens arbejdskraft, klimaudfordringer og kollektiv transport og mobilitet.

I udkastet til høringssvar fra Region Midtjylland lægges der derfor op til, at Region Midtjyllands arbejde med revision af udviklingsstrategi kan styrkes gennem erfaringsudveksling på tværs af regionerne, så Region Midtjylland i videst muligt omfang lærer af bl.a. Region Hovedstadens erfaringer.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til høringssvar til Region Hovedstadens forslag til regional udviklingsstrategi godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til høringssvar til Region Hovedstadens forslag til regional udviklingsstrategi godkendes.

• Regional Udviklingsstrategi 2024-2035, Region Hovedstaden
• Høringssvar til Region Hovedstaden

Regionsrådsmedlem Josefine Schlosser (B) anmoder om orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet af uddannelsesmæssige årsager fra den 1. februar 2024 til den 30. juni 2024. Såfremt denne anmodning godkendes, skal der indkaldes en stedfortræder.

Radikale Venstres 1. stedfortræder, Lone Kjær Hein, har på grund af varetagelse af andet offentligt hverv anmodet om fritagelse for at indtræde som stedfortræder. Det foreslås derfor, at Radikale Venstres 2. stedfortræder, Rasmus Beltofte, indtræder fra den 1. februar 2024 til den 30. juni 2024, indtil Josefine Schlosser igen kan genoptage hvervet som regionsrådsmedlem.

Josefine Schlosser ønsker af uddannelsesmæssige årsager orlov fra sit hverv som medlem af regionsrådet i perioden fra den 1. februar 2024 til den 30. juni 2024 (fem måneder). Josefine Schlosser skal i forbindelse med sin kandidatuddannelse i praktik i Bruxelles hos Dansk Arbejdsgiverforening.

Såfremt anmodningen om orlov fra regionsrådet godkendes, skal der indkaldes en stedfortræder. Administrationen har derfor kontaktet Lone Kjær Hein, som i valgbogen for regionsrådsvalget den 16. november 2021 er anført som Radikale Venstres 1. stedfortræder. Lone Kjær Hein anmoder om fritagelse på grund af varetagelse af andet offentligt hverv i form af byrådsarbejde i Holstebro Kommune. Lone Kjær Hein ønsker dog stadigvæk at stå til rådighed som stedfortræder ved enkeltstående regionsrådsmøder.

På den baggrund har administrationen kontaktet Radikale Venstres 2. stedfortræder, Rasmus Beltofte, i forhold til at indtræde i regionsrådet som stedfortræder for Josefine Schlosser i den pågældende periode.

Det foreslås på den baggrund, at Rasmus Beltofte indtræder som stedfortræder i regionsrådet fra den 1. februar til den 30. juni 2024.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Josefine Schlossers anmodning om orlov fra regionsrådet fra den 1. februar 2024 til den 30. juni 2024 godkendes,

at 1. stedfortræder, Lone Kjær Hein, fritages for at indtræde som stedfortræder for Josefine Schlosser i orlovsperioden, og

at det godkendes, at Rasmus Beltofte, der er 2. stedfortræder for Radikale Venstre, indtræder i regionsrådet, som stedfortræder for Josefine Schlosser i orlovsperioden.

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.