Økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2022 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Der forventes et mindreforbrug på 9,4 mio. kr. på Sundhedsområdet eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusive COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 891,2 mio. kr. I de COVID-19-relaterede udgifter indgår også udgifter til nedbringelse af ventetider, herunder udgifter til privathospitaler. I økonomiaftalen for 2023 er det aftalt, at regionerne vil få kompenseret de COVID-19-relaterede nettomerudgifter i 2022.

Socialområdet forventer et merforbrug på 8,2 mio. kr., mens Regional Udvikling forventer et merforbrug på 11,5 mio. kr.

Der udarbejdes løbende økonomirapporteringer til regionsrådet. Økonomirapporteringerne udarbejdes som vanlig praksis pr. 31. marts, 31. maj, 31. august og 31. oktober. Dette er årets fjerde økonomirapportering. Økonomirapporteringerne udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over den aktuelle status for regionens samlede økonomi, og formålet er blandt andet, at der kan foretages tilpasninger af regionens økonomi for at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens økonomiske rammer.

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på Sundhedsområdet.

Drift

Økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2022 viser et samlet forventet mindreforbrug på 9,4 mio. kr. eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusive COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 891,2 mio. kr.

Beskrivelserne i økonomirapporteringen nedenfor er som hovedregel eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Dette skyldes, at det i økonomiaftalen for 2023 er aftalt, at der vil ske en nettokompensation for COVID-19-udgifterne i regionerne i 2022.

Det samlede forventede mindreforbrug udgøres primært af et forventet merforbrug på hospitalsområdet, mens der samtidigt forventes mindreforbrug på områder såsom Fællesudgifter og -indtægter, Praksisområdet og Tilskudsmedicin.

Den aktuelle økonomirapportering viser et forventet mindreforbrug, hvilket er en forbedring i forhold til rapporteringen pr. 31. august 2022. Forbedringen skyldes primært, at de forventede resultater på områderne Servicefunktioner og Fælles formål og administration er forbedret.

Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. oktober 2022.

Der forventes samlet et merforbrug på 193,4 mio. kr. på hospitalerne.

I forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. august 2022 blev der vedtaget en kompensationsordning for de somatiske hospitaler og Psykiatriens el- og varmeudgifter.

Kompensationsmodellen blev vedtaget på baggrund af de ekstraordinært stigende energipriser i 2022. Modellen indebærer, at hospitalerne kompenseres for 80 % af stigningen i udgifterne til el og varme set i forhold til det fremskrevne regnskab for 2020. Den foreløbige kompensation foreslås gennemført i bevillingsskema 1.35 i det vedlagte bilag.

Overordnet er hospitalerne fortsat pressede som følge af rekrutteringsvanskeligheder, høje udgifter til vikarer, merarbejde, overarbejde og frivilligt ekstraarbejde. Derudover er nogle enheder fortsat pressede af de høje energiudgifter. Forklaringer for afvigelser for hvert hospital er vedlagt som bilag, ligesom økonomien for Regionshospitalet Gødstrup behandles på et selvstændigt punkt på denne dagsorden.

Øvrige områder på Sundhedsområdet

Der forventes mindreforbrug på områderne Fællesudgifter og -indtægter, Praksissektoren og Tilskudsmedicin, mens der forventes et merforbrug på Servicefunktioner. Afvigelsesforklaringerne for områderne er vedlagt som bilag.

COVID-19 i 2022

I økonomiaftalen for 2023 er det i lighed med økonomiaftalerne for 2021 og 2022 aftalt, at regionerne vil få kompenseret nettomerudgifterne forbundet med COVID-19 i 2022. Nettoudgifter forbundet med afvikling af den udskudte aktivitet indgår også i ordningen. Kompensationsordningen fungerer i praksis ved, at regionerne modtager en kompensation der svarer til overskridelsen af udgiftslofterne.

På baggrund af den nuværende COVID-19-situation forventes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på i alt 900,6 mio. kr. vedrørende COVID-19-relaterede udgifter i 2022 inklusive udgifter til nedbringelse af ventetiderne efter COVID-19 og bl.a. sygeplejekonflikten.

Der forventes i vinteren stigende udgifter i forbindelse med testindsatsen, genvaccination og indlæggelser som følge af COVID-19, men da der er usikkerheder om omfanget, er det vurderingen, at COVID-19-relaterede udgifter er forbundet med store usikkerheder.

Prisstigninger i 2022

Som i resten af samfundet er Region Midtjyllands økonomi også kraftigt påvirket af inflationen og i særdeleshed stigende udgifter til el og varme. I forbindelse med Økonomiaftalen 2023 mellem Regeringen og Danske Regioner fik regionerne en pris- og lønregulering for 2022. Denne regulering blev i økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 indarbejdet i enhedernes økonomi og svarede i Region Midtjylland til 250,9 mio. kr.

Pris- og lønreguleringen var dog baseret på en antagelse om, at priserne ville stige mindre, end det har vist sig tilfældet. Det betyder, at Region Midtjylland er blevet underkompenseret for prisudviklingen i 2022. Der har ikke tidligere været praksis for at foretage en efterregulering af regionernes økonomi på baggrund af den faktiske prisudvikling ultimo året. Derfor forventes det heller ikke, at regionerne vil blive kompenseret yderligere, selv om prisstigningerne i 2022 ender med at blive højere, end det var forudsat i økonomiaftalen.

Især de stigende energipriser påvirker regionens økonomi betydeligt. Efter indførslen af den førnævnte kompensationsordning er udfordringen dog i mindre grad en belastning for hospitalerne og højere grad en belastning for det centrale budget. Den fremtidige udvikling i energipriserne gør det dog vanskeligt at prognosticere korrekt. De forventede merudgifter til energi kan således vise sig betydeligt større eller mindre ved årsafslutningen.

Det forventede mindreforbrug og kompenserende tiltag

I økonomirapporteringerne pr. 31. marts, pr. 31 maj og pr. 31. august 2022 var det forventningen, at det konstaterede merforbrug senere på året ville blive imødegået af et mindreforbrug. Denne forventning beroede på erfaring fra tidligere år, der peger på, at der i løbet af årets økonomirapporteringer bliver indmeldt stadigt større mindreforbrug på tværs af regionens enheder. Denne udvikling har også fundet sted i år, hvilket kommer til udtryk ved, at der på nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug.

På den baggrund indstilles det, i lighed med økonomirapporteringen pr. 31. august 2022, at såfremt der konstateres mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, f.eks. som følge af ændrede energipriser, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

ØVRIGE OMRÅDER

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventer et merforbrug på 8,2 mio. kr., der blandt andet vedrører engangsomkostninger i forbindelse med lukning og opstart af tilbud. Desuden investeres der i en styrket rekrutteringsindsats, mens de stigende energipriser også påvirker resultatet, da socialområdet er takstfinansieret og derfor ikke har fået tildelt budget som følge af pris- og lønreguleringen.

Socialområdet er fuldt takstfinansieret, og den samlede økonomi skal balancere over en årerække. Det er således ikke problematisk, hvis der det enkelte år er et mer- eller mindreforbrug.

Regional Udvikling

Området for Regional Udvikling forventer p.t. at komme ud af 2022 med et samlet merforbrug på ca. 11,5 mio. kr. Dette som følge af, at Midttrafik ultimo 2022 har sendt en ekstraordinær regning baseret på Midttrafiks forventede regnskab 2022. Denne opkrævning er en merudgift udover det ordinære bestillerbidrag, der er det bidrag Region Midtjylland betaler Midttrafik for at drive den regionale del af den kollektive trafik. Forventningen er behæftet med usikkerhed, idet der stadig er uafklarede spørgsmål i forhold til håndteringen af udfordringen. Administrationen følger løbende op på området for kollektiv trafik.

På de øvrige områder indenfor regional udvikling forventes balance. Eventuelle mindreforbrug på de enkelte bevillinger vil i 2022 anvendes til at reducere merforbruget på området for kollektiv trafik, med henblik på at reducere de økonomiske udfordringer hos Midttrafik.

Ligesom det er tilfældet på Sundhedsområdet, er de fem regioner samlet set forpligtede til at overholde den samlede ramme for Regional Udvikling, og på samme vis er der risiko for sanktioner ved en samlet overskridelse af rammen. Regionen er derfor løbende i dialog med de øvrige regioner, for at sikre en overholdelse af den samlede ramme for regional udvikling.

Fælles Formål og Administration

Der forventes et samlet mindreforbrug på 14,1 mio. kr. Der forventes mindreforbrug på Regionssekretariatet og Koncern HR, der blandt andet vedrører mindreforbrug til forsikringspuljen, som følge af udgifter forbundet med et udbud, først forventes at falde i 2023. Dertil kommer, at der forventes mindreforbrug til leasingaftaler og tjenestemandspension, der blandt andet skyldes konsoliderende tiltag i de foregående år.

Indeholdt i det samlede mindreforbrug er der ligeledes et forventet merforbrug på 23,3 mio. kr. på It-fælles, der primært vedrører indkøb af licenser til Windows Office 365.

Nettorenter

Det forventede merforbrug på renter på 150 mio. kr. skyldes, at obligationsrenterne er steget meget hurtigt i 2022 efter en lang årrække med faldende renter. Regionens finansielle politik lægger vægt på en stor overvægt af obligationer med lav risiko i regionens investeringer. Normalt er dette en fornuftig strategi, der modvirker store udsving i afkastene, men de stigende renter har medført, at kursen og dermed værdien af regionens obligationer er faldet.

Merforbruget på renter medfører en forværring af regionens likviditet, men har ikke umiddelbart betydningen for regionens drift. Det skyldes, at budgettet for renteudgifter og -indtægter ikke indgår i driftsrammen.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer.

På regionsrådsmødet d. 26. oktober 2022, blev der vedtaget en kompensationsmodel vedrørende el- og varmeudgifter for de somatiske hospitaler samt psykiatrien. I skema 1.35 foreslås det at gennemføre den forventede kompensation. Der vil blive foretaget en korrektion til kompensationen, når de faktiske regnskabsresultat for el- og varmeudgifter foreligger.

I bevillingsskema 2.2 bliver der, som vanligt, foretaget en regulering af budgetterne til anlægsprojekter over 10,0 mio. kr. Reguleringen sker i henhold til udviklingen i byggeomkostningsindekset.

Reguleringen betyder fx en samlet forøgelse af anlægsbudgetterne på 50,9 mio. kr. i 2023. Da der ikke er prioriteret tilstrækkelige midler til finansiering af reguleringen i investeringsplanen i 2023, betyder det, at der er et behov for tilpasning af investeringsplanen 2023-2031.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2022 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1-6.4 godkendes, og

at såfremt der konstateres mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, f.eks. som følge af ændrede energipriser, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionsrådsmødet den 26. oktober 2022 behandlede regionsrådet Økonomirapporteringen pr 31. august 2022. I den forbindelse godkendte regionsrådet en kompensationsordning for el- og varmeudgifter for Psykiatrien og de somatiske hospitaler.

• Økonomirapportering på Sundhedsområdet pr. 31. oktober 2022
• Bevillingsændringer pr. 31. oktober 2022

I budget 2023 er der ikke afsat ekstra midler til udgifter til COVID-19, afvikling af udsatte behandlinger eller højere energiudgifter. I 2020 til 2022 har regionerne fået dækket deres nettomerudgifter på sundhedsområdet, da det blev formodet, at nettomerudgifterne skyldtes COVID-19. I Region Midtjylland er hospitalerne i perioden blevet kompenseret internt for deres samlede merudgifter til COVID-19-udgifter, hvorved hospitalernes økonomistyring ikke har været påvirket af udgifterne. Mens der afventes en melding fra staten, planlægges det at kompensere hospitalerne tilsvarende i en del af 2023 af hensyn til deres økonomistyring og dermed mulighed for budgetoverholdelse.

I 2020 til 2022 har regionerne fået dækket merudgifter på sundhedsområdet af staten, da det blev formodet, at merudgifterne skyldtes COVID-19. I Region Midtjylland er hospitalerne i perioden blevet kompenseret for merudgifterne via en central pulje. Det betyder, at hospitalernes økonomistyring i de seneste to år ikke er blevet påvirket af COVID-19-merudgifter.

I budget 2023 er der ikke afsat ekstra midler til udgifter til COVID-19, afvikling af udsatte behandlinger eller højere energiudgifter. Jævnfør Region Midtjyllands budgetforlig for 2023 vil blandt andet stigende priser medføre, at "demografimidlerne kommer under yderligere stærkt pres i forhold til formålet om at dække af for stigningen i befolkningstallet og den ændrede alderssammensætning".

For 2023 udestår der en afklaring med staten om, hvorvidt, i hvilket omfang og under hvilke vilkår der i 2023 vil blive givet statslig kompensation til områderne. Den manglende afklaring med staten giver dermed Region Midtjylland en budgetusikkerhed i 2023. Derfor foreslår administrationen, at de ekstraordinære indsatser i forskellige grader videreføres i 2023 ud fra en forventning om, at der efterfølgende kan aftales en økonomisk kompensation af disse udgifter med staten. Hospitalerne vil blive kompenseret fra en central pulje på sundhedsområdet, så budgetusikkerheden samles centralt.

Administrationen foreslår derfor følgende:

• At hospitalernes øvrige merudgifter til test- og vaccinationsindsatsen samt generelle merudgifter i forbindelse med COVID-19 kompenseres fra en central pulje i 1. kvartal 2023. Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at der skal sikres et beredskab i forhold til test- og vaccinationsindsatsen, så disse udgifter også kan forventes kompenseret efter 1. kvartal 2023. Administrationen vil i dialog med hospitalerne og Danske Regioner afklare nærmere, hvilke udgifter der kan forventes kompensation til.
• At hospitalerne i første halvår 2023 kompenseres for udgifter til afvikling af udsatte aktiviteter. Dermed tages hensyn til hospitalernes økonomistyring, og uhensigtsmæssige besparelser undgås. Det forventes, at der kommer midler til dette fra statsligt hold.

Såfremt den statslige kompensation udebliver, kan det betyde, at det senere i 2023 vil blive nødvendigt at gennemføre besparelser for at finansiere den manglende statslige finansiering af områderne.

I nedenstående afsnit gennemgås områderne et for et i detaljer.

Administrationen planlægger løbende i 2023 at orientere regionsrådet i forhold til afklaringen af den statslige finansiering, udviklingen i områdernes økonomi og økonomistyring samt de deraf afledte konsekvenser.

Hospitalsudvalget modtog på mødet den 13. december 2022 en orientering om de somatiske hospitalers forventede økonomiske situation i 2023, herunder hvilke tiltag der på nuværende tidspunkt forventes iværksat på de enkelte hospitaler.

Udgifter til COVID-19

Regionerne har fortsat udgifter til test- og vaccinationsindsatsen samt en række øvrige merudgifter i driften som følge af COVID-19, primært til ekstra personalefremmøde i forbindelse med COVID-19-patienter (både til observation for COVID-19 og bekræftede COVID-19-patienter), rengøring/hygiejne, COVID-19-medicin og værnemidler.

Staten har meldt ud, at i 1. kvartal 2023 vil regionerne blive kompenseret for udgifterne i forbindelse med test- og vaccinationsindsatsen. Sundhedsministeriet har endvidere tilkendegivet, at efter 1. kvartal kan regionerne også forvente at blive kompenseret for udgifter til at sikre et beredskab til test- og vaccinationsindsatsen - det drejer sig eksempelvis om huslejeudgifter og nøglepersonale. Administrationen vil i dialog med hospitalerne og Danske Regioner afklare nærmere, hvilke udgifter der kan forventes kompenseret.

Øvrige merudgifter i driften forbindelse med COVID-19 er der på nuværende tidspunkt ikke en afklaring af, om de kompenseres eller ej. Danske Regioner er i dialog med staten om, at kompensationen også bør gælde for øvrige merudgifter i forbindelse med COVID-19. Af hensyn til hospitalernes økonomistyring i 2023 foreslås det, at hospitalernes øvrige merudgifter til COVID-19 i 1. kvartal 2023 bliver kompenseret fra en central pulje i lighed med 2020 til 2022, så usikkerheder omkring kompensationsmodellen ikke påvirker økonomistyringen. Administrationen vil løbende lave en opfølgning med hospitalerne på de samlede udgifter, der bogføres som COVID-19-udgifter. Da der ikke er meldinger fra staten om kompensation for øvrige COVID-19-udgifter fra 2. kvartal 2023, forventes det, at disse udgifter herefter skal afholdes indenfor hospitalernes almindelige drift. Hospitalerne forventes derfor i 1. kvartal, at påbegynde en tilpasning til normal drift for de øvrige merudgifter til COVID-19 fra 2. kvartal 2023.

Tabel 1: Merudgifter til COVID-19 på hospitalerne

Pr. 17. november 2022 har der været afholdt 80,7 mio. kr. i merudgifter til COVID-19 på hospitalerne i 4. kvartal 2022. Herudover afholdes der en række udgifter til test- og vaccinationsindsatsen på en række centrale puljer. Der er igangsat en nedskalering af test- og vaccinationsindsatsen, dog så det vil være muligt at øge kapaciteten, hvis der bliver behov for det. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at den samlede udgift for 1. kvartal 2023 vil ligge på 120-150 mio. kr. afhængig af, hvordan COVID-19-smitten i samfundet udvikler sig.

Udgifter til ventende patienter

I 2020 og 2021 har der som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten været behov for afvikling af udsatte aktiviteter i sundhedsvæsenet. De udsatte aktiviteter har kunnet afvikles på hospitaler, privathospitaler eller hos praktiserende speciallæger. Den 26. oktober 2022 behandlede regionsrådet et punkt, hvoraf det fremgik, at Region Midtjylland aktuelt har flere udsatte udredninger og behandlinger end normalt ved udgangen af 3. kvartal 2022.

Regionen har fortsat en del udsat aktivitet med udgangen af 2022. Der forventes fortsat at være udgifter til afvikling af ventende patienter i 2023. Derfor fastholdes de ekstraordinære indsatser i første halvår 2023 i forventning om, at der efterfølgende kan aftales en økonomisk kompensation af disse udgifter med staten. Dermed igangsættes der på nuværende tidspunkt ikke besparelser på hospitalerne som følge af model for decentralt budgetansvar for privathospitaler eller COVID-19-relaterede udgifter til pukkelafvikling. Hospitalerne har dog fortsat fokus på afvikling af udsatte aktiviteter samt på tiltag, der vil kunne bidrage til en langsom normalisering af området, blandt andet omstilling imod flere udredninger.

Når afklaringen for 2023 ligger fast, vil regionsrådet blive orienteret om de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser heraf.

Tabel 2: Merudgifter til afvikling af udsat aktivitet i 2022

Energiudgifter

Priserne på varer og tjenesteydelser er steget betydeligt igennem hele 2022 og gør det fortsat, omend stigningen muligvis er ved at aftage. Den aktuelle høje inflation skyldes især prisstigninger på el, gas og brændstof.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2024 mellem staten og regionerne vil der blive foretaget en midtvejsregulering af budgettet for 2023, hvor der vil blive foretaget en pris- og lønregulering i forhold til den hidtidige forventede prisudvikling i 2023. Det er således vanskeligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere, hvilken effekt de nuværende prisstigninger vil få for budgettet i 2023, da en del af prisstigningen må forventes at blive dækket af pris- og lønreguleringen, der forventes at komme i juni 2023.

Når pris- og lønreguleringen for 2023 ligger fast, vil regionsrådet blive orienteret om de økonomiske konsekvenser. Det vil være en del af af hospitalernes almindelige budgetoverholdelse at iværksætte eventuelle besparelser for at holde rammen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der tages en risiko i forhold til de nævnte usikkerheder i budget 2023 af hensyn til hospitalernes økonomistyring,

at det godkendes, at hospitalerne kompenseres fra en central pulje for deres merudgifter til COVID-19 i 1. kvartal 2023,

at det godkendes, at hospitalerne kompenseres fra en central pulje for deres merudgifter til et beredskab for test- og vaccinationsindsatsen fra 2. kvartal 2023, og

at det godkendes, at de ekstraordinære indsatser for at afvikle udsat aktivitet, heriblandt kompensation fra en central pulje, fastholdes ind i 2023, indtil der foreligger en afklaring med staten i forventning om, at der efterfølgende kan aftales en økonomisk kompensation af disse udgifter.

Regionsrådet vedtog,

at det godkendes, at hospitalerne kompenseres fra en central pulje for deres merudgifter til COVID-19 i 1. kvartal 2023,

at det godkendes, at hospitalerne kompenseres fra en central pulje for deres merudgifter til et beredskab for test- og vaccinationsindsatsen fra 2. kvartal 2023,

at forretningsudvalget igennem 2023 vil have en særlig opmærksomhed på udviklingen i energipriserne i løbet af året, og

at forretningsudvalget og regionsrådet vil blive forelagt en sag om akutpakken i januar 2023.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har igen i 2022 afholdt en række udgifter i relation til COVID-19. Der er udarbejdet en vurdering af de samlede regionale merudgifter, som foreslås dækket med en bevillingsændring, så det samlede merforbrug for COVID-19 samles på en central pulje.

Hospitalerne og enkelte stabe og fællespuljer har i 2022 haft en række merudgifter som følge af COVID-19 og i lighed med 2020 og 2021 foreslås det, at der laves en bevillingsændring, så de tildeles budgetmidler svarende til de afholdte og forventede merudgifter til COVID-19 i 2022 på hospitaler, stabe og fællespuljer. Med bevillingsændringen vil merudgifterne ikke påvirke regnskaberne på de enkelte enheder, og det vil være med til at sikre en bedre økonomistyring på enhederne.

Regionerne får refunderet de opgjorte nettomerudgifter i 2022 i forhold til udgiftsloftet på samme måde som i 2020 og 2021. Bevillingsændringen i denne sag flytter således alene de opgjorte og forventede merudgifter fra hospitalerne, stabe og puljer til en central pulje, for derved at sikre økonomistyringen på enhederne. Det har således ingen indflydelse på Region Midtjyllands samlede driftsresultat.

Merudgifter til COVID-19-indsatsen

Jævnfør tabel 1 forventes der i alt afholdt merudgifter til COVID-19 i 2022 for 701,5 mio. kr. På hospitalerne er det udgifter til test- og vaccinationsindsatsen, men også til eksempelvis ekstra personaleudgifter som følge af indlæggelser, sygefravær som følge af COVID-19 og indkøb af værnemidler til COVID-19-indsatsen. For stabe og fællespuljer er merudgifterne primært til lagerhåndtering, vareindkøb og udrulning af it.

Tabel 1: Forventede merudgifter til COVID-19 i 2022

Afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19

Der har i 2022 været 152 projekter vedrørende udsat aktivitet som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten, svarende til et beløb på 81,6 mio. kr. Hospitalerne tilføres midler, som vist i nedenstående tabel. Dertil kommer et øget forbrug på privathospitaler, som er estimeret til 180,0 mio. kr. Samlet set opgøres udgifterne til udsat aktivitet i 2022 til 261,6 mio. kr.

Tabel 2: Udsatte aktiviteter

Vinterpakke

Region Midtjylland fik i forbindelse med vinterpakken tildelt midler til at styrke og understøtte aktiviteten samt fastholde sundhedspersonale. I Region Midtjylland er midlerne udmøntet i hhv. en meraktivitetsbonus og en fastholdelsesbonus. Region Midtjylland har i alt brugt 224,4 mio. kr. i forbindelse med Vinterpakken.

Perioden, hvor der har været mulighed for at oparbejde meraktivitetsbonus, er blevet forlænget ad to omgange. Først med halvanden uge i starten af april og senere med fem uger med start 4. juli 2022. Der er udbetalt meraktivitetsbonus for i alt 476.916 timer.

Tabel 3: Vinterpakke

På baggrund af ovenstående opgørelse foreslås nedenstående bevillingsændringer, så enhederne mv. kompenseres for de samlede forventede merudgifter i forbindelse med COVID-19, udsat aktivitet og Vinterpakken. Med undtagelse af Vinterpakken bliver det samlede merforbrug placeret på den centrale fællespulje 'Pulje til COVID-19-udgifter'.

Tabel 4: Bevillingsændringer til merudgifter til COVID-19 og lignende i 2022

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om opgørelsen af COVID-19-merudgifter i 2022 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i tabel 4 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 model for afvikling af udskudte aktiviteter på de somatiske hospitaler, som følge af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten.

Der er økonomiske udfordringer i den regionale kollektive trafik i 2023 og frem. Regionsrådet har derfor anmodet Midttrafik om at udarbejde et katalog med forslag til mulige justeringer for at skabe balance mellem Midttrafiks budget og den regionale ramme i 2023 og frem. Regionsrådet har besluttet, at beløbsrammen for kataloget fastlægges af udvalg for regional udvikling.

Kataloget er løbende drøftet i udvalg for regional udvikling, og der har været gennemført en række dialogmøder med kommuner og borgere om forslaget. Det indstilles, at regionsrådet godkender kataloget med henblik på at skabe balance i økonomien. Med kataloget tages der samtidig stilling til Midttrafiks høringsbudget.

Økonomien i den kollektive trafik er presset. Dels er der færre passagerer, der bruger den kollektive trafik (og markant færre under pandemien), og dels er driftsudgifterne stigende, bl.a. som følge af stigende brændstofpriser, renter m.m.

Regionsrådet behandlede på mødet den 26. oktober 2022 Midttrafiks høringsbudget for 2023. Høringsbudgettet viser en ubalance på 55,5 mio. kr. mellem regionens ramme til kollektiv trafik i 2023 og Midttrafiks budget 2023.

Regionsrådet vedtog at meddele Midttrafik, at der vil blive taget stilling til Budget 2023 i forbindelse med behandlingen af kataloget til justeringer i det regionale rutenet på regionsrådsmødet den 21. december 2022.

Katalog med forslag til justeringer i det regionale rutenet

Midttrafik blev anmodet om, at kataloget udarbejdes efter en række principper om, at der skal:

• gives rum for politisk prioritering af løsningsforslag.
• indarbejdes hensyn til transport af uddannelsessøgende til uddannelsesinstitutioner samt til bevarelse af et minimum af regional trafik i regionen.
• gives bud på regional og kommunal samfinansiering.

Udvalg for regional udvikling har modtaget et katalog fra Midttrafik til at skabe balance i økonomien. Balancekataloget beskriver en række mulige driftsbesparelser inden for fire områder:

• Ture med svag benyttelse.
• Ruter/strækninger med lav regional betydning.
• Uddannelsestilskud til kommunerne fra 2010.
• Yderligere besparelser.

Balancekataloget har en økonomisk størrelse, som har givet region og kommuner mulighed for at drøfte de mest relevante justeringer.

Formandskabet for udvalg for regional udvikling har holdt bilaterale møder med 14 kommuner. Der har været holdt administrative møder med tre kommuner, mens en kommune ikke har ønsket møder.

Der er på baggrund af møderne udarbejdet et endeligt katalog til at skabe økonomisk balance mellem regionens budgetramme og Midttrafiks budgetforslag, som indstilles til godkendelse.

Det indstilles endvidere, at Midttrafik anmodes om at igangsætte køreplanjusteringer i henhold til kataloget med henblik på effektuering af justeringerne ved køreplanskiftet sommeren 2023.

Dialogmøder med kommuner og borgere

Der er til hvert møde med kommunerne udarbejdet et notat, som beskriver fakta om de enkelte ruter, herunder økonomi, selvfinansieringsgrad, rejsemønstre samt passagerer over dagen. Derudover er der udarbejdet materiale om konsekvenserne for de uddannelsessøgende. Faktaark m.m. kan ses for de enkelte kommuner her: https://www.rm.dk/regional-udvikling/det-gode-liv-i-hele-regionen/mobilitet-kollektiv-trafik-og-infrastruktur/mobilitet-2023

Dialogen på møderne har været konstruktiv. Der er fundet løsninger på langt de fleste emner, som kommunerne har haft ønsker til. Det betyder også, at hovedparten af ruterne opretholdes, men antallet af busafgange reduceres. Konsekvenser er, at der fortsat vil være busafgange morgen og eftermiddag, som benyttes af uddannelsessøgende og pendlere.

Administrationen har i forløbet modtaget en række henvendelser fra borgere og kommuner. Der har primært været tale om henvendelser fra borgere i Skanderborg Kommune, som dels har henvendt sig direkte til administrationen og dels har gennemført en underskriftindsamling imod nedlæggelse og justeringer i rute 202 Vejle-Horsens-Skanderborg-Aarhus og rute 331 Skanderborg-Odder. Administrationen indstiller en justeret løsning, hvor ruten fortsætter, men i reduceret niveau. Forslaget skal sikre uddannelsessøgendes transport til ungdomsuddannelser. Henvendelserne er vedlagt som bilag.

Implementering af justeringer i 2023

Forslagene i kataloget vil kunne implementeres ved køreplanskiftet til 30. juni 2023. Det efterlader en økonomisk udfordring for halvårseffekten af justeringerne samt underskuddet fra 2022, jf. sagen om Midttrafiks forventede regnskab.

Der afventes drøftelser mellem Danske Regioner, KL og en ny transportminister om adgangen til, at trafikselskaberne kan lånefinansiere underskud i 2022 og 2023. Det indstilles, at der herefter tages stilling til finansieringen af ubalancen.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Midttrafiks høringsbudget 2023 godkendes, under følgende forudsætninger:

• at kataloget til justeringer for 41,2 mio. kr. i det regionale rutenet godkendes,
• at Midttrafik anmodes om at igangsætte køreplanjusteringer i forhold til kataloget med henblik på effektuering af justeringerne ved køreplanskiftet sommeren 2023,
• at finansiering af merforbrug i 2023, som følge af besparelsernes halvårseffekt, afventer afklaring af trafikselskabernes mulighed for at lånefinansiere de øgede driftsudgifter, og
• at Midttrafik anmodes om i forhold til styringsmodellen at sikre, at der løbende foretages justeringer, såfremt det konstateres, at økonomien alligevel ikke holder.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafiks høringsbudget 2023 godkendes, under følgende forudsætninger:

• at kataloget til justeringer for 41,2 mio. kr. i det regionale rutenet godkendes, idet kataloget korrigeres, således at rute 103 Odder-Hou opretholdes på nuværende niveau,
• at Midttrafik anmodes om at igangsætte køreplanjusteringer i forhold til kataloget med henblik på effektuering af justeringerne ved køreplanskiftet sommeren 2023,
• at finansiering af merforbrug i 2023, som følge af besparelsernes halvårseffekt, afventer afklaring af trafikselskabernes mulighed for at lånefinansiere de øgede driftsudgifter,
• at Midttrafik anmodes om i forhold til styringsmodellen at sikre, at der løbende foretages justeringer, såfremt det konstateres, at økonomien alligevel ikke holder, og
• at administrationen anmodes om at udarbejde oplæg om fremme af den fremtidige mobilitet.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling drøftede på mødet den 9. november status på de bilaterale møder med kommunerne og konkrete tilpasninger for at skabe balance mellem regionens ramme og Midttrafiks budget for 2023.

Regionsrådet besluttede på mødet den 14. september at anmode Midttrafik om at udarbejde et katalog til mulige driftsbesparelser for at bringe balance mellem Midttrafiks budget og den regionale ramme i 2023 og frem samt at beløbsrammen for kataloget fastlægges af udvalg for regional udvikling.

Udvalg for regional udvikling blev på mødet den 11. maj 2022 orienteret om de økonomiske udfordringer i den kollektive trafik. Derudover har der i efteråret 2022 været afholdt temamøder for regionsrådet, hvor den kollektive trafik var på dagsordenen.

• Balancekatalog, administrationens forslag
• Midttrafiks høringsbudget 2023
• Henvendelser om besparelser
• Henvendelse fra Favrskov Kommune til udvalg for regional udvikling

Der gives en status for de økonomiske vurderinger for Regionshospitalet Gødstrup på baggrund af indmeldingen til økonomirapporteringen pr. den 31. oktober 2022 og hospitalets arbejde med genopretning af økonomien.

Det forventede merforbrug for 2022 er ved hospitalets indmelding til økonomirapporteringen ved udgangen af oktober 2022 forøget til 138 mio. kr. inkl. et forventet mindreforbrug på ca. 8 mio. kr. vedrørende interne forskningsprojekter. Der arbejdes løbende på at reducere udgiftsniveauet.

For 2023 og frem er Regionshospitalet Gødstrups forventning fortsat en varig ubalance på 50-60 mio. kr. Hospitalet er i gang med at gennemgå og justere afdelingernes budgetforudsætninger og centrale konti, så hospitalet ved udgangen af januar 2023 forventes at have et overblik over den varige ubalance.

Økonomisk status 2022

Det forventede merforbrug for 2022 er ved hospitalets indmelding til økonomirapporteringen pr. den 31. oktober 2022 forøget til 138 mio. kr. inkl. et forventet mindreforbrug på ca. 8 mio. kr. vedrørende interne forskningsprojekter. Merforbruget for den ordinære drift er således øget til 146 mio. kr., det vil sige en stigning på 8 mio. kr. siden rapporteringen pr. den 31. august 2022. Stigningen skyldes hovedsagligt et større merforbrug på afdelingerne end tidligere vurderet.

Der gøres opmærksom på følgende to forhold, der indgår i vurderingen pr. den 31. oktober 2022 i forhold til tidligere indmeldinger i 2022.

For det første indgår forventningen til den kompensation på 80 % af merudgifterne til energiforsyning svarende til ca. 19 mio. kr., som regionsrådet vedtog en kompensationsmodel for i forbindelse med økonomirapporteringen pr. den 31. august 2022 på mødet den 26. oktober 2022.

For det andet indgår en forventet tillægsbevilling på 10 mio. kr. til dækning af COVID-19 udgifter ved sygefravær.

Såfremt disse to forhold ikke var medregnet i vurderingen, ville merforbruget ved indmeldingen pr. den 31. oktober 2022 være tilsvarende større, det vil sige ca. 175 mio. kr., hvilket således er en yderligere forværring af hospitalets økonomi sammenlignet med indmeldingen pr. 31. august 2022.

Tabel 1 nedenfor viser sammenhængen mellem det indmeldte merforbrug til økonomirapporteringen pr. den 31. oktober 2022 og det vurderede merforbrug inkl. de nævnte forhold for den ordinære drift.

Primære årsager til merforbrug

Hovedårsagerne til det forventede merforbrug for den ordinære drift i 2022 er følgende:

• Der er forudsatte udgifter til ibrugtagning

• Der pågår stadig træning og uddannelse i de nye rammer, ny logistik løsning og nye it-løsninger

• Der udføres stadig bygningsændringer og justeringer, der betales af driftsbudgettet

• Der er stigende udgifter på forsyningsområdet, selvom der er indført kompensationsmodel (ca. 8 mio. kr.)

• Der mangler personale på centrale funktioner/afdelinger i hospitalet, som betyder dyre erstatningsløsninger i form af merudgifter til overarbejde, FEA (aftaler om frivilligt ekstraarbejde) og vikarer (ca. 27 mio. kr.).

Ovenstående tre førstnævnte årsager vurderes at udgøre ca. 111 mio. kr.

De nævnte årsager til merforbruget er en kombination af midlertidige forhold og forhold af permanent karakter. En vurdering af de varige merudgifter afhænger af den udgiftsprofil, som hospitalet kommer ind i 2023 med og er i gang med at blive analyseret.

I forbindelse med overførselssagen for Regnskab 2022 vil det blive indstillet, at hospitalets merforbrug i 2022 ligeledes indgår i den 10-årige gældsafvikling i perioden 2024–2033. Med et merforbrug på 138 mio. kr. vil gælden ved udgangen af 2022 være vokset til ca. 213 mio. kr. og med en afdragsprofil på godt 21 mio. kr. årligt i perioden 2024–2033.

Økonomisk status 2023 og frem

Regionshospitalet Gødstrups forventning er fortsat en varig ubalance på 50-60 mio. kr. i 2023 og frem. Heri er indarbejdet demografimidler på 15,2 mio. kr., engangshjælp i 2023 på 25 mio. kr. fra budgetforliget 2023 og afdrag af gæld på ca. 21 mio. kr. årligt fra 2024.

Vurderingen for 2023 og frem bygger på forudsætninger om, at personalesituationen er forbedret, at hospitalet er i nogenlunde stabil drift og som konsekvens heraf en samlet mindre ubalance på afdelingernes budgetter.

I forlængelse heraf er der især usikkerhed om, hvordan udviklingen i udgifter til behandling på privathospitaler, som følge af det decentraliserede budgetansvar og eventuelle fortsatte udgifter til ibrugtagning/indkøring af bygninger og processer, vil påvirke ubalancen i 2023.

Genopretning af hospitalets økonomi

Efter regionsrådets vedtagelse af budgettet for 2023 har hospitalet udmeldt budgetrammer for hospitalets afdelinger og centrale konti for 2023. Demografimidler og engangsmidler er i budgettet anvendt til at dække stigende udgifter på centrale poster som IT, serviceaftaler, husleje, lægelige uddannelsesstillinger, vaskeri, transport og forsikringer.

Der er igangsat en proces med afdelingerne med henblik på at reducere udgiftsniveauet. Det gælder blandt andet udgifterne til vikarer, overarbejde og FEA (aftaler om frivilligt ekstraarbejde). En af de store usikkerheder er her forventningen til personalesituationen.

Hospitalet er i gang med at gennemgå og justere alle afdelingernes budgetforudsætninger og de centrale konti, så hospitalet ved udgangen af januar 2023 forventes at have et overblik over den varige ubalance. Hertil kommer en forventning om at vide mere om betingelserne for det decentraliserede budgetansvar og forsyningsudgifterne med tilhørende betydning for vurderinger af økonomien.

Når dette overblik foreligger, vil regionsrådet blive orienteret om hospitalets konkrete indsatser og handleplaner for genopretning af hospitalets økonomi. Dette forventes at blive på hospitalsudvalgets møde den 13. april 2023, forretningsudvalgets møde den 18. april 2023 og regionsrådets møde den 26. april 2023.

På nuværende tidspunkt er der således ikke planer om en generel budgetreduktion på tværs af hospitalet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for Regionshospitalet Gødstrups økonomiske udfordringer og initiativer for genopretning af økonomien tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status for Regionshospitalet Gødstrups økonomiske udfordringer og initiativer for genopretning af økonomien tages til efterretning.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I efteråret 2022 er der i Region Midtjylland gennemført en række læringsaktiviteter vedrørende forebyggelse af benamputationer. På baggrund af læringsaktiviteterne planlægges et arbejde igangsat med udarbejdelse af en regional retningslinje for behandling af patienter med sygdomme i pulsårerne i benene. Der igangsættes sideløbende en proces omkring styrkelse af samarbejdet med kommuner og almen praksis. Aktiviteterne sker i regi af den udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland, som regionsrådet har vedtaget.

I regi af den udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland, som regionsrådet har vedtaget, er der i efteråret 2022 gennemført en række læringsaktiviteter vedrørende forebyggelse af benamputationer i Region Midtjylland. Nedenfor redegøres der for disse.

Læringsmøder om den amputationsforebyggende indsats og videre skridt

På baggrund af sagen om benamputationer er der i efteråret gennemført to læringsseminarer, som Region Midtjylland har deltaget i med repræsentanter fra alle hospitalsenheder og de relevante specialer.

Danske Regioner, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har holdt et nationalt læringsseminar om forebyggelse af benamputationer, hvor alle regioner var inviteret. Formålet med seminaret var at dele viden om best practice på området og få en bred faglig drøftelse af indsatser, der kan løfte kvaliteten på tværs.

Efterfølgende deltog Region Midtjylland og Region Syddanmark desuden i et læringsbesøg i Region Nordjylland. Afsættet var, at Region Nordjylland har haft faldende amputationsrater, jf. RKKP's rapport fra august 2022 'Amputationer og amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i de danske regioner, 2016-2021'. På mødet fik Region Midtjylland indsigt i Region Nordjyllands indsatser, både på hospitalerne og tværsektorielt, for patienter med sygdomme i pulsårerne i benene.

Som opfølgning på læringsseminarerne blev der i oktober 2022 afholdt en opsamling for Region Midtjyllands deltagere på de to læringsseminarer. Formålet var at identificere de områder, hvor Region Midtjylland kan sætte ind for at styrke den amputationsforebyggende indsats.

På baggrund af opsamlingen, og som led i udviklingsplanen for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland, planlægges et arbejde med udarbejdelse af en regional retningslinje for patienter med sygdomme i pulsårerne i benene i Region Midtjylland. Retningslinjen skal forholde sig til den del af patientforløbene, der varetages på hospitalerne.

Der er sideløbende indledt en dialog med kommuner og almen praksis omkring fælles indsatser med henblik på at forebygge amputationer. Dialogen blev indledt på mødet i Sundhedsstyregruppen den 10. november 2022. Både kommuner og almen praksis var positivt stemt over for at iværksætte fælles indsatser. Der nedsættes på den baggrund en mindre gruppe med repræsentanter fra kommuner, almen praksis og Region Midtjylland med henblik på at fastlægge de overordnede rammer for arbejdet.

Opfølgning på de kliniske kvalitetsdatabaser

På baggrund af sagen om benamputationer, herunder en beslutning fra forretningsudvalget i maj 2022 om, at der tages initiativ til at sikre, at hospitalerne i højere grad har en risikobaseret tilgang til de kliniske kvalitetsdatabaser som supplement til den forbedringsbetonede tilgang, har Region Midtjylland genbesøgt, hvordan der fagligt og ledelsesmæssigt følges op på kvalitetsdata.

I efteråret har direktionen haft dialogmøder med alle hospitaler, hvor et tema omhandlende kvalitetsarbejdet med afsæt i de kliniske kvalitetsdatabaser har været dagsordenssat. Dialogerne har vist, at alle hospitaler har en systematisk opfølgning på de kliniske kvalitetsdatabaser. På alle hospitaler udpeges eksempelvis en klinisk databaseansvarlig, kontaktperson eller team på de relevante afdelinger. Endvidere er der på alle hospitaler faste procedurer for dialoger mellem hospitalsledelse og afdelingsledelse om resultaterne i databaserne.

På baggrund af dialogerne om opfølgning på kvalitetsdata har det regionale Kvalitetsforum, bestående af hospitalsledelsesrepræsentanter fra alle enheder samt ledelsesrepræsentanter fra administrationen, udarbejdet vedlagte beskrivelse af, hvordan der overordnet arbejdes med kvalitetsdata i Region Midtjylland. Tilgangen er, at data først og fremmest anvendes til forbedring, læring og dialog på tværs af organisationen. Med dette afsæt beskrives i notatet ansvaret i ledelsessystemet for at følge, anvende og reagere på kvalitetsdata.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om læringsaktiviteterne og de igangsatte indsatser i regi af udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser tages til efterretning, og

at orientering om opfølgning på de kliniske kvalitetsdata tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om læringsaktiviteterne og de igangsatte indsatser i regi af udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser tages til efterretning,

at orientering om opfølgning på de kliniske kvalitetsdata tages til efterretning,

at Region Midtjylland retter henvendelse til Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen med henblik på snarest at få udarbejdet en national retningslinje for patienter med sygdomme i pulsårene i benene,

at Region Midtjylland retter henvendelse til Danske Regioner og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram med ønske om oprettelse af en database vedrørende amputationsområdet, og

at læring fra sagen, herunder iværksættelse af forebyggende tiltag på tværs af sektorer, drøftes i samarbejdet med almen praksis og kommunerne i de fem sundhedsklynger.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 26. oktober 2022 en udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland.

Forretningsudvalget besluttede den 12. maj 2022, at der skulle tages initiativ til at sikre, at hospitalerne i højere grad har en risikobaseret tilgang til de kliniske kvalitetsdatabaser som supplement til den forbedringsbetonede tilgang.

• Arbejdet med kvalitetsdata i Region Midtjylland

I punktet præsenteres en kort status for igangsatte initiativer i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg, herunder også status for de økonomiske midler, der blev afsat til arbejdet med udviklingsplanen. Herudover foreslås en justering af initiativ i udviklingsplanen vedrørende etablering og udvikling af et ambulatoriespor med speciale i smertestillende behandling.

Regionsrådet vedtog den 27. oktober 2021 en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg, der sætter rammerne for den videre udvikling af hospitalet. Udviklingsplanen vedrører udviklingen af hospitalets nuværende profil og tager afsæt i sundheds- og hospitalsplanen samt sundhedsaftalen mellem kommuner, region og almen praksis.

Hospitalsudvalget modtager indtil videre en kvartalsvis orientering om status for opfølgning på arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. Status forelægges denne gang også for regionsrådet, idet der foreslås en justering af initiativ vedrørende etablering og udvikling af et ambulatoriespor med speciale i uhensigtsmæssig opioidbehandling (smertestillende behandling).

Orientering om status for opfølgning på arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg
Hospitalsenhed Midt har udarbejdet vedlagte status for arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. Inden for fokusområderne "Principper for udvikling" og "Nære og sammenhængende patientforløb" samt "Særlige tiltag - tilføjet af Regionsrådet" beskrives:

• initiativer i udviklingsplanen
• hvilke konkrete tiltag der er gjort i forhold til de enkelte initiativer
• status for arbejdet i november 2022.

Den aktuelle status følger samme opbygning som ved tidligere status. I forlængelse af denne status præsenteres endvidere en status for de økonomiske midler, der blev afsat til arbejdet med udviklingsplanen.

Justering af initiativ vedrørende ambulatoriespor med speciale i smertestillende behandling

I udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg er det angivet, at der i regi af Smerteklinikken, Regionshospitalet Silkeborg, vil blive etableret/udviklet et ambulatoriespor med speciale i nedtrapning af uhensigtsmæssig opioidbehandling i samarbejde med almen praksis. Dette er fortsat tilfældet, men det foreløbige arbejde har vist, at en væsentlig del af nedtrapningsklinikkens funktion bør være en undervisnings- og sparringsfunktion i samarbejdet med almen praksis, og ikke alene en klinikfunktion med behandling/fremmøde af patienter i nedtrapning. Hospitalsenhed Midt ønsker på den baggrund at justere i den oprindelige indsats.

Smerteklinikken arbejder derfor hen mod et indhold i nedtrapningsindsatsen, som overordnet set kan inddeles i et hospitals- og et praksisspor: Et praksisspor, hvor almen praksis håndterer patienterne lokalt, understøttet af undervisning og sparring fra Smerteklinikken, så patienterne kan håndteres lokalt, som det også er tilfældet i dag. Nedtrapningsfunktionens mission er at øge kompetencerne inden for nedtrapning. Lykkes almen praksis ikke med nedtrapning efter 3 måneder, overgår patienterne til hospitalssporet og håndteres med et forløb i Smerteklinikken ud fra patientens vurderede behov. Desuden undersøges det, om der ligeledes er behov for tilbud om sparring/undervisning på forløb i hospitalsregi med henblik på håndtering af patienter i uhensigtsmæssig opioidbehandling. Der indledes en proces vedrørende opbygning af de to spor.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status for igangsatte initiativer i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning, og

at justering af initiativ vedrørende ambulatoriespor med speciale i smertestillende behandling godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status for igangsatte initiativer i udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg tages til efterretning, og

at justering af initiativ vedrørende ambulatoriespor med speciale i smertestillende behandling godkendes.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget modtog den 12. september 2022 en orientering om status for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Hospitalsudvalget modtog den 9. maj 2022 en præsentation af tids- og procesplan for arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. Udvalget anmodede om, at det fremadrettet og indtil videre præsenteres for kvartalsvis opfølgning på arbejdet med udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Hospitalsudvalget modtog den 7. marts 2022 en orientering om status for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

Regionsrådet vedtog den 27. oktober 2021 en udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg.

• Status for udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg
• Justering af indsats omkring nedtrapning i opioidbehandling

I forbindelse med indgåelse af den nye overenskomst på speciallægepraksisområdet blev det aftalt, at en del af de midler, regionerne tilføres som følge af den demografiske udvikling, fremover skal øremærkes til speciallægepraksis. Regionsrådet skal tage stilling til, hvordan midlerne skal udmøntes i 2023.

I praksisplan for speciallægehjælp anbefales det, at kommende kapacitetsudvidelser sker på hudområdet, da der er lang ventetid på behandling hos praktiserende hudlæger. Samarbejdsudvalget for speciallæger har drøftet sagen og anbefaler, at der opslås et ydernummer til en hudlæge samtidigt med, at der ses på mulighederne for at oprette et ekstra ydernummer til en børne- og ungdomspsykiater på grund af de lange ventetider.

I forbindelse med indgåelse af den nye overenskomst på speciallægepraksisområdet blev det aftalt, at en del af de midler regionerne tilføres som følge af den demografiske udvikling fremover skal øremærkes til speciallægepraksis.

I praksisplan for speciallægehjælp fremgår det, at hvis regionsrådet ønsker at opgradere kapaciteten af speciallægepraksis vurderes det, at behovet er størst inden for hudområdet. Det foreslås derfor, at de decentrale demografimidler for 2023 bruges på at oprette endnu en speciallægepraksis inden for hudområdet. Samarbejdsudvalget for speciallægehjælp har drøftet sagen og anbefaler administrationens udmøntningsforslag.

Baggrunden for anbefalingen er, at der er meget lang ventetid til de praktiserende hudlæger (gennemsnit på knap 30 uger og spredning mellem 10 uger og 43 uger), og Region Midtjylland har en lav kapacitet på området i forhold til øvrige sammenlignelige regioner. Dette vurderes som uhensigtsmæssigt, idet patienterne næsten altid henvises til en praktiserende hudlæge, når patientens egen læge ikke selv kan løse patientens hudproblem. Hudlægepraksis er således patientens primære indgang til specialiseret behandling.

Det estimeres, at den årlige udgift pr. nyoprettet hudlægepraksis vil være ca. 5 mio. kr. baseret på omsætningen i en typisk eksisterende speciallægepraksis inden for området. En typisk praktiserende hudlæge ser i omegnen af 4.500 forskellige patienter om året.

Geografi og ventetider - hudlægepraksis

Som det fremgår af bilaget, er der en nogenlunde ligelig geografisk placering af hudlægepraksis. Der er dog en mindre kapacitet pr. borger i Horsensklyngen, ligesom borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har længst afstand til en praktiserende hudlæge.

Som det også fremgår af bilaget, er der en varierende, men generel lang ventetid til de praktiserende hudlæger. Sammenholdes ventetiden med den geografiske placering og indbyggertal pr. praksis, ses der ikke en entydig sammenhæng.

Administrationen anbefaler af nærhedshensyn, at ydernummeret opslås med placering i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis ydernummeret ikke kan besættes med placering her, anbefaler administrationen, at ydernummeret placeres i Skanderborg, idet Horsensklyngen har den laveste kapacitet pr. borger, og en placering her vil have et stort patientgrundlag.

I begge tilfælde vil mulighederne for etablering af praksis i de kommende nærhospitaler blive undersøgt.

Finansiering af ydernummer til hudlægepraksis

Af de decentrale demografimidler skal Region Midtjylland udmønte 1,4 mio. kr. i 2022, 5.7 mio. kr. i 2023, 9.3 mio. kr. i 2024 og 12.0 mio. kr. i 2025. Hvis pengene for et år udmøntes varigt/flerårigt fratrækkes beløbet det/de kommende års beløb, der skal udmøntes.

På regionsrådsmødet den 22. juni 2022 besluttede regionsrådet, at de 1.4 mio. kr., der skal udmøntes i 2022, skal bruges på at imødekomme en ansøgning om konvertering af psykiatrisk deltidspraksis til fuldtidspraksis.

Administrationen foreslår, at det ekstra hudlægeydernummer finansieres ved brug af demografimidlerne for 2023 og fremover. Den manglende finansiering på ca. 5 mio. kr. minus 4,3 mio. kr. fra demografimidlerne i 2023 = 0,7 mio. kr. foreslås finansieres over praksisbudgettet i 2023.

Tabel 1 viser, hvor meget der skal udmøntes de kommende år, hvis der oprettes en ekstra hudlægepraksis.

Tabel 1

Hvis 2023-midlerne bruges permanent på en ekstra hudlægepraksis vil der være 2.9 mio. kr. til udmøntning i 2024 og yderligere 2.7 mio. kr. i 2025.

Øvrige demografimidler

Demografimidlerne for 2024 og 2025 foreslås reserveret til det videre arbejde med etablering af nærhospitaler. De konkrete forslag til udmøntning vil blive forelagt regionsrådet.

Andre muligheder

Da der er kapacitets- og ventetidsudfordringer inden for adskillige andre specialer, hvor der findes speciallægepraksis, kan det også være relevant at se på andre udmøntningsmuligheder.

I forbindelse med den centrale aftale om, at en del af de decentrale demografimidler skal øremærkes kapacitetsudvidelser inden for speciallægepraksis, modtog regionen en række uopfordrede ansøgninger fra praktiserende speciallæger.

Ansøgningerne er ikke dækkende for alle ønsker fra praktiserende speciallæger eller muligheder for kapacitetsudvidelser inden for speciallægepraksis, men dækker alene dem, som uopfordret har sendt en ansøgning til regionen.

Ansøgningerne er kategoriseret i bilaget. Såfremt regionsrådet godkender indstillingen vil der ikke være finansiering til at imødekomme ansøgningerne i 2023.

Oversigt over modtagne ansøgninger er vedlagt som bilag.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der opslås en speciallægepraksis på hudområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, og

at udgiften dækkes af de decentrale demografimidler.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der opslås en speciallægepraksis på hudområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, og

at udgiften dækkes af de decentrale demografimidler.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Geografi og ventetider - dermatologi speciallægepraksis
• Oversigt over ansøgninger fra praktiserende speciallæger

Samarbejdsudvalget for speciallæger har bedt administrationen undersøge mulighederne for at oprette endnu en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis i Region Midtjylland. På baggrund af administrationens afdækning, foreslås det, at der opslås et børne- og ungdomspsykiatrisk ydernummer.

Samarbejdsudvalget for speciallæger har bedt administrationen om at se på mulighederne for at oprette endnu en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis i regionen, da der opleves meget lange ventetider til speciallægepraksis inden for dette speciale.

Målgruppen for praktiserende børne- ungepsykiatere er som udgangspunkt patienter i aldersgruppen 4-18 år, som kan udredes og behandles på hovedfunktionsniveau (det lavest specialiserede niveau). Hvis der er brug for en tværfaglig indsats, patienten er selvmordstruet, eller andre forhold spiller ind, udredes og behandles patienten i regionspsykiatrien. Det er således sværhedsgraden af tilstanden i kombination med den psykologiske og psykosociale tilstand, der afgør, i hvilket regi patienten behandles.

Børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis

I Region Midtjylland er der tre praktiserende børne- og ungdomspsykiatere med klinikker i Aarhus (to praksis) og Horsens. Ventetiden er 54 uger, 67 uger og 73 uger. Jf. vakanceopgørelsen er der aktuelt to vakante børne- og ungdomspsykiatriske speciallægestillinger i regionspsykiatrien.

Administrationen har i samarbejde med Foreningen af Praktiserende Speciallæger afdækket, om speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, som i dag arbejder i/ejer private klinikker, vil være interesserede i at søge et ydernummer. Afdækning viste, at tre private børne- og ungdomspsykiatere udviser interesse for at søge et ydernummer. De forudsætter alle, at ydernummeret placeres på samme adresse, som de i dag driver privat klinik fra.

Udgiften til en ekstra børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis estimeres til ca. 3 mio. kr. om året, baseret på den gennemsnitlige honorarudbetaling til regionens tre børne- og ungdomspsykiatere. Baseret på aktiviteten hos de eksisterende tre praktiserende børne- og ungdomspsykiatere i regionen kan det forventes, at det vil blive set ca. 450 forskellige patienter om året i en ny speciallægepraksis.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at kapaciteten udvides med et ydernummer til en børne- og ungdomspsykiater. Det anbefales, at opslaget ikke gøres geografisk bestemt for at tiltrække flest mulige ansøgere.

Administrationen foreslår, at udgiften finansieres via puljen på 5 mio. kr. vedrørende "Alliancen til den nære psykiatri".

Budgetoverflytning: børne- og ungdomspsykiatrisk ydernummer

Puljen vedrørende "Alliancen til den nære psykiatri" er på 5 mio. kr. Der er brugt 300.000 kr. på permanent løft af omsætningsloft hos deltidspraktiserende psykiater samt 500.000 kr. til forhøjet omsætningsloft hos en anden deltidspraktiserende psykiater til og med 2023 – herefter skal der tage stilling til om forhøjelsen skal fortsætte. Incl. reguleringer, er der ca. 4.3 mio. kr. tilbage i puljen. Hvis der oprettes et børne- og ungdomspsykiatrisk ydernummer, er der således ca. 1.3 mio. kr. tilbage i puljen.

Sagen er forud for behandlingen i forretningsudvalget opdateret med et notat der belyser spørgsmål stillet på møde i psykiatri- og socialudvalget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der opslås et børne- og ungdomspsykiatrisk ydernummer, og

at udgiften dækkes af puljen på 5 mio. kr. "Alliancen til den nære psykiatri".

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der opslås et børne- og ungdomspsykiatrisk ydernummer, og

at udgiften dækkes af puljen på 5 mio. kr. "Alliancen til den nære psykiatri".

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at sagen udsættes med henblik på at afdække, hvorvidt et nyt ydernummer giver mere aktivitet samlet set eller i stedet vil medføre en flytning af patienter fra sygesikringsgruppe 2 til 1, og

at administrationen anmodes om forslag til, hvordan kapaciteten til udredning og behandling af børn og unge kan øges inden for midlerne i puljen vedrørende "Alliancen om den nære psykiatri" samt eventuelle besparelser på sygesikringsgruppe 2-patienter som følge af tiltagene.

Marianne Karlsmose og Mette Guldberg stemte imod under behandlingen i psykiatri- og socialudvalget, da de hellere ser, at der opslås et børne- og ungdomspsykiatrisk ydernummer, og at udgiften dækkes af puljen på 5 mio. kr. "Alliancen til den nære psykiatri".

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Opfølgning på spørgsmål fra psykiatri- og socialudvalget

Region Nordjylland og Region Midtjylland har udarbejdet vedlagte forslag til en samarbejdsaftale, også kaldet benyttelsesaftale, for årene 2023-2024. Aftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen skal medvirke til at sikre det gode patientforløb på tværs af de to regioner samt bidrage til at understøtte og fremme samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner.

Region Nordjylland og Region Midtjylland har i samarbejde udarbejdet vedlagte benyttelsesaftale for årene 2023-2024.

Benyttelsesaftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to regioner, herunder for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitalerne i de to regioner. Aftalen skal således medvirke til at sikre gode patientforløb, hvor patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.

Aftalens indhold

Region Nordjylland og Region Midtjylland har udarbejdet vedlagte aftale om samarbejde, også kaldet benyttelsesaftale, for årene 2023-2024.

Aftalen handler om patientbehandling på det somatiske område. Aftalen beskriver de overordnede rammer for samarbejdet mellem de to regioner, herunder for undersøgelse, udredning og behandling af patienter fra Region Nordjylland og Region Midtjylland på hospitalerne i de to regioner. Aftalen skal således medvirke til at sikre gode patientforløb, hvor patienterne gives den bedst mulige service og behandling på tværs af regionsgrænserne.

Aftalen viderefører principperne fra benyttelsesaftalen for 2021-2022, og skal fremme både samarbejdet og udviklingen på sundhedsområdet på tværs af de to regioner. Den indeholder hensigtserklæringer om koordineret udvikling af sundhedsområdet på tværs af regionerne. Ønsket er at sikre en god planlægning og administration indenfor sundhedsområdet.

Det indgår blandt andet i aftalen, at de to regioner vil samarbejde om at løfte opgaven vedrørende retten til hurtig udredning samt på kræftområdet. Regionerne vil derfor være i løbende dialog omkring eventuelle problemområder og områder, hvor der kan stilles kapacitet til rådighed. I den nye aftale præciseres, at aftaler om etablering af ekstra kapacitet skal indgås skriftligt mellem administrationerne i de to regioner. Hospitalerne kan dog på tværs af de to regioner indgå bilaterale aftaler om brug af hinandens kapacitet, når brugen kan holdes inden for den eksisterende kapacitet.

Samarbejdsaftalen angiver desuden retningslinjer for afregning af behandling på tværs af regionerne. Aftalen skal dermed medvirke til at opnå bedst mulig budgetsikkerhed for regionerne.

I forslaget indgår, at opfølgning på benyttelsesaftalen, herunder drøftelse af eventuelle ændringsforslag, drøftes i forbindelse med de løbende direktørmøder mellem de to regioner.

Aktivitetsoverblik

Hospitalsudvalget har anmodet om, at der forud for den videre politiske behandling tilføjes et aktivitetsoverblik over udviklingen i samarbejdet mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland. Som opfølgning herpå er der vedlagt et bilag, der viser udviklingen i samhandelen mellem de to regioner, hvor perioden januar til september i årene 2020 til 2022 sammenlignes.

Det fremgår, at Region Midtjylland i 2022 (januar-september) samlet set har købt for ca. 71 mio. kr. i Region Nordjylland. Heraf udgjorde ca. 17 mio. kr. udgifter til højt specialiseret behandling. Omvendt har Region Nordjylland samlet set købt for ca. 337 mio. kr. i Region Midtjylland. Heraf udgjorde ca. 214 mio. kr. udgifter til højt specialiseret behandling.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at aftale om samarbejde vedrørende patientbehandling på det somatiske område mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland for 2023-2024 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at aftale om samarbejde vedrørende patientbehandling på det somatiske område mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland for 2023-2024 godkendes.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 22. december 2020 aftale mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland om samarbejde vedrørende patientbehandling på det somatiske område for 2021-2022.

• Benyttelsesaftale 2023-2024 inkl. bilag
• Samhandel Nordjylland Midtjylland 2020-2022

Der er udarbejdet et forslag til en ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune på psykiatri- og socialområdet, som hermed fremlægges til godkendelse. I samarbejdsaftalen beskrives en række nye konkrete samarbejdsfelter, der sigter mod at udvikle og styrke den fælles faglighed og tilbuddene i samarbejdsfeltet mellem region og kommune.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har siden 2010 haft tradition for bilaterale samarbejdsaftaler på psykiatri- og socialområdet. Aftalerne har dannet ramme om en række faglige udviklingsinitiativer, og der er opnået gode resultater i forhold til konkrete samarbejdsprojekter. Et af de væsentligste resultater af de hidtidige samarbejdsaftaler med Aarhus Kommune er etableringen af Psykiatriens Hus i Aarhus.

Der er nu udarbejdet en ny samarbejdsaftale for perioden 2023-2025 (vedlagt). Samarbejdsaftalen sætter en overordnet ramme og visioner for samarbejdet mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune på psykiatri- og socialområdet i de kommende år, med henblik på at sikre et fælles fokus på samarbejdet om de indsatser, som regionen og kommunen arbejder med både fælles og hver for sig. Samarbejdsaftalen indeholder en række fokusområder for samarbejdet i tre forskellige samarbejdsrelationer:

1. Samarbejdsaftale mellem Psykiatrien og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse
Fokusområder:

• Forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge
• Styrke uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, så flere borgere med psykisk sygdom kommer i uddannelse eller beskæftigelse
• Styrke indsatser for borgere med komplekse sygdomsproblematikker, herunder:
  • Borgere med komplekse sygdomsproblematikker skal opleve gode overgange fra indlæggelse til eget hjem, herunder genopbygning af praktiske færdigheder og mestringskompetencer
  • Forebygge tvangsindlæggelser, så færre borgere oplever at blive tvangsindlagt
  • Styrke rusmiddelpsykiatrien, så flere borgere med psykisk sygdom og misbrug får behandling for deres misbrug og deres psykiske sygdom
  • Styrke indsatsen over for borgere med autisme, så færre udvikler psykiatri komorbiditet i form af fx angst, depression, psykoser, selvskade eller misbrug, samt at borgere med autisme i psykiatrien oplever en sammenhængende og koordineret indsats

2. Fokusområde på tværs af Psykiatrien, Socialområdet og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse

• Forebyggelse og behandling af selvskadende adfærd, så børn og unge i mistrivsel ikke udvikler selvskade, og børn og unge med lettere selvskadende adfærd ikke udvikler svær selvskade

3. Samarbejdsaftale mellem Socialområdet og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fokusområder:

• Sikre gode overgange fra barn/ung til voksen og ved overgang mellem regionale og kommunale tilbud
• Styrke den faglige indsats for voksne borgere med autisme
• Øge lighed i sundhed for anbragte børn
• Støtte aktiv skolegang for børn og unge

Udkastet til 'Samarbejdsaftale 2023–2025 mellem Psykiatrien og Socialområdet i Region Midtjylland og Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune' behandles politisk i Aarhus Kommune i december 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune på psykiatri- og socialområdet godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at samarbejdsaftalen mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune på psykiatri- og socialområdet godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland for 2023-2025

Der fremlægges forslag om igangsættelse af et projekt, der har til formål dels at skabe bedre forløb for de ældre patienter, der kun sjældent har gavn af meget lange indlæggelser, dels at skabe større kapacitet og bremse væksten i antal indlæggelsesdage på hospitalerne.

Projektet skal bidrage til at sikre en tidlig helhedsorienteret tilgang med fokus på den enkelte patient og rettidig planlægning af udskrivelse i samarbejde med blandt andet kommuner og almen praksis. Der er tale om et sprednings- og implementeringsprojekt, der involverer alle hospitalerne i regionen, og hvor der over en 2-årig periode afsættes i alt 3 mio. kr. fra puljen til sundhedstilbud tæt på borgeren til finansiering af projektet.

Med dette punkt foreslås igangsættelse af et 2-årigt projekt vedrørende udbredelse af et kompetenceløft, der skal bidrage til at sikre rettidig planlægning af patientforløb og udskrivelse af ældre patienter over 75 år, der kan have mange indlæggelsesdage og lange indlæggelsesforløb på hospitalerne.

Formålet med projektet er dels at skabe bedre forløb for de ældre patienter, der kun sjældent har gavn af meget lange indlæggelser, dels at skabe større kapacitet og bremse væksten i antal indlæggelsesdage på hospitalerne. Projektet skal bidrage til at sikre en tidlig helhedsorienteret tilgang til det enkelte patientforløb og rettidig planlægning af udskrivelse i samarbejde med blandt andet kommuner og almen praksis. Projektet indebærer således et væsentligt potentiale for kvalitetsløft og tættere samarbejde med kommunerne i forbindelse med planlægningen af udskrivelsen af patienterne. Der er desuden fokus på smidigt og rettidigt samarbejde imellem specialer, ligesom en tværfaglig tilgang og inddragelse af pårørende også er en væsentlig del af indsatsen. Der er tale om et sprednings- og implementeringsprojekt, der involverer alle hospitalerne i regionen.

Baggrund

Det foreslåede projekt tager afsæt i erfaringer fra Aarhus Universitetshospital, hvor Klinik for Ældresygdomme har etableret et rejsehold, der med henblik på at skabe bedre og kortere forløb, har gennemført kompetenceudviklingsforløb på nogle af hospitalets øvrige afdelinger. Her har man igennem systematisk indhentning af data og brug af tværfaglighed dannet et grundlag for en effektiv behandlingsplan, som sætter fokus på den enkelte ældre særligt sårbare patient, der kan have mange indlæggelsesdage og lange indlæggelsesforløb på hospitalerne. Denne arbejdsmetode kaldes Comprehensive Geriatric Assessment.

Konkret er målet for projektet at etablere samarbejde imellem ældremedicinske afdelinger og de afdelinger/specialer, der har flest sengedage for patienter over 75 år, og som er indlagt længere end 14 dage. Igennem samarbejdet skal de lokale ældremedicinske afdelinger hjælpe med at kompetenceudvikle personalet på de øvrige involverede afdelinger, så afdelingerne selv kan anvende metoderne i en, for de enkelte afdelinger, relevant og tilpasset form.

Implementering

Der lægges op til, at Aarhus Universitetshospital varetager projektledelsen, og at der etableres en projektorganisation, der skal sikre implementeringen. Herunder etableres en tværregional faglig implementeringsgruppe, der beskriver fælles regionale rammer for projektet samt sikrer videndeling og erfaringsopsamling undervejs i projektet.

Implementeringen af indsatsen sker gradvis på regionens hospitaler. Der arbejdes efter en spredningsmodel, hvor der sigtes efter fuld implementering over en 2-årig periode. Lokalt på det enkelte hospital oprettes der et internt ældremedicinsk rejsehold, der står for implementeringen i samarbejde med relevante afdelinger på en afdeling ad gangen. Projektledelsen ved Aarhus Universitetshospital faciliterer og understøtter implementeringen på de øvrige hospitaler.

Tidsplan

Projektet forventes at løbe over en 2-årig periode med start ultimo 2022 og slutevaluering ultimo 2024.

Finansiering

Det foreslås, at projektet finansieres delvist af centrale midler og via delvis selvfinansiering fra hospitalerne. Der foreslås afsat 3 mio. kr. centralt til understøttelse af implementeringen af indsatsen svarende til 1,5 mio. kr. årligt i projektperioden. Disse midler finansieres via puljen til sundhedstilbud tæt på borgeren, som blev afsat i forliget om Budget 2019. Puljen på i alt 10 mio. kr. blev afsat med henblik på at udvikle og styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Af de centrale midler afsættes 500.000 kr. til projektledelse samt koordinerende/rådgivende funktion i forhold til implementeringen af projektet ved Aarhus Universitetshospital over den 2-årige projektperiode. De resterende 2,5 mio. kr. fordeles til hospitalerne i takt med, at de deltager. Midlerne fordeles efter bruttobudget eksklusive medicin. Hospitalerne finansierer selv yderligere udgifter til indsatsen.

Tabel 1. Bevillingsskema

Der vil i forbindelse med den løbende evaluering blive arbejdet videre med en businesscase i forhold til fremtidig finansiering af indsatsen ved efterfølgende drift.

Opfølgning på behandling i de stående udvalg

Hospitalsudvalget har anmodet om, at punktet forud for den videre politiske behandling tilføjes en uddybet beskrivelse af tiltag vedrørende kompetenceudvikling af medarbejdere. Herudover har udvalg for nære sundhedstilbud ønsket, at selve projektbeskrivelsen vedlægges. Som opfølgning herpå er der til punktet tilføjet to bilag.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at projekt om kompetenceudvikling vedrørende ældresygdomme godkendes,

at der over en 2-årig periode afsættes i alt 3 mio. kr. til finansiering af projektet, og at midlerne fordeles som angivet i tabel 1, og

at midlerne finansieres via pulje til sundhedstilbud tæt på borgeren.

Hospitalsudvalget indstillede,

at projekt om kompetenceudvikling vedrørende ældresygdomme godkendes,

at der over en 2-årig periode afsættes i alt 3 mio. kr. til finansiering af projektet, og at midlerne fordeles som angivet i tabel 1,

at midlerne finansieres via pulje til sundhedstilbud tæt på borgeren, og

at læring fra projektet, herunder tiltag på tværs af sektorer, drøftes med almen praksis og kommunerne i de fem sundhedsklynger.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at projekt om kompetenceudvikling vedrørende ældresygdomme godkendes,

at der over en 2-årig periode afsættes i alt 3 mio. kr. til finansiering af projektet, og at midlerne fordeles som angivet i tabel 1, og

at midlerne finansieres via pulje til sundhedstilbud tæt på borgeren.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Følgenotat om kompetenceløft på det ældremedicinske område
• Projektbeskrivelse - Geriatrisk kompetenceløft

Der er udarbejdet et udkast til en ny praksisplan for fodterapi i Region Midtjylland. Udkastet har været forelagt samarbejdsudvalget for fodterapeuter og er efterfølgende sendt i høring af udvalg for nære sundhedstilbud. På baggrund af de indkomne høringssvar forelægges praksisplan til endelig godkendelse.

Baggrund

Regionen skal udarbejde en praksisplan for den fremtidige fodterapeutiske dækning i regionen. I overensstemmelse med overenskomsten har udkastet til den ny praksisplan været forelagt Samarbejdsudvalget for fodterapeuter.

Udkastet til den ny praksisplan er efterfølgende blevet sendt i høring af udvalg for nære sundhedstilbud i perioden fra den 15. august 2022 til den 11. oktober 2022. Der er modtaget i alt 13 høringssvar. En oversigt over de samlede høringssvar, er vedlagt som bilag.

Der er på baggrund af de indkomne høringssvar foretaget en række rettelser og tilføjelser til praksisplanen. Den tilrettede praksisplan samt en oversigt over de tilføjede rettelser er vedlagt som bilag.

Efter aftale med samarbejdsudvalget for fodterapi, er den tilrettede praksisplan efterfølgende skriftligt blevet forelagt samarbejdsudvalget med henblik på at indhente eventuelle bemærkninger. Der er modtaget skriftlige bemærkninger fra fodterapisiden af samarbejdsudvalget, som er vedlagt som bilag.

Overordnede anbefalinger og initiativer

Praksisplanen udarbejdes i overensstemmelse med overenskomsten for fodterapi, og skal understøtte en hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, samarbejdet mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i fodterapipraksis.

Samarbejde og kommunikation med det øvrige sundhedsvæsen

Fodterapipraksis spiller en væsentlig rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Den nye praksisplan skal understøtte og sikre kommunikation og samarbejde mellem de praktiserende fodterapeuter og de øvrige sundhedsaktører, så de praktiserende fodterapeuter i endnu højere grad integreres i det nære sundhedsvæsen. Målet er at sikre sammenhængende patientforløb, som tilpasses den enkelte patients behov.

Kvalitetsudvikling

Praksisplanen vil gennem kvalitetsudvikling understøtte, at de praktiserende fodterapeuter har fokus på kvaliteten i behandlingen, arbejder med læring og forbedring samt systematisk kvalitetsudvikling.

Kapacitet på fodterapiområdet

I forbindelse med praksisplanens udarbejdelse er der foretaget en kapacitetsanalyse for at vurdere den fodterapeutiske dækning i regionen. I vurderingen indgår blandt andet følgende parametre:

• Antal indbyggere pr. kapacitet opgjort på kommuneniveau
• Antal diabetikere pr. kapacitet opgjort på kommuneniveau
• Antal indbyggere pr. kapacitet sammenlignet med de andre regioner.

En kapacitet forstås som en fodterapeut, der praktiserer under et ydernummer, herunder også som behandlende medhjælp. I 2021 var gennemsnittet for indbyggere pr. kapacitet på landsplan 5.846, og i Region Midtjylland 7.947. Dækningen er især lavere i den vestlige del af regionen, hvilket kommer til udtryk ved, at det er i flere af de vestjyske kommuner, der er flest diabetikere pr. kapacitet. I løbet af den sidste praksisplanperiode er der sket en udvidelse af den fodterapeutiske kapacitet fra 161 til 168 kapaciteter.

Med baggrund i den demografiske udvikling med en stigende andel af ældre forventes der et øget behov for fodterapeuter de kommende år.

Kapacitetsmodel

Med henblik på at give bedre mulighed for rekruttering og tilpasning af behandlingskapaciteten i Region Midtjylland fremlægges der i den nye praksisplan forslag om en kapacitetsmodel, som skal give mulighed for en mere fleksibel udbygning af kapaciteten.

Modellen indebærer en inddeling af regionen i geografiske områder, der kan henholdsvis åbnes og lukkes for nynedsættelse af fodterapeuter. Såfremt et geografisk område er åbent, vil fodterapeuter have mulighed for at nedsætte sig eller udvide med en yderligere kapacitet, uden at skulle vente på opslag af ledige ydernumre. Det foreslås desuden, at der gives nemmere adgang til ansættelse af fodterapeutisk medhjælp i eksisterende klinikker.

Kapacitetsstyringsmodellen gøres i første omgang tidsbegrænset og skal følges af en evaluering af de økonomiske effekter af kapacitetsmodellen og effekten i forhold til borgernes adgang og tilgængelighed til fodterapeutisk behandling.

Finansiering af kapacitetsmodellen

Med henblik på at implementere kapacitetsmodellen skal der afsættes midler til en udbygning af kapaciteten på fodterapiområdet. Dette vil medvirke til at nedbringe ventetiden og give mulighed for behandling af flere patienter. Den fleksible kapacitetsmodel vil kunne bidrage til at skaffe kapacitet i områder med dårligere dækning og samtidig styrke patienternes frie valg af behandlingsmuligheder.

Der er i budgetforliget for 2023 indgået aftale om at afsætte 1,0 mio. kr. i 2023 og fremadrettet til en udvidelse af kapaciteten og understøttelse af kapacitetsstyringsmodellen, der lægges op til i den nye praksisplan. Udbygningen af kapaciteten skal dermed foregå inden for denne økonomiske ramme. Gennemsnitsprisen for en fodterapeut er ca. 160.000 kr. om året, hvilket muliggør en kapacitetsudvidelse svarende til minimum seks kapaciteter, hvis der er tale om oprettelse af helt nye kapaciteter. Ved konvertering af en eksisterende deltidskapacitet til en fuldtidskapacitet, forventes der dog at være mulighed for en større udbygning af kapaciteten. Derudover må det forventes, at en andel af patientindtaget ved de eksisterende kapaciteter vil overgå til en eventuel nyoprettet kapacitet, hvis denne fx er placeret tættere på deres bopæl. Dette forventes yderligere at ville give mulighed for en større udbygning af kapaciteten indenfor den økonomiske ramme.

Der vil årligt, første gang ved udgangen af 2023, blive udarbejdet en kapacitetsvurdering med henblik på at afdække eventuelt behov for, at der afsættes yderligere økonomi til den fodterapeutiske kapacitet i 2024.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til den ny praksisplan for fodterapi godkendes, og

at forslaget om finansiering af kapacitetsmodellen godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at udkast til den ny praksisplan for fodterapi godkendes,

at de åbne områder ikke begrænses af et fast antal opslående ydernumre i det omfang, at det kan holdes indenfor den økonomiske ramme, der er afsat i budget 2023,

at det tilføjes under målsætninger punkt 6.2, at fodterapeuter modtager korrekt udfyldte henvisninger fra de henvisende læger for at sikre et ordentligt patientforløb, og

at forslaget om finansiering af kapacitetsmodellen godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud vedtog på møde den 9. august 2022, at udkastet til den ny praksisplan for fodterapi blev sendt i høring.

• Udkast til ny praksisplan for fodterapi
• Høringssvar til praksisplan for fodterapi
• Skriftlige bemærkninger fra fodterapisiden
• Oversigt - rettelser på baggrund af høringssvar

Administrationen ønsker at gennemføre sommerferiepraktik for medicinstuderende igen i 2023, da initiativet i de seneste år har været gennemført med succes og stor tilfredshed blandt både de deltagende medicinstuderende og de alment praktiserende læger. Da de puljemidler, der hidtil har finansieret initiativet, er udløbet, er der behov for, at der afsættes midler til initiativet.

Regionen har siden 2020 i samarbejde med PLO-Midtjylland gennemført en række lønnede sommerferiepraktikforløb for medicinstuderende. Praktikforløbene gennemføres i to uger hen over sommerferien. Formålet er, at de studerende får lov til at opleve hverdagen som alment praktiserende læge, og herigennem er håbet at fremme rekrutteringen til almen praksis på lang sigt.

Sommerferiepraktikken har igen i 2022 vist sig at være en succes med stor opbakning fra praksis og medicinstuderende. Evalueringen i 2022 viste, at 82 % af de studerende "i høj grad" vurderede praktikken givende for dem. Blandt praksis vurderede 83 %, at det "i høj grad" var en god oplevelse at have en studerende i praktik. Ligeledes vurderede 67 % af de deltagende praksis, at sommerferiepraktikken som initiativ kan være med til at motivere de studerende til at vælge almen medicin som speciale.

Lægedæknings- og Rekrutteringsudvalget, der arbejder med lægedækning i almen praksis og har medlemmer fra PLO-Midtjylland, Forum for Yngre Almenmedicinere, kommunale repræsentanter, uddannelsesudvalget samt den regionale administration, behandlede evalueringen af sommerferiepraktikken på møde den 7. november 2022 og anbefalede en gentagelse i 2023.

Udgiften for regionen for de 15 praktikforløb i 2022 var 199.560 kr. Beløbet dækkede udgifter til annoncering, løn til medicinstuderende samt et engangshonorar til de deltagende praksis.

Hidtil har sommerferiepraktikken været finansieret af midler fra puljen 'En læge tæt på dig', men da disse puljemidler udløber i år, foreslår administrationen fremadrettet at finansiere initiativet med midler, der allerede er afsat til lægedækning på praksisbevillingen (jf. beslutning i regionsrådet den 27. juni 2018).

Administrationen har en ambition om at tilbyde endnu flere medicinstuderende et sommerferiepraktikophold i 2023 og indstiller på den baggrund, at der afsættes 300.000 kr. af midlerne til lægedækning på praksisbevillingen til at gennemføre sommerferiepraktik i 2023. Dette svarer til ca. 22 praktikforløb.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der afsættes 300.000 kr. af midlerne til lægedækning på praksisbevillingen til at gennemføre sommerferiepraktik for medicinstuderende i 2023.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der afsættes 300.000 kr. af midlerne til lægedækning på praksisbevillingen til at gennemføre sommerferiepraktik for medicinstuderende i 2023.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har ansvaret for, at alle gruppe 1-sikrede borgere i regionen har mulighed for at tilmelde sig en almen praktiserende læge i nærheden af egen bolig. For at afdække om lægekapaciteten er tilstrækkelig, gennemføres der årligt en høring blandt samtlige lægeklinikker i regionen. Resultaterne er med til at vise, i hvilke kommuner kapaciteten skal justeres i nær fremtid. Resultaterne i lægedækningshøringen 2022 viser, at der samlet set er plads til 5,3 % flere tilmeldte patienter i almen praksis i Region Midtjylland.

Formålet med lægedækningshøringen er at sikre, at antallet af lægekapaciteter i regionen er tilstrækkelig til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge (at være gruppe 1-sikret betyder, at man er tilmeldt som patient hos en lægepraksis). Region Midtjylland skal i den sammenhæng ifølge overenskomst om almen praksis foretage en årlig lægedækningshøring blandt regionens praktiserende læger. Spørgsmålene skal være givet lægerne inden den 1. oktober.

Seneste høring viser, at der aktuelt er en ledig behandlingskapacitet på 5,3 % i Region Midtjylland. Det betyder, at der samlet set er plads til flere sikrede i regionen - med andre ord er der samlet set plads til flere tilmeldte patienter i praksis i Region Midtjylland.

Undersøgelsen viser desuden, at:

• 42 praksis ønsker at udvide deres praksis
• 13 praksis har planer om at lægge deres praksis sammen med andre praksis
• 40 praksis har planer om at flytte til anden placering
• 33 praksis har planer om ophør inden for de næste 3 år.

I Region Midtjylland suppleres undersøgelsen af en opgørelse over lægernes eventuelle ønske om et lavere eller højere patienttal, end det der er bestemt i overenskomsten. Undersøgelsen viser, at lægerne samlet set har et ønsket om 1,3 % ekstra sikrede. Dog har praksis i Randers, Viborg, Odder, Syddjurs, Herning, Ringkøbing-Skjern og Samsø kommuner ønske om færre sikrede end de på nuværende tidspunkt har.

Lægedækningshøringens resultat afspejler alene, hvor mange patienter, der er plads til i de almene lægepraksis i de enkelte lægedækningsområder. Høringen afspejler ikke rekrutteringssituationen i området. Et område med stor grad af ledig behandlingskapacitet kan således godt samtidig være et regionalt lægedækningstruet område på grund af rekrutteringssituationen.

Lægedækningshøringen blev gennemført fra september til oktober 2022. I alt fik 346 af regionens 352 praksis pr. 1. september 2022 tilsendt det digitale spørgeskema. De resterende lægepraksis er regionens fire udbudsklinikker i henholdsvis Bøvlingbjerg, Roslev, Skive og Struer og to regionsklinikker i henholdsvis Lemvig og Skanderborg (Bostedet Landsbyen Sølund). Ud af de 346 praksis besvarede 322 helt eller delvist spørgeskemaet, hvilket resulterede i en svarprocent på 93,1 %.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om lægedækningshøringen tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om lægedækningshøringen tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Lægedækningshøringen 2022

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med ledelsesberetninger fra hospitalerne.

For langt de fleste indikatorer gælder, at udviklingen er stabil, og at dermed ikke er sket vedvarende forbedringer eller forværringer i seneste periode. Udviklingen i akutte genindlæggelser har imidlertid været stigende i seneste periode, hvilket afspejles med en rød pil i afrapporteringen.

I 2017 samlede Region Midtjylland en række overordnede målsætninger på sundhedsområdet i målbilledet "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser". Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål sundhedsområdet som er aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Regionens målbillede samt de nationale mål angiver dermed den retning, vi ønsker at styre vores sundhedsvæsen imod.

Målbilledet består af en overordet vision, tre strategispor og otte målsætninger med underliggende indikatorer. Syv af målene, samt langt de fleste indikatorer, er identiske med målene og indikatorerne i det nationale kvalitetsprogram. Det sidste mål, God økonomi og relevant aktivitet, er Region Midtjyllands bud på, hvordan vi opnår et mere effektivt sundhedsvæsen. Derudover måles der i målbilledet på budgetoverholdelse, som er en indikator der ikke indgår i de nationale mål.

Nationalt følges der op på indikatorerne i de nationale mål én gang årligt i den nationale statusrapport som Sundheds- og Ældreministeriet udgiver. Regionsrådet orienteres om disse opgørelser pr. mail.

Sidste år udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2021-2022:

• Akutte genindlæggelser
• Forebyggelige indlæggelser
• Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
• Udredningsret
• Kræftpakker
• Bæltefikseringer
• Patientinddragelse.

Forslag til fokusindikatorer for 2023-2024 behandles under et andet punkt på denne dagsorden.

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Data opgøres til og med 3. kvartal 2022.

Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.

Akutte genindlæggelser

Andelen af akutte genindlæggelser har været stabil i de seneste otte måneder. Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Hospitalerne arbejder med forskellige tiltag for at mindske antallet af akutte genindlæggelser, herunder tværsektorielle audits, virtuelle udskrivningsmøder og fokus på kommunikationen i overgange mellem sektorer. Der er vedlagt en oversigt over akutte genindlæggelser i Psykiatrien i Region Midtjylland fordelt på kommuneniveau.

Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre. Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021. Dette hænger blandt andet sammen med, at der under nedlukningen af samfundet var betydeligt færre patienter, der blev indlagt med influenza. Efterfølgende ses mindre udsving i udviklingen, og der er hverken sket vedvarende forbedringer eller forværringer på området. Hospitalerne har igangsat flere initiativer for at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser. Fra ledelsesberetninger kan fx nævnes brugen af subakutte tider, ældremedicinsk rådgivning og audits på akutafdelinger på korte indlæggelser, der kunne have været undgået.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.

I 3. kvartal 2022 blev 81,7 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor fire timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.

Andelen af patienter med hoftenære lårbensbrud, der mobiliseres 24 timer operation, har i længere periode haft en stigende tendens. I seneste kvartal er andelen på regionsniveau på 92,2 %, hvilket er over den faglige standard på 90 %.

Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid svinget lige omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 3. kvartal 2022 på 11,6 % og overholder således ikke den faglige standard på 8 %. Tallene for 3. kvartal er dog behæftet med usikkerhed, da de endnu ikke er fuldt opdaterede. Dog er der sket en reduktion i forhold til 1. kvartal. Set over de sidste 24 måneder er der ikke sket nogen vedvarende ændring i dødeligheden.

Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som alle hospitalerne i Region Midtjylland har deltaget med det formål at skabe varige kvalitetsforbedringer inden for området. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været aftagende i de seneste to år. Sidste år blev i gennemsnit 92 unikke patienter bæltefikseret pr. kvartal, hvilket skal sammenholdes med et gennemsnit pr. kvartal i 2020 på lidt over 100 unikke patienter. Dog er antallet steget i 3. kvartal 2022 til 101 unikke patienter.

Psykiatrien arbejder vedvarende for at forebygge brugen af tvang og begrænse anvendelsen til et absolut minimum. Da forebyggelse af tvang er meget kompleks, arbejdes der på flere fronter, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt Lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang, hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er generelt at undgå brugen af tvang. Der er vedlagt en oversigt over brug af tvang i Region Midtjylland fordelt på forskellige typer af tvangsforanstaltninger.

Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet den 5.-19. januar 2022.

I perioderne, hvor udredningsretten var suspenderet, blev både ventende og nyhenviste patienter prioriteret ud fra sygdommens alvor og ikke efter, hvornår de var henvist. I disse perioder ses en lavere målopfyldelse. Der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, og det vil påvirke den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i resten af 2022.

Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Indikatoren opgør andelen af kræftpakkeforløb gennemført inden for forløbstiderne, fratrukket patientønsket eller lægefagligt begrundet ventetid. Indikatoren opgør kun for pakkeforløb, hvor patienten efterfølgende starter i behandling. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 3. kvartal 2022 ligger den samlede målopfyldelse på 86,2 %. På Regionshospitalet Gødstrup har der været tendens til en faldende målopfyldelse, hvorfor de slår ud med en rød pil i rapporten. Direktionen afholder faste taskforcemøder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.

Opfølgning på behandling i de stående udvalg

Hospitalsudvalget har anmodet om, at en stigning i antal lungekræftforløb til strålebehandling i Hospitalsenhed Midt, der er omtalt i ledelsesberetningen, uddybes forud for den videre politiske behandling. Som opfølgning herpå er der vedlagt et bilag, der beskriver udvikling i brugen af strålebehandling for lungekræftpatienter og hvordan Hospitalsenhed Midt arbejder med at sikre overholdelse af forløbstider på lungekræftområdet.

Patientinddragelse

Fra seneste rapportering indgår der nu månedlige tal for patienttilfredshed og patientinddragelse. Tallene er hentet fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Set over de seneste 24 måneder er både patienttilfredshed og patientinddragelse meget stabil. Set på landsplan er patienttilfredsheden lidt højere i Region Midtjylland sammenlignet med de øvrige regioner.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at hospitalernes ledelsesberetninger og status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at hospitalernes ledelsesberetninger og status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ledelsesberetninger 3. kvartal 2022
• Oversigt over den samlede tvang i Region Midtjylland, 3. kvartal 2022
• Målbillede, politisk opfølgning - 3. kvartal 2022
• Andel akutte genindlæggelser i Psykiatrien
• Notat. Antal lungekræftpakkeforløb i strålebehandling

Regionsrådet udpeger hvert andet år fokusindikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet, som bliver fulgt særligt tæt. De nuværende fokusindikatorer er gældende for 2021-2022, og regionsrådet skal derfor udpege fokusindikatorer for 2023-2024. Det foreslås, at størstedelen af fokusindikatorerne fra 2021-2022 fastholdes, dog så forebyggelige indlæggelser samt den del af opfyldelsen af kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser, som omhandler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, udgår.

Det er besluttet, at regionsrådet hvert andet år udpeger ca. fem fokusindikatorer fra målbilledet, som bliver fulgt særligt tæt, og som der forventes hurtige forbedringer på. De nuværende fokusindikatorer er gældende for 2021-2022 (en oversigt over fokusindikatorerne for 2021-2022 er vedlagt som bilag) og regionsrådet skal derfor udpege fokusindikatorer for 2023-2024.

Forslag til fokusindikatorer for 2023-2024

Direktionen indstiller nedenstående forslag til fokusindikatorer. Det bemærkes, at de enkelte indikatorer er udfoldet yderligere i det forudgående punkt på denne dagsorden, 'Status på målbilledet på sundhedsområdet'.

Kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser

Det foreslås, at opfyldelse af kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser fortsætter som fokusindikator. Det er besluttet, at indikatorer fra de kliniske kvalitetsdatabaser skal udvælges blandt indikatorer, der indgår i Nationale Lærings- og Kvalitetsteams (LKT). Dette for at fokusere på mål og indikatorer, der i en grundig faglig proces er vurderet væsentlige, og hvor der desuden vurderes at være et reelt forbedringspotentiale. Selv om Lærings- og Kvalitetsteamet for hoftenære lårbensbrud er afsluttet, foreslås det, at to af indikatorerne ('tidlig mobilisering' og 'mortalitet') fastholdes som fokusindikatorer. Dette er bl.a. set i lyset af, at Sundhedsdirektørkredsen i regionerne har besluttet, at følge de to indikatorer som led i opfølgningen på de nationale mål på området, og at der derved er politisk bevågenhed herpå. Desuden er det besluttet at igangsætte et nyt tværsektorielt Lærings- og Kvalitetsteam om hoftenære lårbensbrud.

Samtidig foreslås det, at indikatoren som omhandler, hvorvidt patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, udgår som fokusindikator. Baggrunden er, at indikatoren ikke opleves som klinisk relevant, da indikatoren ikke måler på en ydelse eller proces, der er relevant for den præoperative optimering. Desuden registreres indikatoren ikke tidstro og er dermed genstand for efterregistrering af andre end de sundhedsprofessionelle, der er omfattet af indikatoren. Til orientering kan det oplyses, at administrationen i Region Midtjylland vil gå i dialog med Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) om indikatorens relevans.

Udredningsret og kræftpakker

Udredningsret og kræftpakker foreslås fastholdt som fokusindikatorer i 2023-2024. Der er stadig stor bevågenhed på disse indikatorer, og der er stadig behov for, at der skabes forbedringer på de to områder, blandt andet grundet udfordringer omkring udskudt aktivitet og personalemangel.

Bæltefikseringer

Det foreslås, at bæltefikseringer fortsætter som fokusindikator i 2023-2024. Området har fortsat en høj prioritet i psykiatrien, der arbejder målrettet med at få skabt vedvarende forbedringer på området.

Patientinddragelse

Patientinddragelse foreslås fastholdt som fokusindikator i 2023-2024. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i den patientoplevede inddragelse månedligt. Desuden er indikatoren relevant at følge i forbindelse med arbejdet med fælles beslutningstagning.

Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage

Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage foreslås fastholdt som fokusindikator. Indikatoren indgår i Sundhedsaftalen med de midtjyske kommuner og bliver desuden et af de centrale kriterier i forbindelse med nærhedsfinansiering.

Forebyggelige indlæggelser

Med henblik på at reducere i antallet af fokusindikatorer, og set i lyset af at det har vist sig svært at skabe tydelige og vedvarende forbedringer på området foreslås, at forebyggelige indlæggelser udgår som fokusindikator.

Status vedrørende regionsrådets øvrige ønsker til fokusindikatorer i målbilledet

Til regionsrådets behandling af fokusindikatorerne for 2021-2022 den 27. januar 2021 udtrykte regionsrådet ønske om, at der til målbilledet for sundhedsområdet tilføjes en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb, der har til formål at komprimere patienternes forløb. En nærmere afdækning af dette område viser imidlertid, at der aktuelt ikke findes meningsfulde opgørelsesmetoder, der kan belyse dette. Der har på den baggrund i stedet været afholdt en temadrøftelse i hospitalsudvalget den 7. november 2022, hvor hospitalernes arbejde med sammedagsudredning og lignende tiltag blev præsenteret.

Regionsrådet ønskede desuden, at der til målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet på længere sigt inkluderes en eller flere relevante indikatorer, som fokuserer på bæredygtighed. Der arbejdes med dette i regi af Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi, som blev godkendt af regionsrådet i 2021. Regionens bæredygtighedsstrategi sætter konkrete mål for, hvordan CO₂-aftrykket fra koncernens drift skal reduceres. Det gælder alle dele af koncernen såvel hospitaler, institutioner, regionshuse mv.

Opfølgning på behandling i de stående udvalg

Efter ønske fra hospitalsudvalget vedlægges et bilag, der beskriver muligheder for eventuelt at udvælge yderligere indikatorer vedrørende kommunikation med og inddragelse af patienter.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for 2023-2024 godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for 2023-2024 godkendes.

Ib Bjerregaard og Ulrich Fredberg stemte imod under behandlingen i hospitalsudvalget, idet de ikke fik mulighed for at fremlægge deres synspunkter. Talerækken var lukket.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til fokusindikatorer for 2023-2024 godkendes, idet psykiatri- og socialudvalget foreslår, at der tilføjes en ny indikator om personaleomsætning i målbilledet.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. januar 2021 forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022, idet der i forlængelse af ambitionerne i Sundheds-og hospitalsplanen om et sundhedsvæsen på patientens præmisser tilføjes en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb, og idet der til målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet på længere sigt inkluderes en eller flere relevante indikatorer, som fokuserer på bæredygtighed.

Hospitalsudvalget tog den 4. oktober 2021 orientering om status for arbejdet med en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb til efterretning.

Regionsrådet godkendte den 30. marts 2022 forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2022, og blev orienteret om, at der aktuelt ikke findes meningsfulde opgørelsesmetoder, der kan belyse sammedagsudredning, men at der i stedet planlægges en temadrøftelse i hospitalsudvalget om hospitalernes arbejde med sammedagsudredning eller lignende tiltag der har til formål at komprimere patienternes forløb.

I regi af hospitalsudvalget blev der den 7. november 2022 afholdt en temadrøftelse om sammedagsudredning.

• Oversigt over fokusindikatorer for 2021-2022
• Notat. Indikatorer vedr. kommunikation

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde. Der fremlægges endvidere ledelsesberetning for Socialområdet i Region Midtjylland.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for den flerårige planlægning af de socialfaglige indsatser på området. Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbillederapporten baserer sig på i alt 14 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren og Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Når nye data bliver tilgængelige, og der udvikles nye indikatorer i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget, vil de blive forelagt regionsrådet.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

Nogle af indikatorerne suppleres i ledelsesberetningen (vedlagt), hvor der også er en sammenhængende status på Socialområdets økonomi, aktivitet og kvalitet.

Målbilledet for 3. kvartal 2022

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data.

Høj faglighed i indsatsen

Andel faglært pædagogisk personale har overordnet været stabilt de seneste 24 måneder, men det er en tendens i nedadgående retning. Der opleves fortsat udfordringer med at rekruttere fagligt personale, men den primære årsag til, at andelen af pædagogisk personale er faldet, er, at der over en længere periode er ansat mere sundhedsfagligt personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale, og der er iværksat et arbejde med en handlingsplan i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Andel Sundhedspersonale har været stabil i sidste kvartal.

Høj sikkerhed

Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser er nogenlunde stabil over de sidste ni måneder.

Sammenhæng i indsatsen

"Kommunernes vurdering af, om der er en god dialog om borgerens udvikling" ligger stabilt på et højt niveau.

Kommunernes foretrukne eksterne valg

"Kommunernes overordnede tilfredshed med samarbejdet" ligger på et stabilt højt på omkring 80 % set over årene.

"Kommunernes vurdering af, om der er sammenhæng mellem det bestilte og det leverede" viser en tendens til et fald. Fra 87 % i 2018 til 69 % i 2021. Det kan næppe forklares alene med tilfældigheder. Det er snarere udtryk for et reelt ønske hos kommunerne om, at de ydelser, der leveres, har så høj en gennemsigtighed som muligt - ikke mindst på grund af den pressede økonomi hos kommunerne. Der er imidlertid ikke nogen grund til at tro, at Region Midtjylland er den eneste leverandør med den udfordring - det gælder alle leverandører på socialområdet, da alle er underlagt den samme rammeaftale og takstbekendtgørelse. Det er bl.a. en af årsagerne til, at Socialministeriet har iværksat arbejdet med at få lavet en ny takststruktur på socialområdet, der har som erklæret hensigt at give mere gennemsigtighed i forhold til de ydelser, der leveres og betales for. Denne vurdering understøttes også af, at kommunernes overordnede tilfredshed med samarbejdet med Socialområdet ligger stabilt højt over årene.

God økonomi og relevant aktivitet

Belægningsprocenten ligger stabilt.

Det samlede sygefravær steg kraftigt i de første to måneder af 2022 grundet COVID-19, men er tilbage på et mere normalt niveau i 3. kvartal 2022.

Årsresultat viser, at Socialområdet i 2022 forventer et samlet resultat på -8,2 mio. kr. Det er inklusiv overførte midler på 26,9 mio. kr. fra tidligere år. De overførte midler forventes blandt andet at blive brugt til engangsomkostninger i forbindelse med lukning og opstart af tilbud. Desuden investeres der i en styrket rekrutteringsindsats. Endelig påvirker de stigende priser på f.eks. el og varme resultatet negativt, da de ikke er indregnet i pris- og lønfremskrivningerne af taksterne, så der samlet set forventes et merforbrug på 8,2 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,
at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at ledelsesberetningen fra Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at ledelsesberetningen fra Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede socialområdet - 3. kvartal 2022
• Ledelsesberetning socialområdet - 3. kvartal 2022

Region Midtjylland har en værdibaseret tilgang til styring, og der anvendes målbilleder til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer. I 2022 fik regionsrådet og de relevante politiske udvalg forelagt fire afrapporteringer på målbillederne for sundheds- og socialområdet. Formålet med afrapporteringerne er at give et overblik over resultaterne for de indikatorer, der er fastlagt i de enkelte målbilleder.

Ud over målbillederne blev der i 2022 forelagt fire økonomirapporteringer, som giver et kort overblik over regionens økonomi på drifts- og anlægsområdet. Administrationen foreslår, at der også i 2023 vil være fire økonomirapporteringer og fire afrapporteringer af målbillederne for sundheds- og socialområdet.

Region Midtjylland har en værdibaseret tilgang til styring, og der anvendes målbilleder til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer. Målbillederne for henholdsvis sundhedsområdet, socialområdet og regional udvikling rummer overordnede visioner, strategispor og konkrete målsætninger for de enkelte områder.

Regionsrådet og relevante udvalg forelægges afrapporteringer af målbillederne, som skal give et overblik over resultaterne for de indikatorer, der er fastlagt i de enkelte målbilleder.

Samtidig med arbejdet med målbillederne arbejdes der med temaerne i den styrende politiske ambition. Den styrende politiske ambition blev godkendt af regionsrådet i august 2022, og består af fire temaer med underliggende problemstillinger, som regionsrådet vil sætte særligt fokus på. De fire temaer er personaleressourcer, bæredygtighed, psykiatri og lighed i sundhed. Til hvert af de fire temaer har regionsrådet formuleret en række særlige problemer eller udfordringer, som regionsrådet ønsker at arbejde videre med, og som betragtes som vanskelige problemer eller udfordringer, der kræver en særlig indsats, hvis de skal løses. Arbejdet med de fire temaer er forankret i de fire relevante politiske udvalg, hvor personaleressourcer og lighed i sundhed forankres i de to særlige udvalg vedrørende henholdsvis personale og lighed i sundhed, mens psykiatri og bæredygtighed forankres i psykiatri- og socialudvalget og udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Det videre arbejde med yderligere konkretisering af problemstillingerne og hvordan arbejdet med dem gribes an, vil ske i regi af de fire udvalg og konkrete forslag fra udvalgene vil løbende blive præsenteret til drøftelse på eksempelvis regionsrådets temadage, inden de forelægges til politisk godkendelse i regionsrådet.

Målbilledet på sundhedsområdet

På Sundhedsområdet arbejdes der i Region Midtjylland ud fra en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Visionen udkrystalliseres i tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet (som blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i foråret 2016 og indeholder otte mål, som følges ved hjælp af en række indikatorer).

I rapporteringen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. To gange årligt vil rapporteringen på sundhedsområdet blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne. Formålet med ledelsesberetningerne er, at regionsrådet modtager en sammenhængende status på hospitalernes økonomi, aktivitet og kvalitet samt en beskrivelse af hospitalernes indsatser på de udvalgte fokusområder i målbilledet.

Målbilledet på socialområdet

Region Midtjylland arbejder for at fremme borgernes mulighed for trivsel og stræbe efter et socialområde, der støtter borgeren til aktivt medborgerskab. Det er således et pejlemærke for lederes og medarbejderes beslutninger og handlinger på socialområdet. Målbilledet for socialområdet består dermed af en vision om at støtte borgeren på de regionale sociale tilbud til at være en aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og Region Midtjylland ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Visionen udkrystalliseres i tre strategispor og syv mål. De tre strategispor er: 1) faglig indsats af høj kvalitet målrettet den enkelte borger 2) sammenhæng og tilfredshed og 3) et effektivt socialområde.

Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle nye indikatorer til målbilledet i takt med at nye data bliver tilgængelige.

Rapporteringen på socialområdet vil to gange årligt blive suppleret med en ledelsesberetning fra Socialområdet omhandlende en status på økonomi, aktivitet og kvalitet.

Uddybende materiale om Region Midtjyllands målbillede på socialområdet kan ses på: Kvalitet på det sociale område - Region Midtjylland (rm.dk)

Målbilledet for regional udvikling

Det videre arbejde med indikatorer til opfølgning på målbilledet for regional udvikling tager højde for den kommende revision af Regional Udviklingsstrategi samt arbejdet med data og indikatorer i forbindelse med implementering af strategi for bæredygtighed.

Tidsplan for afrapportering i 2023

Der lægges op til, at der afrapporteres på målbillederne for sundheds- og socialområdet fire gange årligt, hvor regionsrådet godkender status for målbillederne.

Eksempler på afrapportering af målbillederne for henholdsvis sundhedsområdet og socialområdet kan ses i et af de andre punkter på dagsordenen på nærværende møde.

Afrapporteringsformen fra 2022 fastholdes som udgangspunkt i 2023. Ud over målbillederne vil der være økonomirapporteringer, hvor regionsrådet får et kort overblik over regionens økonomi på drifts- og anlægsområdet. Tidsplanen for økonomirapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i de datoer, som er fastsat ved lov for regionsrådets behandling af de standardiserede økonomiopfølgninger og gennemsnitslikviditeten. Ud over den standardiserede økonomiopfølgning indgår et bilag med bevillingsændringer, der kræver godkendelse af regionsrådet.

Målbillederne behandles af relevante stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Økonomirapporteringen behandles af forretningsudvalg og regionsråd.

Nedenfor vises tidsplan for den politiske behandling af målbilleder på sundheds- og socialområdet og økonomirapporteringerne.

Tabel 1. Politisk behandling af målbilleder på sundheds- og socialområdet og økonomirapporteringer i 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2023 godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2023 godkendes.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Mette Guldberg og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der har gennem en længere periode været udfordringer med overbelægning i sengeafsnittene i Psykiatrien i Region Midtjylland. Overbelægningen presser både patienterne og personalet i de voksenpsykiatriske sengeafsnit og medfører blandt andet sygemeldinger og opsigelser blandt personalet. Psykiatrien har iværksat en lang række tiltag, som ikke har haft tilstrækkelig effekt på kort sigt. Det vurderes derfor, at der nu er behov for at afsøge andre muligheder for at lette belægningspresset på sengeafsnittene. Konkret foreslås det at rette henvendelse til Sundhedsministeriet om muligheden for midlertidigt at anvende seks ledige sengepladser af de såkaldte "særlige pladser", som Folketinget i 2017 besluttede skulle oprettes til en målgruppe af særligt udsatte borgere. Det er kommunerne, der har visitationsansvaret til pladserne, som det har vist sig vanskeligt at besætte, hvorfor der generelt er meget lav belægning på pladserne. Psykiatrien i Region Midtjylland vurderer derfor, at det vil være muligt at anvende op til seks pladser til aflastning sengeafsnittene, uden at det vil være til gene for kommunerne.

Der har gennem en længere periode været udfordringer med overbelægningen i sengeafsnittene i Psykiatrien. I øjeblikket er det Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Regionspsykiatrien Randers, som oplever de største udfordringer med overbelægning, men også de øvrige psykiatriske afdelinger har i perioder været presset på belægningen i sengeafsnittene. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at situationen vil ændre sig til det bedre.

Tabellen herunder viser belægningssituationen i perioden april til medio november 2022.

Overbelægningen presser både patienterne og personalet i de voksenpsykiatriske sengeafsnit. Overbelægningen betyder, at det er nødvendigt at tage bufferpladser i form af dobbeltstuer i brug, og at der er mindre tid til den enkelte patient. Desuden medfører arbejdspresset i sengeafsnittene både sygemeldinger og opsigelser.

Psykiatrien har iværksat en række tiltag for at nedbringe overbelægning. Blandt andet i regi af Robust Psykiatri samt de seneste års øgede indsats med udgående funktion. Disse tiltag har dog vist sig ikke at have tilstrækkelig effekt på kort sigt.

For at lette det store pres på belægningen på sengeafsnittene foreslås det derfor at rette henvendelse til Sundhedsministeriet om muligheden for at anvende seks ledige særlige pladser i en begrænset periode fra den 1. januar 2023 til udgangen af 1. kvartal 2024, hvor det nye sengeafsnit i Horsens kan tages i brug.

Mulighed for ændring eller ommærkning af de særlige pladser

Folketinget vedtog i juni 2017, at der skulle oprettes særlige pladser på psykiatriske afdelinger, heraf 32 pladser i Region Midtjylland. De særlige pladser er målrettet særligt udsatte borgere, der er kendetegnede ved svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb, misbrug og/eller dom til behandling. Regionen kan indstille patienter til de særlige pladser, men i henhold til Psykiatriloven er det kun kommunerne, der kan visitere patienter til de særlige pladser.

Siden etableringen har det været vanskeligt at få de særlige pladser besat, og i forbindelse med Økonomiaftalen for 2020 fik regionerne mulighed for efter dialog med kommunerne at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri. I Region Midtjylland blev det besluttet at ommærke flest mulige pladser, otte pladser i alt.

Som det fremgår af belægningsprocenten for de særlige pladser i tabel 2, er der dog fortsat lav belægning på de 24 resterende særlige pladser. I gennemsnit står ti af de særlige pladser ledige, og selv i spidsbelastningsperioder anvendes maksimalt 18-20 senge ud af de nuværende 24 særlige pladser i drift. Det vil således være muligt at anvende op til seks pladser uden gene for de henvisende kommuner.

Det vurderes, at der ikke foreligger et klart juridisk grundlag, som direkte muliggør, at regionen selvstændigt kan ændre eller ommærke yderligere pladser. Det foreslås derfor at rette henvendelse til Sundhedsministeriet om muligheden for at anvende seks ledige særlige pladser i en begrænset periode fra den 1. januar 2023 til udgangen af 1. kvartal 2024. Der vil i henvendelsen lægges op til, at belægningssituationen på de særlige pladser løbende vil blive monitoreret, og hvis efterspørgslen på de særlige pladser i perioden stiger, vil anvendelsen af pladserne til aflastning af sengeafsnittene kunne ophøre tidligere end planlagt.

Økonomi

Psykiatrien i Region Midtjylland opkræver p.t. betaling for de ubenyttede særlige pladser fra kommunerne. Denne opkrævning vil blive stoppet, hvis Psykiatrien får mulighed for at anvende de seks særlige pladser i almenpsykiatrien.

Det vil derfor koste Psykiatrien i Region Midtjylland 1.139.895 kr. pr. plads pr. år i tabte indtægter fra kommunerne. Anvendelse af seks pladser vil derfor koste 6.839.370 kr. pr. år. Finansiering af denne udgift vil ske via demografimidlerne for 2023 og 2024.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,
at orienteringen om belægningssituationen i Psykiatrien tages til efterretning, og

at det godkendes, at der rettes henvendelse til Sundhedsministeriet om muligheden for midlertidigt at anvende seks ledige særlige pladser til at lette presset på belægningen i Psykiatriens sengeafsnit.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om belægningssituationen i Psykiatrien tages til efterretning, og

at det godkendes, at der rettes henvendelse til Sundhedsministeriet om muligheden for midlertidigt at anvende seks ledige særlige pladser til at lette presset på belægningen i Psykiatriens sengeafsnit.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har besluttet at nedsætte et udsatteråd for Region Midtjylland. Udsatterådet består af 14 medlemmer, hvor de 10 medlemmer er fra relevante foreninger, mens de resterende fire medlemmer er fra regionsrådet. Der skal med denne sag udpeges medlemmer til Region Midtjyllands Udsatteråd for indeværende valgperiode.

Regionsrådet i Region Midtjylland har i september 2022 godkendt et kommissorium for etablering af "Udsatterådet i Region Midtjylland" (vedlagt).

Formålet med Udsatterådet er at give udsatte borgere i Region Midtjylland et talerør. Det kan være borgere med såvel somatisk som psykiatrisk sygdom. Rådet skal sikre, at viden om socialt udsatte borgeres særlige behov på regionens områder (sundhed, social og regional udvikling) inddrages i politiske beslutninger og dermed bidrager til bedre og mere fleksible tilbud og medvirker til større lighed i sundhed og et sundhedsvæsen på patientens præmisser.

Det er samtidig en vigtig opgave for det nye Udsatteråd at bidrage til at identificere problemstillinger i det tværsektorielle samarbejde omkring udsatte borgere og dermed understøtte arbejdet med at skabe sammenhængende indsatser for borgerne.

Udsatterådet består af 14 medlemmer, der udpeges således:

• Regionsrådet udpeger ti medlemmer fra de indstillingsberettigede foreninger
• Regionsrådet udpeger fire medlemmer fra regionsrådet
• Regionsrådet kan supplere med yderligere medlemmer efter behov

Udsatterådets medlemmer udpeges for regionsrådets valgperiode, og der skal således udpeges medlemmer for perioden 2022-2025.

Medlemmer fra regionsrådet og formand for Udsatterådet

Det fremgår af kommissoriet, at regionsrådet skal udpege fire medlemmer fra regionsrådet til Region Midtjyllands Udsatteråd. Det fremgår desuden, at de fire medlemmer så vidt muligt udpeges blandt medlemmerne af regionsrådets udvalg, der beskæftiger sig med opgaver i relation til udsatte borgere. Det vil primært sige hospitalsudvalget, udvalget for nære sundhedstilbud, psykiatri- og socialudvalget samt det særlige udvalg for ulighed i sundhed.

Regionsrådet skal desuden udpege en formand for Region Midtjyllands Udsatteråd blandt de udpegede regionsrådsmedlemmer.

Medlemmer fra de indstillingsberettigede foreninger

Det fremgår af kommissoriet, at følgende ti foreninger hver anmodes om at indstille en repræsentant til Region Midtjyllands Udsatteråd:

Røde Kors, Blå Kors, KFUK's sociale arbejde, SAND – De hjemløses landsorganisation, Kirkens Korshær, Foreningen Social Sundhed, Center for seksuelt misbrugte, Ungdommens Røde Kors, SIND og Den Sociale Retshjælp.

Der er indkommet følgende indstillinger fra de indstillingsberettigede foreninger:

• Røde Kors: Karen Elisabeth Vestergaard, daglig leder af Omsorgscenter Pitstop
• Blå Kors: Anders Stagis, leder for Blå Kors Varmestue i Herning
• KFUK's sociale arbejde: Anders Sørensen, forstander Reden Aarhus, RedenUng Aarhus og Redernes Krisecenter Midtjylland. Anders Sørensen sidder også i Udsatterådet i Aarhus Kommune
• SAND – De hjemløses landsorganisation: Freddy Nielsen, bestyrelsesmedlem i SAND Østjylland og repræsentant i Hovedbestyrelsen for SAND
• Kirkens Korshær: Birgitte Thorup, leder af Kirkens Korshær i Aarhus
• Foreningen Social Sundhed: Kristina Louise Bliksted, stifter og direktør i Social Sundhed
• Center for Seksuelt Misbrugte: Mette Møller Løvstad, leder af frivilligsektionen i Center for Seksuelt Misbrugte Midt-Nord
• Ungdommens Røde Kors: Julie Nordberg Wilk, programkonsulent og overordnet projektleder for Ungdommens Røde Kors' indsatser for og med unge i psykiatrien og på hospitaler generelt
• SIND: SIND Midtjylland har meddelt, at foreningen ikke har mulighed for at besætte pladsen
• Den Sociale Retshjælp: Johanne Marie Dirdal Daasbjerg, direktør i Den Sociale Retshjælps Fond.

Administrationen indstiller, at de indstillede personer udpeges til Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025.

Administrationen indstiller endvidere, at Bedre Psykiatri tilbydes en plads i Udsatterådet i stedet for SIND, da begge foreninger repræsenterer psykiatriområdet, og at dette justeres i kommissoriet. Når der foreligger en indstilling fra Bedre Psykiatri, vil regionsrådet få forelagt en sag om udpegning af dette medlem. Opstart af arbejdet i Udsatterådet vil ikke blive udskudt som følge af det manglende medlem. Der planlægges således med et konstituerende møde i rådet i januar - februar 2023.

Der udpeges ikke suppleanter for medlemmerne. Administrationen indstiller i den forbindelse, at administrationen bemyndiges til at godkende et nyt medlem fra samme forening i tilfælde af, at et medlem ønsker at udtræde af Udsatterådet i perioden 2022-2025.

Personlige medlemmer

Det fremgår af kommissoriet, at regionsrådet kan supplere Udsatterådet med personlige medlemmer, der kan bidrage til rådets arbejde. Det er administrationens vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at supplere med personlige medlemmer i Udsatterådet, da der nærmere er et behov for at Udsatterådet kan etablere sig og finde sin arbejdsform. Afhængig af Udsatterådets kommende arbejde kan der på et senere tidpunkt suppleres med eventuelle personlige medlemmer.

Diæter og kørselsgodtgørelse

Det fremgår af Region Midtjyllands vederlagsregulativ, at regionsrådet kan beslutte at yde diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takster til mødefora som Region Midtjyllands Udsatteråd. Administrationen indstiller, at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse til medlemmerne efter gældende takst.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges fire regionsrådsmedlemmer til Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025,

at der blandt de udpegede regionsrådsmedlemmer udpeges en formand for Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025,

at Karen Elisabeth Vestergaard (Røde Kors), Anders Stagis (Blå Kors), Anders Sørensen (KFUK's sociale arbejde), Freddy Nielsen (SAND), Birgitte Thorup (Kirkens Korshær), Kristina Louise Bliksted (Foreningen Social Sundhed), Mette Møller Løvstad (Center for Seksuelt Misbrugte), Julie Nordberg Wilk (Ungdommens Røde Kors) og Johanne Marie Dirdal Daasbjerg (Den Sociale Retshjælp) udpeges som medlemmer af Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025,

at kommissoriet ændres, så Bedre Psykiatri overtager SINDs plads i Region Midtjyllands Udsatteråd,

at administrationen bemyndiges til at godkende et nyt medlem fra samme forening i tilfælde af, at et medlem ønsker at udtræde af Udsatterådet i perioden 2022-2025, og

at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til medlemmerne af Region Midtjyllands Udsatteråd.

Regionsrådet vedtog,

at Ditte Fredensborg (A) (formand), Susanne Buch (F), Rose-Marie Mollerup (P) og Olav Nørgaard (V) udpeges til Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025,

at Karen Elisabeth Vestergaard (Røde Kors), Anders Stagis (Blå Kors), Anders Sørensen (KFUK's sociale arbejde), Freddy Nielsen (SAND), Birgitte Thorup (Kirkens Korshær), Kristina Louise Bliksted (Foreningen Social Sundhed), Mette Møller Løvstad (Center for Seksuelt Misbrugte), Julie Nordberg Wilk (Ungdommens Røde Kors) og Johanne Marie Dirdal Daasbjerg (Den Sociale Retshjælp) udpeges som medlemmer af Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025,

at kommissoriet ændres, så Bedre Psykiatri overtager SINDs plads i Region Midtjyllands Udsatteråd,

at administrationen bemyndiges til at godkende et nyt medlem fra samme forening i tilfælde af, at et medlem ønsker at udtræde af Udsatterådet i perioden 2022-2025, og

at der udbetales diæter og kørselsgodtgørelse efter gældende takst til medlemmerne af Region Midtjyllands Udsatteråd.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har på sit møde den 28. september 2022 godkendt kommissoriet for Region Midtjyllands Udsatteråd.

• Kommissorium for Region Midtjyllands Udsatteråd

Fonden til mere lighed i sundhed foreslås oprettet. Fondens formål er at igangsætte sociale effektinvesteringer for budgetmidler og eksterne fondsmidler. Disse investeringer giver eksempelvis mulighed for tværsektorielle samarbejder på sundhedsområdet. Det foreslås, at udvalg for lighed i sundhed foretager en første prioritering af fondens mulige investeringer, som indstilles til relevante fagudvalg, der derefter indstiller til endelig godkendelse i regionsrådet. Det er ambitionen, at fondens første investeringer foregår i samarbejde med eksisterende sociale investeringsfonde, idet regionen derved opnår læring i denne type investeringer ved at trække på de erfaringer, som disse partnere har gjort sig tidligere.

I budgetforliget for 2022 blev det aftalt at afsøge mulighederne for etablering af en social investeringsfond i Region Midtjylland. Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat, der skitserer, hvordan en fond til mere lighed i sundhed kan oprettes i Region Midtjylland. Fonden har til formål, via igangsættelsen af sociale effektinvesteringer, at styrke indsatsen og forebyggelsen af sundhedsmæssige og sociale problemstillinger. Dermed skal skabes et bæredygtigt og mere lige sundhedsvæsen.

Fonden til mere lighed i sundhed

Administrationen foreslår, at fonden til mere lighed i sundhed oprettes som en intern pulje inden for regionens økonomi. Og ikke som en egentlig ekstern fond, da det vil kræve etablering af en selvstændig fondsorganisation med en formel fondsbestyrelse.

Det betyder, at strategiske og operationelle beslutninger indstilles til relevant administrativt eller politisk niveau i Region Midtjylland. Dermed er det regionsrådet, der har den endelige beslutningskompetence angående fondens igangsættelse af initiativer.

Det foreslås desuden, at der oprettes et rådgivende organ af frivillige interessenter med særlig tilknytning til de områder, som fondens midler er tiltænkt, eller de fonde, der ventes at blive ansøgt for eksterne midler. Dette organ kan give sparring til fonden omkring valg af projekter, levere forslag til mulige projekter og bygge bro til den øvrige fondsverden.

Fondens initiativer vil som udgangspunkt være sociale effektinvesteringer, der er kendetegnede ved, at den enhed, der tilgodeses af initiativet, skal betale investeringen tilbage. Eksempelvis ved en reduktion i budgetrammen, hvis initiativet opnår den ventede effekt. Ved projektets afslutning kan initiativet videreføres ved, at reduktionen i budgetrammen føres tilbage.

Det foreslås endvidere, at fonden også kan investere i initiativer, hvor den sundhedsmæssige gevinst vurderes høj, men som ikke hviler nok i sig selv økonomisk til, at enheden kan betale investeringen tilbage. Ønskes det at videreføre et sådant initiativ ved projektets ophør, vil det være nødvendigt at anvise varig finansiering fra andre dele af regionens budget.

Procedure for udvælgelse af investeringer i fonden

Forslag til projekter i regi af fonden kan komme fra udvalg for lighed i sundhed eller andre relevante fagudvalg i Region Midtjylland, via input fra driftsenheder, eksterne parter og lignende.

Den foreslåede procedure for udvælgelse og godkendelse af investeringer i fonden er følgende:

1. Fondens sekretariat modtager forslag til investeringer.
   I denne fase screenes forslag for, om der er juridisk hjemmel til at gennemføre dem, og om de overholder eventuelle andre kriterier, der bliver identificeret senere i opstartsprocessen for sociale effektinvesteringer i Region Midtjylland. Herefter udarbejdes business cases. Det er også i denne fase, at der er drøftelser med eksterne fonde om samarbejde eller tilførsel af eksterne midler.

2. Udvalg for lighed i sundhed laver et forslag til prioritering af midler fra fonden til de initiativer, som vurderes bedst egnede ud fra de udarbejdede business cases samt regionens politiske prioriteringer. Disse forslag indstilles til politisk godkendelse gennem de relevante stående udvalg.

3. De mulige investeringer drøftes i relevante stående udvalg med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet.
   I denne fase afsøges det, om det støttede initiativ passer ind i de politiske mål og prioriteringer på området.

4. Investeringen foretages først efter endelig godkendelse i regionsrådet, hvor der samtidig anvises finansiering.

Økonomi

Det forventes, at 2023 bliver en opstartsfase for fonden, hvor der skal etableres et fondssekretariat og opbygges kompetencer inden for sociale effektinvesteringer, defineres administrative processer mv. Fonden ventes derfor kun i begrænset omfang at igangsætte og finansiere initiativer i 2023.

Det foreslås, at fonden oprettes uden budgetmidler i 2023 udover det afsatte budget til etablering af et fondssekretariat i budgetforliget for 2023. I det omfang, der er behov for midler til igangsættelse af initiativer i 2023, vil der blive anmodet om bevilling i forbindelse med regionsrådets godkendelse af initiativet. Bevillingen ventes finansieret af puljen til ubalancer og konsolidering i henhold til fondens vedtagne finansiering i budget 2022.

Fondssekretariatet tager i forbindelse med udarbejdelsen af Budget 2024 stilling til behovet for at finansiere nye projekter i 2024. Dette behov op til 5 mio. kr. kan dækkes af puljen til ubalancer og konsolidering, som vedtaget i Budget 2022. Udover budgetmidler ventes fonden finansieret ved at søge midler fra eksterne fonde.

Den videre proces

Region Midtjylland har endnu ingen erfaring i gennemførelsen af den slags sociale effektinvesteringer, som er beskrevet i vedlagte notat. Det foreslås derfor, at fondens første investering sker i et initiativ, der gennemføres i samarbejde med andre, etablerede sociale investeringsfonde. Herved kan der indsamles læring omkring udarbejdelse af business cases, effektmål, modning af organisationen omkring tilbagebetaling af investeringen mv.

På baggrund af disse erfaringer vil administrationen definere processer og arbejdsgange omkring fondens og sekretariatets arbejde samt opstille nærmere kriterier for, hvilke projekter fonden kan igangsætte, og ansøge eksterne fonde om midler til at finansiere tiltagene.

Administrationen vil derfor arbejde videre med at finde de første, konkrete forslag til cases, der kan støttes af fonden. Disse cases bliver fremlagt til politisk udvælgelse og godkendelse efter den tidligere præsenterede forretningsgang, såfremt regionsrådet godkender denne.

Opfølgning på behandling i de stående udvalg

Hospitalsudvalget har anmodet om en foreløbig tydeliggørelse af, hvilke samarbejdsrelationer og sagsgange der påtænkes på tværs af de politiske udvalg ifm. prioritering af midler fra fond til mere lighed i sundhed. Som opfølgning herpå er der vedlagt et bilag, der søger at uddybe den foreslåede procedure for udvælgelse og godkendelse af investeringer i fonden.

Det er desuden i bilaget om model for etablering af en fond til mere lighed i sundhed præciseret, at udvalg for lighed i sundheds rolle bl.a. er at stille forslag til prioritering af projekter og initiativer, som skal støttes af puljen. Herefter træffes det endelige valg af investeringscases af regionsrådet efter indstilling fra relevante stående udvalg og forretningsudvalget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der oprettes en regional intern fond til mere lighed i sundhed,

at den skitserede beslutningskompetence til valg af investeringer i fonden godkendes, og

at fondens økonomi, som beskrevet i sagsfremstillingen, godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at punktet udsættes med henblik på yderligere belysning af den skitserede beslutningskompetence til valg af investeringer i fonden.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der oprettes en regional intern fond til mere lighed i sundhed,

at den skitserede beslutningskompetence til valg af investeringer i fonden godkendes, og

at fondens økonomi, som beskrevet i sagsfremstillingen, godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I budgetforliget for 2022 blev det aftalt at afsøge mulighederne for etablering af en social investeringsfond i Region Midtjylland. Fonden kan iværksætte sociale effektinvesteringer for op til 5 mio. kr. som finansieres af puljen til ubalancer og konsolidering. Der er desuden i Budget 2023 givet 1 mio. kr. til oprettelse af et sekretariat til betjening af fonden og hjemsøgning af eksterne midler.

Ligeledes er der med Budget 2023 sat 8 mio. kr. af til formålet, nye initiativer til øget lighed i sundhed. Heraf har regionsrådet på regionsrådsmødet den 23. november 2022 prioriteret 3,6 mio. kr. i 2023 til AVT-behandlingsforløb.

• Organisering af fonden for mere lighed i sundhed i Region Midtjylland
• Notat om sagsgange i de politiske udvalg

Regionernes arbejde med at kortlægge, undersøge og oprense forureninger med perfluorerede stoffer (PFAS) er blevet større. Regionerne har i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 fået en bevilling, som for Region Midtjylland er på ca. 4 mio. kr. årligt.

Der lægges med sagen op til en godkendelse af de PFAS-indsatser, som regionen særligt vil arbejde med i 2023 i tæt samarbejde med øvrige regioner og de øvrige relevante myndigheder. Det gælder bl.a. vidensopbygning, styrket undersøgelsesindsats, revurdering af ældre sager i forhold til skærpede kvalitetskrav, udviklingsarbejde samt fokus på bidrag til den nationale PFAS-strategi.

Regionens opgave med at kortlægge, undersøge og oprense forureninger med perfluorerede stoffer (PFAS) er blevet større. PFAS dækker over en stor gruppe af stoffer, og ikke alle stoffernes giftighed og opførsel i miljøet er kendte. Stofferne har dog vist sig at have betydelige sundheds- og miljøeffekter i selv lave koncentrationer, hvilket fik bl.a. Miljøstyrelsen til at skærpe kvalitetskravene i jord og grundvand væsentligt i 2021. PFAS har siden været i særlig fokus efter bl.a. sagen med PFAS-forureningen på Harboøre Tange, og spredningen af stofferne med havskum har tiltrukket sig opmærksomhed.

Regionerne er i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 bevilget 20 mio. kr. ekstra årligt fra 2023 og frem. Region Midtjylland modtager heraf ca. 4 mio. kr. årligt. De ekstra midler rækker ikke til at afværge risikoen fra jordforureningerne med PFAS på nuværende tidspunkt, men vil i første omgang især bidrage til øget vidensopbygning og undersøgelsesindsats.

PFAS-indsatser i 2023

Det foreslås, at nedenstående PFAS-indsatser iværksættes i 2023. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med de øvrige regioner og de relevante myndigheder i kommuner og Staten, herunder Forsvaret. Internationalt er der også stor fokus på området, og regionen indgår derfor også aktivt i erfarings- og teknologiudveksling med relevante aktører internationalt.

Undersøgelse af PFAS-forurening

Region Midtjylland vil styrke undersøgelsesindsatsen på lokaliteter forurenet med PFAS og på lokaliteter, som mistænkes for at kunne være forurenet med PFAS. Lokaliteter med aktiviteter, som erfaringsmæssig giver anledning til størst forurening, prioriteres. En række større PFAS-forureninger i regionen undersøges yderligere med henblik på at vurdere, om de udgør en så stor risiko, at der bør udføres afværgeforanstaltning. Det ser for nuværende ikke ud til, at der er grundlag for at igangsætte oprensning af PFAS-forurenede grunde i 2023. Der mangler stadig et overblik over, hvilke grunde der reelt udgør en risiko overfor drikkevand og sundhed, ligesom der både nationalt og internationalt mangler indsigt i, hvordan den oprensende indsats skal udføres. Det er begge grundlæggende forudsætninger for en effektfuld indsats.

Kildeopsporing

Det kan blive aktuelt med kildeopsporing, efterhånden som ny viden opstår om mulige kilder til PFAS-forurening. Det kan f.eks. være i forhold til at indhente viden om deponeringssteder for specifikke typer affald. Der kan i tilfælde af fund af PFAS i vandforsyninger desuden blive behov for i samarbejde med forsyninger og kommuner, at forsøge at lokalisere kilden dertil og eventuelt gennemføre undersøgelses- og afværgeforanstaltninger.

Vidensopbygning

Der er behov for yderligere opbygning af viden om PFAS-stofferne, bl.a. om hvor PFAS-stofferne har været brugt, og hvordan de opfører sig i miljøet. Der er desuden brug for viden om, hvad den generelle belastning er, og i hvilke brancher der især ses PFAS-forurening. Der vil som led i at opnå øget viden ske erfaringsopsamling på data fra udførte undersøgelser i samarbejde med de øvrige regioner. Der udarbejdes en strategi for kortlægning og risikovurdering af PFAS-grunde.

Revurdering af ældre sager

Miljøstyrelsens kriterier for PFAS-forbindelser blev ændret og sænket i sommeren 2021. Det betyder, at regionens risikovurdering på sager med PFAS-fund før ændringen af kriterier skal revurderes. Der er forud for revurderingen behov for øget viden om, hvilken belastning der generelt ses med PFAS, da regionens indsats kun er i forhold til forurening fra punktkilder. Regionen vil i 2023 påbegynde revurderingen af disse undersøgelser i en prioriteret rækkefølge efter vurderet risiko.

Påbud

Det skal på lige fod med andre forureninger afklares hos de relevante myndigheder (kommunerne eller Staten), om der er en forurener, der kan gøres ansvarlig for de videre undersøgelser og eventuel oprensning ved forurening med PFAS.

Udviklingsarbejde

Regionen vil fortsætte og styrke udviklingen af PFAS-området. Formålet er at bidrage til større viden om PFAS-stofferne og løsninger til at kunne håndtere risikoen ved forureninger med PFAS. Dette udviklingsarbejde vil ske i tæt samarbejde med de øvrige regioner, private virksomheder og øvrige myndigheder.

Den nationale strategi

Miljøministeren har besluttet efter pres fra blandt andet Danske Regioner og KL, at der skal udarbejdes en national strategi for PFAS. Miljøministeren har samtidig opfordret alle til at komme med forslag og ønsker til, hvad strategien skal indeholde. En national strategi for PFAS kan indeholde mange forskellige elementer, men noget af det, der er vigtigst, er, at forureningerne håndteres i den rigtige rækkefølge for at nedbringe PFAS-indholdet i miljøet mest muligt og så hurtigt som muligt. Regionen vil via Danske Regioner fortsat bidrage til arbejdet med den nationale strategi.

Samarbejde med øvrige myndigheder og parter

Regionen har fokus på, at jordforureningsopgaven løses i samarbejde med de øvrige relevante myndigheder og parter. Forureningen med PFAS på Harboøre Tange er et eksempel, hvor regionen arbejder tæt sammen med både Lemvig Kommune, Lemvig Vand, Naturstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Ministeriet for Fødevare og Erhverv og Miljøstyrelsen.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at foreslåede PFAS-indsatser i 2023 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at foreslåede PFAS-indsatser i 2023 godkendes.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har oprettet en kultur- og eventpulje, som benyttes til tiltrækning og gennemførelse af store internationale kultur- og sportsevents i Region Midtjylland. Der er gennemført to ansøgningsrunder i 2022, hvor der er modtaget tre projekter om et samlet tilskud på 4,225 mio. kr. Administrationen indstiller, at de tre ansøgninger med et justeret tilskud på 3,900 mio. kr. indstilles til godkendelse.

Kultur- og eventpuljen benyttes til tiltrækning og gennemførelse af store internationale kultur- og sportsevents i regionen.

Der er gennemført to ansøgningsrunder i 2022, hvor Region Midtjylland har modtaget tre projekter om et samlet tilskud på 4,225 mio. kr. Ansøgningerne er vedlagt som bilag.

Kriterier for tilskud

Regionsrådet har opstillet en række retningslinjer for ydelse af tilskud fra puljen. Det drejer sig bl.a. om:

• at der alene kan ydes et tilskud svarende til den kommunale medfinansiering.
• at eventen skal have en markant international betydning og tiltrække et internationalt publikum.
• at eventen skal bidrage til regionsrådets regionale udviklingsstrategi, og at Region Midtjylland inddrages i gennemførelse af side-events.
• at eventen skal kunne opnå et minimumstilskud på 1 mio. kr.

Administrationen har vurderet de tre ansøgninger i forhold til retningslinjerne og vurderingskriterierne.

Ansøgninger indstillet til tilskud

Administrationen vurderer, at ansøgningen fra Aarhus Kommune om European Choir Games opfylder alle kriterierne for tilskud. Ansøgningen fra Struer Kommune opfylder ikke kravet om et minimumstilskud på 1 mio. kr. Det samme gælder for ansøgningen fra Viborg Kommune om VM i styrkeløft, hvor der tillige er søgt om et større tilskud end den kommunale medfinansiering.

Kravet om et minimumstilskud på 1 mio. kr. er opstillet for at sikre, at der er tale om et markant internationalt event. Administrationen vurderer dog på baggrund af drøftelsen i udvalg for regional udvikling den 9. november 2022 samt de få modtagne ansøgninger, at der undtagelsesvist kan ses bort fra kravet om tilskuddets størrelse, da dette kan muliggøre medfinansiering til mindre events med et internationalt potentiale.

Det fastholdes, at der ikke kan ydes et større regionalt tilskud end den kommunale medfinansiering. Det bevilgede tilskud til VM i styrkeløft reduceres derfor fra det ansøgte beløb på 0,445 mio. kr. til 0,100 mio. kr. Arrangementet er afholdt 13.-20. november 2022, men ansøgningen er medtaget, da den blev fremsendt til første ansøgningsrunde.

Økonomi

Regionsrådet har i forbindelse med budget 2020 afsat 4 mio. kr. til puljen i 2020 og 2 mio. kr. i overslagsårene 2021-2023. Der er efterfølgende tilført yderligere midler til kultur- og eventpuljen i forbindelse med budget 2022, hvorefter der samlet er 5,625 mio. kr. til udmøntning i 2022 inkl. kulturmoms.

Tabel 1 giver et samlet overblik over de tre ansøgninger, der indstilles til tilskud, samt finansieringen heraf.

Der er et samlet mindreforbrug fra kultur- og eventpuljen på 1,725 mio. kr., som foreslås omdisponeret med 0,783 mio. kr. til kulturudviklingspuljen og 0,942 mio. kr. til puljen for kultur som sundhedsfremme, jf. tabel 2.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at der bevilges 3,900 mio. kr. i 2022 til de tre projekter fra kultur- og eventpuljen under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', jf. tabel 1,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at de enkelte events gennemføres som beskrevet i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes, og

at der foretages en intern omdisponering under bevillingsområdet 'regionale udviklingsaktiviteter' af restmidlerne fra kultur- og eventpuljen i 2022 midler, jf. tabel 2.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 3,900 mio. kr. i 2022 til de tre projekter fra kultur- og eventpuljen under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', jf. tabel 1,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at de enkelte events gennemføres som beskrevet i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes, og

at der foretages en intern omdisponering under bevillingsområdet 'regionale udviklingsaktiviteter' af restmidlerne fra kultur- og eventpuljen i 2022 midler, jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgninger kultur- og eventpulje
• Resume og vurdering af ansøgninger
• Geografisk kort med indstillede ansøgninger

Der er afsat 1,739 mio. kr. til en pulje til kultur som sundhedsfremme. Der er gennemført en ansøgningsrunde med frist den 19. september 2022, hvor der er modtaget ti ansøgninger om et samlet tilskud på 3,94 mio. kr. Administrationen indstiller, at seks ansøgninger med et samlet tilskud på 2,681 mio. kr. godkendes, mens der gives afslag til de resterende fire ansøgninger.

Region Midtjyllands pulje for kultur som sundhedsfremme skal støtte det midtjyske kulturlivs samspil med de midtjyske hospitaler og regionale sociale institutioner. Puljen skal sikre, at flere kulturelle og kreative løsninger tages i brug på regionens hospitaler som en del af ambitionen om et mere helhedsorienteret sundhedsvæsen. Puljen skal endvidere give kulturlivet nye relationer, viden og kompetencer, som kan bruges i samspil med sundhedsvæsenet.

Kriterier for tilskud

Administrationen har vurderet de indkomne ansøgninger i forhold til følgende kriterier for tilskud:

• Projektets kvalitet og udviklingsperspektiv i både sundheds- og kulturtilbud.
• Projektets grad af bæredygtighed i konceptet i den efterfølgende implementering. Det vil sige, om projektet kan videreføres og implementeres på det respektive hospital.
• Projektets potentiale for at skabe mere lighed i sundhed og lighed i forhold til kulturtilbud.

Der lægges desuden vægt på, at de 3-5 udvalgte kulturprojekter gennemføres på flere af regionens hospitaler.

Der er et generelt krav, at ansøger maksimalt kan opnå 75 % af en ansøgnings samlede budget.

Administrationens bemærkninger

Administrationen har opdelt de ti modtagne ansøgninger i tre grupper:

1. Ansøgninger, der i høj grad opfylder kriterierne for tilskud. Administrationen vurderer, at fire ansøgninger i høj grad opfylder kriterierne for tilskud med en samlet ansøgt støtte på 1,708 mio. kr.
2. Ansøgninger, der i nogen grad opfylder kriterierne for tilskud. Administrationen vurderer, at to ansøgninger delvis opfylder kriterierne for tilskud med en samlet ansøgt støtte på 0,625 mio. kr.
3. Ansøgninger, der ikke eller i lav grad opfylder kriterierne for tilskud, f.eks. kulturelt eller sundhedselement. Administrationen vurderer, at fire ansøgninger ikke opfylder kriterierne for tilskud med en samlet ansøgt støtte på 1,607 mio. kr.

Udvalg for regional udvikling har drøftet ansøgningerne på mødet den 9. november. Administrationen indstiller på baggrund af udvalgets drøftelse seks ud af de ti ansøgninger til tilskud. Den ene af de seks ansøgninger 'UNG I DAG' indstilles til et forhøjet tilskud. Samlet gives der et tilskud på 2,681 mio. kr.

Administrationen indstiller, at der gives afslag til de resterende fire ansøgninger, da de ikke eller i lav grad opfylder kriterierne for tilskud. Afslaget sker endvidere på baggrund af, at puljen ikke støtter anlægsudgifter såsom køb af materiale og udstyr, samt at puljen alene er rettet mod projekter på regionens hospitaler og sociale institutioner.

Resumé af ansøgningerne fremgår af bilagene.

Økonomi

Der er afsat 1,739 mio. kr. til en pulje til kultur som sundhedsfremme. Kulturmomsen på 8,7 % er indregnet i det afsatte beløb.

Administrationen foreslår i sagen 'udmøntning af eventpuljen 2022', at der fra eventpuljen omdisponeres 0,942 mio. kr. til puljen til kultur som sundhedsfremme. Der er herefter samlet 2,681 mio. kr. til udmøntning til pulje til kultur som sundhedsfremme, såfremt indstillingen godkendes.

Tabel 1 giver et samlet overblik over de seks ansøgninger, der indstilles til tilskud, samt finansieringen heraf.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,
at der bevilges 2,681 mio. kr. i 2022 til seks projekter fra puljen til kultur som sundhedsfremme under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', jf. tabel 1,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at omdisponeringen fra sagen vedrørende eventpuljen godkendes, og

at der gives afslag på fire ansøgninger, jf. bilag.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilges 2,681 mio. kr. i 2022 til seks projekter fra puljen til kultur som sundhedsfremme under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter', jf. tabel 1,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningerne, herunder at den øvrige finansiering fremskaffes,

at bevillingerne gives under forudsætning af, at omdisponeringen fra sagen vedrørende eventpuljen godkendes, og

at der gives afslag på fire ansøgninger, jf. bilag.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Resume og vurdering af ansøgninger
• Ansøgninger kultur som sundhedsfremmepulje

Regionsrådet har afsat en ramme på 13,1 mio. kr. til kultur i 2023 jf. budget 2023, hvoraf der er 8,864 mio. kr. til prioritering i 2023. Det foreslås, at kulturudviklingsmidlerne i 2023 prioriteres til henholdsvis en kulturudviklingspulje og til strategiske indsatser i 2023.

Kulturudviklingspuljen ydes til udviklingsprojekter med regional relevans, som gennemføres i brede partnerskaber og lever op til en række kriterier, mens strategiske indsatser bruges til at igangsætte konkrete projekter, der understøtter de fem strategiske indsatsområder i Region Midtjyllands kulturpolitik.

Prioriteringen af kulturudviklingsmidlerne i 2023 skal understøtte realiseringen af regionens kulturpolitik 2020-2024.

Regionsrådet har afsat en ramme på 13,1 mio. kr. til kultur i 2023, heraf er 4,3 mio. kr. reserverede til initiativer, som regionsrådet har godkendt. Der er dermed 8,864 mio. kr. til prioritering i 2023 jf. nedenstående tabel.

Note: I forbindelse med udmøntningen af projekttilskud under kultur ydes der momsrefusion, hvorfor der kan bevilges 8 % mere end rammen.

Kulturmidler til prioritering i 2023

Det foreslås, at kulturudviklingsmidlerne prioriteres til henholdsvis en kulturudviklingspulje og til strategiske indsatser i 2023.

Regionsrådet har i budget 2023 øremærket:

• 1 mio. kr. til børn og unges initiativer til at skabe kulturprojekter i regionen, samt
• 1 mio. kr. til kultur som sundhedsfremme.

De øremærkede midler indgår i og finansieres af kulturudviklingspuljen. Midlerne behandles derfor under samme proces som kulturudviklingspuljen, som er beskrevet i nedenstående afsnit.

Kulturudviklingspulje

Kulturudviklingspuljen er i 2023 på 7,564 mio. kr., som ydes til udviklingsprojekter med regional relevans, som gennemføres i brede partnerskaber og lever op til følgende kriterier:

• Innovation og udvikling
• Partnerskaber og organisering
• Projektets relevans
• Læring, viden og varig udvikling

De generelle krav til ansøgningerne er endvidere, at ansøger maksimalt kan opnå et tilskud på 50 % af det samlede budget, og at der skal være et partnerskab og samarbejde, som består af minimum to organisationer på tværs af to kommuner i Region Midtjylland.

Proces for udmøntning af puljen

Midlerne udmøntes i en ansøgningsrunde med en annoncering i begyndelsen af december 2022 med ansøgningsfrist den 10. marts 2023. Udvalg for regional udvikling forelægges en oversigt over de indkomne ansøgninger til puljen med henblik på en indledende drøftelse af kulturudviklingsprojekterne på mødet den 10. maj 2023. Den endelige indstilling til prioritering af midlerne forelægges regionsrådet i august 2023.

Administrationen afholder dialogmøder med mulige ansøgere i januar 2023 for at informere om kulturudviklingspuljen og kvalificere ansøgningerne.

Det bemærkes, at der i 2022-23 gennemføres en evaluering af kulturpuljen, som vil danne grundlag for en politisk drøftelse om den fremtidige anvendelse af regionens kulturudviklingsmidler. Evalueringen forventes færdigudarbejdet og forelagt udvalget på mødet den 13. september 2023.

Strategiske indsatser

Der reserveres en ramme på 1,3 mio. kr. til igangsættelse af konkrete projekter, der understøtter de fem strategiske indsatsområder i Region Midtjyllands kulturpolitik. De fem områder er regionalt samarbejde, udvikling og eksperimenter, kultur som sundhedsfremme, kultur og landdistrikter samt børne- og ungekultur.

Administrationen udarbejder en handleplan for kulturområdet i 2023, der beskriver en udmøntning af kulturpolitikkens fem indsatsområder med anvendelse af de 1,3 mio. kr. Handleplanen forelægges regionsrådet i begyndelsen af 2023.

Reserverede kulturmidler til godkendte initiativer i 2023

Der er sammenlagt 4,3 mio. kr. af kulturmidlerne i 2023, der er reserverede, jf. tidligere politiske beslutninger.

Den Jyske Kunstfond

Regionsrådet reserverede et tilskud på 0,5 mio. kr. på mødet den 27. april 2022 til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond. Den Jyske Kunstfond er etableret af Kulturministeriet for at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. Fonden er finansieret af staten og de tre vestdanske regioner: Region Sydjylland, Region Nordjylland og Region Midtjylland.

Administrativ udviklingspulje

Der er afsat 0,3 mio. kr. til arbejdet med områdets administrative aktiviteter.

Kultur- og eventpulje

Der blev i budget 2023 afsat 2 mio. kr. til at understøtte tiltrækningen og gennemførelsen af store internationale kultur- og sportsevents i Region Midtjylland. Regionsrådet har allerede disponeret midlerne i 2023, med bevilling af henholdsvis 1 mio. kr. til Ocean Race i Aarhus og 1 mio. kr. til VM i ishockey i Herning.

Europæisk Kulturregion

Der er indarbejdet et tilskud på 1,3 mio. kr. til Europæisk Kulturregion i budget 2023. Midlerne er udmøntet til det regionale samarbejde mellem de 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland med målet om at udvikle kulturlivet på tværs af kommune-, regions- og landegrænser. Kommunerne afsætter et tilsvarende beløb til samarbejdet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,
at prioriteringen af kulturudviklingsmidlerne i 2023, jf. tabel 1, godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at prioriteringen af kulturudviklingsmidlerne i 2023, jf. tabel 1, godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet reserverede et tilskud på 0,5 mio. kr. fra de regionale kulturudviklingsmidler 2022 til senere bevilling som tilskud til Den Jyske Kunstfond.

Regionsrådet har i budget 2023 afsat en projektpulje på i alt 18,4 mio. kr. til regionale udviklingsaktiviteter, som skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Administrationen har udarbejdet en handleplan, der præsenterer de aktiviteter, som planlægges gennemført i 2023 under indsatsområderne: Internationale aktiviteter, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling samt klima. Handleplanen forelægges til godkendelse.

Projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien har f.eks. fokus på regionens opgaver og samarbejder inden for internationalt samarbejde, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling samt klima.

Projektpuljen indgår som en del af Regional Udviklings samlede udviklingsaktiviteter, som ud over projektpuljen indeholder aktiviteter inden for uddannelse og kultur. I vedlagte bilag gives et overblik over Regional Udviklings samlede ramme.

Det bemærkes, at handleplan for indsatsområdet sundhedsinnovation behandles af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter i 2023

Regionsrådet har i budget 2023 afsat 18,4 mio. kr. til projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Heraf er der afsat en ramme på 13,4 mio. kr. til udviklingsaktiviteter vedrørende internationale aktiviteter, landdistrikter, mobilitet, bæredygtighed og grøn omstilling (i geografien Region Midtjylland) samt klima. De resterende 5,0 mio. kr. er afsat til aktiviteter vedrørende sundhedsinnovation, der altså behandles særskilt i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Der har været en indledende dialog i udvalg for regional udvikling om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres på de forskellige indsatsområder i 2023. Bæredygtighed og grøn omstilling, klima og internationale aktiviteter blev drøftet på udvalgets møde den 5. oktober, mens mobilitet og landdistrikter blev drøftet på udvalgets møde den 9. november.

Administrationen foreslår, at rammen på 13,4 mio. kr. realiseres gennem 2,4 mio. kr. til tilskudsmidler og 8,9 mio. kr. til udviklingsmidler. Tilskudsmidler er midler, der gives som tilskud til andre aktørers indsatser, mens udviklingsmidler er midler, der kan anvendes på udvikling af de aktiviteter, der fremgår af handleplanen. Det kan eksempelvis være projekter, forundersøgelser, analyser, konsulentbistand og afholdelse af konferencer.

Tabel 1 viser, hvordan midlerne foreslås fordelt inden for de enkelte indsatsområder.

Administrationen foreslår, jf. tabel 1, at der i 2023-2025 prioriteres 2,1 mio. kr. årligt til personaleressourcer i forbindelse med etablering af ny indsats, KlimaMidt, der fortsætter DK2020 Midt partnerskabet mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Omdisponeringen kræver en bevillingsændring jf. nedenstående tabel 2.

Handleplanen præsenteres nedenfor og er uddybet i vedlagte bilag. Der følges op på projektpuljens aktiviteter pr. 30. juni 2023, og opfølgningen forelægges udvalget i august 2023. Halvårsopfølgningen indeholder status for aktiviteter og økonomisk forbrug.

Aktiviteter i 2023

I det følgende gives en kort gennemgang af de aktiviteter, som projektpuljen vil finansiere under de enkelte indsatsområder. Aktiviteterne og det forventede forbrug er uddybet i vedlagte bilag.

Internationale aktiviteter

Regionen vil fortsætte arbejdet med at styrke det internationale samarbejde og vil bl.a. anvende udviklingsmidler på kontingent til Central Denmark EU Office (CDEU), Konferencen for perifere maritime regioner (CPMR) og Nordsø-kommissionen, hvor der sidder repræsentanter fra regionsrådet.

Landdistrikter

Regionen vil have fokus på, hvordan lokalsamfund på landet kan bidrage til den grønne omstilling og vise vejen for en mere bæredygtig levevis. Tilskudsmidlerne anvendes på årets landsbypris og 'Den bæredygtige landsby', hvor landsbyer kan søge tilskud til forberedelse og organisering af borgerdrevne bæredygtighedsprojekter. Udviklingsmidlerne anvendes bl.a. på at gennemføre 'Landsbydagen', som er en partnerskabskonference med fokus på udvikling af det gode og bæredygtige liv i landsbyerne.

Mobilitet

Regionen vil have fokus på bæredygtig mobilitet og nye mobilitetsformer. Der vil bl.a. blive anvendt tilskudsmidler til medfinansiering af to nye projekter under Interreg ØKS-programmet, der dels skal undersøge mulighederne for at skabe en grøn jyllandskorridor, og dels skal se på fremtidens grønne mobilitet med udgangspunkt i unges mobilitet, mobilitet i yderområderne og pendlermobilitet.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Regionen vil have fokus på at udvikle og gennemføre aktiviteter om bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi i den regionale geografi. Der etableres bl.a. en ny indsats, KlimaMidt, der fortsætter DK2020 Midt partnerskabet mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Indsatsen understøtter endvidere arbejdet med klimatilpasning og klimaforebyggelse og gennemføres i samarbejde med indsatsområdet klima.

Klima

Regionen vil have fokus på at skabe en klimarobust region. Der etableres bl.a. en ny indsats, KlimaMidt, der fortsætter DK2020 Midt partnerskabet mellem de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Indsatsen understøtter endvidere arbejdet med klimatilpasning og klimaforebyggelse og gennemføres i samarbejde med indsatsområdet bæredygtighed og grøn omstilling.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter godkendes, og

at bevillingsændring på 2,1 mio. kr., jf. tabel 2, godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter godkendes, og

at bevillingsændring på 2,1 mio. kr., jf. tabel 2, godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling drøftede på mødet den 9. november 2022 indsatserne for mobilitet og landdistrikter.

Udvalg for regional udvikling drøftede på mødet den 5. oktober 2022 indsatserne for bæredygtighed og grøn omstilling, klima og internationale aktiviteter.

• Handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2023

Regionsrådet har i Budget 2023 afsat en projektpulje på i alt 18,4 mio. kr. til regionale udviklingsaktiviteter, som skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi.

Administrationen har udarbejdet en handleplan, der præsenterer de aktiviteter, som planlægges gennemført i 2023 under indsatsområdet sundhedsinnovation. Handleplanen forelægges til godkendelse.

Projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien har fx fokus på regionens opgaver og samarbejder inden for internationalt samarbejde, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling samt klima.

Projektpuljens aktiviteter vedrørende sundhedsinnovation behandles i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, mens aktiviteter under de øvrige indsatsområder behandles særskilt i udvalg for regional udvikling. Det gælder også aktiviteter vedrørende bæredygtighed og grøn omstilling i geografien Region Midtjylland (og dermed ikke vedrørende implementeringen af bæredygtighedsstrategien).

Handleplan for sundhedsinnovation under projektpuljen

Regionsrådet har i Budget 2023 afsat 18,4 mio. kr. til projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Heraf er der afsat en ramme på 5,0 mio. kr. til udviklingsaktiviteter vedrørende sundhedsinnovation. De resterende 13,4 mio. kr. er afsat til aktiviteter vedrørende internationale aktiviteter, landdistrikter, mobilitet, bæredygtighed og grøn omstilling (i geografien Region Midtjylland) samt klima, der behandles i udvalg for regional udvikling.

Administrationen foreslår, at rammen på 5,0 mio. kr. til sundhedsinnovation anvendes som udviklingsmidler, jf. tabel 1. Udviklingsmidler er midler, der kan anvendes på eksterne analyser, forundersøgelser, projekter, konsulentbistand, afholdelse af konferencer og andre udviklingsaktiviteter, som regionen er ansvarlig for.

Fælles for de aktiviteter, der foreslås gennemført i 2023, er, at de alle støtter op om realiseringen af den regionale udviklingsstrategi og den administrative strategi for sundhedsinnovation - mere innovation med vilje, der indeholder de tre indsatsområder: proaktiv innovationsledelse, effektiv innovationsstøtte og flere innovative partnerskaber. Aktiviteterne har alle fokus på at skabe de bedste forudsætninger for, at regionen lykkes med at skabe sundhedsinnovation.

Aktiviteter og økonomi i handleplan for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter vedrørende sundhedsinnovation i 2023 er uddybet i vedlagte bilag. Der følges op på projektpuljens aktiviteter pr. 30. juni 2023, og opfølgningen forelægges udvalget i august 2023. Halvårsopfølgningen indeholder status for aktiviteter og økonomisk forbrug.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at handleplan for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter vedrørende sundhedsinnovation i 2023 godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at handleplan for projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter vedrørende sundhedsinnovation i 2023 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Handleplan for projektpulje i 2023 - UBTA

Gymnasierne havde ansøgningsfrist den 14. oktober 2022 for ansøgning om at blive profilgymnasium, og der er modtaget to ansøgninger fra henholdsvis Viborg Gymnasium og Viborg Katedralskole. Et profilgymnasium er et gymnasium, som har en særlig stærk faglig profil inden for et fagligt område, f.eks. musik, naturvidenskab eller sprog. Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat fem kriterier, som skal opfyldes, for at et gymnasium kan godkendes som profilgymnasium. De to ansøgninger opfylder ikke disse kriterier, og begge ansøgninger indstilles derfor til afslag.

Regionsrådet har i henhold til den nye elevfordelingsaftale fået kompetencen til at godkende ansøgninger til profilgymnasier. Et profilgymnasium er et gymnasium, som har en særlig stærk faglig profil inden for et fagligt område f.eks. musik, naturvidenskab eller sprog. Det er op til det enkelte profilgymnasium at vurdere, om ansøgere til pladserne lever op til de kriterier, der stilles for optagelse. Såfremt det er tilfældet, kan ansøgere få reserveret en plads forud for andre ansøgere og dermed opnå forrang.

Ansøgninger fra Viborg Katedralskole og Viborg Gymnasium

Region Midtjylland har modtaget to ansøgninger om godkendelse til profilgymnasium:

• Viborg Katedralskole ønsker godkendelse som naturvidenskabeligt profilgymnasium.
• Viborg Gymnasium ønsker godkendelse som profilgymnasium inden for STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts og Mathmatics).

Begge ansøgninger er vedlagt som bilag og er beskrevet kort nedenfor.

Viborg Katedralskole

Viborg Katedralskole ansøger om at blive et naturvidenskabeligt profilgymnasium. Det fremgår af ansøgningen, at Viborg Katedralskole har en stærk naturvidenskabelig tradition og har opbygget et stærkt naturvidenskabeligt miljø på skolen. Viborg Katedralskole ønsker med en godkendelse til profilgymnasium at fortsætte denne tradition og kunne garantere eleverne oprettelse af alle udbudte naturvidenskabelige studieretninger.

Gymnasiet samarbejder bl.a. med Regionshospitalet Viborg, Grundfos og GreenLab. Eleverne har dannet deres egen elevorganisation, Niels Bohrs disciple, hvor de mødes om at planlægge og afholde arrangementer for skolens elever.

Det kræves, at ansøgerne sender en motiveret ansøgning for at opnå forrang til skolens naturvidenskabelige profil.

Viborg Gymnasium

Viborg Gymnasium ansøger om at blive godkendt som profilgymnasium med en STEAM-profil. STEAM er en overbygning på det tidligere STEM-begreb, men tilføjer en kunstnerisk/kreativ dimension til de klassiske naturvidenskabelige fag.

Det fremgår af ansøgningen, at der findes et fagligt stærkt miljø indenfor såvel naturvidenskab som de kreative fag på Viborg Gymnasium. Skolen har to STEAM-studieretninger og ansøger Undervisningsministeriet om en tredje, som de forventer at få godkendt i løbet af indeværende skoleår.

Eleverne har mulighed for at deltage i særlige eftermiddagsaktiviteter, og der er masterclasses i kodning og events for mediefagselever. Det kræves, at ansøgerne gennemfører en optagelsesprøve og løser en ugeopgave inden for de pågældende studieretninger for at opnå forrang til en af studieretningerne.

Krav til godkendelse som profilgymnasium

I henhold til Bekendtgørelse om kapacitetsfastsættelse, zoner og profilgymnasier for de gymnasiale uddannelser skal følgende krav være opfyldt, for at en institution har en særlig stærk profil:

1. Institutionen har et særligt stærkt og veletableret uddannelsestilbud inden for et bestemt fagligt område, der ikke findes tilsvarende på andre institutioner i nærheden.
2. Profilen knytter sig til en eller flere studieretninger på institutionen, og der skal som minimum indgå to fag på A-niveau som studieretningsfag i den eller de pågældende studieretninger.
3. Uddannelsestilbuddet omfatter tilbud både inden for og uden for den almindelige undervisning.
4. Institutionen samarbejder med eksterne aktører med relevans for profilen.
5. Institutionen stiller særlige krav til ansøgerens faglige forudsætninger inden for det faglige område.

Regionsrådet har flere handlemuligheder i forbindelse med en godkendelse. Regionsrådet kan gøre godkendelsen tidsbegrænset for et eller flere skoleår ad gangen. Regionsrådet kan desuden fastsætte et loft over antallet af profilelever, hvis andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, eller hvis et loft vil kunne medvirke til at undgå en skævvridning af elevsammensætningen.

Regionsrådet kan alene give en godkendelse til profilgymnasium med virkning for det kommende skoleår, hvis meddelelsen er sendt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest den 22. december 2022.

Høring

Administrationen har sendt de to ansøgninger om profilgymnasier i høring i henholdsvis gymnasiesamarbejdet for afstandszoner og gymnasiesamarbejdet for fordelingszone Aarhus. Der er modtaget høringssvar fra en række skoler, og der er bred enighed om, at en godkendelse af de to ansøgninger ikke kan anbefales, idet de beskrevne profiler er profiler, som allerede findes og udbydes på alle nærliggende skoler i området. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Administrationens bemærkninger

Administrationen indstiller, at der gives afslag til begge ansøgninger, idet ansøgningerne ikke lever op til de fem kriterier, som skal være gældende for et profilgymnasium. Forud for indsendelse af ansøgningerne har begge gymnasier modtaget telefonisk vejledning. Ansøgningerne er vurderet ud fra de fem kriterier i det følgende:

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,
at der gives afslag til Viborg Gymnasium og Viborg Katedralskole om godkendelse som profilgymnasium.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der gives afslag til Viborg Gymnasium og Viborg Katedralskole om godkendelse som profilgymnasium.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede den 28. september 2022 sag om procedure og ansøgningsfrist for ansøgninger om profilgymnasier.

• Ansøgning om profilgymnasium, Viborg Gymnasium STEAM-profil
• Ansøgning om profilgymnasium, Viborg Katedralskole
• Bilag til Viborg Katedralskoles ansøgning
• Høringssvar vedrørende profilgymnasier

Aarhus Universitet ønsker at lukke de to erhvervsuddannelser til tandklinikassistent og tandtekniker ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, pr. august 2023. Ønsket om nedlæggelse begrundes bl.a. i faldende optag og lave elevtal. Aarhus Universitet skal i henhold til Institutionsloven for erhvervsrettet uddannelse sende anmodningen i skriftlig høring i regionsrådet i Region Midtjylland. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar, som indstilles til godkendelse.

Aarhus Universitet ønsker at lukke de to erhvervsuddannelser til tandklinikassistent og tandtekniker ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, pr. august 2023. Aarhus Universitet skal i henhold til Institutionsloven sende anmodningen i skriftlig høring i regionsrådet i Region Midtjylland.

Årsager til ønske om lukning af erhvervsuddannelserne

Der er tre årsager til, at Aarhus Universitet ønsker at lukke erhvervsuddannelserne til tandklinikassistent og tandtekniker:

1. Faldende optag, hvilket gør det vanskeligt at skabe og vedligeholde et aktivt og givende uddannelsesmiljø for eleverne.
2. Struktur og indhold i de to erhvervsuddannelser adskiller sig væsentligt fra størstedelen af de øvrige universitetsuddannelser, der er udviklings- og forskningsbaserede og er Aarhus Universitets styrke.
3. Uddannelserne er ikke økonomisk bæredygtige på grund af det faldende og lave elevtal.

Den primære årsag til nedlæggelse er faldende optag og lave elevtal. På tandklinikassistentuddannelsen blev optaget i 2018 og 2019 halveret på grund af optagelseskvote. I 2020 blev optagelseskvoten fjernet igen, men ansøgertallet og optaget faldt fortsat.

Den samme tendens gør sig gældende på tandteknikeruddannelsen, hvor Aarhus Universitet kun har udbud af grundforløb 2. Kvoten er i 2022 og 2023 på 7-8 elever til Aarhus Universitet, hvilket ikke er grundlag for et bæredygtigt udbud.

Lukningen gælder konkret følgende udbud: grundforløb 1, tandklinikassistentuddannelsens grundforløb 2, hovedforløb og praktikcenter samt tandteknikeruddannelsens grundforløb 2.

Administrationens bemærkninger og forslag til høringssvar

Region Midtjylland havde pr. december 2021 ansat tandklinikassistenter svarende til i alt 29 fuldtidsstillinger, hvoraf de fleste er ansat i den regionale specialtandpleje og på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det vurderes, at rekrutteringen af tandklinikassistenter til hospitalerne m.v. i Region Midtjylland ikke bliver et problem fremover med lukning af uddannelsen på Aarhus Universitet, da uddannelsen stadig vil blive udbudt bl.a. i Herning.

Som bilag er der vedlagt et forslag til høringssvar, hvor administrationen, set i lyset af det faldende optag og lave elevtal, foreslår, at regionsrådet tager nedlæggelsen af uddannelsen til efterretning.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at forslag til høringssvar om nedlæggelse af uddannelse til tandklinikassistent og tandtekniker godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til høringssvar om nedlæggelse af uddannelse til tandklinikassistent og tandtekniker godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Forslag til høringssvar fra Region Midtjylland

Midttrafik har fremlagt forventet regnskab 2022, som viser et betydeligt merforbrug på både den regionale kollektive trafik og på patientbefordringen. Midttrafik har besluttet at afregne det forventede merforbrug i indeværende regnskabsår. Regionen har ifølge revisionen forpligtelse til at betale det opkrævede merforbrug. Regional Udvikling vil som følge heraf komme ud med et forventet underskud på samlet 11,3 mio. kr. i 2022.

Midttrafiks bestyrelse er på bestyrelsesmødet den 4. november 2022 blevet forelagt forventet regnskab 2022. Det forventede regnskab omfatter den regionale kollektive trafik dvs. både bus, tog, letbane og flextrafik, som finansieres af Regional Udvikling, mens den siddende patientbefordring finansieres af Sundhedsområdet.

Det forventede regnskab viser et merforbrug på både den regionale kollektive trafik og den siddende patientbefordring. Der er tale om et merforbrug på 19,8 mio. kr. for den siddende patientbefordring og 73,1 mio. kr. på drift for den kollektive trafik.

Midttrafik har på baggrund af merforbrugets størrelse besluttet ekstraordinært at afregne regnskabet for 2022 i regnskabsåret. Regnskabet efterreguleres i 2023, når det endelige regnskab foreligger. Midttrafik har på baggrund heraf udsendt en opkrævning med betalingsfrist den 1. december 2022. Regionen har ifølge revisionen forpligtelsen til at betale indbetale det opkrævede merforbrug.

Midttrafiks forventede regnskab 2022

Midttrafiks forventede regnskab for den siddende patientbefordring ligger på 19,8 mio. kr. over budget, mens den kollektive trafik ligger 73,1 mio. kr. over budget.

Midttrafik vedtog på bestyrelsesmødet i april en tillægsbevilling, som afviklede en del af underskuddet. Den resterende udfordring herefter er således reduceret til henholdsvis 13,4 mio. kr. for den siddende patientbefordring og 46,1 mio. kr. for den kollektive trafik.

Merudgiften på den siddende patientbefordring forventes at kunne håndteres indenfor sundhedsområdets ramme, mens merforbruget på den kollektive trafik er en udfordring for Regional Udvikling.

Håndtering af merforbrug i den kollektive trafik

Regionsrådet blev på budgetseminaret i august orienteret om et forventet merforbrug på 57 mio. kr., og at der kunne skaffes finansiering til dækning af merforbruget. Finansieringen opgøres nu til 55,6 mio. kr. Da den samlede ekstraopkrævning for Regional Udvikling i 2022 udgør 73,1 mio. kr., vil Regional Udviklings regnskab 2022 uden yderligere justeringer således ende med et forventet merforbrug på 17,5 mio. kr.

Nedenstående tabel 1 viser et overblik over den samlede udfordring.

Trafikstyrelsen har meddelt, at en andel af det oprindeligt bevilgede tilskud til HVO udbetales. Det sker på baggrund af regionsrådets beslutning om at stoppe tilkøbet af HVO. Heraf er en del af midlerne i forvejen disponeret i budget 2023, mens resterende 6,0 mio. kr. kan anvendes til at reducere merforbruget. Merforbruget vil således endeligt kunne reduceres til 11,5 mio. kr.

Eventuelle mindreforbrug på Regional udviklings øvrige bevillinger, vil i 2022 kunne anvendes til yderligere at reducere merforbruget.

Region Midtjylland arbejder endvidere på at afsøge muligheden for, at merforbruget kan udlignes af et tilsvarende mindreforbrug i de øvrige regioner, da budgettet for regional udvikling på landsplan skal ses under én samlet ramme.

Midttrafik er i gang med at afsøge muligheden for at hæve kassekreditten i en afgrænset periode (2-3 år). Dette er med henblik på at imødegå de økonomiske udfordringer. Midttrafik vil desuden på vegne af trafikselskaberne rette henvendelse til Transportministeriet om en udmøntning af låneadgangen.

Såfremt det ikke lykkes at håndtere merforbruget i den kollektive trafik, vil regional udvikling komme ud af 2022 med et merforbrug, som vil skulle håndteres. Der vil ske en politisk drøftelse heraf, når regnskabsresultatet foreligger.

Såfremt at alle regioner under ét kommer ud med et merforbrug på budgettet for regional udvikling, er der mulighed for, at regeringen kan pålægge regionerne sanktioner i budget 2023 jf. budgetloven.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om Midttrafiks forventede regnskab for 2022 tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om Midttrafiks forventede regnskab for 2022 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Byråd har anmodet Midttrafik om at øge kontrollen i bybusserne og Letbanen med 25 %. Det skulle give Aarhus Kommune 1 mio. kr. netto i ekstra indtægter. Aarhus Kommune opfordrer regionen til at gøre det samme. Midttrafik har vurderet, at en øgning af billetkontrollen med 25 % vil være omkostningsneutral i Aarhus Letbane, og i busserne vil det have størst effekt i de buslinjer, der kører ind og/eller igennem Aarhus.

Regionsrådsformanden har modtaget en henvendelse fra rådmand Nicolaj Bang, Aarhus Kommune med en opfordring om øget billetkontrol i den regionale kollektive trafik.

Baggrunden er budgetforliget i Aarhus Kommune, hvor det af forligsteksten fremgår:

"Der er alt for mange, der rejser med offentlig transport uden gyldig rejsehjemmel. Forligsparterne er derfor enige om at styrke kontrolindsatsen, så færre rejser uden billet. En forøgelse af kontrolindsatsen i bybusserne og letbanen på 25 % kan give en nettomerindtægt på 1 mio. kr. årligt. Dette vil være et væsentligt bidrag til at nedbringe underskuddet i den kollektive trafik. Samtidigt ønsker forligsparterne, at der også rettes henvendelse til Region Midtjyllands udvalg for regional udvikling med en opfordring til, at kontrolindsatsen samtidig styrkes i de blå busser."

Midttrafik har vurderet, at 2,5 % af passagererne i Aarhus bybusser rejser uden billet. Det svarer til 6,6 mio. kr. i manglende indtægter.

Midttrafiks bestyrelse har på sit møde den 4. november 2022 behandlet sagen og vurderer, at en øget kontrol på 25 % for Aarhus bybusser vil koste ca. koste 1,3 mio. kr. mere om året, inkl. moms, mens indtægterne som følge af de ekstra kontroller forventeligt vil beløbe sig til ca. 2,3 mio. kr. om året. Om der reelt kommer en nettoindtægt på 1 mio. kr., afhænger desuden af kundernes villighed til at betale de afgifter, der bliver udskrevet.

Aarhus Byråd har på den baggrund anmodet Midttrafik om at øge kontrolindsatsen med 25 % i bus og letbane. Aarhus Kommune opfordrer regionen til at gøre det samme.

Administrationen har kontaktet Midttrafik for at få en vurdering af, hvad det vil koste at øge kontrollen i de regionale busser og tog, samt hvilke ekstra indtægter/kontrolafgifter det vurderes at generere.

Midttrafik har oplyst, at ved kontrol i Aarhus Letbane vurderes effekten at være omkostningsneutral, men at der givetvis vil være ekstra indtægter at hente i de store regionale busser, som kører ind og/eller igennem Aarhus, idet de kører som bybus ind og ud af Aarhus by. Effekten uden for Aarhus by vil være begrænset, idet passagerne modsat i Aarhus bybusser stiger ind foran ved chaufføren.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,
at Region Midtjylland i lighed med Aarhus Kommune anmoder Midttrafik om at øge billetkontrollen i Aarhus Letbane og de regionale ruter, der kører ind og igennem Aarhus, med 25 %.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjylland i lighed med Aarhus Kommune anmoder Midttrafik om at øge billetkontrollen i Aarhus Letbane og de regionale ruter, der kører ind og igennem Aarhus, med 25 %.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Brev om øget kontrol i kollektive trafik

Der er i DK2020 Midt etableret et stærkt partnerskab mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner, som de seneste tre år har arbejdet med at udvikle og implementere lokale klimahandleplaner.

Samarbejdet har været en stor succes både nationalt og regionalt. Styregruppen på tværs af Region Midtjylland og KKR-Midtjylland er derfor blevet enige om at videreføre samarbejdet efter sommeren 2023 under initiativet 'KlimaMidt'. Der lægges op til, at beslutningen om at indgå i KlimaMidt godkendes samt, at den nationale partnerskabsaftale ”Klimaalliancen – et partnerskab mellem kommuner, regioner og Realdania” tages til efterretning.

Der er i DK2020 Midt etableret et stærkt partnerskab mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner, som de seneste tre år har arbejdet med at udvikle og implementere lokale klimahandleplaner. En klimahandleplan er en plan som skal vise, hvordan kommunen vil reducere sin CO₂-udledning, og hvilke klimatilpasningstiltag kommunen vil implementere.

Region Midtjylland har i partnerskabet ydet faglig sparring til kommunerne om datagrundlag, mulige virkemidler og tiltag samt understøttet videndeling, idéudvikling, overblik og samarbejde på tværs af kommunerne.

Det forventes, at alle danske kommuner er færdige med at udvikle deres vedtagne DK2020-klimahandleplaner og har vedtaget handleplanerne politisk i 2023.

Fremadrettet samarbejde og regionens rolle

Det forventes, at der nationalt indgås en aftale mellem KL, RealDania og Danske Regioner om at fortsætte samarbejdet med en koordineret klimaindsats. Det sker i december 2022. KL har meddelt Danske Regioner, at samtlige KKR har givet politisk tilsagn om at fortsætte med at understøtte DK2020 fremadrettet i et nyt partnerskab med de samme ressourcer som nu, dvs. et årsværk pr. regionalt sekretariat. Partnerskabsaftalen er gældende fra 1. januar 2023 og har en varighed på 5 år og hedder ”Klimaalliancen – et partnerskab mellem kommuner, regioner og Realdania”.

Region Midtjyllands rolle i samarbejdet bliver at understøtte de midtjyske kommuner i deres arbejde med klimaplanerne, finde ekstern medfinansiering til realiseringen og facilitere det internationale netværk, der kan bidrage med indsigt og inspiration. Kommunerne bidrager med en lokal viden og en faglig tilgang, som er nødvendig i implementeringen af de lokale løsninger.

KKR Midtjylland behandler parallelt med denne en proces en tilsvarende indstilling om fortsættelse af den fælles klimaindsats.

Ambition og aktiviteter i KlimaMidt

KlimaMidt vil have fokus på at understøtte implementeringskraften i de midtjyske kommuner inden for bl.a. energi, industri, transport, landbrug og natur, klimatilpasning samt affald. Ambitionen er at accelerere og understøtte kommunerne i deres implementering og de fremtidige revisioner af deres DK2020 klimahandleplaner.

Der vil være følgende indhold og aktiviteter i KlimaMidt:

1. Tværkommunalt samarbejdsfora, faglige workshop og erfagrupper
2. Fælles datagrundlag og analyser
3. Overordnet partnerskabsdannelse, videndeling og projektmodning
4. Faglig sparring og rådgivning
5. Internationalt samarbejde og afdækning af EU finansieringspuljer

KlimaMidt vil desuden afholde en årlig politisk konference med deltagelse af erhvervslivet, vidensinstitutioner, CDEU og andre centrale interessenter i den grønne omstilling. Konferencen skal både sætte fælles fokus på potentialer og centrale udfordringer samt nye løsninger og innovation. Konferencen skal dermed være med til at sætte kursen for KlimaMidt i det efterfølgende år.

Administrationen er desuden gået i gang med at undersøge muligheden for at opbygge et større EU-projekt, som skal understøtte de lokale, regionale og nationale handlinger. Projektets udformning og indhold samt mulighed for finansiering sker i tæt samarbejde med de øvrige regioner. Projektet ligger ud over nærværende initiativ, og udvalget orienteres om arbejdet på senere møder.

Økonomi og organisering

Region Midtjylland bidrager til samarbejdet med 2,1 mio. kr. pr. år i perioden 2023-2025 i form af personaleressourcer, jf. sag om handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter.

Der lægges op til at videreføre samarbejdet efter samme model som i DK2020 Midtjylland. Kontaktudvalget vil udgøre den politiske styregruppe, mens der etableres en administrativ styregruppe bestående af seks kommunale repræsentanter og to regionale repræsentanter samt et fælles klimasekretariat bestående af to årsværk fra henholdsvis KKR Midtjylland og Region Midtjylland.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at beslutningen om at indgå i KlimaMidt godkendes, og

at udkast til national aftale mellem Danske Regioner, KL og Real Dania tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at beslutningen om at indgå i KlimaMidt godkendes, og

at udkast til national aftale mellem Danske Regioner, KL og Real Dania tages til efterretning.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling blev på mødet den 5. oktober 2022 orienteret om de regionale tiltag på klimaområdet (herunder DK2020) samt perspektiver på videreudvikling af indsatserne.

• KlimaMidt - Efterliv
• Rammeaftale for Klimaalliancen. Partnerskab mellem kommuner, regioner og Realdania

Regionen har antaget et "tredje øje" til anlægsprojektet Nyt Hospitalsapotek og Nyt Hospitalsvaskeri. "Det tredje øje" er en uafhængig instans, som skal medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. "Det tredje øjes" rapport for tredje kvartal 2022 er vedlagt. Projektafdelingens svar på rapportens fem anbefalinger om tids-, reserve- og risikostyring er angivet i sagsfremstillingen.

Region Midtjylland bygger nyt hospitalsapotek og nyt hospitalsvaskeri ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Der er tale om ét samlet anlægsprojekt i en totalentreprise. Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital er på vegne af regionsrådet bygherre på projektet. Når byggeriet er færdigt, kan Apoteket og MidtVask rømme sine lokaler på det tidligere hospital på Nørrebrogade i Aarhus.

Som ved regionens øvrige store byggeprojekter er der tilknyttet et såkaldt "tredje øje" til anlægsprojektet. "Det tredje øje" er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet og således medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Derudover vil der være tale om bistand og sparring til projektledelsen og bygherrerådgiveren.

Administrationen og projektafdelingen holder kvartalsvise møder med "det tredje øje", som udarbejder to årlige rapporter, der forelægges regionsrådet på møderne i juni og december.

I rapporten har "det tredje øje" fem anbefalinger til projektet. Anbefalingerne er gengivet nedenfor sammen med projektafdelingens svar på dem. I den vedlagte rapport fra "det tredje øje" kan man læse om baggrunden for de enkelte anbefalinger.

Som bilag er endvidere vedlagt projektets risikorapport for tredje kvartal 2022.

Som overordnet status for projektet skriver "det tredje øje", at projektets samlede risikoniveau i relation til de af "det tredje øje" undersøgte elementer vurderes at være forbedret i forhold til seneste rapportering, og at det nu ligger på et normalt niveau i forhold til projekttype og stade. Det nedsatte risikoniveau baseres primært på parternes indgåelse af forlig vedrørende tidsplanen, forøgede reserver fra indeksregulering samt projektets fortsatte fremdrift. Projektafdelingen er enig i denne vurdering, men tilføjer, at der fortsat er pres på totalentreprenørens tidsplan.

Tid

1. "Det tredje øje" anbefaler i forhold til Apoteket, at der fortsat følges tæt op på stade og fremdrift af de komplekse installationer i Walk-On-Ceiling (tekniketage oven på produktionsetagen i Apoteket) samt grænseflader mellem bygningsentreprisen og udstyrsleverancerne.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at der fortsat skal følges tæt op på stade og fremdrift af de komplekse installationer på Walk-On-Ceiling samt på grænsefladerne mellem bygningsentreprisen og udstyrsleverancerne. Stade følges og drøftes på bygherremøder med totalentreprenøren, og Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital udfører tilsyn dagligt med byggepladsen, herunder Apoteket og Walk-On-Ceiling. Begge dele følges således fortsat tæt.

2. "Det tredje øje" anbefaler i forhold til udførelsesprojektet for Apoteket, at bygherren hurtigst muligt får gennemført den udestående kontrol af indarbejdelse af bygherrekommentarer til Walk-On-Ceiling.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i anbefalingen. Der er tidligere gennemført to granskningsprocesser i forhold til Walk-On-Ceiling med dertil hørende svarproces fra totalentreprenøren. Efter "det tredje øjes" færdiggørelse af rapporten er bygherres kontrol gennemført. Kontrollen har vist, at der fortsat er kommentarer, der ikke er indarbejdet. Der igangsat en proces for at få kommentarerne indarbejdet og få kontrollen afsluttet.

3. Der er opstået tvivl om, hvorvidt totalentreprenøren har fulgt op på de seneste input vedrørende maskiner til Vaskeriet. Dette kan medføre behov for yderligere omprojektering og tilpasning. "Det tredje øje" anbefaler i forhold til udførelsesprojektet for Vaskeriet, at den opståede usikkerhed omkring grænsefladekoordinering mellem bygning og vaskerimaskiner hurtigst muligt afklares, og eventuelle projektændringer iværksættes.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen er enig i, at den opståede usikkerhed omkring grænsefladekoordinering mellem bygning og vaskerimaskiner hurtigst muligt skal afklares og eventuelle projektændringer iværksættes. Projektafdelingen følger installeringen af vaskerimaskinerne tæt og løser eventuelle grænsefladeudfordringer i forhold til bygningen.

Reserveprognose

4. "Det tredje øje" vurderer, at projektets reserveprognoser og de beregnede reserver er retvisende. "Det tredje øje" mener dog fortsat ikke, at den anvendte metodik til reservestyringen er entydigt beskrevet i hverken projektets risikorapport eller reserveprognose. "Det tredje øje" anbefaler, at sammenhængen mellem risikorapporter og reserveprognoser tydeliggøres.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen noterer sig, at "det tredje øje" vurderer, at projektets reserveprognoser og de beregnede reserver er retvisende. Samt at "det tredje øje" vurderer, at projektet må forventes at kunne gennemføres indenfor det godkendte budget.

Projektafdelingen har frem mod rapporteringen for tredje kvartal arbejdet med at tydeliggøre sammenhængen mellem risikorapporten og reserveprognosen og er i modsætning til "tredje øje" af den holdning, at sammenhængen nu er tilstrækkelig tydelig. Projektets økonomistyring hvad angår reserver foregår primært via projektets reserveprognose. Det sikres løbende, at de kapitaliserede risici fra projektets risikorapport er indeholdt i reserveprognosen.

Risici

5. Som nævnt i punkt 3 ovenfor kan der være informationer vedrørende maskinerne til Vaskeriet, som totalentreprenøren ikke har fået fulgt op på. "Det tredje øje" anbefaler, at den nyligt opståede risiko omkring manglende opfølgning fra totalentreprenøren på informationer vedrørende vaskerimaskiner, vurderes og håndteres i bygherrens risikostyring.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen vil overveje at medtage den foreslåede risiko i projektets risikostyring. Det er ikke givet, at en afledt økonomisk udgift pålægges bygherren, da årsagen kan være manglende opfølgning fra totalentreprenørens side og dermed en projekteringsmangel, eller det kan være for sent oplyste informationer fra vaskerileverandørens side. Men uagtet placering af økonomi er det Projektafdelingens holdning, at eventuelle udfordringer skal følges tæt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten for tredje kvartal 2022 fra "det tredje øje" på anlægsprojektet Nyt Hospitalsapotek og Nyt Hospitalsvaskeri tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten for tredje kvartal 2022 fra "det tredje øje" på anlægsprojektet Nyt Hospitalsapotek og Nyt Hospitalsvaskeri tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Tredje øje-rapport 3Q 2022
• Risikorapport 3Q 2022

"Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 3. kvartal 2022. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. "Det tredje øjes" rapport indeholder anbefalinger vedrørende voldgiftssagen mellem bygherre og totalrådgiveren samt prisudviklingen for byggematerialer og håndværkerudgifter.

Der foreligger en kvartalsrapport for 3. kvartal 2022 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet og således medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Derudover vil der være tale om bistand og sparring til projektledelsen og bygherrerådgiveren.

"Det tredje øjes" anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. For yderligere information om anbefalingerne fra "det tredje øje" henvises til den vedlagte rapport.

Med baggrund i kvalitetsfondsprojektets fremskredne stade og aktuelle risikobillede har administrationen aftalt med Sundhedsministeriet, at kadencen for rapporter fra "det tredje øje" fremover sænkes til én årlig rapport fremfor en halvårlig rapportering. Dermed vil den næste rapport fra "det tredje øje" for kvalitetsfondsprojektet i Viborg blive forelagt regionsrådet i december 2023.

Voldgiftsagen og prisudviklingen for byggematerialer og håndværkerudgifter

Efter "Det tredje øjes" opfattelse udgør projektets væsentligste økonomiske risiko fortsat udfaldet af voldgiftssagen mellem bygherre og totalrådgiveren samt prisudviklingen i relation til stigende priser på de tilbageværende ombygninger.

I forbindelse med at Delprojekt 3-ombygningsprojektets omfang er udvidet med renovering af sengeetage 10, er niveauet af den økonomiske risiko for alle tre risici i projektets risikokatalog blevet opjusteret i 2. kvartal 2022. Dertil blev sandsynligheden forøget i forhold til en risiko for uoverensstemmelse mellem budget og licitationsresultater grundet markedets aktuelle udvikling.

På den baggrund giver "det tredje øje" nedenstående anbefaling.

Anbefaling

"Det tredje øje" anbefaler, at voldgiftssagen fortsat følges tæt, således en eventuel senere udvikling i sagen afspejler de økonomiske ressourcer, der kan allokeres til Delprojekt 3, Ombygningsprojektet.

Desuden anbefaler "det tredje øje", at projektet fortsat følger prisudviklingen for byggematerialer og håndværkerudgifter tæt, således de budgetterede beløb til ombygning afspejler prisudviklingen.

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er enig med "det tredje øje" i, at voldgiftssagen mod totalrådgiveren for nuværende udgør den største økonomiske risiko for projektet. Risikoen er dog kapitaliseret på baggrund af en juridisk vurdering af det forventede udfald og indarbejdet i projektets reserveprognose.

Forløbet omkring voldgiftssagen følges tæt og eventuelle opdateringer eller ændringer i forholdene indarbejdes i projektets reserveprognose og har dermed betydning for de økonomiske ressourcer, der er afsat til Delprojekt 3. Dette er således i tråd med anbefalingen fra "det tredje øje".

Byggeri og Projekt er i tråd med anbefalingen fra "tredje øje" meget opmærksom på den generelle prisudvikling i markedet og dennes betydning for de resterende ombygningsprojekter. Byggeri og Projekt følger udviklingen tæt med henblik på at kunne tilpasse projekterne til prisudviklingen, ligesom risikoen for, at markedspriserne stiger ud over det forventede er kapitaliseret i risikokataloget for Delprojekt 3 og dermed medtaget i vurderingen af det kommende forbrug af reserver.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2022 tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 3. kvartal 2022 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• DTØ-rapport for RHV 3. kvartal 2022

Der redegøres i denne dag for økonomi, fremdrift og risici pr. 30. september 2022 for kvalitetsfondsprojekterne. Kvalitetsfondsprojektet i Viborg er det eneste igangværende projekt, mens kvalitetsfondsprojekterne i Aarhus og Gødstrup er afsluttede.

Jævnfør økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danne grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.

Kvartalsrapporterne skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater i det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Kvalitetsfondsprojekterne i Aarhus og Gødstrup er afsluttede og på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg resterer der med Akutcenterets ibrugtagning kun de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Akutcenteret forventes regnskabsaflagt i 4. kvartal 2022. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg.

Det andet resterende delprojekt er delprojekt 3, Ombygning af det eksisterende hospital. Her er Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ibrugtaget i 2. kvartal 2021. Den resterende del af delprojekt 3 indeholder udvidelse og ombygning af Hjertemedicinsk Klinik, ombygning af Intensiv og renovering af Sengeetage 10. Det forventes, at delprojekt 3 er færdigt i 2024.

I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre modtaget den første syn- og skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i voldgiftssagen. Der udestår fortsat et om tid, som også forventes at indgå i voldgiftssagen.

Der er balance mellem projektets reserver og reservekravet jævnfør projektets reservestrategi. I reserverne er reserveret 1/3 af den udgift, som etablering af en helipad forventes at belaste totalrammen med. Det forudsættes, at den restende 2/3 af udgiften kan findes ved anden finansiering.

Ud over projektets reserver, godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog (et katalog over mulige besparelser i projektet), der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.

Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.

Tidligere indstilling,

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2022 for kvalitetsfondsprojekterne godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 3. kvartal 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 30. september 2022 for kvalitetsfondsprojekterne godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 3. kvartal 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• RHV Skemaer til kvartalsrapport
• Risikorapport for 3. kvartal RH Viborg
• Kvartalsrapport RH Viborg

Aarhus Universitetshospital tilbyder MR-guidet fokuseret ultralydsbehandling til visse patienter med rystesyge (Essentiel Tremor). Behandlingen foregår i en MR-skanner ved hjælp af et særligt apparatur på patientens hoved. Udstyret er finansieret via en donation fra Bundgaard-Fonden samt af hospitalets driftsbudget. 

Primo maj 2021 pegede Sundhedsstyrelsens udvalg for Specialeplanlægning efter vejledning fra de faglige selskaber på Aarhus Universitetshospital som nationalt center for behandling af rystesyge med MR-guidet fokuseret ultralydsbehandling (MRgFUS). Aarhus Universitetshospital har siden juni 2022 tilbudt MRgFUS til visse patienter med rystesyge. Behandlingen foregår i en MR-skanner, hvor patienten ligger med et særligt apparatur på hovedet, der kan rette ultralyd mod det område i hjernen, som man ønsker at behandle. Apparaturet er finansieret gennem en donation fra Bundgaard-Fonden samt af midler fra hospitalets driftsbudget.

Donation og indkøb af apparaturet burde rettidigt have været godkendt i regionsrådet. Det er desværre ikke sket, og regionsrådet orienteres derfor nu om sagen.

MRgFUS kræver ikke operation og er et alternativ til den kirurgiske behandling med dyb hjernestimulation (DBS - Deep Brain Stimulation). I modsætning til DBS er der ved MRgFUS væsentlig mindre ambulant opfølgning. Behandlingen foregår på afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital, som er den eneste neurokirurgiske afdeling i landet, hvor behandlingen tilbydes. Aarhus Universitetshospital har tilbudt MRgFUS-behandling siden juni 2022.

Udbud

Da der kun findes én leverandør på markedet, som kan levere et produkt til ultralydsbehandling gennem kraniet, blev der i forbindelse med anskaffelse af apparaturet udsendt en såkaldt profylaksebekendtgørelse. Bekendtgørelsen indeholdte en meddelelse til markedet om, at hensigten var at indgå en kontrakt uden forudgående udbud. Bekendtgørelsen har således til formål at vise markedet, at Region Midtjylland handler i god tro om, at der kan ske en undtagelse for udbud.

Økonomi

De samlede udgifter til apparaturet beløber sig til i alt 17,8 mio. kr. Apparaturet er finansieret gennem en donation fra Bundgaard-Fonden på 9 mio. kr. samt 8,8 mio. kr. fra hospitalets driftsbudget.

Udgiften, der er afholdt af hospitalets driftsbudget, skal rettelig afholdes af puljen til anlægsprojekter. Det foreslås derfor, at der sker en bevillingsændring fra drift til anlæg for hospitalets egenfinansierede andel. Hospitalets egenfinansiering på 8,8 mio. kr. føres således til den centrale driftsbevilling "Udgifter i forbindelse med investeringsplanen", og udgifterne finansieres fra regionens centrale pulje til anlægsprojekter. Dette medvirker til et merforbrug på puljen til anlægsprojekter, som modsvares af et mindreforbrug på driftssiden. Det er herefter nødvendigt at finde udgifter på samlet 8,8 mio. kr. afholdt af puljen til anlægsprojekter eller prioriteret i investeringsplanen, som i stedet kan afholdes af driften. Administrationen har igangsat dette arbejde.

Der gives desuden en indtægtsbevilling til donationens andel af finansieringen på i alt 9 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at bevillingsændringer jf. tabel 1 godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at bevillingsændringer jf. tabel 1 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der har været afholdt licitation for ombygning af en ejendom på Kejlstrupvej i Silkeborg til den fremtidige brug for Præhospitalet og Socialområdet. Licitationen viser et behov for at øge anlægsbevillingerne med i alt 3,2 mio. kr. for at muliggøre gennemførelse af projektet.

I januar 2022 godkendte regionsrådet køb af en ejendom på Kejlstrupvej i Silkeborg til brug for Præhospitalet (PH) og Socialområdets Specialområde for Autisme (SAU) samt Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO). Samtidig blev et projektforslag for ombygning og anlægsbevillinger til projektet godkendt.

Projektet var planlagt gennemført i hovedentreprise med udbud i 2. kvartal 2022, men på grund af en konkurs hos den oprindeligt antagne totalrådgiver under selve entrepriseudbuddet er processen blevet forsinket, og det har været nødvendigt at antage en ny rådgiver og foretage genudbud. For at begrænse forsinkelse og behovet for omprojektering blev det vurderet hensigtsmæssigt at udbyde projektet som totalentreprise, hvor endeligt projekteringsansvar overdrages til entreprenøren.

Licitationsresultat

Licitation på totalentrepriseprojektet er nu gennemført. Opgaven er udbudt som et samlet projekt for ombygning/renovering af ejendommen, opdelt i to etaper jf. Præhospitalets og Socialområdets Specialområde for Autisme/Specialområde Socialpsykiatri Voksnes respektive andele af projektet – samt fælles renovering/udbygning af parkeringsområde.

To af de fire indbudte totalentreprenører har afgivet bud. Begge tilbud overstiger det budget som var basis for regionsrådets afgivelse af anlægsbevillinger. Delpriserne i tilbuddet er blevet gennemgået for besparelsesmuligheder, og der har været kontakt til lavestbydende for prissætning af yderligere delydelser. Der er på baggrund heraf identificeret en mulig besparelse på 100.000 kr. i Præhospitalets del af projektet. Det har ikke været muligt at udpege andre materialer eller løsninger, som muliggør yderligere besparelser eller billigere alternativer.

Totalrådgiverens konkurs har medført merudgifter for projektet på omkring 700.000 kr. til fornyet udbud, overdragelse af projekteringsansvar m.v. Beløbet indgår i posten til rådgivning, UF (uforudsete udgifter) og øvrige omkostninger i tabel 1. Derudover har forsinkelsen medført ekstra omkostninger til husleje for Præhospitalet, som dækkes af Præhospitalets driftsbudget.

Prisudvikling og indeksregulering

Siden den oprindelige totalrådgiver i efteråret 2021 udarbejdede budgetgrundlaget for bevillingsansøgningen har markedet været præget af uro og høj inflation. Præhospitalets oprindelige anlægsbevilling udgør efter forventet indeksregulering på regionsrådets møde den 21. december 2022 18,6 mio. kr., og det er på basis af licitationsresultatet nødvendigt at tilføre yderligere 2,8 mio. kr. for at kunne gennemføre projektet som planlagt.

Socialområdets bevilling til anlægsprojektet er på 9,0 mio. kr., og under Region Midtjyllands grænse på 10 mio. kr. for indeksregulering. Dette betyder, at den overnormale prisudvikling i perioden fra bevillingsafgivelse ikke er blevet kompenseret med de ca. 10 % som inflationen ellers tilsiger. Der er derfor behov for at tilføre 0,4 mio. kr. til socialområdets anlægsbevilling for at kunne gennemføre projektet efter licitationen. Tages der højde for prisudviklingen i perioden, er licitationsresultatet dog ca. 0,5 mio. kr. under det oprindelige budget.

Økonomi

Nedenstående tabel 2 viser, at der ved godkendelse af denne dagsorden tilføres 2,8 mio. kr. til Præhospitalets anlægsbevilling fra sundhedsområdets pulje til anlægsprojekter, og 0,4 mio. kr. til Socialområdets anlægsbevilling fra Socialområdets ramme til udvikling af sociale tilbud.

Den forøgede anlægsbevilling får ikke betydning for Præhospitalets driftsramme. Præhospitalets budget er fra og med 2022 reduceret med 15,3 mio. kr. som følge af besparelser ved hjemtagelsen. Denne besparelse skal ligeledes dække tilførslen af anlægsmidler.

Videre proces
Under forudsætning af regionsrådets godkendelse vil der forventeligt være en forsinkelse på to måneder for opstart af ombygningen og tilsvarende for indflytning/ibrugtagning, som således er ved udgangen af 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb jf. bevillingsskema i tabel 2.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb jf. bevillingsskema i tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 26. januar 2022 godkendte regionsrådet køb af en ejendom på Kejlstrupvej i Silkeborg til brug for Præhospital og Socialområdets Specialområder og Autisme samt Socialpsykiatri Voksne. Samtidig blev et projektforslag for ombygning og anlægsbevilling til projektet godkendt. Der blev givet en anlægsbevilling på 16,0 mio. kr. til Præhospitalets andel af ombygningen og 9,0 mio. kr. til Socialområdets ombygning.

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021, at der blev indgået lejekontrakt om lokaler til Præhospitalet i Kejlstrupvej 99D. Der blev samtidigt afsat 16,6 mio. kr. fra kassebeholdningen til deponering i forbindelse med indgåelse af lejemålet, samt givet projekteringsbevilling på 1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for etablering af base- og undervisningsfaciliteter til Præhospitalet.

Præhospitalets etablering af base- og undervisningsfaciliteter er en del af den samlede hjemtagelsesopgave, som har været behandlet ad flere omgange af regionsrådet, bl.a. i januar 2020, hvor det blev besluttet, at Region Midtjylland fremover har ansvaret for efteruddannelsen af al ambulancepersonale i regionen.

I Region Midtjyllands Investeringsplan 2023-2031 er der prioriteret 65 mio. kr. til it-udstyr i 2023. Disse søges udmøntet til storage (lagerplads), netværk, servere og backup (sikkerhedskopisystemer). Midlerne søges finansieret af både leasing og anlæg. Som en del af udmøntningen foreslås det at oprette en rammebevilling til at håndtere uforudsete nedbrud og merudgifter som følge af indkøbsoptimering.

Regionsrådet prioriterer hvert år en andel af regionens investeringsplan til it-udstyr. Prioriteringen anvendes til teknisk infrastruktur. Den tekniske infrastruktur binder regionen sammen, så alle medarbejdere har den it-understøttelse, der er nødvendig for at udføre deres jobfunktion. Prioriteringen er specifikt møntet til genanskaffelser og udvidelser af den tekniske kapacitet, fx servere og storage.

Der er i investeringsplan 2023-2031 afsat i alt 65 mio. kr. til "Årlig pulje til IT-udstyr" i 2023. Sagen her handler om udmøntning af disse midler.

Krav til it i Region Midtjylland

Et velfungerede it-system er en væsentlig præmis for at kunne drive et effektivt og tidssvarende sundhedsvæsen. Der er således behov for, at både funktionalitet og sikkerhed er i top.

Nye it-løsninger hjælper klinikerne i deres daglige arbejde. Nye metoder til diagnosticering og flere nye it-løsninger gør, at datamængderne vokser meget. Eksempelvis bliver kvaliteten af scanningsbilleder stadigt bedre. Allerede eksisterende scanningsbilleder kan ikke slettes. Dels på grund af lovkrav om arkivering og dels det forhold, at materialet kan anvendes til forskning.

Samtidigt understøttes borgerne af digitale løsninger, som gør det lettere at være patient. Fx apps, der giver borgerne et overblik over aftaler med sygehusvæsenet.

Udviklingen på området skaber behov for nye teknologier og mere kapacitet. Samtidigt er det nødvendigt at udskifte eksisterende udstyr for at sikre stabil drift.

Anvendelse af den årlige pulje til it-udstyr i 2023

I 2023 foreslås det at anvende midlerne til indkøb af servere, storage, netværk, backup og til en nedbruds- og reservepulje. De enkelte delelementer af bevillingen fremgår i tabellen og teksten nedenfor.

Storage

Storage er datalagre (harddiske), der opbevarer patientjournaler, prøvesvar, scanningsbilleder og andet data. Alle data findes på to forskellige datacentre samtidigt i et dubleret teknisk setup, så data altid vil være tilgængelige, uanset om et system får nedbrud.

Behovet for ekstra storage i 2023 er anslået ud fra en vurdering af endt levetid på det eksisterende udstyr, samt stigningen i lagringsbehov. I lagringsbehovet bliver der fx taget hensyn til, hvor meget nyt medicoteknisk udstyr der forventes at blive indkøbt. Det er relevant, da en ny scanner, med en forbedret billedkvalitet, kan give behov for yderligere indkøb af lagringsplads.

I 2023 foreslås det, at der indkøbes storage for i alt 25,8 mio. kr., som leasingfinansieres.

Netværk

På tværs af matriklerne i regionen er der netværksudstyr, der forbinder alt it-udstyret, ligesom netværksudstyret også bidrager til sikkerheden.

I 2023 skal der foretages udskiftning af udstyr til både kablede og trådløse netværk. Derudover skal der indkøbes nye løsninger, der blandt andet skal bidrage til en fortsat sikker drift af regionens systemer.

Samlet set foreslås det, at der anvendes 12,7 mio. kr. på netværk i 2023, som finansieres ved leasingoptag.

Servere

Ca. 4.000 servere i Region Midtjylland rummer de programmer og data, den enkelte bruger skal have til rådighed. En funktionsdygtig serverpark er således essentiel for den daglige drift.
Regionens servere udskiftes med en fast frekvens i takt med, at serviceaftalerne på de eksisterende servere udløber.

Der er blevet foretaget en vurdering af de nuværende servere, og på den baggrund foreslås det, at der indkøbes for 18,6 mio. kr. i 2023. Beløbet dækker både over udskiftning af eksisterende enheder og indkøb af nye enheder, som vurderes nødvendige for en fortsat normal drift af regionens it-systemer.

Det foreslås, at der indkøbes for 18,6 mio. kr. i 2023. Beløbet dækker både over udskiftning af eksisterende enheder og nødvendige udvidelser.

Backup

Som det er beskrevet ovenfor, kører regionen med et dubleret setup.

Det er derudover nødvendigt at have et backup-system. Backup-systemet sikrer, at regionens data kan genskabes i tilfælde af større nedbrud eller behov for at genfinde tidligere filer. Da der som nævnt er stigende behov for storage, medfører det også, at der er behov for at udvide backup-kapaciteten.

Det vurderes, at der i 2023 skal bruges 4,5 mio. kr. på backup.

Rammebevilling, It-nedbrud- og reservepulje 2023

Det foreslås at oprette en rammebevilling til it-udstyr i 2023 på 3,4 mio. kr. Rammebevilling kan udmøntes administrativt og skal anvendes til to formål:

• Løbende udskiftning af akut defekt udstyr
• Reservepulje til de konkrete indkøb, som er beskrevet ovenfor.

Løbende udskiftning af defekt udstyr

Uventede udfald på it-udstyr kræver straks-indkøb af nyt udstyr. Rammebevillingen skal anvendes til disse akutte indkøb af driftskritisk udstyr.

Reservepulje

Overordnet anvendes puljen til it-udstyr efter en analyse af markedet for udstyr på baggrund af eventuelle tilbud eller nye teknologiske muligheder inden for regionens tekniske setup. Det sker på den måde for at kunne udnytte rammen bedst muligt.

Derfor kan rammebevillingen anvendes til at dække eventuelle merudgifter, der opstår på områderne ovenfor, som følge af optimerede indkøb.

Hvis der derudover opstår en situation, hvor det vurderes nødvendigt at foretage en omprioritering i anvendelsen af midler i mellem de respektive områder, vil dette søges gennemført ved bevillingsskemaer i forbindelse med de løbende økonomirapporteringer i 2023.

Økonomi

For at kompensere for faldet i anlægsramme fra 2022 til 2023, er det i investeringsplan 2023-2031 besluttet, at leasingfinansiere en del af regionens investeringer i 2023.

Det er i den forbindelse besluttet at leasingfinansiere for 38,5 mio. kr. på it-området. Derudover er der i 2023 prioriteret 26,5 mio. kr. på anlæg til it, som ønskes udmøntet jf. beskrivelserne ovenfor og tabel 2 nedenfor.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udmøntes 26,5 mio. kr. i 2023, jf. tabel 2, og

at der oprettes en leasingramme på 38,5 mio. kr. til finansiering af indkøb af storage og netværk, hvor den årlige leasingydelse på 8,4 mio. kr. betales over 5 år og afholdes på driften på puljen "Centrale leasingudgifter".

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der udmøntes 26,5 mio. kr. i 2023, jf. tabel 2, og

at der oprettes en leasingramme på 38,5 mio. kr. til finansiering af indkøb af storage og netværk, hvor den årlige leasingydelse på 8,4 mio. kr. betales over 5 år og afholdes på driften på puljen "Centrale leasingudgifter".

Indstillingen blev vedtaget.

Susanne Buch, Ulrich Fredberg og Ditte Fredensborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

På regionrådsmødet den 28. september 2022 godkendte regionsrådet Budget 2023. I den forbindelse blev investeringsplanen for 2023-2031 ligeledes godkendt. I denne er der prioriteret 65,0 mio. kr. til it-reinvesteringer i 2023, hvoraf 38,5 mio. kr. er forudsat leasingfinansieret.

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Susanne Buch og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i mødet. Poul Berggreen deltog som stedfortræder for Ulrich Fredberg.