Der orienteres om status på de handlinger, der er sat i gang på baggrund af en ekstern analyse af karkirurgien i Region Midtjylland. Herunder redegøres blandt andet for de initiativer, der er gjort i forhold til patientgruppen, samt for de tiltag, der sættes i gang på kort sigt for at øge kapaciteten på området. I punktet foreslås det desuden, at hospitalerne gennemgår patientsager fra den 1. januar 2012 og frem, og at administrationen går i dialog med Sundhedsministeriet om muligheden for suspension af forældelsesfrist, når der er kendskab til antallet af forældede sager.

Nedenfor følger en status på de handlinger, der er sat i gang på baggrund af en ekstern analyse af Karkirurgien i Region Midtjylland.

Vejledning af patienter

Region Midtjylland er i dialog med Patienterstatningen om at finde de patienter, der måske kunne have undgået en benamputation med henblik på at give dem klage- og erstatningsvejledning.

Konkret er der udarbejdet en liste over alle benamputerede patienter, og der pågår nu et arbejde med at fastlægge kriterier for, hvilke af disse patienter, der bør have gennemgået deres journaler for at afgøre, om de måske kunne have undgået en amputation. Disse patienter vil modtage klage- og erstatningsvejledning fra regionen.

Der er etableret en tværgående projektgruppe, som skal sikre, at journalgennemgangen sker systematisk ud fra en fælles manual med enkle og klare faglige kriterier. Det vil blive et stort antal journaler, der skal gennemgås, og det må derfor påregnes, at gennemgangen kommer til at tage tid.

Alle patienter har ret til at klage og søge erstatning uanset om de kontaktes af regionen. Der er lagt information på Region Midtjyllands hjemmeside målrettet patientgruppen. Informationen indeholder en vejledning i, hvordan man kan søge patienterstatning. Dette for at understøtte, at patienter ikke afventer en henvendelse fra regionen, såfremt de ønsker at rejse en erstatningssag med det samme. Informationen kan findes på dette link: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2022/maj-22/information-til-karkirurgiske-ben-amputerede-patienter/.

Periode for erstatningskrav

Forældelse af erstatningskrav indtræder 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Dette fremgår af Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Regionen skal derfor som minimum vejlede patienter, der kan være berørt de seneste 10 år.

Administrationen vurderer på det foreliggende grundlag, at der kan være sket behandlingsskader fra den 1. januar 2012.

Grundet den 10-årige forældelsesfrist i forhold til anmeldelse af skader til Patienterstatningen vil der være skader fra den 1. januar 2012, der allerede er forældede, og skader som løbende forældes, imens journalgennemgangen foretages.

Region Midtjylland har to mulige veje at gå med henblik på at hjælpe patienter med at få behandlet forældede skader, samt have mulighed for at få udbetalt erstatning:

1. Region Midtjylland kan anmode Patienterstatningen om at afgive en vejledende udtalelse om erstatningen i en sag, der allerede er forældet. Regionen forpligter sig herefter til at følge udtalelsen, og udbetale erstatningen til patienten i henhold til udtalelsen. I disse sager har patienten eller Region Midtjylland ikke mulighed for at anke sagen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Såfremt Region Midtjylland udbetaler erstatning i henhold til denne løsning, kræver det en politisk beslutning, da regionen dermed forpligter sig ud over den forældelsesfrist, der er fastsat i lovgivningen.
2. Den anden mulighed er, at Region Midtjylland anmoder Sundhedsministeriet om at suspendere forældelsesfristen i en angiven periode, hvor der kan være mistanke om, at patienterne kan have været udsat for en behandlingsskade. Såfremt forældelsesfristen suspenderes, bevarer patienterne og Region Midtjylland muligheden for at anke en afgørelse fra Patienterstatningen til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Forudsat at patienter med forældede sager skal bevare deres mulighed for erstatningskrav, anbefaler administrationen en dialog med Sundhedsministeriet om mulighed for suspension af forældelsesfristen, når vi kender antallet af berørte sager.

Såfremt suspension af forældelsesfristen ikke er mulig, går administrationen videre med vejledende udtalelser fra Patienterstatningen til berørte patienter.

Øvrige tiltag i forhold til patienter

Der er etableret en hotline til henholdsvis Karkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg, og Karklinikken på Aarhus Universitetshospital, hvor aktuelle og tidligere patienter kan få svar på eventuelle spørgsmål og bekymringer.

Regionsrådsformanden har derudover i et åbent brev til benamputerede patienter beklaget for den bekymring, sagen har rejst hos dem og deres pårørende.

Tiltag vedrørende kapacitet og organisering

Forretningsudvalget har besluttet, at der i 3. kvartal 2022 fremlægges en plan for den langsigtede udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland. Planen skal blandt andet indeholde en model for organisering af det samlede område, herunder etableringen af en selvstændig karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg samt karkirurgisk repræsentation i afdelingsledelsen i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital. Der er allerede taget initiativ til at etablere repræsentation i afdelingsledelsen i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi.

Der arbejdes på tværs af administrationen og hospitalerne på, hvordan kapacitetsudbygningen mest hensigtsmæssigt skal tilrettelægges, og hvad den skal indeholde. Det må dog imødeses, at en mere detaljeret plan først kan fremlægges efter budgetforhandlingerne.

Aktuelt er der gennemført følgende tiltag:

• På Aarhus Universitetshospital har man i foråret 2022 øget kapaciteten til behandling med ballonudvidelser i benene med 1,5 leje pr. uge, hvilket medfører en øget kapacitet på 160 indgreb pr. år. Hospitalet planlægger at permanentgøre den øgede aktivitet.
• Der oprettes en ekstra uddannelsesstilling i karkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
• Regionshospitalet Viborg har primo 2022 taget en ny hybridstue i brug. Man har dermed gode fysiske rammer til at varetage behandling via de store blodkar.
• Regionshospitalet Viborg fokuserer som det første på at rekruttere karkirurger og styrke kompetenceniveauet hos de nuværende ansatte karkirurger, med henblik på at sikre og robustgøre den karkirurgiske aktivitet.
• Region Midtjylland har fået positivt tilsagn fra Region Nordjylland og Region Syddanmark om at stille kapacitet til rådighed.
• På Aarhus Universitetshospital er aktiviteten i forhold til behandling af abdominale aortaaneurismer og thoracoabdominale aortaaneurismer (henholdsvis udposninger på hovedpulsåren i brystkassen og i maven) steget kraftigt fra 2019 til 2021. Der arbejdes på at udføre meraktivitet med afvikling af simple indgreb i weekender/aftener med henblik på frigørelse af kapacitet på hybridstue til mere komplekse indgreb. Fra ultimo april frigøres hybridstuen en dag pr. uge som følge af, at TAVI-indgreb (indsættelse af aortaklap igennem lysken) omlægges fra hybridstuen til kardiologisk laboratorium.

Yderligere undersøgelser af karkirurgisagen

Forretningsudvalget har besluttet, at et eksternt konsulentfirma skal lave en undersøgelse af, hvad der er sket hvornår i forløbet, og hvordan regionen kan undgå lignende situationer fremover. Udvælgelsen af det eksterne konsulentfirma forventes at ske inden sommerferien - i den forbindelse afklares også tidsplanen for undersøgelsen.

I samarbejde med landets øvrige regioner har Region Midtjylland bedt Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) om at lave en landsdækkende undersøgelse af forekomsten af benamputationer, og forebyggende karkirurgiske behandlinger i regioner og sundhedsklynger. Det skal herunder belyses, om der er forskelle i fordelingerne af diagnoser og indikationer blandt de amputerede patienter, og det skal søges vurderet, om sådanne forskelle bidrager til variationen i amputationsrater. Analysen har til formål at etablere et solidt grundlag for de indsatser, der skal igangsættes for at understøtte den langsigtede udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland. Analyserne baseres på landsdækkende data fra Landspatientregistret og den kliniske kvalitetsdatabase for karkirurgi. Der skal i analysen tages højde for forskelle i befolkningstal og alderssammensætning. Analysen forventes offentliggjort efter sommerferien.

Redegørelser til styrelser

Regionen har svaret på to anmodninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og en anmodning fra Sundhedsstyrelsen om besvarelse af spørgsmål i sagen. Anmodningerne og redegørelserne er sendt til Regionsrådet.

Her kan man følge med

På hjemmesiden karkirurgi.rm.dk kan medarbejdere, borgere og presse holde sig orienteret og finde centrale dokumenter i sagen. Hjemmesiden opdateres løbende, når der er nyt i sagen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status på de handlinger, der er igangsat vedrørende karkirurgien i Region Midtjylland, tages til efterretning,

at det godkendes, at hospitalerne gennemgår patientsager fra den 1. januar 2012 og frem, og

at administrationen går i dialog med Sundhedsministeriet om muligheden for suspension af forældelsesfrist, når der er kendskab til antallet af forældede sager.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om status på de handlinger, der er igangsat vedrørende karkirurgien i Region Midtjylland, tages til efterretning,

at det godkendes, at hospitalerne gennemgår patientsager fra den 1. januar 2012 og frem, og

at administrationen går i dialog med Sundhedsministeriet om muligheden for suspension af forældelsesfrist, når der er kendskab til antallet af forældede sager.

Ib Bjerregaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget har den 12. maj 2022 besluttet, at orientering om resultaterne af den eksterne analyse af karkirurgien og de initiativer, der sættes i gang på kort sigt for at øge kapaciteten, tages til efterretning, idet det blandt andet herved ønskes at øge kapaciteten til forebyggelse blandt de karkirurgiske patienter og at øge ligheden i sundhed for denne patientgruppe. Herudover besluttede forretningsudvalget, at der iværksættes yderligere analyser af det datamæssige grundlag, ligesom der tages skridt til at iværksætte en uvildig ekstern undersøgelse med afsæt i et kommissorium, der blev godkendt på mødet. Desuden godkendte forretningsudvalget blandt andet, at der i 3. kvartal 2022 fremlægges en plan for den langsigtede udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland med fokus på at styrke specialet, idet planen bl.a. skal indeholde en model for organisering af det samlede område, herunder etableringen af en selvstændig karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg samt karkirurgisk repræsentation i afdelingsledelsen i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Der er store udfordringer med at få vagtplanlægning i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup til at hænge sammen henover sommeren. Aktiviteten i akutklinikken i Lemvig er meget lav. Aktiviteten i akutklinikken i Holstebro er ligeledes lav om natten. Derfor anbefales hel, henholdsvis delvis, midlertidig nedlukning af akutklinikkerne i Lemvig og Holstebro frem til den 1. september 2022. Formålet er, at de frigjorte behandlersygeplejerskeressourcer flyttes til Regionshospitalet Gødstrup. Vedrørende Lemvig anbefales midlertidig nedlukning hele døgnet. Vedrørende Holstebro anbefales alene midlertidig nedlukning i nattetimerne (kl. 22-08).

Sagen er opdateret efter tidligere behandling i udvalg for nære sundhedstilbud, hospitalsudvalget og forretningsudvalget, da der siden beskrivelse af den oprindelig sag er sket en yderligere udvikling i den personalemæssige situation i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

Udfordringer i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup har nu været i drift i omtrent tre måneder. Alle afdelinger er flyttet ind under ét tag med nye arbejdsgange, ny teknologi og nye kolleger, der sammen skal skabe en ny og fælles kultur. Det har givet udfordringer inden for flere områder. Det gælder fx kapacitet til udførelse af blodprøver, mangel på serviceassistenter, vakancer på plejesiden i en række afdelinger, vakancer i Røntgen og Skanning, samt oplæring i og tilvænning til nyt udstyr. Alt dette medfører et dårligere flow i akutafdelingen, der er meget afhængig af resten af huset. Derved opstår ophobning af patienter i akutafdelingen med et deraf følgende øget behov for plejepersonale mv.

Før og omkring indflytning på Regionshospitalet Gødstrup var der allerede vakante sygeplejerskestillinger i akutafdelingen. Derudover er der indleveret tre opsigelser pr. den 1. juni 2022 og seks opsigelser pr. den 1. juli 2022 i plejegruppen.

Akutafdelingen har aktuelt 10 vakante stillinger, og hertil kommer de ni nye opsigelser, jf. ovenstående.

Baggrunden for opsigelserne er forskellige. Det drejer sig for nogle om opsigelser begrundet i flytning fra området. Andre opsigelser er relateret til flytningen til Gødstrup. Det kan både handle om transporttid, og om at skulle indgå i en ny, fusioneret afdeling. Der gennemføres altid exit-interviews ved opsigelser. I få tilfælde lykkedes det at få ændret utilfredsstillende forhold for medarbejderen, der resulterer i, at opsigelsen trækkes tilbage.

Sygeplejerskerne oplever et presset arbejdsmiljø, hvor der ikke er tid til at give den pleje af patienterne, som de oplever, der er behov for. Dette skal ses i lyset af, at de agerer i en hverdag, hvor de også har skullet løse serviceopgaver og finde sig til rette i nye omgivelser.

Den aktuelle personalesituation betyder, at det er meget vanskeligt at få vagtdækningen til at gå op hen over sommerferieperioden. Regionshospitalet Gødstrup har derfor behov for at iværksætte en række initiativer for at hindre patientusikre forhold i akutafdelingen Gødstrup. På den baggrund foreslås det midlertidigt at lukke akutklinikken i Lemvig samt akutklinikken om natten i Holstebro.

Regionshospitalet Gødstrup har udarbejdet vedlagte notat. Notatet beskriver udfordringerne i Gødstrup, og redegør for mulige løsningsforslag. Løsningsforslag behandles i det følgende afsnit.

Oprids af løsningsmuligheder lokalt

Lokalt i akutafdelingen i Gødstrup er der hidtil arbejdet med opgaveflytning til andre faggrupper (primært SOSU-assistenter og fysioterapeuter), samt øget brug af faste vikarhold bestående af studerende (læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter). Hospitalet har herudover genforhandlet og tiltrådt en ny overarbejdsaftale. Der gennemføres ligeledes prøvehandlinger med akutlæge i Hospitalsvisitationen, med henblik på at flere patienter kan behandles hjemme, eller fremmøde planlagt den følgende dag. Endelig er der løbende dialog med kommuner, almen praksis og Præhospitalet, med henblik på at få mere optimale patientforløb. I dette regi kan der dog ikke forventes væsentlige ændringer henover den forestående sommerferie.

Regionshospitalet Gødstrup peger udover ovenstående initiativer på midlertidig lukning af akutklinikkerne i Lemvig og Center for Sundhed i Holstebro, med henblik på at sikre driften af akutafdelingen henover sommeren 2022. Det foreslås:

• at der lukkes helt ned for akutklinikken i Lemvig indtil den 1. september 2022 (frigiver 2 sygeplejersker dagligt)
• at der lukkes ned for akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro fra kl. 22.00-8.00 indtil den 1. september 2022 (frigiver 1 sygeplejerske, plus en øvrig personale/vikar fra kl. 22.00-08.00).

Akutklinik Lemvig

Etablering af en akutklinik i Lemvig er besluttet i forbindelse med vedtagelse af 'Plan for akutberedskabet i Nordvestjylland' af den 26. maj 2010. I den sammenhæng blev det besluttet, at der i forbindelse med flytning af de akutte patientforløb fra Holstebro til Gødstrup skulle etableres en akutklinik i Lemvig. Planen var en udløber af en national politisk aftale om placering af akuthospitalet i Gødstrup. Indhold og åbningstider er siden behandlet politisk flere gange. Akutklinikken åbnede den 1. april 2022.

Status efter de første måneders drift af Akutklinik Lemvig

Akutklinikken i Lemvig har siden den 1. april 2022 været bemandet med behandlersygeplejerske alle ugens dage fra kl. 8.00-22.00.

Administrationen har samlet op på erfaringerne for april og maj. Konkret har der været følgende aktivitet i henholdsvis april og den 1.-29. maj 2022:

Tabel 1. Aktivitet i akutklinik Lemvig i april og den 1.-29. maj 2022:

Da der har været fejl i registreringerne i april, er dataene for april opgjort håndholdt af personalet i akutklinikken.

I april og maj er der således behandlet henholdsvis 20 og 33 reelle akutklinikpatienter i akutklinikken i Lemvig i dagtid. Derudover har sygeplejerskerne i akutklinikken assisteret Klinik for Almen medicin med diverse opgaver i dagtid. Opgaverne (fx optagelse af elektrodiagram/EKG (EKG er en enkel, hurtig og smertefri metode til at måle hjertets elektriske aktivitet), blodprøver, vurdering af småskader og flænger) kunne - og ville under andre omstændigheder - være varetaget i Klinik for Almen medicin. De er dog blevet løst i akutklinikken for at udnytte sygeplejerskernes tid, men de falder ikke ind under den kategori af opgaver, akutklinikkerne normalt varetager i dagtid.

Aften og weekender er der i april behandlet i alt 57 patienter i akutklinikken i Lemvig.

Lægevagten visiterer p.t. ikke på eget initiativ til Lemvig. Patienterne er i stedet henvist til Holstebro. Dette skyldes, at Region Midtjylland ikke har fået akutaftalen med PLO-Midtjylland genforhandlet med henblik på, at Lægevagten i højere grad end i dag vil benytte konsultationsfaciliteterne i Lemvig. Der har over årene flere gange været dialog mellem regionen og PLO-Midtjylland om sagen, dog uden at det er lykkedes at opnå enighed om en aftale. PLO-M har dog efter første behandling af sagen indvilget i at henvise patienter til akutklinikken i Lemvig i vagttid.

Regionen bemander på nuværende tidspunkt akutklinikken i Sundhedshuset Lemvig med en behandlersygeplejerske alle dage fra kl. 8.00-22.00. Der lægges op til midlertidigt at lukke akutklinikfunktionen i Lemvig frem til den 1. september 2022, som følge af personalemangel generelt i akutafdelingen på Regionshospital Gødstrup.

Lægevagten i Lemvig vil med dette udgangspunkt fungere som hidtil og som svarende til Tarm, hvor der er mulighed for at bruge lægevagtskonsultationen efter behov.

Bemanding af og visitation til akutklinikken i Lemvig vil derudover indgå som en del af processen omkring modernisering af Lægevagten. Den konkrete løsning kendes i sagens natur ikke endnu. Det er forventningen, at en aftale om modernisering af Lægevagten kommer til at indeholde løsninger for akutklinikkerne. Akutklinikkernes rolle og funktion, herunder åbningstider og bemanding, forventes også at indgå i regionsrådets bredere drøftelser om akutområdet i efteråret.

Konsekvens for patienterne

Tilstedeværelse af en behandlersygeplejerske i akutklinikken i dagtid betyder, at patienter, der efter røntgen skal have anlagt gips eller skinne, kan spare køreturen til Holstebro. Såfremt behandlersygeplejersken midlertidigt flyttes til Gødstrup frem til den 1. september 2022 vil borgerne have samme tilbud som før den 1. april 2022, og skal i stedet køre til Holstebro.

Borgernes adgang til røntgen og blodprøvetagning i Sundhedshuset fortsætter uændret i dagtid på hverdage.

På hverdage efter kl. 16, i weekender og på helligdage (det vil sige i vagttid) kan patienter aktuelt - og som hidtil - få et sygebesøg, blive henvist til konsultation i Holstebro, eller efter konkret aftale blive henvist til lægevagtskonsultationen i Lemvig, hvis vagtlægen finder dette relevant. Dette må dog forventes at ske i meget begrænset omfang, jf. maj måneds tal for aktivitet i vagttiden. Se dog nedenstående beskrivelse vedrørende konsekvenser for patienter som følge af forslag om midlertidigt at lukke for akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22.00-8.00) indtil den 1. september 2022.

Akutklinik Holstebro

Frem til den 1. april 2022 var der en kombination af skadestue (hverdage kl. 8-22) og akutklinikfunktion/lægevagt (kl. 22-8 på hverdage, og hele døgnet i weekender og på helligdage) på Regionshospitalet Holstebro. I hele akutklinikkens åbningstid (plus fra kl. 16-22 på hverdage) var der tilknyttet en sygeplejerske til lægevagt/akutklinikken. Om natten varetog sygeplejersken også opgaver i forhold til øvrige akutte patienter på matriklen.

Fra den 1. april 2022 er al akutafdelings-/skadestueaktivitet flyttet til Regionshospitalet Gødstrup. Der er fortsat lægevagtskonsultation og døgnåben akutklinik i Holstebro, og der er fortsat knyttet en behandlersygeplejerske til funktionen som assistance for Lægevagten. Da Center for Sundhed i Holstebro i øvrigt er tomt for aktivitet om natten, er der udover behandlersygeplejersken tilknyttet yderligere en medarbejder som lægevagtsassistance om natten, så behandlersygeplejersken ikke skal være alene på matriklen.

De foreløbige data viser, at der er en lav aktivitet i akutklinikken i Holstebro om natten. Konkret har der i perioden fra den 1. april til og med 29. maj 2022 været i alt 247 besøg i akutklinikken i Holstebro om natten. De har alle fundet sted i tidsrummet kl. 22-1. Heraf har 202 konsultationer fundet sted mellem kl. 22 og kl. 23, 40 konsultationer har fundet sted mellem kl. 23 og 00, og 5 konsultationer mellem kl. 00 og 1. Der har altså ingen aktivitet været i tidsrummet kl. 1-8 i den undersøgte periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at se på, om anvendelsen af knappe personalemæssige ressourcer generelt står mål med den lave aktivitet og den ekstra betryggelse, som et vagtberedskab om natten betyder for borgerne i Holstebro.

På baggrund af den personalemæssige situation i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, anbefales det midlertidigt at lukke akutklinikaktiviteten i Holstebro om natten frem til den 1. september 2022. Derudover anbefales at åbningstiderne i akutklinikken i Holstebro indgår i en kommende sag om et forslag til en model for det videre arbejde på akutområdet.

Aktiviteten i akutklinikken i Holstebro så således ud i april og maj 2022:

Tabel 2. Aktiviteten i akutklinikken i Holstebro april og den 1.-29. maj 2022

Konsekvens for borgerne

For borgerne i Holstebro og Lemvig kommuner vil midlertidig nedlukning af akutklinikken i Holstebro om natten betyde, at nogle borgere vil skulle køre til Gødstrup om natten. Det vil dreje sig om patienter med mindre sår eller skader, der ellers ville være kunnet blevet behandlet i Holstebro. I perioden den 1. april til og med 29. maj 2022 har det drejet sig om i omegnen af to patienter om dagen, der er registret som behandlet i akutklinikken i Holstebro om natten. En del af disse kan være patienter, der er opstartet i behandling inden kl. 22, men først registreret efter behandlingens afslutning.

Øvrige akutklinikker

I juni 2018 behandlede regionsrådet en evaluering af akutklinikkerne. Evalueringen var bestilt af regionsrådet i forbindelse med budgetforlig for 2017. Evalueringen viste blandt andet, at akutklinikkerne udfylder den oprindeligt ønskede rolle i forhold til at sikre patienter, der har langt til den nærmeste akutmodtagelse, mulighed for behandling af mindre skader i lokalområdet. Analysen viste samtidig, at aktiviteten i akutklinikkerne er varierende, og at der i perioder kun kommer få patienter. Evalueringen fra 2018 er vedlagt som bilag. En aktuel opgørelse af aktiviteten i akutklinikkerne er vedlagt. Her fremgår det, at billedet fra 2018 stadig er aktuelt. Evalueringen fra 2018 pegede på følgende områder, der kan undersøges nærmere med henblik på at optimere udnyttelsen af regionens samlede ressourcer:

• omlægning af vilkårene for radiograferne i Grenaa, så de i vagttiden er på tilkald i stedet for at være i tilstedeværelse
• overvejelser om åbningstiderne – der er få patienter i dagtid på hverdage og generelt også få patienter i den første åbningstime (kl. 8-9) i weekender og på helligdage
• overvejelser om alternative muligheder for at udnytte personalets ressourcer i åbningstiden.

Regionsrådet besluttede på det tidspunkt, at eventuel opfølgning skulle afvente den nationale opdatering af anbefalingerne fra 2007 vedrørende akutområdet. Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger kom i 2020. Regionsrådet er orienteret om Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger og om de områder, hvor det kan få konsekvens for Region Midtjyllands eksisterende plangrundlag.

Grundet COVID-19-pandemien har regionsrådet stadig til gode at konsekvensbehandle Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger. Samtidig arbejdes der som tidligere nævnt aktuelt med en modernisering af Lægevagten. Tema- og indholdsmæssigt hænger tingene sammen, og begge dele forventes forelagt for regionsrådet i løbet af efteråret 2022. I den sammenhæng forventes bemanding og åbningstider for alle regionens akutklinikker at indgå.

Forespørgsel fra forretningsudvalget om mulighed for midlertidig ændring i optageområder og akutafdelingernes bemanding i sommerperioden

Et forslag om midlertidig ændring af optageområde med henblik på at lette presset på akutafdelingen i Gødstrup er behandlet på møde den 16. juni 2022 om kapacitet og sengelukninger i sommeren 2022. Det samme er bemandingssituationen på akuthospitalerne, herunder akutafdelingerne, hen over sommeren. Deltagerkredsen var de konstituerede koncerndirektører samt repræsentanter fra hospitalsledelsen på alle fem akuthospitaler, Præhospitalet og Psykiatrien.

Kredsen er enige om at fraråde midlertidigt ændrede optageområder som alternativ til midlertidig lukning af akutklinikken i Lemvig og lukning af akutklinikken i Holstebro om natten. Baggrunden for dette er, at alle hospitaler har lagt deres vagtplaner for sommeren, og at alle i forvejen er pressede på at få vagtdækningen til at gå op. Det vil derfor indebære store udfordringer for hospitalerne, hvis der på nuværende tidspunkt og så kort tid inden ferieperioden ændres i optageområderne.

Robustgørelse af akuthospitaler, akutafdelinger og akutklinikker

Hospitalsudvalget bad på sit møde den 9. maj 2022 administrationen om at udarbejde et forslag til en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats. Udvalget ønskede i den sammenhæng, at der i forslaget fokuseres på både personalesituationen på akutafdelingerne, inkl. mulige tiltag i forhold til at sikre den nødvendige bemanding, og på at sikre gode patientforløb for de akutte patienter, herunder med fokus på samarbejdet mellem afdelinger og sammenhæng til andre samarbejdsparter og sektorer om overgange til det nære sundhedsvæsen mv.

I forbindelse med dette arbejde skal indgå en langsigtet løsning for robustgørelse af akutområdet, herunder akutklinikkerne. Modellen skal også tage højde for det igangværende arbejde med modernisering af Lægevagten, samt udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet fra 2020.

Tidligere indstillinger

Direktionen indstillede,

at orientering om aktiviteten i akutklinikken i Lemvig tages til efterretning,

at det på baggrund af den konkrete situation, hvor der ikke henvises patienter til akutklinikken i Lemvig i vagttiden, besluttes midlertidigt at hjemtage behandlersygeplejersken til Regionshospitalet Gødstrup i vagttid, indtil der i forbindelse med processen om modernisering af Lægevagten findes en løsning,

at orientering om aktiviteten om natten i akutklinikken i Holstebro tages til efterretning,

at aktivitetstallene i akutklinikken i Holstebro følges nøje og præsenteres for regionsrådet igen i september 2022, og

at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i efteråret 2022 i forbindelse med henholdsvis processen omkring modernisering af Lægevagten og den kommende sag om akutområdet i Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om aktiviteten i akutklinikken i Lemvig, herunder, at der aktuelt ikke henvises patienter til akutklinikken i vagttid, tages til efterretning,

at administrationen på baggrund af den konkrete situation i akutklinikken i Lemvig pålægges at tage en fornyet kontakt til PLO-Midtjylland med henblik på, at der bliver henvist patienter til akutklinikken i Lemvig i vagttid,

at orientering om aktiviteten om natten i akutklinikken i Holstebro tages til efterretning,

at aktivitetstallene i akutklinikken i Holstebro følges nøje og præsenteres for regionsrådet igen i september 2022, og

at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i efteråret 2022, hvor de igangværende processer, der har indflydelse på området, sammentænkes, herunder henholdsvis processen omkring modernisering af Lægevagten, den kommende sag om akutområdet i Region Midtjylland, Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020, det aktuelle fokus på udfordringer på det præhospitale område i Region Midtjylland samt den proces vedrørende nærhospitaler, der indgår i ny sundhedsaftale, mv.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orientering om aktiviteten i akutklinikken i Lemvig tages til efterretning,

at behandlersygeplejersken ikke hjemtages, men at der tages en administrativ dialog med PLO-Midtjylland om mulige løsninger på at henvise patienter i vagttid samt en dialog med Regionshospitalet Gødstrup om muligheder for at behandlersygeplejersken lokalt kan løse opgaver i akutklinikken/sundhedshuset, idet udvalg for nære sundhedstilbud ønsker at bevare og udvikle akutklinikker, og påpeger, at bemanding af akutklinikker skal ses i sammenhæng med modernisering af Lægevagten og den langsigtede plan for opnåelse af balance i Præhospitalet,

at orientering om aktiviteten om natten i akutklinikken i Holstebro tages til efterretning,

at aktivitetstallene i akutklinikken i Holstebro følges nøje og præsenteres for regionsrådet igen i september 2022, og

at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i efteråret 2022 og skal ses i sammenhæng med processen omkring modernisering af Lægevagten, den langsigtede plan for Præhospitalet, den kommende sag om akutområdet i Region Midtjylland og Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv. samt den bedst mulige anvendelse af personale og ressourcer.

Forretningsudvalget indstillede,

at sagen blev sendt tilbage til fornyet behandling i de stående udvalg.

Martin Jakobsen, Inger-Marie Tryde, Marianne Karlsmose, Hanne Roed, Steen Jakobsen og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget indstillede,

Idet der ikke var flertal for en indstilling fra hospitalsudvalget, videresendes to sidestillede indstillinger til forretningsudvalget.

Purnima Erichsen, Birgit Marie Christensen, Annette Roed og Else Kayser indstillede,

at der af hensyn til at afhjælpe situationen på Regionshospitalet Gødstrup, herunder både arbejdsmiljøet og patientsikkerheden for de akutte patienter på hospitalet iværksættes følgende,

at der pr. den 1. juli 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig indtil den 1. september 2022, idet det søges at indgå aftale med regionsklinikken i Lemvig om udvidet åbningstid som bidrag til at løse den akutte situation,

at der pr. den 1. juli 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22.00-8.00) indtil den 1. september 2022,

at der samtidig, forud for den 1. september 2022 og med henblik på at sikre genåbningen af akutklinikkerne i Holstebro og Lemvig, iværksættes en række yderligere tiltag - udover de allerede igangsatte - herunder bl.a.

• at der løbende og regelmæssigt henover sommerperioden afholdes kapacitetskonferencer mellem regionens hospitaler med henblik på at koordinere og fordele aktiviteten, og hvor de øvrige hospitaler forpligtes til at bidrage til at aflaste Regionshospitalet Gødstrup,

• at der i tilknytning hertil prioriteres de nødvendige ekstraordinære ressourcer til den præhospitale transport, således at opgaven med de heraf følgende ekstra kørsler vil kunne løftes,

• at det yderligere afsøges, hvordan der kan skaffes yderligere kapacitet og personale, herunder blandt andet brug af vikarer, lægestuderende samt de tidligere sundhedsmedarbejdere, som også har bidraget i forbindelse med håndteringen af Covid-19, m.fl.

at den allerede planlagte langsigtede robustgørelse af akutområdet får en fremtrædende plads i den kommende sag omhandlende en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats, herunder Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv., og

at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i forbindelse med henholdsvis processerne omkring modernisering af Lægevagten og i den kommende sag om en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats.

Niels Viggo Lynghøj, Olav Nørgaard, Ulrich Fredberg og Bo Jensen indstillede,

at der af hensyn til at afhjælpe situationen på Regionshospitalet Gødstrup, herunder både arbejdsmiljøet og patientsikkerheden for de akutte patienter på hospitalet, iværksættes en række yderligere tiltag - udover de allerede igangsatte - herunder bl.a.

• at der løbende og regelmæssigt henover sommerperioden afholdes kapacitetskonferencer mellem regionens hospitaler med henblik på at koordinere og fordele aktiviteten, og hvor de øvrige hospitaler forpligtes til at bidrage til at aflaste Regionshospitalet Gødstrup,

• at der i tilknytning hertil prioriteres de nødvendige ekstraordinære ressourcer til den præhospitale transport, således at opgaven med de heraf følgende ekstra kørsler vil kunne løftes,

• at det yderligere afsøges, hvordan der kan skaffes yderligere kapacitet og personale, herunder blandt andet brug af vikarer, lægestuderende samt de tidligere sundhedsmedarbejdere, som også har bidraget i forbindelse med håndteringen af Covid-19, m.fl.

at den allerede planlagte langsigtede robustgørelse af akutområdet får en fremtrædende plads i den kommende sag omhandlende en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats, herunder Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv., og

at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i forbindelse med henholdsvis processerne omkring modernisering af Lægevagten og i den kommende sag om en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats.

Ib Bjerregaard, Ulla Holm og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der pr. den 1. juli 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig indtil den 1. september 2022,

at der pr. den 1. juli 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22.00-8.00) indtil den 1. september 2022,

at der igangsættes en styrket dialog med Præhospitalet, kommunerne og PLO med henblik på, hvordan de kan hjælpe i den aktuelle situation, herunder eksempelvis opruste på sygebesøg.

at hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud gives en status på udvalgsmøderne i august på både de midlertidige lukninger og dialogen med Præhospitalet, kommunerne og PLO.

at langsigtet robustgørelse, herunder rekruttering og fastholdelse af personale, af akutområdet får en fremtrædende plads i den kommende sag omhandlende en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats, herunder Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 mv. Herunder plan for balance i den Præhospitalet, og

at aktivitet og åbningstider for akutklinikkerne generelt behandles i forbindelse med henholdsvis processerne omkring modernisering af Lægevagten og i den kommende sag om en bred model for det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats, herunder plan for balance i Præhospitalet.

Thrine Rimdahl, Mette Guldberg og Louise Høegh stemte imod indstillingens 1. og 2. at.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Nye Borgerlige stemte imod.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 27. juni 2018 behandlede regionsrådet en evaluering af akutklinikkerne. Regionsrådet besluttede på det tidspunkt at eventuel opfølgning skulle afvente den nationale opdatering af anbefalingerne vedrørende akutområdet.

Den 25. november 2020 behandlede regionsrådet en orientering om de nye anbefalinger på akutområdet. Regionsrådet besluttede, at anbefalingerne skulle indgå i det videre arbejde med udvikling af akutområdet.

Hospitalsudvalget har på sit møde den 9. maj 2022 efterspurgt et forslag til en model for det videre arbejde på akutområdet, som fokuserer på to overordnede spor, henholdsvis en personaledel og en del om gode patientforløb. Der planlægges præsenteret et forslag til model på hospitalsudvalgets møde i september.

• Evaluering af akutklinikker i Region Midtjylland
• Aktivitet i akutklinikkerne i Region Midtjylland i 2021
• Redegørelse fra Regionshospitalet Gødstrup

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard på vegne af Venstre om tiltag der kan forbedre arbejdsmiljøet på Patientkontoret og hjælpe visse borgere til hurtigere behandling.

Ib Bjerregaard (V) har den 6. juni 2022 på vegne af Venstre anmodet om at få et punkt på dagsorden i forretningsudvalget den 14. juni 2022.

"Hermed fremsendes punkt, der ønskes optaget på næste forretningsudvalgsmøde i henhold til vore retningslinjer for dette.

Emne. Tiltag der kan forbedre arbejdsmiljø på patientkontoret og hjælpe visse borgere til hurtigere behandling.

Med efterdønningerne oven på Covid m.m. ser vi fortsat lange ventelister på en række områder, og senest er vi også blevet informeret om lange ventetider på røntgenundersøgelser og skanninger. Samtidig har vi lovgivning om patientrettigheder, som vi bør leve op til.

Med de lange ventetider både for at borgerne kan komme igennem til patientkontoret og til forundersøgelser og behandlinger, er vi ud fra de givne informationer langt fra at efterleve lovgivningen på patientrettighedsområdet.

Vi ønsker derfor, at vi får administrationen bud på, hvordan vi sikrer, at ventetiderne til patientkontoret ikke stiger hen over sommeren, hvor der skal afvikles ferie, og hvor vi må forvente yderligere ventelister, da borgerne må forventes fortsat at blive syge. Det ønsker vi både for at hjælpe borgerne og for at sikre arbejdsmiljøet på patientkontoret, da vi ved, at alle arbejder hårdt for at nå de opstillede servicemål. I denne overvejelse kunne indgå en øget resurse til at sikre den digitale håndtering, da vi i de notater, vi har fået, kan se, at de digitale løsninger ikke har virket hele tiden. Det er også det, vi hører fra de borgere, der kontakter os politikere direkte – og det er ikke så få.

Vi ønsker også en beskrivelse at tiltaget, som de har gennemført i Region Syd med bl.a. selvhenterordning, så patienter kan kontakte private tilbud uden om patientkontoret, hvilket også kan aflaste ventetiden på patientkontoret. Også den løsning har vi modtaget henvendelser fra borgerne omkring, når de i frustration beslutter selv at betale hos de private tilbud. Vi har ikke noget imod, at borgerne selv betaler, når de kan det. Men vi finder, at vi i det offentlige sundhedssystem skal tilbyde vilkår, så det ikke bliver nødvendig og da alle ikke har den økonomiske mulighed.

Link til Region Syddanmark har de en selvhenvender ordning, og hvor indkaldelsesbrevet kan bruges.

https://www.molholm.dk/praktisk-information/selvhenvender-ordningen-i-region-syddanmark/

Vores ønske er, at stille borgerne i Region Midtjylland lige med borgerne i Region Syd og give et tilsvarende tilbud.

Vi er selvfølgelig klar over beslutningen fra regionsrådet, hvor Hospitalsudvalget efter ferien får en status. Men med det store pres nu og den forestående ferie periode finder vi, at sagen bør ses på allerede nu, så evt. Tiltag kan iværksættes inden ferien."

Sagen er siden behandlingen i forretningsudvalget blevet opdateret med et notat om aktuel status, som blev efterspurgt på forretningsudvalgsmødet den 14. juni 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen fra regionsrådsmedlem Ib Bjerregaard på vegne af Venstre om tiltag der kan forbedre arbejdsmiljøet på Patientkontoret og hjælpe visse borgere til hurtigere behandling drøftes.

Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det konservative Folkeparti foreslog at etablere en selvhenvenderordning som i Region Syddanmark. For forslaget stemte 19 medlemmer (Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti), mens de øvrige partier (21 medlemmer) stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Patientkontoret - status juni 2022

Region Midtjylland og kommunerne Lemvig, Holstebro og Struer indgik i 2017 en samarbejdsaftale om etableringen af Psykiatrien i Nordvest. Der er nu udarbejdet en evaluering af Psykiatrien i Nordvest, der fremlægges til samtidig politisk behandling i region og kommuner, med henblik på at man i region og kommuner drøfter fortsættelsen af samarbejdet. Evalueringen viser blandt andet en fremgang i anvendelsen af både de regionale og de kommunale ambulante døgnpladser, der er en central del af samarbejdet, og at tilbuddet opfattes positivt af brugere, pårørende og praktiserende læger. Myndighedsafdelingerne i de tre kommuner vurderer dog effekten af tilbuddet forskelligt.

I december 2017 godkendte regionsrådet og byrådene i Lemvig, Holstebro og Struer en samarbejdsaftale om etablering af Psykiatrien i Nordvest. Formålet var at sikre borgere med psykisk sygdom og sårbarhed en tidlig indsats af høj kvalitet i nærområdet.

Psykiatrien i Nordvest består af fire grundpiller:

• Fem regionale ambulante døgnpladser
• Tre kommunale ambulante døgnpladser
• Akut Ambulant Team (AAT) (Regional)
• Det sociale akuttilbud (Kommunal).

I august 2021 godkendte de fire parter en tillægsaftale til samarbejdsaftalen, hvoraf det blandt andet fremgår, at der i 1. kvartal 2022 skal udarbejdes en evaluering af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest med henblik på drøftelse af fortsættelse af samarbejdet efter den 30. juni 2023.

Der er nu udarbejdet vedlagte evalueringsrapport, der sideløbende fremlægges til politisk drøftelse i Region Midtjylland og de tre kommuner. Det er styregruppen bag Psykiatrien i Nordvest, som har besluttet det undersøgelsesdesign, som ligger bag evalueringen. Selve evalueringen er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af én udviklingskonsulent fra henholdsvis Region

Midtjylland, Lemvig Kommune, Struer Kommune og Holstebro Kommune.

Evalueringen viser overordnet:

• Der er sket en stor fremgang i brugen af de regionale ambulante døgnpladser fra 2020 til 2021. Der har været et lille fald i brugen af AAT-teamet fra 2020 til 2021. Faldet findes primært inden for de virtuelle kontakter
• Der er sket en stigning i antallet af borgere og deres brug af de kommunale ambulante døgnpladser fra 2020 til 2021. Det er primært borgere fra Holstebro Kommune, der er årsag til stigningen. Antallet af årlige henvendelse til Det Sociale Akuttilbud har været stabilt over 2020 og 2021
• De regionale ambulante døgnpladser opleves af brugere og pårørende som et tilbud af høj faglig kvalitet, som for mange brugere bliver et kendt sikkerhedsnet, hvor de kan komme, når behovet opstår. Døgnpladserne opleves som et tilbud i nærområdet af brugerne fra alle tre kommuner. Det er borgere og pårørendes oplevelse, at tilbuddet forhindrer indlæggelser. Borgere tilknyttet AAT-teamet oplever ligeledes det tilbud som meget positivt og givende
• De praktiserende læger har umiddelbart et godt indtryk af aktiviteterne i Psykiatrien i Nordvest. Ud fra de indkomne svar fra lægerne tyder det på, at der er et potentiale i at udbrede kendskabet til tilbuddene hos de praktiserende læger yderligere
• Myndighedsafdelingerne i de tre kommuner har et forskelligt billede af, hvilken forskel de kommunale ambulante døgnpladser gør for borgerne. Holstebro Kommune har generelt de bedste erfaringer, mens man modsat har de mindst gode erfaringer i Struer Kommune, hvor man har svært ved at se den forskel, som ophold gør for borgerne
• Ledere og medarbejdere i Psykiatrien i Nordvest oplever gode synergier i samarbejdet på tværs i forhold til indsatsen over for den enkelte borger.

Med udgangspunkt i evalueringen og de generelt gode erfaringer med samarbejdet er det administrationens indstilling, at Region Midtjylland fortsætter i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest på det foreliggende grundlag.

I henhold til samarbejdsaftalen er parterne inden en opsigelse af samarbejdet forpligtede til at indlede en drøftelse af, hvordan samarbejdet kan afvikles mest hensigtsmæssigt. I henhold til tillægsaftalen er opsigelsesvarslet på 12 måneder.

Økonomi

I Psykiatrien i Nordvest er såvel regionen som kommunerne ansvarlige for egne medarbejdere og egen økonomi.

Hvor der er tale om fælles indsatser, finansierer Region Midtjylland som udgangspunkt halvdelen. Den anden halvdel fordeles mellem de tre kommuner i henhold til en nøgle baseret på DUT (det udvidede totalbalanceprincip), hvilket i 2021 svarede til 21,8 % for Struer Kommune, 19,5 % for Lemvig Kommune og 58,7 % for Holstebro Kommune. Alternativet til den kommunale finansieringsmodel vil være en takstfinansieret løsning, hvor Lemvig og Struer kun betaler pr. ophold. Ved den model vil hele den økonomiske risiko overgå til Holstebro Kommune. Dertil kommer, at prisen pr. ophold vil stige, da der skal indregnes overhead-omkostninger til administration i taksten.

I 2021 havde parterne følgende udgifter til Psykiatrien i Nordvest:

De regionale udgifter er primært løn til plejepersonale (7,3 mio. kr.), husleje (0,3 mio. kr.), driftsudgifter (0,3 mio. kr.) og tjenesterejser (0,2 mio. kr.).

Der er en række synergier i vagtdækningen mellem de kommunale og regionale akutte ambulante døgnpladser. Såfremt enten de regionale eller kommunale døgnpladser skulle ophøre, vil det driftsmæssigt blive dyrere at drifte egne pladser for den tilbageblevne part.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest, og

at man går i dialog med kommunerne om udvikling af tilbud med baggrund i kommunernes ønsker og vurdering af effekten af tilbuddet.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet omkring Psykiatrien i Nordvest, da det ses at være et godt tilbud til borgerne, idet det forudsættes, at den regionale del af tilbuddet kan fortsætte uændret samt, at der fortsat er et kommunalt engagement i tilbuddet, der i omfang svarer til det nuværende.

Anne Marie Søe Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 15. december 2017 samarbejdsaftale om Psykiatrien i Nordvest.

Regionsrådet blev den 24. juni 2020 orienteret om status på Psykiatrien i Nordvest og godkendte, at Region Midtjylland fortsat indgår i samarbejdet med Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner om Psykiatrien i Nordvest.

Regionsrådet godkendte den 11. august 2021 en tillægsaftale til samarbejdsaftalen om Psykiatrien i Nordvest.

• Evaluering af Psykiatrien i Nordvest 2022
• Bilag til Evaluering af Psykiatrien i Nordvest 2022

Deltidspraktiserende psykiater Malene Marie Lange har ansøgt om at konvertere sit deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer.

Praktiserende psykiater Malene Marie Lange har ansøgt om at konvertere sit deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer for at kunne behandle flere patienter.

Den 1. juli 2022 overtager psykiater Malene Marie Lange et psykiatrisk deltidsydernummer i Horsens, og hun har i den forbindelse ansøgt om at konvertere ydernummeret til et fuldtidsydernummer.

Der er generelt lang ventetid til praktiserende psykiatere i Region Midtjylland med en gennemsnitlig ventetid på 79 uger og en spredning fra 32-170 uger. Med henblik på at nedbringe ventetiden anbefales det derfor også i den nuværende praksisplan for speciallægepraksis, at kapaciteten for praktiserende psykiatere øges.

Der er en forholdsvis lav kapacitet af praktiserende psykiatere i Horsensklyngen sammenlignet med de resterende klynger i regionen. I Horsensklyngen er der en fuldtidspraktiserende- og en deltidspraktiserende psykiater med en gennemsnitlig ventetid på 91 uger. Malene Marie Langes psykiatriske deltidsydernummer har en aktuel ventetid på 104 uger, og er det eneste psykiatriske ydernummer i Horsens kommune. Nærmeste psykiatriske ydernummer er i Skanderborg med en ventetid på 78 uger. Til sammenligning har Randersklyngen og Vestklyngen den næstlaveste kapacitet med henholdsvis tre fuldtids- og en deltidspraksisende psykiatere i Randersklyngen, fire fuldtidspraktiserende psykiatere i Vestklyngen, og en gennemsnitlig ventetid på henholdsvis 82 og 64 ugers ventetid.

Den gennemsnitlige pris for et patientforløb for de praktiserende psykiatere i Region Midtjylland er ca. 4.500 kr. En deltidspraktiserende psykiater kan i gennemsnit have ca. 225 patienter i behandling om året. Den estimerede merudgift ved konvertering af et deltidsydernummer til fuldtidsydernummer er ca. 1,5 mio. kr. årligt. Ved at konvertere Malene Marie Langes deltidsydernummer til fuldtidsydernummer vil hun fremover kunne have ca. 550 patienter i et behandlingsforløb om året frem for de nuværende ca. 225.

Finansiering

I forbindelse med indgåelse af den nye overenskomst på speciallægeområdet blev det aftalt, at en del af de midler regionerne tilføres som følge af den demografiske udvikling, fremover skal øremærkes speciallægepraksis.

Hvis pengene for et år udmøntes varigt/flerårigt, fratrækkes beløbet det kommende års beløb, der skal udmøntes.

Regionerne er forpligtigede til at anvende de decentrale midler til tiltag, der kan afhjælpe de demografiske udfordringer, fx oprettelse af flere ydernumre, konvertering af deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, oprettelse af satellitpraksis, ansættelse af assisterende speciallæger mv.

Med hensyn til den del af midlerne, der skal udmøntes i 2022, forslår administrationen, at de bruges til at imødekomme nærværende ansøgning om konvertering af psykiatrisk deltidspraksis til fuldtidspraksis.

Region Midtjyllands andel af de decentrale midler er i 2022 1,3 mio. kr. Den estimerede merudgift ved at konvertere et psykiatrisk deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer er ca. 1,5 mio. kr.

Ved at konvertere Malene Marie Langes deltidsydernummer til et fuldtidsydernummer, finansieres 1,3 mio. kr. heraf i 2022 af de decentrale midler og differencen på 200.000 kr. af det generelle budget for praksisområdet. Fra 2023 og frem vil det være muligt at finansiere den samlede merudgift af de decentrale midler.

Administrationen vil efter sommerferien fremlægge forslag til proces for, hvordan de decentrale demografimidler skal håndteres i regionen i årene fremover.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at psykiater Malene Marie Langes deltidsydernummer konverteres til fuldtidsydernummer.

Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har indgået aftale om fordeling til almen praksis af personer fordrevet fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse. For at kunne tage aftalen i brug, skal den tiltrædes af det enkelte regionsråd.

Selvom det fortsat er muligt at blive tilmeldt en almen praksis efter de sædvanlige regler på området, finder administrationen det hensigtsmæssigt, at aftalen tiltrædes og kan tages i brug straks behovet opstår.

Den 26. februar 2022 ankom de første flygtninge til Danmark som følge af krigen i Ukraine. Regeringen vedtog ved lov af 16. marts 2022 en særlig adgang til midlertidig opholdstilladelse for disse flygtninge. Når en person får opholdstilladelse, registreres vedkommende som gruppe 1-sikret, hvilket bl.a. betyder, at denne tilmeldes en praktiserende læge.

Ved bekendtgørelse fra den 6. maj 2022 er regionerne nu givet mulighed for - efter forhandling med PLO - at beslutte, at personer fordrevet fra Ukraine kan fordeles til almen lægepraksis, herunder også praksis, der ellers er lukket for patienttilgang. På den baggrund har Danske Regioner og PLO indgået vedlagte rammeaftale, som kan tages i brug, såfremt det enkelte regionsråd har tiltrådt den.

Det er vigtigt at understrege, at brug af aftalen først bliver aktuel, hvis den lægekapacitet, der er til rådighed indenfor de sædvanlige rammer, ikke rækker.

Aftalens trin:

1) Der kan umiddelbart tildeles op til 20 personer pr. lægekapacitet i en lægepraksis, uanset om denne praksis er åben eller lukket for patienttilgang

2) Hvis de 20 pr. lægekapacitet ikke er nok, skal regionen kontakte det regionale PLO og undersøge, om nogle lægepraksis frivilligt vil tage imod flere personer

3) Hvis frivillige løsninger ikke er tilstrækkelige, kan der igen pr. 1. juli 2022 tilmeldes yderligere 20 personer pr. lægekapacitet.

Trin 2 og 3 kan gentages med virkning fra 1. oktober 2022. Det vil sige, at rammeaftalen sikrer plads til 60 fordrevne personer pr. lægekapacitet. I Region Midtjylland har vi 823 lægekapaciteter, hvilket vil sige, at vi med aftalen får plads til 49.380 personer med opholdstilladelse.

Ibrugtagning af aftalen betyder en fravigelse af sundhedsloven, idet der ellers kun i begrænsede tilfælde kan tilmeldes patienter til en lægepraksis, der er lukket for patienttilgang. Ibrugtagning forudsætter derfor også, at det er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud. Tages ordningen i brug, skal Sundhedsministeriet orienteres herom.

Udlændingestyrelsen har pr. 16. maj 2022 opgjort tal over ansøgninger efter særloven (om midlertidig opholdstilladelse) og tilladelser givet efter særloven. Der er indgivet ca. 27.000 ansøgninger og givet ca. 16.000 opholdstilladelser på landsplan. Administrationen finder ikke i skrivende stund anledning til at tage aftalen i brug, men er samtidig opmærksom på, at behovet for særlige løsninger hurtigt kan opstå.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at "Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse, til almen praksis" tiltrædes, og

at administrationen bemyndiges til at tage aftalen i brug, når det vurderes nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at "Aftale om tilmelding af fordrevne fra Ukraine, som har fået opholdstilladelse, til almen praksis" tiltrædes,

at administrationen bemyndiges til at tage aftalen i brug, når det vurderes nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud, og

at regionsrådsformanden bemyndiges til at træffe en formandsbeslutning med henvisning til sagens hastende karakter.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Rammeaftale for fordeling

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

Revisionspåtegningen på Region Midtjyllands årsregnskab 2021 er uden modifikationer, og det er revisionens konklusion, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets "Budget og regnskabssystemer for regioner". Revisionen har en udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger og syv anbefalinger. Udtalelsen om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision indeholder en anbefaling.

Regionen har fået revisionspåtegnet to projektregnskaber til Styrelsen for Forsyningssikkerhed for refusionsberettigede omkostninger til værnemidler, antigentest mv. og vaccinationsindsatsen som følge af COVID-19. Projektregnskabet for værnemidler, antigentest mv. blev afgivet med forbehold, men efter at der er modtaget opdaterede data fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed, er der afgivet erklæring uden modifikationer.

EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Region Midtjyllands revision, har fremsendt Revisionsberetning nr. 53 vedrørende revision af Region Midtjyllands regnskab 2021.

Revisionsberetningen

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet efter modtagelse af revisionsberetningen træffe afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og endeligt godkende årsregnskabet.

Revisors konklusion på den udførte revision meddeles ved påtegning af årsregnskabet. Revisionen har forsynet Region Midtjyllands årsregnskab 2021 med revisionspåtegning uden modifikationer. Revisionens påtegning af årsregnskabet for 2021 er gengivet i revisionsberetningen afsnit 1.2.1 side 672-675.

Revisors konklusion i påtegningen af årsregnskabet

"Vi har revideret årsregnskab for Region Midtjylland for regnskabsåret 1. januar-31. december 2021, omfattende siderne 16-39, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter med følgende hovedtal:

• Et overskud på 839 mio. kr.
• Aktiver i alt på 26.047 mio. kr.
• Egenkapital på 6.049 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets "Budget og regnskabssystemer for regioner"."

Det er revisionens opfattelse, "at årsregnskabet for 2021 i alle væsentlige henseender er rigtigt, det vil sige udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Boligministeriets "Budget og regnskabssystemer for regioner".

Revisionen oplyser, at regionen har overholdt økonomiaftalen og budgetloven.

Revisionsbemærkninger, jf. side 675

Revisionsberetningen indeholder ingen bemærkninger, regionsrådet skal besvare overfor tilsynsmyndigheden.

Lukning af bemærkning, jf. side 675

Revisionen afgav i 2020 i udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision bemærkning om, at den af Regional Udvikling ydede støtte til sundhedsområdets projekter vedrørende Sundhedsinnovation og Bæredygtige Hospitaler ikke var i overensstemmelse med "Budget og regnskabssystemer for Regioner".

Bemærkningen er, jf. revisionsberetningens afsnit 1.3.1 side 675, lukket på baggrund af, at Regional Udvikling har oplyst, at procedurerne fremadrettet er tilrettelagt, så der ikke ydes støtte til sundhedsområdet.

Anbefalinger, jf. side 676

Revisionsberetningen indeholder syv anbefalinger, hvoraf to er nye i 2021, mens de resterende fem er anbefalinger, som fortsat er gældende fra revisionsberetning vedrørende regnskab 2020.

Nye anbefalinger

1. Finansieringskredsløb - Sundhedsinnovation og bæredygtighed, jf. afsnit 2.4

2. Hensatte forpligtelser patientskadeerstatning, jf. afsnit 2.5.

Fortsatte anbefalinger

3. Varebeholdninger, jf. afsnit 2.6

4. Kontroller på lønområdet, jf. afsnit 2.7

5. Ledelsestilsyn og afstemning af finansielle statuskonti, enkelte decentrale enheder, jf. afsnit 2.8

6. Administrativ it-anvendelse, jf. afsnit 2.9.1

7. Håndtering af outsourcede persondata (GDPR), jf. afsnit 2.10.

Anbefalingerne har ikke givet anledning til bemærkninger, men revisionen ønsker at orientere regionsrådet herom.

Administrationen har i notat om revisionsberetningen udarbejdet et notat om anbefalingerne og administrationens svar på anbefalingerne og initiativer til opfølgning.

Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, jf. afsnit 4

Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision er uden bemærkninger, jf. afsnit 4.2.1 gives der en anbefaling vedrørende proces for udbetaling af løn, herunder merarbejde til overlæger.

Ikke korrigerede forhold, jf. afsnit 9.2

Revisionen skal informere om forhold, der ikke er korrigeret i årsregnskabet. Revisionen har konstateret, at der er afsat for lidt i hensatte forpligtigelser til patientskadeerstatninger - en manglende indregning i omkostningsregnskabet på 20-50 mio. kr.

COVID-19

Der er fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed stillet krav om reviderede projektregnskaber for refusionsberettigede omkostninger til værnemidler, antigentest mv. samt vaccinationsindsats som følge af COVID-19.

Revisionserklæringen til Styrelsen for Forsyningssikkerhed på projektregnskabet til værnemidler, antigentest mv. er givet med forbehold, da et specifikt krav i retningslinjerne om afstemning ikke har kunnet fortages i perioden 1. juli-31. december som følge af manglende data fra Statens Seruminstitut. Projektregnskabet for vaccinationsindsatsen er uden forbehold.

Projektregnskaber inklusiv revisionspåtegning er sendt til Styrelsen for Forsyningssikkerhed i april 2022. Regionen har efterfølgende modtaget data for perioden 1. juli-31. december 2021 fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed og er indgået i dialog med styrelsen og revisionen med henblik på at få revisionens vurdering af, om det ville have ændret forbeholdet, hvis det eftersendte materiale havde været tilgængelig på tidspunktet for revision. Revisionen har efterfølgende afgivet erklæring på opgørelsen af udførte antigentest for perioden 1. juli-31. december 2021 uden modifikationer.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at revisionsberetning nr. 53 vedrørende revision af Region Midtjyllands årsregnskab 2021 tages til efterretning,

at Region Midtjyllands årsregnskab 2021 endeligt godkendes, og

at årsregnskab 2021, revisionsberetning nr. 53 og udskrift af regionsrådets behandling sendes til Ankestyrelsen.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• 2022 Beretning Vaccine 2021
• 2022 Erklæring vedr. opgørelsen over udførte antigentests
• Notat om revisionsberetning nr. 53 Regnskab 2021
• Beretning nr. 53 vedr. regnskabet for 2021
• 2022 Beretning COVID 2021

Der anmodes om omdisponering af tilskudsmidler til udviklingsmidler til et pilotprojekt med et budget på 2,0 mio. kr. Projektet har til formål at sikre sammenhængende patientforløb og tværsektorielt samarbejde ved at give kommunale medarbejdere adgang til regionens journaldata.

Regionsrådet afsatte 2,0 mio. kr. i tilskudsmidler i 2020 til indsatsen 'sundhedsinnovation' under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' til et digitaliseringsprojekt. Bevillingen er, som følge af COVID-19 og spørgsmål om korrekt kontering af midler til sundhedsinnovation, blevet udsat. Der er nu udviklet et pilotprojekt, som kan karakteriseres som et udviklingsprojekt, og derfor anmodes der om en omdisponering fra tilskudsmidler til udviklingsmidler.

Tilskudsmidler under det regionale udviklingsområde er midler, der gives som tilskud til andre aktørers indsatser. Udviklingsmidler derimod er midler, der kan anvendes på udvikling af aktiviteter, Region Midtjylland selv indgår i.

Innovativt digitaliseringsprojekt

Projektet består i udvikling af en webportal, der kan give den kommunale akutfunktion let adgang til hospitalets dokumentation af pleje, behandling og målinger. Dette vil medvirke til at reducere kommunale opkald til hospitalet og spare tid begge steder. Det vil forbedre kommunens muligheder for at fortsætte den behandling, som er begyndt på hospitalet. Det vil dermed understøtte det store ønske om at forbedre sektor overgangene. Den forbedrede adgang til informationer vil kunne være med til at forebygge genindlæggelser.

Projektet er et pilotprojekt mellem Regionshospitalet Gødstrup og Herning Kommune. Projektet understøtter de strategiske mål, som KL og Danske Regioner har opsat med fokus på at muliggøre og forbedre det sammenhængende patientforløb og tværsektorielle samarbejde.

Projektet vil blive administrativt forankret i Regional Udvikling.

Økonomi

Projektet har et samlet budget på 2,0 mio. kr. Heraf er størstedelen udgifter til ekstern it-udvikling. Midlerne anvendes i 2022, men enkelte aktiviteter på projektet vil muligvis løbe ind 2023.

Hvis indstillingen godkendes, vil der ikke være flere midler i projektpuljen til sundhedsinnovation i 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at 2,0 mio. kr. fra bevillingsområdet 'regionale udviklingsaktiviteter', afsat som tilskudsmidler til sundhedsinnovation, anvendes til et digitaliseringsprojekt med udviklingsmidler forankret i Regional Udvikling.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at 2,0 mio. kr. fra bevillingsområdet 'regionale udviklingsaktiviteter', afsat som tilskudsmidler til sundhedsinnovation, anvendes til et digitaliseringsprojekt med udviklingsmidler forankret i Regional Udvikling.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Kvalitetsfondsprojektet for Aarhus Universitetshospital gav ikke rammer til at rumme alle hospitalsrelaterede funktioner på hospitalsmatriklen. I denne sag indstilles det, at der skabes varige løsninger til MidtSim, hospitalets administration (herunder Sundheds-It) og Afløserkontoret/Vikar Region Midt ved indgåelse af lejeaftaler i nærtliggende ejendomme.

Aarhus Universitetshospital (AUH) blev i 2019 samlet i bygningerne i Skejby. Det blev økonomisk muliggjort gennem kvalitetsfondsprojektet. I forbindelse med projekteringen af det nye universitetshospital var det dog nødvendigt at tilpasse projektet til den anlægsramme, der blev stillet til rådighed fra staten. Det indebar, at der ikke blev disponeret plads til blandt andet hospitalets administrative funktioner og simulationscentret MidtSim samt nogle yderligere funktioner (se nedenfor).

I forbindelse med Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) overtagelse af de hidtidige bygninger i Universitetsbyen (tidl. Nørrebrogade) blev det aftalt, at Region Midtjylland skulle leje ca. 16.000 kvadratmeter samt 4.000 kvadratmeter kælder på stedet i de første 4½ år efter overdragelsen – det vil sige indtil 31. oktober 2023. Dette lejemål huser i dag blandt andet Hospitalsapoteket, MidtVask samt aktiviteter, der skal rykke i Forum, når dette står klar. Altså funktioner, hvor der allerede er planlagt permanente løsninger ved udløb af lejeaftalen. Derudover er der også placeret en række funktioner i Universitetsbyen, som der ikke blev etableret plads til på hospitalsmatriklen i forbindelse med Kvalitetsfondsprojektet, og som der ikke efterfølgende var fundet permanente løsninger til. Det betyder, at der nu skal sikres en ny placering til disse funktioner.

MidtSim

MidtSim, som er navnet på Region Midtjyllands højtspecialiserede simulationscenter og fællesfunktion for simulation, uddanner og træner årligt ca. 14.000 sundhedsprofessionelle på præ- og postgraduat niveau i Region Midtjylland gennem simulation på baggrund af en forskningsbaseret tilgang. MidtSim er også lokalt simulationscenter for henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet. MidtSim råder i dag over 1.645 kvadratmeter i Incubas byggeri ved siden af Aarhus Universitetshospital. Derudover råder MidtSim over 550 kvadratmeter i en pavillonbygning i Universitetsbyen. MidtSims aktiviteter er gennem årene blevet udvidet, så funktionens behov for lokaler i dag kan opgøres til 2.816 kvadratmeter.

Administrationen på Aarhus Universitetshospital

Da hospitalet fraflyttede Universitetsbyen (Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade), blev det nødvendigt at finde en midlertidig placering til administrationen. Det indebar, at Indkøb & Medicoteknik midlertidigt blev flyttet fra Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 13, til Universitetsbyen. Det gav mulighed for midlertidigt at placere en væsentlig del af hospitalets administration i Regionshuset Aarhus. Derudover har hospitalet indgået et midlertidigt lejemål på Hedeager, der huser 67 medarbejdere i Sundheds-It, og endelig har det været nødvendigt at inddrage nogle kliniske lokaler på hospitalet i en overgangsperiode. Det betyder, at hospitalet har behov for en varig placering til ca. 230 medarbejdere tilknyttet administrationen i forbindelse med, at lejemålet i Universitetsbyen ophører.

Øvrige funktioner

Forretningsudvalget blev den 15. juni 2021 orienteret om, at der udover MidtSim og administrationen var yderligere nogle funktioner, som manglede afklaring på deres placering, når lejemålet i Universitetsbyen ophører. I det vedlagte bilag gives der en opdateret status for løsningen af disse behov. Løsningen for Afløserkontoret/Vikar Region Midt, som i dag har til huse i Universitetsbyen, beskrives nedenfor under afsnittet om lejemålet på Olof Palmes Allé 13.

Løsningsmuligheder i forhold til MidtSim og administrationen på Aarhus Universitetshospital

Regionen kan tilvejebringe de nødvendige arealer til funktionerne ved enten selv at opføre eller erhverve nye bygninger eller ved at indgå lejemål. Det er ved flere lejligheder i de senere år blevet vurderet, at der ikke ville være økonomisk mulighed for, at regionen selv kunne opføre et nyt byggeri. Det ville i givet fald derudover kræve, at der skulle erhverves byggejord i nærheden af Aarhus Universitetshospital, udarbejdes lokalplan, gennemføres et udbud af anlægsopgaven og få opført byggeriet mv. Administrationen har derfor i længere tid afsøgt muligheder for at kunne indgå lejemål nær hospitalet til at huse funktionerne i forbindelse med udløbet af aftalen vedrørende Universitetsbyen.

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 15. juni 2021, at administrationen arbejdede videre med at indgå aftale med Incuba A/S om, at de skulle opføre en ny bygning beliggende nær hospitalet, som Region Midtjylland skulle leje med henblik på at sikre en varig placering til MidtSim og mest muligt af hospitalets administration. Dette arbejde pågik indtil efteråret 2021, hvor Incubas bestyrelse besluttede, at de alligevel ikke ville realisere byggeriet med henblik på udlejning til Region Midtjylland.

Administrationen afsøgte derefter alternative løsningsmuligheder, og det stod hurtigt klart, at den bedste løsning set i forhold til både beliggenhed, størrelse, indretning og økonomi vil være at udvide de nuværende lejemål på Hedeager. Disse bygninger huser pt. bl.a. Steno Diabetes Center, RKKP og Sundheds-it (Aarhus Universitetshospital), og i forbindelse med fraflytning af andre lejere er der blevet plads til at kunne sikre en samlet løsning for både MidtSim og Aarhus Universitetshospitals administration.

Bygningerne er placeret tæt ved Aarhus Universitetshospital (og også nær Regionshuset Aarhus), og det sikrer blandt andet, at der undgås tab af arbejdstid mv., når en stor gruppe ansatte og studerende skal bevæge sig mellem Aarhus Universitetshospital og lejemålet.

Fremtidigt lejemål på Hedeager

Der er sammen med PensionDanmark, som ejer bygningerne, og de relevante afdelinger udarbejdet en indretningsplan og forhandlet indhold i lejeaftaler.

Indretningsplanen indebærer, at udlejer etablerer den indretning i de nye områder, som regionen har behov for, mens de nuværende lejede arealer kun i mindre omfang ændres, da de kommende brugere i store træk kan overtage den nuværende indretning. Forventet indflytningstidspunkt er successivt i perioden frem til 1. maj 2023.

Samlet set vil administrationen på Aarhus Universitetshospital fremover få til huse på Hedeager 1 og 3 i et lejemål på 5.479 m2, mens MidtSim får 2.816 m2 på Hedeager 5 (begge inkl. andel af fællesareal og kælder). MidtSims nuværende lejemål hos Incuba opsiges.

Regionshuset Aarhus

Det indstilles, at regionen udvider lejemålet på Olof Palmes Allé 13-19 med 870 m2, som 1. juli 2022 bliver ledige som følge af ophøret af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). Det muliggør dels, at der er den fornødne plads til i 2023 at flytte Indkøb & Medicoteknik tilbage til Regionshuset Aarhus, og dels giver det plads til at huse Afløserkontoret/Vikar Region Midt. I overgangsperioden i 2022, indtil administrationen på Aarhus Universitetshospital flytter til Hedeager, giver det endvidere plads til at huse Aktiv Patientstøtte.

Udvidelsen af lejemålet betyder endvidere, at regionen fremover har lejet hele bygningen, og derfor er det aftalt med udlejer, som er Danica Ejendomsselskab, at regionen får brugsret til de ledige arealer i kælderen.

Økonomi og lejevilkår

De forhandlede lejevilkår kan overordnet opstilles således:

Der henvises endvidere til vedlagte bilag.

Udgiften til lejemålene betales af driftsbudgettet for de enkelte enheder.

Deponering

Indgåelse af lejemålene indebærer deponering på 77,6 mio. kr. Deponeringsbeløbet frigives løbende i de efterfølgende 25 år.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at aftale med PensionDanmark om leje af arealer på Hedeager 1-5, 8200 Aarhus N, godkendes,

at aftale med Danica Ejendomsselskab om leje af yderligere 870 m2 på Olof Palmes Allé 13, 8200 Aarhus N, godkendes,

at den nuværende lejeaftale til MidtSim på Palle Juul-Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N., opsiges, og

at regionens deponeringsforpligtelse på 77,6 mio. kr. afholdes af kassen.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at aftale med PensionDanmark om leje af arealer på Hedeager 1-5, 8200 Aarhus N, godkendes,

at aftale med Danica Ejendomsselskab om leje af yderligere 870 m2 på Olof Palmes Allé 13, 8200 Aarhus N, godkendes,

at den nuværende lejeaftale til MidtSim på Palle Juul-Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N., opsiges, og

at regionens deponeringsforpligtelse på 77,6 mio. kr. afholdes af kassen.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 15. juni 2021, at administrationen arbejdede videre med at indgå aftale med Incuba A/S om, at de skulle opføre en ny bygning beliggende nær hospitalet, som Region Midtjylland skulle leje med henblik på at sikre en varig placering til MidtSim og mest muligt af hospitalets administration.

• Juridisk vurdering af lejekontrakt - Hedeager 5
• Overblik over lokalesituation på tidl. Nørrebrogade

Som følge af et arbejdsmiljøpåbud rettet mod 'Forberedelse og Opvågning Øst 3' søges der om en anlægsbevilling på 14,5 mio. kr. til ombygning af lokaler i 'Bedøvelse og Operation 3' på Aarhus Universitetshospital. Projektet indeholder ombygninger og tilpasninger i det eksisterende opvågningsafsnit, etablering af en ny opvågningsstue, tilpasninger og mindre ombygninger af lokaler i Dagkirurgisk afsnit 3 (DKA3) under Bedøvelse og Operation 3 samt afledte rokader. Ombygningen sikrer at de i alt 12 sengepladser, inklusiv to isolationsstuer, bibeholdes i umiddelbar nærhed til afsnittet for 'Kvindesygdomme og Fødsler' og operationsgangen i Aarhus Universitetshospital Øst.

'Forberedelse og Opvågning Øst 3' under 'Bedøvelse og Operation 3' fik den 8. december 2020 et arbejdsmiljøpåbud rettet mod opvågningen samt to tilhørende isolationsstuer. Påbuddet er begrundet i væsentlige pladsmæssige udfordringer, som medfører risiko for fald og snubleulykker. Aarhus Universitetshospital er således påbudt at sikre en indretning af opvågningen, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

'Forberedelse og Opvågning Øst 3' er beliggende i bygning H309 i Aarhus Universitetshospital Øst, som er en del af det oprindelige byggeri (se oversigtskort i bilag 1 og udsnit af bygningsoversigt bilag 2). Påbuddet indebærer, at færdselsarealer ved et koordinatorrum og arealer omkring sengene på den store opvågningsstue samt to tilstødende isolationsstuer skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Påbuddet er udløst af, at de ansatte er i risiko for at falde eller komme til skade under arbejdsopgaverne bland andet grundet for lidt plads omkring sengene på grund af inventar, iltflasker med mere. 'Forberedelse og Opvågning Øst 3' har 12 opvågningspladser og modtager patienter fra 'Børn og Unge' samt akutte patienter fra 'Kvindesygdomme og Fødsler'. Derfor er placeringen tæt på operationsgangen i Aarhus Universitetshospital Øst og afdeling for 'Kvindesygdomme og Fødsler' en nødvendighed.

Hvis påbuddet skal imødekommes uden ombygninger, skal antallet af sengepladser indskrænkes til seks. De to isolationsstuer må ikke benyttes på grund af manglende plads.

En reduktion fra 12 til seks sengepladser vil have væsentlige konsekvenser for forløbene i 'Børn og Unge' samt 'Kvindesygdomme og Fødsler', og vil medføre aflysning af operationer eller lange transporter til de øvrige opvågningsafsnit på Aarhus Universitetshospital. Det vurderes derfor ikke at være en reel mulighed at indskrænke antallet af opvågningspladser. Endvidere vil driften af kun seks opvågningspladser være meget ineffektiv.

Fristen for imødekommelse af påbuddet var i første omgang 15. juni 2021. Arbejdstilsynet har accepteret at en overholdelse af fristen ikke var muligt, grundet kompleksiteten i opgaven. Arbejdsmiljøenheden på Aarhus Universitetshospital har haft en løbende dialog med Arbejdstilsynet, og har tidligere præsenteret et løsningsforlag for Arbejdstilsynet i forbindelse med et opfølgende besøg. Forslaget indeholdt mindre tilpasninger af opvågningen, inden for de nuværende fysiske rammer, som ville nedbringe antallet af opvågningspladser til ti. Dette forslag blev ikke accepteret af Arbejdstilsynet, da det blev vurderet, at kun en yderligere indskrænkning af sengepladser kunne imødekomme påbuddet.

Aarhus Universitetshospital har, med udgangspunkt i erfaringer fra det opfølgende forløb fra Arbejdstilsynet, udarbejdet et løsningsforslag med henblik på at imødekomme påbuddet. Der er i løsningsforslaget taget udgangspunkt i følgende forudsætninger:

• Der skal være 12 sengepladser af hensyn til patientforløbene samt driften
• Opvågningen skal være placeret i umiddelbar nærhed af den nuværende placering, hvor operationsgangen og afdeling for 'Kvindesygdomme og Fødsler' er placeret
• Der skal være to isolationsstuer.

Med udgangspunkt i de angivne forudsætninger og erfaringerne fra det opfølgende besøg fra Arbejdstilsynet er der udarbejdet en løsning, hvor 'Forberedelse og Opvågning Øst 3' får to lokationer. Der etableres seks sengeplader i den nuværende opvågningsstue i bygning H309. Derudover etableres seks sengepladser, hvoraf to er isolationsstuer, i afdelingens nuværende kontorområde i bygning G394. Med undtagelse af seks kontorarbejdspladser, som er fundet uden for 'Bedøvelse og Operation 3', er det muligt at håndtere samtlige rokader og tilpasninger inden for afdelingens egne lokaler. Se oversigt over bygning H309 og G394 i bilag 2, samt etapeoversigt for ombygning i bilag 4.

Der er forud for den beskrevne løsning arbejdet med alternative løsningsforslag, som alle dog vil medføre væsentlige ombygninger med et markant dårligere slutresultat og med en tilsvarende udgift forbundet hermed.

Tidsplan

Ombygningen forventes påbegyndt i andet halvår af 2022 og med forventet indflytning primo eller medio 2023.

Udbud

Udbud af rådgivning

Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital varetager den primære og overordnede projektering og projektstyring, mens der samarbejdes med eksterne rådgivere om specifikke rådgivningsydelser. I overensstemmelse med bygge- og anlægsregulativet vil der blive indhentet 2-3 skriftlige tilbud, eller der vil blive anvendt allerede indgåede rammeaftaler. Udgifter til rådgivning og projektering fra ekstern rådgiver tilstræbes begrænset mest muligt.

Udbud af bygge- og anlægsopgaver
Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital koordinerer udbudsopgaven. Der samarbejdes med ekstern rådgiver om indhentning af priser på ombygningsopgaverne. Der udbydes fortrinsvis i fagentrepriser. Hver entreprise udbydes i henhold til Byggeregulativets grænseværdier. Derudover er det nødvendigt at udbyde det samlede projekt, som 3-4 enkeltstående delprojekter for at kunne gennemføre projektet og samtidig sikre fremdrift af tidsplanen i forhold til opfyldelse af påbuddet. Hvert delprojekt er lokaliseret i hvert sit bygningsområde og er ikke direkte sammenhængende.

Økonomi

Den samlede ombygning til Bedøvelse og Operation beløber sig til 14,5 mio. kr. (indeks 112,8). Det foreslås, at projektet finansieres med 6 mio. kr., som resterer fra DNU-projektet. I Investeringsplan 2021-2029 blev der prioriteret midler til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital. Det foreslås, at de resterende 8,5 mio. kr. finansieres heraf.

Udgifter til ombygningen er specificeret i tabel 1.

Bæredygtighed

Eksisterende lokaler tilstræbes ombygget mindst muligt, således at nedbrydning minimeres og størst mulig genanvendelse opnås. Bæredygtighed og miljøhensyn bliver tænkt ind i projektet primært i forhold til belysning og ventilation. Inventar og udstyr genanvendes i så vid udstrækning som muligt, ligesom arealudnyttelsen og indretningen forsøges optimeret, og kendte rentable løsninger for drift og vedligehold vil blive prioriteret.

For optimering af den daglige drift og vedligehold vil ombygningen fortrinsvis blive fortaget med materialevalg og bygningsdele tilsvarende eksisterende materialer og kvalitet. I udbudsmaterialets tilbudslister vil optioner for anvendelse af bæredygtige materialer blive indarbejdet, hvor det er muligt. Lokalerne indrettes med mest muligt genanvendte byggematerialer samt teknisk og løst inventar fra hospitalets genanvendelseslager.

Bevillinger og finansiering

I tabel 2 fremgår bevilling og finansiering.

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der -6,1 mio. kr. på puljen til anlæg.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 14,5 mio. kr. (indeks 112,8) til ombygning af 'Bedøvelse og Operation 3', og

at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 2.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 14,5 mio. kr. (indeks 112,8) til ombygning af 'Bedøvelse og Operation 3', og

at anlægsbevillingerne finansieres jf. tabel 2.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Bygningsoversigt AUH
• Forberedelse og opvågning øst 3
• Bygningsoversigt H309 og G394
• Etape 1-4 Oversigt

Region Midtjylland deltager i et nationalt studie (DanNORMS). Studiet undersøger det alternative præparat rituximab til behandling af multipel sklerose, og der forventes en betydelig besparelse på medicinudgifterne i forbindelse med studiet. Som et led i studiet skal den enkelte patient undersøges på den samme unikke 3T MR-skanner syv gange.

Det foreslås, at en del af de forventede besparelser anvendes til at finansiere købet af en ny MR-skanner.

DanNORMS er et nationalt studie, som har til formål at undersøge, om rituximab er ligeså effektivt og sikkert som ocrelizumab til behandling af multipel sklerose. Studiet vil give vigtig viden og vil på sigt kunne bidrage til godkendelse af rituximab til behandling af multipel sklerose. Herudover forventes der en betydelig besparelse på medicinudgifterne i forbindelse med studiet.

Det nationale studie inkluderer 594 patienter med multipel sklerose, hvor 1/3 ved lodtrækning behandles med ocrelizumab, mens 2/3 behandles med rituximab. Patienterne modtager behandling hver 6. måned gennem 24 måneder. Undervejs foretages en række undersøgelser af patienterne for at vurdere behandlingen. Som en del af undersøgelserne skal patienterne MR-skannes syv gange. Skanningerne af den enkelte patient skal gennemføres på den samme unikke 3T MR-skanner. Patienterne ville normalt blive skannet med 1,5T MR og giver dermed opdrift på 3T MR-skannerkapaciteten.

Hver patient som inkluderes i studiet forventes at give en markant medicinbesparelse. Igangsættelse af behandling med ocrelizumab koster på nuværende tidspunkt 681.000 kr., mens rituximab koster 26.000 kr. Der har i studiets design været estimeret med 123 patienter på Aarhus Universitetshospital. Dette antal vil give en besparelse på i alt 53,7 mio. kr. i forhold til det scenarie, hvor alle patienter igangsættes med ocrelizumab baseret på de nuværende priser.

Det vurderes, at en MR-skanner vil koster 8,5 til 11 mio. kr. Herudover er det nødvendigt at lave en række mindre bygningsmæssige ændringer i form af ombygninger, forsyninger m.v. De bygningsmæssige ændringer vurderes at udgøre mellem 3 og 3,5 mio. kr.

Den samlede inklusion i Region Midtjylland kan blive lavere end studiets oprindelige design, da der ikke har været den fornødne kapacitet. Det kræver 60 inkluderede patienter for at kunne finansiere køb og installation af skanneren.

Studiet forventes at løbe frem til 2026. Efter studiets afslutning vil behovet for MR-skannerkapacitet falde, og det vil dermed igen være muligt at udtage en 3T MR-skanner, så de medicotekniske puljer ikke belastes i de kommende år.

Ved godkendelse af nærværende sag oprettes en leasingramme på op til 11 mio. kr. Den årlige leasingydelse på op til 1,6 mio. kr. betales af Aarhus Universitetshospital ved hjælp af de forventede medicinbesparelser over en syvårig periode. Udgifter i forbindelse med installationen af MR-skanneren betales ligeledes af Aarhus Universitetshospital ved hjælp af de forventede medicinbesparelser.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at der oprettes en leasingramme på op til 11 mio. kr. til køb af en 3T MR-skanner til Aarhus Universitetshospital, og

at den årlige leasingydelse på op til 1,6 mio. kr. over 7 år samt de bygningsmæssige ændringer på 3 til 3,5 mio. kr. betales af Aarhus Universitetshospital ved hjælp af medicinbesparelser.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der oprettes en leasingramme på op til 11 mio. kr. til køb af en 3T MR-skanner til Aarhus Universitetshospital, og

at den årlige leasingydelse på op til 1,6 mio. kr. over 7 år samt de bygningsmæssige ændringer på 3 til 3,5 mio. kr. betales af Aarhus Universitetshospital ved hjælp af medicinbesparelser.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionen har antaget et 'tredje øje' til anlægsprojektet 'Nyt Hospitalsapotek' og 'Nyt Hospitalsvaskeri'. "Det tredje øje" er en uafhængig instans, som skal medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. 'Det tredje øjes' rapport for første kvartal 2022 er vedlagt sammen med projektafdelingens svar på rapportens fem anbefalinger inden for områderne tid, økonomi, kvalitet og risiko.

Region Midtjylland bygger nyt hospitalsapotek og nyt hospitalsvaskeri ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Der er tale om ét samlet anlægsprojekt i en totalentreprise. Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital er på vegne af regionsrådet bygherre på projektet. Når byggeriet er færdigt, kan Apoteket og MidtVask rømme sine lokaler på det tidligere hospital på Nørrebrogade i Aarhus.

Som ved regionens øvrige store byggeprojekter er der tilknyttet et såkaldt 'tredje øje' til anlægsprojektet. 'Det tredje øje' er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet og således medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Derudover vil der være tale om bistand og sparring til projektledelsen og bygherrerådgiveren.

Administrationen og projektafdelingen holder kvartalsvise møder med 'det tredje øje', som udarbejder to årlige rapporter, der forelægges regionsrådet på møderne i juni og december. 'Det tredje øje' startede sit arbejde på projektet i fjerde kvartal 2021 og har udarbejdet en første og mere uddybende rapport som led i opstarten. Undtagelsesvist vil regionsrådet derfor blive præsenteret for tre 'tredje øje'-rapporter i 2022 - i marts, juni og december.

I rapporten har 'det tredje øje' fem anbefalinger til projektet. Anbefalingerne er gengivet nedenfor sammen med projektafdelingens svar på dem. I bilaget ses samtlige bemærkninger fra projektafdelingen, og i den vedlagte rapport fra 'det tredje øje' kan man læse om baggrunden for de enkelte anbefalinger.

Som bilag er endvidere vedlagt projektets risikorapport for første kvartal 2022.

Tid

1. 'Det tredje øje' anbefaler, at bygherren fortsætter den prioriterede indsats for at få lukket forlig med totalentreprenøren om tidsplanen inden for den skitserede ramme.

'Det tredje øje' skriver i rapporten, at forhandling af den opståede tvist vedrørende årsager og konsekvenser af de opståede forsinkelser har pågået hele kvartalet, men synes ifølge begge parter at nærme sig et forlig, hvor bygherren giver afkald på dagbøder og totalentreprenøren på ekstrakrav som følge af forlænget byggetid mv.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i, at indsatsen for at få lukket et forlig med totalentreprenøren inden for de skitserede rammer fortsat skal prioriteres. Dette indgår i projektafdelingens arbejde. Projektafdelingen forventer, at man ved indgåelse af forlig sikres en mere robust tidsplan for byggeriet.

2. 'Det tredje øje' anbefaler, at der gennemføres en fortsat tæt koordinering samt tidsplanmæssig detaljering af processen omkring totalentreprenørens færdiggørelse og levering, installation og idriftsættelse af vaskeri- og apoteksudstyr, så bygherren får optimale muligheder for tidligst muligt at gribe ind, hvis der opstår behov for det.

'Det tredje øje' skriver, at når der er indgået et forlig, må fokus rettes imod overholdelse af de efterfølgende terminer for montageopstart og indbringning, hvor en tæt koordinering, planlægning og opfølgning er nødvendig for at foretage de justeringer, som der helt sikkert bliver behov for undervejs.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i, at der skal ske en fortsat tæt koordinering med totalentreprenøren på de nævnte områder, og dette indgår i projektafdelingens arbejde. Projektafdelingen følger processen tæt, både hvad angår totalentreprenørens leverancer og Apotekets udstyrsleverance.

Økonomi

3. 'Det tredje øje' anbefaler, at metodik og sammenhæng mellem risikostyring og reserveprognose beskrives entydigt i dokumenterne.

"Det tredje øje" har opfordret projektafdelingen til dels at beskrive sammenhængen mellem risikorapporter og reserveprognoser og dels sikre en større grad af sporbarhed på, hvor beløbene fra risikorapporten er allokeret i reserveprognosen. I den gennemførte dialog mellem "det tredje øje" og projektafdelingen har projektafdelingen foretaget en revision af reserveprognosen, idet der er foretaget en ajourføring af ældre henvisninger og en delvis klargørelse af risikorapportens kapitalisering i reserveprognosen. "Det tredje øje" savner imidlertid fortsat en klar beskrivelse af metodik og sammenhæng mellem kapitalisering i risikorapporter og reservekatalog.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i, at metodik og sammenhæng mellem risikostyring og reserveprognosen skal beskrives entydigt i dokumenterne. Projektafdelingen mener, at sammenhængen mellem risikorapportens kapitaliserede risici og reserveprognosen allerede er vist i det fremsendte materiale til "det tredje øje". Projektafdelingen vil sikre, at metodikken fremover beskrives mere udtømmende i dokumenterne.

Kvalitet

4. 'Det tredje øje' anbefaler, at afklaring af tilbagebetalingstider samt bæredygtighedseffekter af varmegenvinding på de 17 tumblere følges til dørs, og at det overvejes at igangsætte etableringen, selv om den ikke vil være klar til vaskeriets produktionsstart.

Den i 'tredje øje'-rapporten for fjerde kvartal 2021 beskrevne problematik omkring varmegenvinding på tørretumblere og steamere (steamere udfører en form for strygning med damp) samt sikring af afkast med fnullerkasser er nu endt med beslutning om at acceptere den reducerede løsning som et tilkøb i projektet på 1,95 mio. kr. Løsningen omfatter alene varmegenvinding på de to steamere. Løsningen muliggør en efterfølgende opgradering med genvinding på 17 tumblere, svarende til den oprindeligt planlagte løsning. Verifikation af priser og løsninger pågår, idet der indikeres en pris på 4,4 mio. kr. og en tilbagebetalingstid på tre år. Det anføres desuden, at tilbagebetalingstiden kan ende med at blive længere, samt at en opgradering ikke vil være mulig til drift samtidig med vaskeriets idriftsættelse.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen har orienteret 'det tredje øje' om, at den videre udredning af tilbagebetalingstiden har vist, at tilbagebetalingstiden på varmegenindvinding fra 17 tumblere er på 21 år og ikke 4,4 år. Forklaringen skal findes i, at den første afrapportering indeholdt to løsninger for anvendelse af varmen fra tumblerne, dels opvarmning af luften på tumblerdækket og dels opvarmning af spædevandet på vaskeriet. Det har imidlertid vist sig, at Vaskeriet allerede varmer spædevandet op med overskudsvarme. Effekten ved investeringen er dermed reduceret betragteligt og resulterer i en markant længere tilbagebetalingstid. Regionens kontor for Byggeri og Ejendomme har derfor vurderet, at investeringen ikke vil være rentabel, hvilket udvalget for Bæredygtighed, Teknik og Anlæg blev orienteret om på møde den 9. maj 2022. Det vurderes samtidig, at der vil være andre projekter i regionen, som kan gennemføres med større CO2-reduktion for de investerede anlægsmidler.

Risici

5. 'Det tredje øje' anbefaler at overveje de anførte supplerende risici relateret til den meget komplekse montage af tætliggende installationer i lofter over apotek samt risici forbundet med sen indbringning af følsomt udstyr, montage heraf samt opbevaring under det pågående byggeri

'Tredje øje' nævner to risici, som ikke synes at indgå i vurderingerne i risikorapport og reserveprognoser: Bygherrens risici ved Installationsarbejder i apoteket og vaskeri samt Risici ved indbringning af produktions- og maskinudstyr.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen vil overveje at medtage de to foreslåede risici i risikorapporten. I forhold til den foreslåede risiko "Bygherres risici ved installationsarbejde i Apotek og Vaskeri", skal det dog bemærkes, at det er totalentreprenørens ansvar at projektere og bygge de komplekse installationer, og at totalentreprenøren dermed bærer den økonomiske risiko herved.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at rapporten for første kvartal 2022 fra 'det tredje øje' på anlægsprojektet 'Nyt Hospitalsapotek' og 'Nyt Hospitalsvaskeri' tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten for første kvartal 2022 fra 'det tredje øje' på anlægsprojektet 'Nyt Hospitalsapotek' og 'Nyt Hospitalsvaskeri' tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Tredje øje-rapport 1Q 2022
• Projektafdelingens bemærkninger
• Risikorapport Apotek Vaskeri 1Q 2022

"Det tredje øje" på Forumprojektet på Aarhus Universitetshospital har udarbejdet en rapport gældende for første kvartal 2022. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital, som står for byggeriet. I rapporten har "det tredje øje" en enkelt anbefaling, som vedrører totalentreprenørens aflevering af byggeriet til bygherre i april.

Der foreligger en rapport for første kvartal 2022 fra "det tredje øje" på byggeprojektet Forum på Aarhus Universitetshospital. Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet og således medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Derudover vil der være tale om bistand og sparring til projektledelsen og bygherrerådgiveren.

Forum er en bygning, som opføres i midten af Aarhus Universitetshospital, og som har en central rolle i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Forum indeholder blandt andet arealer til patienthotel, Steno Diabetes Center Aarhus, forskningsfaciliteter til Aarhus Universitet og arealer til tro og fordybelse. En del af Forum finansieres af DNU's kvalitetsfondsmidler.

Administrationen og Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for Forum. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øje" har en enkelt anbefaling i rapporten. "Det tredje øje" vurderer, at projektets væsentligste risiko er relateret til byggeriets færdiggørelse, herunder antallet af fejl og mangler ved aflevering af byggeriet, da totalentreprenøren arbejder under et markant tidsmæssigt pres. Et for stort antal fejl og mangler, der skal udbedres efter aflevering, kan medføre, at der skal anvendes ressourcer på opfølgning ud over det planlagte. Dertil kan mangeludbedringen komme i konflikt med implementering af bygherreleverancer og påvirke byggeriets færdiggørelsestidsplan. "Det tredje øje" anbefaler i forlængelse heraf, at bygherre fortsat følger tæt op på totalentreprenørens aflevering og mangeludbedring. Herunder at projektet er opmærksom på de potentielle afledte effekter, ekstra ressourcer til opfølgning og indvirkning på projektets færdiggørelse og ibrugtagning, såfremt omfanget og udbedringen af mangler når et kritisk stadie.

Projektafdelingens er enig i, at totalentreprenørens aflevering og mangeludbedring forsat skal følges tæt og efterlever anbefalingen. Projektafdelingen følger på daglig basis omfanget af resterende udestående mangler og iværksætter nødvendige tiltag, såfremt manglerne når et kritisk stade.

Efter afslutningen af "tredje øje"-rapporten for første kvartal blev byggeriet afleveret til regionen til den fastsatte tid i april. Ved afleveringen var der relativt mange mangler, og totalentreprenøren arbejder fortsat med mangeludbedringen. P.t. vurderes ibrugtagningen af byggeriet fortsat at kunne finde sted som planlagt i september-oktober 2022. Efter aflevering af byggeriet blev der konstateret fugtophobning i isoleringen under gulvet i dyrestalden, og der kan i forlængelse heraf være rum, hvor der skal udføres ny gulvbelægning. For yderligere informationer om seneste status på byggeriet henvises til kvartalsrapporten for Forum, som ligeledes er på dagsordenen til junimøderne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for første kvartal 2022 tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på Forumprojektet for første kvartal 2022 tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Det tredje øje-rapport Forum 1Q 2022

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvartalsrapporteringen pr. 31. marts 2022 for Forum-projektet på Aarhus Universitetshospital. Forum-projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Rammetidsplanen med aflevering af byggeri i april 2022 er overholdt, og den økonomiske ramme forventes ligeledes overholdt.

Jævnfør økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.

Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Da kvalitetsfondsprojektet for Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet og ibrugtaget på nær den del, som er placeret i Forum, er det aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2019 rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet.

Forum opføres som en del af Aarhus Universitetshospital og udgør et sammenhængende byggeri, med en ejerlejlighedsstruktur, hvor henholdsvis Region Midtjylland, Aarhus Universitet, og Kommune Leasing har hver en udmatrikuleret ejerlejlighed. Bygherrer er Region Midtjylland og AUFF (Aarhus Universitets Forsknings Fond). Region Midtjyllands andel indeholder etablering af Steno Diabets Center, som finansieres af donation fra Novo Nordisk Fonden, samt patienthotel og ankomstarealer mv. som finansieres af kvalitetsfondsmidler. Den del af Forum-projektet der finansieres af kvalitetsfondsmidler udgør godt 15 % af det samlede Forum-projekt.

Der er i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedr. totalentreprisen på Forumbyggeriet.

Totalentreprenøren har afleveret byggeriet til termin den 6. april 2022. Ved afleveringen var der relativt mange mangler, men totalentreprenøren var optimistisk i forhold til at få udbedret manglerne inden for den afsatte periode, som gik frem til den 9. maj 2022. På trods af meget tæt opfølgning fra projektafdelingens side, er totalentreprenøren imidlertid ikke nået i mål med mangeludbedringen inden for tidsfristen. Dette skyldes bl.a. en konkurs hos tømrerfirmaet. Totalentreprenøren arbejder fortsat med mangeludbedring, og regionen tilbageholder 20 mio. kr. fra entreprisesummen, indtil alle mangler er udbedret. Pt. vurderes ibrugtagningen fortsat at kunne finde sted som planlagt i september-oktober 2022.

Efter aflevering af byggeriet blev det konstateret fugtophobning i isoleringen under gulvet i dyrestalden, som er placeret i det nederste niveau i Forum. Det er efterfølgende konstateret at vandet ikke kommer nedefra, men sandsynligvis stammer fra et skybrud sidste år, hvor vandet kom i kælderen via et ovenlysvindue i foyeren. Der foretages målinger i de forskellige rum, og der kan være rum, hvor der skal udføres ny gulvbelægning inkl. membran. Der vil ikke være gulve der skal brydes op.

Der er modtaget ibrugtagningstilladelse for plan 2-14. Ibrugtagningstilladelse for plan 1 er efterfølgende modtaget under betingelse af sprinklers tilslutning. Herefter er der ibrugtagningstilladelse til hele byggeriet.

De sidste terrænarbejder er angivet til at skulle udføres i april 2022, mens asfaltarbejder på veje skulle udføres i maj 2022.

Entreprenørens test af installationer er i fuld gang, og det vurderes, at testene forløber, som de skal. Bygherres egne tests opstartes efter mangelgennemgangens afslutning.

Forum-projektets samlede økonomiske ramme forventes overholdt, og kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt. Der henvises til vedlagte skemaer for oversigt over det samlede kvalitetsfondsprojekt DNU.

Projektet lever fortsat op til tilsagnskravet om at levere et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 for Forum DNU godkendes,

at risikorapporten pr. 31. marts 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten ned tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 for Forum DNU godkendes,

at risikorapporten pr. 31. marts 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten ned tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• 1. kvartal 2022 kvartalsrapportering Forum
• Forum Risikorapport marts 2022
• Deponeringsopgørelse pr. 31 marts 2022 inkl. EY erkl.
• Totalrammeoverholdelse DNU

'Det tredje øje' for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2022. Rapporten er kommenteret af Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. 'Det tredje øjes' rapport indeholder anbefalinger vedrørende projektets reserver og voldgiftssagen mellem bygherre og totalrådgiveren. Derudover er der et opmærksomhedspunkt vedrørende ombygningsprojekterne i højhuset, som udgør den sidste del af kvalitetsfondsprojektet.

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2022 fra Viborg-projektets 'tredje øje'. 'Det tredje øje' har to anbefalinger for projektet. Rapporten er vedlagt.

'Det tredje øje' er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet og således medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Derudover vil der være tale om bistand og sparring til projektledelsen og bygherrerådgiveren.

'Det tredje øjes' anbefalinger gengives herunder sammen med svar fra Byggeri og Projekt i Hospitalsenhed Midt. Derudover har 'det tredje øje' et opmærksomhedspunkt i forhold til ombygningsprojekterne, der er den sidste del af kvalitetsfondsprojektet, og det er besvaret af Byggeri og Projekt til sidst i sagen. For yderligere information om anbefalingerne fra 'det tredje øje' henvises til den vedlagte rapport.

Projektets reserver

Som nævnt i tidligere 'det tredje øje'-afrapporteringer resterer der ved afslutning af DP2-projektet (Akutcenteret) et større ikke-disponeret beløb. Byggeri og Projekt er i gang med at udarbejde anlægsregnskaber på tre bevillinger, der knytter sig til Delprojekt 2. Dertil arbejdes der på en generel justering af bevillingerne, så det samlede disponible beløb samt beløbet til 1/3 af helipad’en flyttes til Delprojekt 3-bevillingen (Ombygninger), hvilket skal indstilles til regionsrådet.

Som det fremgår af projektets risikokatalog, er der risiko for uoverensstemmelse mellem det afsatte budget til ombygning og de licitationsresultater, der opnås. 'Det tredje øje' erfarer, at der i den seneste periode opleves stor efterspørgsel og prisstigninger på materialer i hele håndværkerbranchen, hvilket medfører væsentlige prisstigninger inden for byggesektoren. 'Det tredje øje' vurderer således, at det er væsentligt for projektet fortsat at følge prisudviklingen tæt med henblik på at sikre overensstemmelser med budgetterne for de resterende ombygningsområder.

Anbefaling:

'Det tredje øje' anbefaler, at voldgiftssagen mod totalrådgiveren fortsat følges tæt, så en eventuel senere udvikling i sagen afspejler de økonomiske ressourcer, der kan allokeres til Delprojekt 3 (Ombygninger). Desuden anbefaler 'det tredje øje', at projektet fortsat følger prisudviklingen for byggematerialer og håndværkerudgifter tæt, så de budgetterede beløb til ombygning afspejler prisudviklingen.

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt er enig med "det tredje øje" i, at voldgiftssagen mod totalrådgiveren for nuværende udgør den største økonomiske risiko for projektet. Risikoen er dog kapitaliseret på baggrund af en juridisk vurdering og indarbejdet i projektets reserveprognose. Det vil sige, at det forventede udfald af voldgiftssagen er indarbejdet i projektets vurdering af reservebehovet. Forløbet omkring voldgiftssagen følges tæt og eventuelle opdateringer eller ændringer i forholdene indarbejdes i projektets reserveprognose.

Byggeri og Projekt er meget opmærksom på den generelle prisudvikling i markedet og dennes betydning for de resterende ombygningsprojekter. Byggeri og Projekt følger udviklingen tæt med henblik på at kunne tilpasse projekterne til prisudviklingen, ligesom risikoen er kapitaliseret i risikokataloget for Delprojekt 3 (Ombygninger). Det vil sige, at der i projektets forventede reserveforbrug er taget højde for det forventede udfald af denne risiko.

Voldgiftssag mellem bygherre og totalrådgiver, Projektgruppen Viborg (PV)

Voldgiftssagen mellem bygherre og totalrådgiver, PV, er delt i flere runder, hvortil der for identificerede fejl og mangler i hver sag skal indhentes en selvstændig syn- og skønserklæring.

Syn- og skønserklæringen for første runde er modtaget fra skønsmændene, og der afventes nu en juridisk opfølgning, der skal ligge til grund for det videre forløb. Den foreløbige tilkendegivelse fra skønsmændene er både i op- og nedadgående retning.

Syn- og skønstemaer for anden runde af fejl og mangler er indsendt og indeholder blandt andet en række reklamationer fra bygherre, som det forventes kommer til at indgå i anden runde af voldgiftssagen mod PV. Det forventes, at syns- og skønserklæringen for anden runde vil komme inden sommeren 2022.

"Det tredje øje" bemærker, at medmindre parterne er i stand til at indgå forlig i sagen, forventes der lange udsigter før endelig afslutning. Uden at have forholdt sig til den specifikke sag, men ud fra et generelt kendskab til lignende sager, eksisterer der efter "det tredje øjes" opfattelse fortsat en væsentlig økonomisk usikkerhed i forbindelse med voldgiftssagen med PV.

Anbefaling:

Det tredje øje anbefaler, at udviklingen i voldgiftssagen fortsat følges tæt, herunder hvilke fejl og mangler der indgår i syn- og skønserklæringerne, da der fortsat er en væsentlig økonomisk usikkerhed forbundet med udfaldet af voldgiftssagen.

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt følger udviklingen i voldgiftsagen tæt herunder de fejl og mangler, der indgår i syns- og skønserklæringerne. I forhold til voldgiftssagen mod PV kan Byggeri og Projekt bekræfte, at den opdaterede juridiske vurdering af sagens forventede udfald er indarbejdet i projektets reserveprognose. Det vil sige, at det forventede udfald af voldgiftssagen er indarbejdet i projektets vurdering af reservebehovet. Voldgiftssagen forløber planmæssigt, om end det er en meget langvarig proces.

Opmærksomhedspunkt - Ombygningsprojekterne (Delprojekt 3)

Siden sidste afrapportering er afslutning af Delprojekt 3 blevet udskudt fra ultimo 2023 til 1. kvartal 2024. Ligeledes er færdigprojekteringen af de enkelte komponenter valgt udskudt til efter, at registrering af eksisterende forhold er muliggjort, hvilket kan ske, når nedbrydning af eksisterende byggeri delvist er gennemført.

'Det tredje øje' anser, at der fortsat er en risiko for, at der i den øvrige ombygning kan opstå overraskelser i det eksisterende byggeri, hvor det eksisterende byggeri ikke er som forudsat. 'Det Tredje øje' anerkender, at projektet har identificeret, indarbejdet og kapitaliseret en række risici forbundet herved i projektets risikoregister. Ligeledes anerkender 'det tredje øje' den valgte fremgangsmetode, hvor eksisterende byggeri registreres før endelig projektering og udbud.

'Det tredje øje' vil følge op på forholdene i kommende halvårsrapporter.

Svar fra Byggeri og Projekt

Byggeri og Projekt bekræfter, at afslutningen af Delprojekt 3 er blevet udskudt fra ultimo 2023 til primo 2024. Årsagen er, at licitationen for ombygning af Intensiv er flyttet fra før sommerferien 2022 til efter sommerferien 2022 med henblik på at sikre tilstrækkelig tid til granskning af projektmaterialet.

Byggeri og Projekt er bekendt med, at der ved ombygningsprojekter altid foreligger en risiko for, at forholdene i det eksisterende ikke er som forventet. I forbindelse med projekteringen af Delprojekt 3 registreres de eksisterende forhold, men på trods af dette er der fortsat en risiko for, at der opstår uventede forhold, som skal håndteres.

Byggeri og Projekt er enige med 'det tredje øje' i, at ovenstående indeholder en risiko for både tid, økonomi og kvalitet. Det skal dog understreges, at der er taget højde for dette i projektets risiko- og reserveprognose, og at der løbende vil blive fulgt op på risikoscenariet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at rapporten fra 'det tredje øje' på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2022 tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten fra 'det tredje øje' på kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg vedrørende 1. kvartal 2022 tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• DTØ RHV 1. kvt. 2022

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 31. marts 2022 for Kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet i Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med Akutcenterets ibrugtagning afsluttet på nær de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Jævnfør økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for sundhedsministeriets opfølgning.

Kvartalsrapporterne skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på de sidste ombygninger i kvalitetsfondsprojektet.

Der er to delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet i Viborg, akutcenteret (delprojekt 2) og ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).

Akutcenteret er fuldt ibrugtaget og har modtaget den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.

Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er blevet ibrugtaget i 2. kvartal 2021. De resterende dele af delprojekt 3 indeholder udvidelse og renovering af hjertemedicinsk Klink samt en ombygning af Intensiv. Det forventes at delprojekt 3 er færdig i 1. kvartal 2024.

I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, Projektgruppen Viborg, har bygherre modtaget den første Syns- og Skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i voldgiftssagen. Bygherren har netop indsendt de sidste materialer i forhold til fejl og mangler i projektmaterialet og afventer modtagelsen af flere syns- og Skønserklæringer. Herefter udestår fortsat et tema vedrørende tid, som også indgår i voldgiftssagen.

Der er balance mellem projektets reserver og reservekravet jævnfør projektets reservestrategi. I reserverne er der reserveret 1/3-del af den udgift, som etableringen af en helipad forventes at belaste totalrammen med. Det forudsættes at den resterende 2/3-del af udgiften findes ved ekstern finansiering.

Dertil kommer, at der i projektet er frie midler, som består af mindreforbrug i delprojekterne på 18,1 mio. kr. Der indstilles forslag til regionsrådet til anvendelse heraf i juni 2022.

Udover projektets reserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- besparelseskatalog (et katalog over mulige besparelser i projektet), der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.

Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2022 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 1. kvartal 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. marts 2022 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 1. kvartal 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kvartalsrapport - Om- og tilbygningen af RH Viborg
• Risikorapport for 1. kv. 2022 RH Viborg
• Deponeringsopgørelse pr. 31 marts 2022 inkl. EY erkl.
• Øvrige skemaer til kvartalsrapport 1 kv. 2022

Ibrugtagningen af Akutcentret på Regionshospitalet Viborg (delprojekt 2 af kvalitetsfondsprojektet) er afsluttet, hvorfor det nu foreslås at indløse en option fra et opdateret 'Optionskatalog' med henblik på at anvende de ikke disponerede midler til at renovere en sengeetage i den eksisterende sengebygning.

I forlængelse heraf foreslås en række bevillingsændringer som følge af afslutningen af Akutcentret, ligesom der indstilles et opdateret 'Optionskatalog' til godkendelse.

Akutcentret på Regionshospitalet Viborg er fuldt ibrugtaget, og projektet er ved at blive afsluttet regnskabsmæssigt. I den forbindelse er der udarbejdet et nyt optionskatalog, der afspejler volumen af de ikke disponerede midler, som er indeholdt i kvalitetsfondsprojektet.

Optionskataloget indeholder en renovering af en hel sengeetage i sengebygningen på Regionshospitalet Viborg (etage 10) og renovering af trafikcenter i bygning 1. Det sidste option er beregnet til 0,3 mio. kr. for hver etage, man måtte vælge at renovere. Optionskataloget er opgjort i løbende priser.

Med afslutningen af Akutcentret og de første delombygninger i Delprojekt 3 udestår nu alene to ombygninger før det samlede Kvalitetsfondsprojekt er afsluttet; ny Intensiv og renovering og udvidelse af Hjertemedicinsk Klinik til ca. 55 mio. kr. inkl. projektering, entrepriseudgifter, udstyr, risikoregister og decentrale reserver. Herudover er der jf. projektets reservestrategi fortsat reserveret 5,7 mio. kr. i centrale reserver.

Projektets stade gør, at det vurderes realistisk at indløse en større option for de ikke-disponerede midler i totalrammen, idet der fortsat er afsat et risikokatalog, en reservestrategi og et Prioriterings- og besparelseskatalog til at understøtte de tilbageværende ombygningsprojekter. Den juridiske vurdering af udfaldet af den verserende voldgiftssag samt sagsomkostninger hertil er desuden indarbejdet i prognoserne.

Indløsning af option

Der er udarbejdet et optionsforslag på at renovere en hel sengeetage i sengebygningen. En renovering af sengeetagerne har tidligere været en del af Kvalitetsfondsprojektet, men de blev sparet ud i forbindelse med stigende udgifter til færdiggørelsen af Akutcentret og forhøjelse af de centrale reserver.

Renoveringen vil opgradere sengeetagen til nutidens standarder, hvor det primære fokus er at tilpasse indretningen fra 2- og 4-sengsstuer til 1- og 2-sengsstuer samt at etablere større badeværelser med indgang direkte fra sengestuen. Dette vil forbedre arbejdsmiljøet betydeligt samt skabe en bedre patient- og pårørendeoplevelse.

Alle overflader renoveres ligesom de tekniske installationer udskiftes i det omfang, det er nødvendigt. Det er som udgangspunkt kun sengestuer samt gangarealer der renoveres, idet midterkernen, der primært består af støttefunktioner såsom køkken, skyllerum og medicinrum er delvist renoveret gennem tiden. Midterkernen renoveres derfor som udgangspunkt ikke, men inddrages i projektet i det omfang, det kan holdes indenfor rammen.

Det er estimeret, at renoveringen af én sengeetage vil koste 15,7 mio. kr. (indeks 88,8) hvilket svarer til de ikke disponerede midler i det samlede projekt. Det foreslås at renovere etage 10, der er en ortopædkirurgisk sengeetage, idet især denne patientgruppe vil have stor gavn af større badeværelser.

Bevillingsændringer

Men henblik på at kunne påbegynde renoveringen af sengeetagen snarest indstilles samtidig en række bevillingsændringer, som tilpasser de aktuelle budgetter og disponeringer med de enkelte bevillinger. De tilbageværende midler fra bevillingerne tilknyttet Akutcentret flyttes til entreprisebevillingen til Delprojekt 3, Ombygninger. Herefter afsluttes anlægsregnskaberne for de tre bevillinger knyttet til Akutcentret, hvor den aktuelle juridiske vurdering af udfaldet af den verserende voldgiftsag er bogført.

Sagsomkostningerne til den verserende voldgiftssag disponeres fremadrettet på bevillingen til drift af Byggeri og Projekt. Dette er under forudsætning af, at regionsrådets godkender indstilling i relateret sag på samme dagsorden omhandlende afledte effekter af Kvalitetsfondsbyggeriet og bevillingsflytninger knyttet hertil.

Endeligt sker der ligeledes en tilpasning af projektets justeringsreserve, så den er i overensstemmelse med reservestrategien.

Tabel 1 nedenfor viser budgetomplaceringerne mellem de enkelte bevillinger.

Note: Et negativt beløb betyder, at der flyttes penge fra bevillingen.

Finansiering

Af tabel 2 fremgår rådighedsbeløb og finansiering. Bevillingerne og rådighedsbeløb i tabel 1 og 2 svarer til hinanden, når der tages hensyn til forskellen i indeks.

Pulje til Viborg-projektet

Puljen til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg er fuldt udmøntet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at det opdaterede optionskatalog for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes jf. bilag 1,

at der indløses option om at renovere en hel sengeetage i højhuset på Regionshospitalet Viborg til 15,7 mio.kr. (indeks 88,8) jf. bilag 1, og

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at det opdaterede optionskatalog for kvalitetsfondsprojektet i Viborg godkendes jf. bilag 1,

at der indløses option om at renovere en hel sengeetage i højhuset på Regionshospitalet Viborg til 15,7 mio.kr. (indeks 88,8) jf. bilag 1, og

at bevillingsændringer jf. tabel 3 godkendes.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Anlægsoverslag for Kvalitetsfondsprojektet Viborg
• Optionskatalog

Der er generelt behov for en række bygningsmæssige tilpasninger, efter de nye kvalitetsfondsprojekter ibrugtages. I forhold til kvalitetsfondsprojektet i Viborg har regionsrådet i Budget 2021 afsat en pulje på 15 mio. kr. Der er tidligere i juni 2021 udmøntet 5 mio. kr. til en række mindre tilpasningsopgaver i relation til akutcenteret. I denne sag foreslås det, at der bevilges yderligere 5 mio. kr. af de tilbageværende 10 mio. kr. til at håndtere en række administrative udgifter, som jævnfør regnskabsinstruksen kan løftes ud af Kvalitetsfondsprojektets totalramme med henblik på at skabe mere byggeri for pengene i kvalitetsfondsprojektet.

Der er med budgettet for 2021 afsat en række puljer til investeringer afledt af de større kvalitetsfondsbyggerier. Baggrunden herfor er, at det generelt har vist sig, at der opstår en række behov for tilpasninger, efter de nybyggede bygninger er taget i brug. Det kan være afledte konsekvenser og forhold, som af driften vurderes uhensigtsmæssig, men som det ikke har været muligt at forudsige og tilrette i byggeprocessen.

I forhold til Kvalitetsfondsprojektet i Viborg er der afsat en samlet pulje på 15 mio. kr. til henholdsvis afledte konsekvenser i forbindelse med ibrugtagningen af Akutcentret samt i forbindelse med det tilbageværende ombygningsprojekt, hvor der er ombygget ny dialyse, og hvor der senere skal ombygges ny intensiv og ny hjerteklinik.

Der er tidligere blevet bevilliget 5 mio. kr. til at håndtere en række mindre sager, eksempelvis udskiftning af utæt tag i overgangen mellem nyt og eksisterende byggeri samt opstuvning af vand i kloakkerne omkring Akutcentret.

Der ansøges nu om yderligere 5 mio. kr. fra den afsatte pulje. Dette med henblik på at frigive midler indenfor totalrammen i det samlede kvalitetsfondsprojekt i Viborg, idet det jævnfør regnskabsinstruksen for Kvalitetsfondsprojekter er muligt at afholde udgifter til medarbejderenes tid og sagsfremstilling udenfor kvalitetsfondsprojektets ramme.

Region Midtjylland har tidligere afholdt alle udgifter indenfor totalrammen på projektet i Viborg, men Administrationen ønsker nu at benytte muligheden for at flytte udgiften ud af totalrammen, ligesom dette også tidligere er sket i forbindelse med Regionshospitalet Gødstrup. Dette med henblik på at kunne rumme flere bygningsmæssige aktiviteter indenfor det samlede kvalitetsfondsprojekt.

Omkonteringen mellem kvalitetsfondsprojektet og Puljen til afledte investeringer i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet sker med tilbagevirkende kraft fra perioden 2011 til 2. kvartal 2022, hvorefter udgiften fremadrettet vil blive betalt fra Puljen til afledte investeringer i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet til og med projektets afslutning.

Økonomi

I tabel 1 nedenfor fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Finansieringen af projektet/investeringen holdes inden for de rammer, som blev godkendt i 'Investeringsplan 2021-2029'.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den eksisterende bevilling til Hospitalsenhed Midt til afledte anlægsinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet i Viborg forhøjes med 5 mio. kr., og

at bevilling, rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1 godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at den eksisterende bevilling til Hospitalsenhed Midt til afledte anlægsinvesteringer i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet i Viborg forhøjes med 5 mio. kr., og

at bevilling, rådighedsbeløb og finansiering jf. tabel 1 godkendes.

Birgit Marie Christensen, Arne Lægaard og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der foreligger udkast til uddannelsespolitik for Region Midtjylland i perioden 2022-2025. Uddannelsespolitikken adresserer de væsentligste udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet og omhandler fire indsatsområder. Uddannelsespolitikken er blevet udarbejdet på baggrund af bidrag fra bl.a. aktører, interessenter og unge og har netop været i høring hos kommuner, uddannelsesinstitutioner og Rådet for fremtidens kompetencer.

Region Midtjylland står i de kommende år over for en lang række udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet, der kræver langsigtede og strategiske løsninger: Ungdomsårgangene bliver mindre, manglen på faglærte er tiltagende, og alt for mange unge står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet. Derudover ses en begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Disse udfordringer er nogle af de områder, der adresseres i den nye uddannelsespolitik. Der sættes samtidig fokus på brede og stærke samarbejder på tværs af aktører i de nye indsatser, da hverken region, uddannelsesinstitutioner, kommuner eller virksomheder kan løse udfordringerne på uddannelsesområdet alene.

Dialogmøder og workshops

Udvalg for regional udvikling har i efteråret 2021 været vært for en række dialogmøder og workshops, som har haft til formål at få flest mulige perspektiver ind i den nye uddannelsespolitik. Aktører, interessenter og ikke mindst de unge har deltaget i møderne og bidraget til uddannelsespolitikken. De unge har bl.a. været med til at belyse centrale behov, udfordringer og prioriteringer set fra deres perspektiv.

Udvalget var i marts 2022 vært for en workshop, hvor udkastet til uddannelsespolitik blev diskuteret med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner, kommuner, organisationer m.v.

Udkast til uddannelsespolitik

Der foreligger nu, på baggrund af ovenstående proces, et udkast til uddannelsespolitik 2022-2025, hvor der sættes fokus på fire indsatsområder:

1. Adgang til gode ungdomsuddannelser i hele regionen
2. Flere faglærte
3. Flere unge i uddannelse eller beskæftigelse
4. Fokusområder indenfor kvalificeret arbejdskraft

Der er for hvert indsatsområde beskrevet status og konkrete forslag til indsatser, ligesom der er angivet en politisk målsætning for Region Midtjyllands arbejde på området. Udkast til uddannelsespolitikken er vedlagt som bilag.

Anbefalinger fra Rådet for fremtidens kompetencer

Rådet for fremtidens kompetencer har behandlet udkastet til ny uddannelsespolitik. Der var enighed i rådet om, at de fire indsatsområder adresserer de væsentligste udfordringer på uddannelses- og kompetenceområdet, og at de valgte indsatser skulle have fokus på at sikre kvalitet i uddannelserne og gode rammer for uddannelse og kompetenceløft for alle. Rådet betonede endvidere vigtigheden af brede partnerskaber og opfordrede til, at der blev tænkt i partnerskaber på tværs af hele uddannelseskæden og på tværs af de repræsenterede parter i Rådet for fremtidens kompetencer, dvs. kommuner, virksomheder og aktører på både uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Høringsvar

Udkast til ny uddannelsespolitik har været i høring hos kommuner, uddannelsesinstitutioner og Rådet for fremtidens kompetencer. De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag.

Det fremgår af høringssvarene, at uddannelsespolitikken adresserer de væsentligste udfordringer på området, og der er en generel opbakning til de strategiske prioriteringer i uddannelsespolitikken. Der er desuden enighed om, at der er brug for fælles løsninger og brede partnerskaber, og på tværs af høringssvarerne stiller aktørerne sig til rådighed for at indgå i disse samarbejder og udvikle nye tiltag i fællesskab.

Der kvitteres i flere høringssvar for, at uddannelsespolitikken sætter fokus på adgang til gode uddannelsesmuligheder i hele regionen. Der opfordres konkret til, at der sættes et stærkt regionalt fokus på at styrke brobygningen fra regionens ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser og videre mod arbejdsmarkedet. Flere bifalder endvidere fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse, og herudover anbefales det, at der bør være et særligt fokus på velfærdsuddannelser. Konkret opfordrer VIA University College til, at der etableres et strategisk partnerskab om velfærdsprofessionerne mellem regionen, kommunerne og VIA i forhold til bl.a. at sikre rekruttering til uddannelserne.

Flere høringssvar omhandler også en opfordring til et styrket fokus på brug af efter- og videreuddannelse, og aktørerne stiller sig til rådighed for et samarbejde herom. Endelig er der opbakning til at fortsætte og udvikle samarbejdet om, at flere unge skal inkluderes og fastholdes i uddannelse og beskæftigelse.

Forslagene fra høringssvarene indarbejdes i udmøntningen af uddannelsespolitikken.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at udkast til uddannelsespolitik for Region Midtjylland 2022-2025 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til uddannelsespolitik for Region Midtjylland 2022-2025 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udkast til uddannelsespolitik blev drøftet i udvalg for regional udvikling den 29. november 2021.

• Uddannelsespolitik for Region Midtjylland
• Høringssvar vedr. Uddannelsespolitik

Der skal tages stilling til, om der fortsat skal ydes et midlertidigt regionalt tilskud til transport af uddannelsessøgende, der søger uddannelse i nabokommuner. Det midlertidig tilskud er ydet over en treårig periode via Midttrafik til ni kommuners drift af syv lokale ruter, med en årlig udgift på 5,5 mio. kr. Der lægges op til, at regionsrådet meddeler kommunerne, at det midlertidige tilskud forlænges et halvt år til ophør med virkning fra køreplanskiftet i juni 2023, hvorved de berørte kommuner får tid til at implementere lokale løsninger.

Endvidere orienteres der om, at tilskud bevilget i 2010 til transport af uddannelsessøgende vil blive genvurderet.

Det foreslås desuden, at der i regi af trafikstyregruppen for Midttrafiks Trafikplan 2023-2026 etableres dialog med kommunerne for at gøre transport af uddannelsessøgende til en del af trafikplanen.

Regionens transporttilbud til uddannelsessøgende

Unge uddannelsessøgende udgør en væsentlig andel af passagererne i den regionale kollektive trafik, og størstedelen af regionalruterne betjener en eller flere uddannelsesinstitutioner i byerne. Transport af uddannelsessøgende er også betydningsfuld for økonomien. Alene indtægterne fra Midttrafiks salg af ungdomskort udgør en femtedel af indtægterne. Hertil kommer indtægter fra rejsekort og andre billettyper, som mange unge benytter.

Midttrafiks salg af ungdomskort er faldende, og antallet af biler på uddannelsesstedernes parkeringspladser bekræfter undersøgelser, der viser, at de unge i stigende grad benytter bil til deres daglige transport.

Region Midtjyllands tilskud til lokale busruter

Region Midtjylland yder via Midttrafik et midlertidigt treårigt tilskud på 5,5 mio. kr. til ni kommuners drift af syv lokale ruter, der transporterer uddannelsessøgende til en ungdomsuddannelse i nabokommunen. Tilskuddets størrelse er fastsat som omkostningerne til én dobbelttur om morgenen og to dobbeltture hjem om eftermiddagen. Det midlertidige tilskud er finansieret af puljemidler hensat hos Midttrafik.

Tilskuddet blev vedtaget af regionsrådet i oktober 2018, hvor der blev gennemført tilpasninger på det regionale rutenet for ca. 60 mio. kr. Tilpasningerne medførte, at Region Midtjylland helt eller delvist ophørte med at finansiere mere end 30 busruter. Det midlertidige tilskud blev givet under forudsætning af, at de pågældende kommuner viderefører betjening af uddannelsessøgende på ruter, som regionen ophørte med at finansiere i 2018. Det blev vedtaget, at det efter tre år skulle vurderes, om grundlaget for at opretholde tilskuddet fortsat var til stede.

Regionen har ingen indflydelse på, hvordan kommunerne i samarbejde med Midttrafik tilrettelægger kørslen med de uddannelsessøgende.

Det midlertidige tilskud blev ydet med virkning fra køreplanskiftet i juni 2019 til nedenstående lokale ruter og kommuner:

• Rute 23 Holstebro - Struer, Holstebro og Struer kommuner

• Rute 59 (nu: 760) Viborg - Aalestrup, Viborg Kommune

• Rute 75 (nu: 774) Bjerringbro - Rødkærsbro - Kjellerup, Viborg Kommune

• Rute 104 Horsens - Glud - (Snaptun) - Juelsminde, Horsens og Hedensted kommuner

• Rute 107 Skanderborg - Tebstrup - (Gedved - Egebjerg - Horsens), Horsens og Skanderborg kommuner

• Rute 130 Ikast - Hammerum - Gjellerup - Sunds - Ilskov - Simmelkær, Ikast-Brande Kommune

• Rute 351 Grenaa - Ebeltoft, Norddjurs og Syddjurs kommuner

Det skal bemærkes, at Midttrafik med virkning fra køreplanskiftet i juni 2022 har indarbejdet kørslen på rute 59 Viborg - Aalestrup i den regionalt finansierede rute 61 Viborg - Aalestrup - Aalborg. Grundlaget for tilskuddet er dermed bortfaldet.

I vedlagte bilag er tilskuddene til ruterne præsenteret, sammenholdt med fakta om benyttelsen.

Stillingtagen til tilskud – økonomisk udfordring

Den økonomiske ramme til kollektiv trafik er udfordret af usikkerhed knyttet til bl.a. faldende passagertal, herunder eftervirkninger af Covid-pandemien, stigende brændstofpriser og omkostninger til grøn omstilling. Det fremgår af bilagsmaterialet, at flere af ruterne har få passagerer, og det er administrationens opfattelse, at andelen af uddannelsessøgende, der benytter ruterne på tværs af kommunegrænsen, er begrænset. Såfremt det midlertidige tilskud, der via Midttrafik ydes til kommunerne, skulle videreføres, ville konsekvensen være reduktion i serviceomfanget på de regionale busruter.

Udvalg for regional udvikling har i maj 2022 drøftet udfordringerne og regionens interesse i sammen med kommunerne at finde gode løsninger for transport af de uddannelsessøgende. Regionens tilskud, der via Midttrafik ydes til kommunerne, blev også drøftet.

Administrationen foreslår, at regionsrådet meddeler kommunerne, at det midlertidige tilskud forlænges et halvt år til ophør med virkning fra køreplanskiftet i juni 2023, og at der administrativt etableres dialog med samtlige kommuner og Midttrafik om at finde lokale løsninger, der kan tilgodese uddannelsessøgende fra de berørte områder, når det midlertidige tilskud herefter ophører. Med forlængelsen af tilskudsperioden får de berørte kommuner tid til at implementere lokale løsninger. Omkostninger til forlængelse af tilskuddet i et halvt år udgør ca. 2,4 mio. kr., og finansieringen heraf indarbejdes via Midttrafiks budget.

Øvrige lokale ruter med regionalt tilskud til uddannelsessøgende

Ud over de midlertidige tilskud har administrationen også fokus på tilskud til øvrige lokale ruter.

Regionsrådet besluttede i forbindelse med en tilpasning af rutenettet i 2010 at yde tilskud på ca. 9 mio. kr. til 16 ruter på tilsvarende vilkår som beskrevet ovenfor for de midlertidige tilskud. Der blev i 2010 ikke fastsat udløbstidspunkt for tilskuddet, som finansieres inden for den økonomiske ramme til kollektiv trafik, som regionsrådet har afsat til formålet.

Midttrafik er anmodet om fakta til evaluering af disse tilskud. Herudfra vil administrationen genvurdere, om der fortsat er grundlag for at opretholde de tilskud, der blev bevilget i 2010. I givet fald vil disse tilskud blive inddraget i dialogen med kommunerne.

Udvalg for regional udvikling vil løbende blive orienteret om fremdriften, herunder om der er behov for yderligere politiske tiltag.

Trafikplan 2023-2026

Trafikstyregruppen for Midttrafiks kommende trafikplan, med repræsentanter af ledende embedsmænd for kommunerne, Midttrafik og regionen, forventes løbende at blive orienteret om status og fremdrift for dialogen.

Endvidere foreslås, at der i trafikstyregruppen etableres dialog med kommunerne og Midttrafik, for at transport af uddannelsessøgende bliver en del af Midttrafiks Trafikplan 2023-2026.

Udvalg for regional udvikling vil løbende blive orienteret om fremdrift og status for arbejdet med Midttrafiks Trafikplan. Forslag til trafikplanen forventes sendt i høring hos kommunerne og regionen ultimo 2022.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at det meddeles kommunerne, at det midlertidige tilskud til transport af uddannelsessøgende forlænges med et halvt år til køreplanskiftet i juni 2023, hvorefter Region Midtjylland ophører med at yde tilskud til ruterne 23, 104, 107, 130, 351 og 75 (nu: 774),

at det meddeles Viborg Kommune, at tilskud til rute 59 (nu: 760) Viborg - Aalestrup bortfalder med virkning fra køreplanskiftet i juni 2022, da kørslen fremadrettet er indarbejdet i køreplanen for regionalrute 61 Viborg - Aalestrup - Aalborg,

at der i regi af styregruppen for Midttrafiks trafikplan etableres dialog med kommunerne, med henblik på at transport af uddannelsessøgende bliver en del af Midttrafiks Trafikplan 2023-2026, og

at orientering om genvurdering af og dialog med kommunerne om tilskud bevilget i 2010 til lokale ruter til transport af uddannelsessøgende tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det meddeles kommunerne, at det midlertidige tilskud til transport af uddannelsessøgende forlænges med et halvt år til køreplanskiftet i juni 2023, hvorefter Region Midtjylland ophører med at yde tilskud til ruterne 23, 104, 107, 130, 351 og 75 (nu: 774),

at det meddeles Viborg Kommune, at tilskud til rute 59 (nu: 760) Viborg - Aalestrup bortfalder med virkning fra køreplanskiftet i juni 2022, da kørslen fremadrettet er indarbejdet i køreplanen for regionalrute 61 Viborg - Aalestrup - Aalborg,

at der i regi af styregruppen for Midttrafiks trafikplan etableres dialog med kommunerne, med henblik på at transport af uddannelsessøgende bliver en del af Midttrafiks Trafikplan 2023-2026,

at orientering om genvurdering af og dialog med kommunerne om tilskud bevilget i 2010 til lokale ruter til transport af uddannelsessøgende tages til efterretning, og

at Midttrafik anmodes om at fremlægge passagerdata og økonomi for samtlige regionale ruter.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for regional udvikling har den 11. maj 2022 drøftet regionens transporttilbud til uddannelsessøgende og den økonomiske ramme herfor, herunder de økonomiske udfordringer, i den kommende tid.

• Midlertidigt tilskud til syv busruter og benyttelse heraf

Der foreligger nu et delanlægsregnskab for Aarhus Letbane vedrørende den del af anlægget, der har modtaget statslig støtte. Anlægget er afsluttet med et merforbrug på 81,0 mio. kr., hvoraf regionen efter anlægsloven finansierer 12,3 %, svarende til 10,0 mio. kr. I samme forbindelse konverteres et udlæg på 2,5 mio. kr., således at det samlede finansieringsbehov udgør 12,5 mio. kr., heraf optages et 30 årigt lån på 10 mio. kr. svarende til 80 % af finansieringsbehovet, men de resterende 2,5 mio. kr. findes indenfor rammen til kollektiv trafik i 2022.

Aarhus Letbane I/S ejes i fællesskab af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Letbanens anlægsregnskab er opdelt i henholdsvis driftsanlæg og anlæg under loven.

Driftsanlæg omfatter køb af materiel, etablering af depot mv. og elektrificering af de eksisterende baner med et budget på 2,3 mia. kr. i løbende priser. Driftsanlæg er alene finansieret af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Endeligt regnskab for driftsanlægget forventes aflagt i 2023.

Anlæg under loven omfatter bygning af den nye centralstrækning gennem Aarhus og ombygningen af de eksisterende baner Odder- og Grenaabanen til letbanestandard med et budget på 2 mia. kr. i løbende priser. Anlæg under loven er finansieret af staten, der yder et fast tilskud. Eventuelle udgifter herudover deles mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland efter en fastsat fordelingsnøgle på 87,7 % for Aarhus Kommune og 12,3 % for regionen.

Delregnskab for anlæg under loven og Thorsager Station

Regnskabet for anlæg under loven er afsluttet med et merforbrug på 81,0 mio. kr. Region Midtjylland skal i henhold til fordelingsnøglen dække 9,8 mio. kr. af overskridelsen. Merudgifterne begrundes med den forsinkede åbning og omkostninger til sikkerhedsgodkendelsen af letbanen.

Udvalg for regional udvikling blev i 2019 orienteret om status for regnskabet, der på daværende tidspunkt forudsagde et merforbrug på 58 mio. kr. Bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S fik i 2020 orientering om det aktuelle beløb på ca. 80 mio. kr.

Regnskabet indeholder en mulig risiko for udgifter på op til 13,0 mio. kr. De handler om et muligt ansvar for skader under anlægsprocessen ved Dokk1 (Borgerservice, bibliotek m.m.) og om en sag om erstatninger til lodsejere i Skejbyområdet. Såfremt denne risiko aktualiseres, vil regnskabet blive efterreguleret og fremlagt til ny politisk behandling.

Der er udarbejdet et selvstændigt regnskab for anlæg ved Thorsager Station. Anlægget er afsluttet med et merforbrug på 0,8 mio. kr. Udgiften fordeles efter samme fordelingsnøgle, og regionens andel er således 0,1 mio. kr.

Indeksregulering af anlægsprojektet

Region Midtjyllands samlede udbetalinger til anlæg af Aarhus Letbane udgør 123,4 mio. kr. Heraf er 3,1 mio.kr. afholdt som drift i 2011 og 120,3 mio. kr. afholdt under anlægsbevillingen. I anlægsbevillingen er indeholdt et udlæg på 2,5 mio. kr. af regionens kassebeholdning i 2018.

Udlægget fra 2018 kan nu i forbindelse med regnskabet omlægges til et 30-årigt lån på lige fod med udgiften til merforbruget for anlæg under loven og Thorsager Station.

Finansiering af Region Midtjyllands andel af regnskabet

Det samlede beløb til finansiering er 12,5 mio. kr.

80 % af udgifterne kan i henhold til anlægsloven finansieres via lån. Der skal efter bemærkningerne til anlægsloven søges lånedispensation fra Indenrigsministeriet for optagelse af lånet på 10,0 mio. kr. Afviklingen af lånet vil ske inden for rammerne af det beløb på 0,6 mio. kr. pr. år, der er afsat til ydelser på et slutanlægslån i budgettet for Regional Udvikling. Dermed får budgetoverskridelsen ingen betydning for driften af den kollektive trafik.

Den resterende finansiering på 20 % foreslås håndteret inden for budgettet for kollektiv trafik i 2022. Beløbet på 2,5 mio. kr. findes ved at omdisponere dele af en ydelse på 7,8 mio. kr., der er afsat til nye tog til Midtjyske Jernbaner, men som ikke anvendes i 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at delregnskabet for anlæg under loven godkendes,

at delregnskabet for Thorsager Station godkendes,

at der optages et 30-årigt lån på 10,0 mio. kr. under forudsætning af lånedispensation, og

at der afsættes 2,5 mio. kr. til kontant indskud finansieret inden for bevillingsområdet kollektiv trafik i 2022, af den pulje der oprindeligt var afsat til finasiering af køb af tog.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at delregnskabet for anlæg under loven godkendes,

at delregnskabet for Thorsager Station godkendes,

at der optages et 30-årigt lån på 10,0 mio. kr. under forudsætning af lånedispensation, og

at der afsættes 2,5 mio. kr. til kontant indskud finansieret inden for bevillingsområdet kollektiv trafik i 2022, af den pulje der oprindeligt var afsat til finasiering af køb af tog.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Orientering til udvalg for regional udvikling den 4. april 2019 om status for Aarhus Letbane.

• Følgebrev - anlægsregnskab Aarhus Letbane, vedlæggelsesversion
• 2021 Anlægsregnskaber 2012-2020 Aarhus Letbane

Midttrafik har ikke tilstrækkelig likviditet, da den forudsatte statslige kompensation for merudgifter og mindreindtægter i forbindelse med Covid-19 endnu ikke er udbetalt. Forhandlingerne om kompensation indgår i økonomiaftalen for 2023, hvilket indebærer, at kompensationen tidligst kan udbetales efter 2. kvartal. Administrationen foreslår at yde et lån på 19,25 mio. kr. svarende til to kvartalers manglende statslig Covid-19-udbetaling med henblik på at løse det midlertidige likviditetsproblem i Midttrafik. Såfremt betalingerne fra staten forsinkes yderligere, foreslås det, at lånet kan forhøjes med yderligere et kvartals støtte eller 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk behandling. Midttrafik pålægges at tilbagebetale lånet senest inden afslutningen af regnskabsåret 2022.

Regionsrådet godkendte Midttrafiks budget den 27. oktober 2021 under forudsætning af statslig Covid-19-kompensation i lighed med 2020 og 2021. Forudsætningen er indarbejdet i budget 2022 på baggrund af udmeldinger fra Danske Regioner og KL, som har medført, at alle regioner og kommuner har budgetteret med fuld statslig kompensation i 2022.

Forudsætningen skyldes, at staten i forbindelse med økonomiaftalen for 2022 har afgivet et løfte om at indlede forhandlinger om kompensation i det tidlige efterår 2021 inden budgetvedtagelse i kommuner og regioner. Staten har ikke indkaldt til forhandlinger i 2021. Forhandlingerne om kompensation for 2022 indgår nu i økonomiaftalen for 2023, jf. bilag.

Der er som konsekvens af udskydelsen ikke udbetalt statslig kompensation i 1. kvartal 2022, og det må forventes, at kompensationen tidligst udbetales efter 2. kvartal, hvilket presser Midttrafiks likviditet betydeligt.

Midttrafiks anmodning om likviditetsstillelse

Midttrafik har som følge af forudsætningen opretholdt et aktivitetsniveau i 2022, der kræver statslig kompensation for at kunne holdes indenfor budget 2022. Den forventede kompensation udgør for den regionale kørsels vedkommende 38,5 mio. kr.

Midttrafik har oprindeligt anmodet regionen om en udbetaling på 27 mio. kr. som kompensation for manglende passagerindtægter og stigende brændstofpriser. Administrationen har efter dialog med Midttrafik bedt om at få opdelt anmodningen, således at den alene forholder sig til det likviditetsproblem, der er forårsaget af den manglende statslige Covid-19-kompensation. Udfordringerne med de stigende brændstofpriserne håndteres via korrektion af det almindelige bestillerbidrag og vil blive korrigeret i forbindelse med de kommende økonomiopfølgningen.

Likviditetsstillelse til Midttrafik

Det foreslås, at det midlertidige likviditetsproblem i Midttrafik løses ved, at regionen stiller likviditet til rådighed ved at yde et kortfristet lån via regionens finansieringskonto. Administrationen foreslår at yde et lån på 19,25 mio. kr. svarende til to kvartalers manglende statslig Covid-19-udbetaling. Såfremt betalingerne fra staten forsinkes yderligere, foreslås det, at lånet kan forhøjes med yderligere et kvartals støtte eller 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk behandling.

Midttrafik pålægges at tilbagebetale lånet i takt med, at det statslige tilskud udbetales, og likviditeten tillader det. Det skal tilbagebetales senest inden afslutningen af regnskabsåret 2022. De nærmere betingelser udformes i samarbejde med mellem Midttrafik og Region Midtjyllands administration.

Det bemærkes, at regionen vil være forpligtet til at dække merforbruget i forbindelse med regnskab 2022, såfremt de kommende økonomiforhandlinger ender med mindre Covid-19-kompensation, end budget 2022 forudsatte. Resultatet af forhandlingerne om kompensation for 2022 forventes at være kendt ved økonomiopfølgningen for budget 2022 i august og vil kunne indarbejdes i denne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland yder Midttrafik et kortfristet lån på 19,25 mio. kr. i 2022 til styrkelse af likviditeten, og

at lånet kan forhøjes i 2022 med 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk fremlæggelse hvis behovet opstår, og

at lånet tilbagebetales i indeværende regnskabsår.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Region Midtjylland yder Midttrafik et kortfristet lån på 19,25 mio. kr. i 2022 til styrkelse af likviditeten, og

at lånet kan forhøjes i 2022 med 9,625 mio. kr. uden fornyet politisk fremlæggelse hvis behovet opstår, og

at lånet tilbagebetales i indeværende regnskabsår.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 27. maj 2020 at fremrykke betalingen af bestillerbidraget for at kompensere Midttrafik for deres manglende passagerindtægter som følge af Covid-19.

Regionsrådet godkendte den 27. oktober 2021 Midttrafiks Budget for 2022 under forudsætning af fuld statslig kompensation for Covid-19 relaterede merudgifter og mindreindtægter.

• Svar til KL og DR
• Aftaletekst om regionernes økonomi for 2022

Regionsrådet skal hvert år indberette oplysninger om regionens aktiviteter på jordforureningsområdet til Miljøstyrelsen. Indberetning om regionens jordforureningsaktiviteter 2021 er udarbejdet og indsendt.

Region Midtjylland har i 2021 blandt andet arbejdet med 320 indledende forureningsundersøgelser, 149 videregående undersøgelser og 7 afværgesager. Regionen har desuden indgået i en række tværgående projekter og udviklingsprojekter, som også beskrives i indberetningen.

Der udarbejdes en årlig indberetning til Miljøstyrelsen over regionens aktiviteter på jordforureningsområdet. Indberetning om jordforurening 2021 er vedlagt som bilag. Regionens budget og udførte aktiviteter ligger på niveau med de foregående år.

Region Midtjylland har i 2021 arbejdet med 320 indledende forureningsundersøgelser, hvor det undersøges, om en muligt forurenet grund skal udgå af kortlægningen eller undersøges videre. Der er foretaget 144 videregående undersøgelser, hvor det vurderes, om en konstateret forurening udgør så stor en risiko for enten grundvand eller boliganvendelse, at der skal iværksættes yderligere tiltag, eller om forureningen er så begrænset, at den ikke udgør en risiko.

Der er i 2021 arbejdet med 7 afværgesager, der ikke kræver efterfølgende drift, typisk ved afgravning af forurenet jord. Derudover er der ca. 50 afværgesager i drift over en længere periode for at forhindre, at forureningen spreder sig til enten grundvand, miljø eller indeklimaet i boliger. Der kan typisk være tale om membraner, dræn eller pumpning.

Regionen gennemførte i 2021 som noget nyt 40 undersøgelser af forurenede grunde, der potentielt kan true målsatte vandløb, søer, fjorde og hav.

Det er et element i Region Midtjyllands Handleplan for jordforurening, at regionen er en aktiv medspiller i teknologi- og vidensudviklingen inden for jord- og grundvandsområdet. I 2021 var Region Midtjylland involveret i ca. 25 samarbejds- og udviklingsprojekter, som enten var egenfinansierede eller gennemført med samfinansiering fra nationale og internationale partnere. I alt blev der anvendt ca. 5 % af driftsmidlerne til udviklingsaktiviteter.

Regnskabet for jordforureningsområdet viser en udgift i 2021 på ca. 49 mio. kr. og forbrug af ca. 39 årsværk. I indberetningen til Miljøstyrelsen er inkluderet regionens plan for indsatsen på jordforureningsområdet i 2022, som blev godkendt af regionsrådet den 23. februar 2022.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om indberetningen til Miljøstyrelsen tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om indberetningen til Miljøstyrelsen tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Indberetning 2022

COVID-19 epidemi og sygeplejerskestrejken i 2021 har betydet, at der fortsat ved udgangen af 2. kvartal 2022 er et betydeligt antal udsatte udredninger og behandlinger i Region Midtjylland. Seneste vurdering fra hospitalerne i Region Midtjylland er, at der ved udgangen af 2. kvartal 2022 vil være cirka 75.000 aftaler om udredning og behandling, som er blevet udsat til senere.

Region Midtjylland har i 2022 videreført den tidligere model for afvikling af udskudte udredninger og behandlinger. Der er medio maj 2022 indmeldt projekter for ca. 32 mio. kr. Hospitalerne forventer, at der fortsat vil være udsatte aktiviteter ved årsskiftet til 2023.

Hospitalerne og administrationen i Region Midtjylland er i gang med at udarbejde et opfølgningsværktøj, der forventes at kunne ibrugtages i 2. kvartal 2022.

Model for afvikling af udsatte aktiviteter

Som følge af COVID-19 epidemi og sygeplejerskestrejken i 2021 er der fortsat ved udgangen af 2. kvartal 2022 et betydeligt antal udsatte udredninger og behandlinger i Region Midtjylland. Regionsrådet modtog i april 2022 en orientering om, at Region Midtjylland viderefører modellen for afvikling af udsatte aktiviteter i 2022.

Region Midtjylland har således i 2020 og 2021 haft en finansieringsmodel til afvikling af udsatte aktiviteter som følge af COVID-19 epidemien. Finansieringsmodellen er udviklet med henblik på, at hospitalerne nemt og hurtigt kan igangsætte initiativer til at afvikle udsatte udredninger og behandlinger, samtidig med, at den kan håndtere de forventede krav om dokumentation for at få statslig kompensation for midlerne.

Afviklingen af udsatte aktiviteter på regionens hospitaler i 2022 bliver finansieret ved, at hospitalerne tilføres midler dedikeret til de udsatte aktiviteter, der skyldes reduceringer i hospitalernes elektive udrednings- og behandlingskapacitet som følge af COVID-19-beredskabet, konflikten på sygeplejeområdet eller andre omstændigheder, der har forsinket hospitalernes aktivitetsafvikling.

Midlerne kompenseres i 2022 af staten, og skal derfor ikke reserveres af regionens budget, men der skal til stadighed være overblik over, hvor mange midler der forventes udmøntet til hospitalerne vedrørende udsat aktivitet. Administrationen følger løbende op på, hvor mange midler der forventes udmøntet.

Omfanget af udsatte aktiviteter

Der er meget stor usikkerhed forbundet med at estimere de udsatte aktiviteters omfang og derudover at kvantificere, hvor meget det vil koste at afvikle de samlede udsatte aktiviteter i Region Midtjylland. Seneste vurdering fra hospitalerne i Region Midtjylland er, at der ved udgangen af 2. kvartal 2022 vil være cirka 75.000 aftaler om udredning og behandling som er blevet udsat til senere. Omfanget af udsatte aftaler er ikke væsentligt forskelligt fra hospitalernes vurderinger fra 1. kvartal 2022, som indgik i orienteringen af regionsrådet i april 2022.

De udsatte aktiviteter ved udgangen af 2. kvartal kan fordeles på følgende:

• Operationer: 4.952
• Dagkirurgi: 3.483
• Ambulante besøg: 53.014
• Endoskopier: 3.885
• Røntgen og scanning: 9.865

Til disse aktiviteter forventes en del afledte aktiviteter inden for klinisk biokemi og derudover kan antallet af undersøgelser på røntgen og scanning blive øget yderligere, da undersøgelserne indgår i udsatte udrednings- og behandlingsforløb. Af bilag fremgår uddybende oplysninger om de udsatte aktiviteter på Region Midtjyllands hospitaler.

Afviklingen af de udsatte aktiviteter

Hospitalerne har foreløbig fremsendt ansøgninger for cirka 32 mio. kr. vedrørende 55 projekter (pr. den 11. maj 2021), der skal medvirke til at afvikle udsat aktivitet, og der er givet godkendelse til, at hospitalerne går i gang med stort set alle konkrete projekter. Enkelte projekter afventer yderligere afklaring. Hospitalerne har yderligere projekter på vej. Projekterne fremgår af vedlagte bilag.

Hospitalerne vil fortsætte med at udarbejde konkrete projekter til afvikling af de udsatte aktiviteter, og der er et vedvarende fokus på at optimere afviklingen af udredninger og behandlinger på regionens hospitaler. Afviklingen af udsatte aktiviteter på hospitalerne er i nogen grad afhængig af mulighederne for at udvide udrednings- og behandlingskapaciteten på hverdage og i weekenderne, og det er usikkert hvor meget kapaciteten kan udvides yderligere i 2. halvår 2022.

I tillæg til udvidelse af aktiviteterne på de offentlige hospitaler er Region Midtjylland særdeles opmærksom på om muligt at benytte praktiserende speciallæger og privathospitaler til afviklingen af udsatte aktiviteter.

Afviklingen af udsatte aktiviteter vil fortsætte i hele 2022 og hospitalerne forventer, at der fortsat vil være et større efterslæb på udredninger og behandlinger ved indgangen til 2023.

Den videre monitorering af efterslæbet på udsatte aktiviteter

Da opgørelsen af udsatte aktiviteter overvejende er baseret på hospitalernes skøn, og er behæftet med en betydelig usikkerhed, er det besluttet, at der er behov for, at antallet af udsatte aktiviteter fremadrettet kan opgøres på en mere præcis og systematiseret måde, således at regionen nemt og hurtigt kan tilgå oplysningerne. Den skønsmæssige vurdering af de udsatte aktiviteter er en administrativt omfattende opgave, som fra gang til gang kræver en betydelig arbejdsindsats på Region Midtjyllands hospitaler.

Region Midtjylland har derfor igangsat et arbejde med at udvikle et værktøj til fremadrettet opfølgning på hospitalernes efterspørgsel og kapacitet.

En systematiseret opgørelse af udsatte aktiviteter i Region Midtjylland kan baseres på data, som hospitalerne i dag indberetter til Landspatientregistret, som indeholder oplysninger om patienter, der har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med fx undersøgelser eller behandlinger. Opsætning af opfølgningsrapporter i Region Midtjyllands BI-portal kræver, at hvert hospital gennemgår de indberettede data for afdelingerne for at sikre, at indberetningerne er korrekte og viser de udsatte aktiviteter.

Dette arbejde pågår i henhold til tidsplanen, og det er fortsat forventningen, at den første monitoreringsrapport kan være færdig inden sommerferien 2022, hvorefter regionsrådet ventes at modtage første afrapportering, inkl. en status på afviklingen af udsatte aktiviteter i august/september 2022.

Som opfølgning på hospitalsudvalgets behandling af punktet er der tilføjet et bilag, der beskriver brugen af FEA-aftaler i forbindelse med afvikling af udsat aktivitet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orientering om status på afvikling af udsatte aktiviteter og den videre monitorering af aktivitetsefterslæbet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status på afvikling af udsatte aktiviteter og den videre monitorering af aktivitetsefterslæbet tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 en model for afvikling af udsatte aktiviteter, som grundlæggende er videreført i 2022.

Regionsrådet behandlede den 27. oktober 2021 en orientering om udsat aktivitet og scenarier i efteråret 2021.

Regionsrådet behandlede den 15. december 2021 en orientering om udsat aktivitet og scenarier for 1. kvartal 2022.

Regionsrådet behandlede den 27. april 2022 en orientering om model for afvikling af udsat hospitalsaktivitet i 2022.

• Udsatte aktiviteter fordelt på hospitalerne
• Projekter til afvikling af udsatte aktiviteter
• Orientering vedr. FEA aftaler

Der orienteres om resultaterne for den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser (LUP) 2021. LUP består af delundersøgelserne LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri.

Resultatet for patienternes samlede tilfredshed i de tre delundersøgelser på det somatiske område viser, at Region Midtjylland har den største andel af tilfredse patienter. I forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål i LUP Somatik ligger Region Midtjylland langt over landsresultaterne for akut indlagte og planlagt ambulante patienter, mens planlagt indlagte patienter er mere gennemsnitlige. I LUP Akutmodtagelse ligger Region Midtjylland over landsgennemsnittet på fire af de nationale nøglespørgsmål, mens de øvrige ligger på gennemsnittet for begge patientgrupper, der behandles på henholdsvis akutklinikker og akutmodtagelser. I LUP Fødende er otte af de 12 spørgsmål over landsgennemsnittet.

Resultatet for patienternes samlede tilfredshed i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse på tværs af de fem patientundersøgelser i LUP Psykiatri 2021 viser, der er forskel mellem regionerne, hvor Region Midtjylland har den lavest andel tilfredse patienter på 79 %. I den samlede tilfredshed på tværs af de fire pårørendeundersøgelser i LUP Psykiatri er der også forskel mellem regionerne, hvor andelen af tilfredse ligger på mellem 66 og 74 %, hvor Region Midtjylland har 71 % tilfredse pårørende. Resultaterne for de nationale nøglespørgsmål i LUP Psykiatri 2021 viser, at for ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien ligger Region Midtjylland over landsresultaterne på tre af de nationale nøglespørgsmål, men generelt er billedet gennemsnitligt for både patienter og pårørende med en tendens til under gennemsnittet for voksne indlagte og ambulante patienter.

Årsresultatet for LUP 2021

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient- og pårørendeoplevelser (LUP) består af delundersøgelserne LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri. Årsresultatet for LUP 2021 blev offentliggjort den 16. marts 2022. I det vedlagte faktaark er LUP-konceptet uddybet.

Knap 28.000 patienter, fødende kvinder og pårørende har meldt tilbage på de oplevelser, de har haft i forbindelse med egne/pårørendes besøg eller indlæggelse på et hospital i Region Midtjylland i efteråret 2021. Svarprocenten i somatikken ligger mellem 41 % og 68 %, og i psykiatrien ligger den mellem 35 % og 66 %. De tre delundersøgelser i somatikken er baseret på en stikprøve af patienter for de enkelte afdelinger fra Landspatientregistret. LUP Psykiatri er baseret på, at alle patienter og en pårørende pr. patient får tilbudt et spørgeskema i undersøgelsesperioden.

Det vedlagte bilag (LUP one-pager) giver et samlet overblik over de nationale resultater for 2021 for henholdsvis de tre delundersøgelser på det somatiske område og det psykiatriske område for de nationale nøglespørgsmål. Herudover er der vedlagt et bilag med fakta om LUP.

Resultater på det somatiske område

Region Midtjylland har den største andel af tilfredse patienter for patienternes samlede tilfredshed i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse i de tre delundersøgelser på det somatiske område (se bilag LUP one-pager).

Figur 1 viser en oversigt over Region Midtjyllands placering i forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål for patienttyperne i de tre delundersøgelser på det somatiske område. Der er opgjort på signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultat i forhold til landsgennemsnittet.

For de tre patientgrupper i LUP Somatik ligger Region Midtjylland over landsresultaterne for akut indlagt og planlagt ambulante patienter, mens planlagt indlagte patienter er mere gennemsnitlige i LUP Somatik. I LUP Akutmodtagelse ligger Region Midtjylland over landsgennemsnittet på fire af de nationale nøglespørgsmål, mens de øvrige ligger på gennemsnittet for begge patientgrupper, der behandles på henholdsvis akutklinikker og akutmodtagelser. I LUP Fødende er otte af de 12 spørgsmål over landsgennemsnittet.

Figur 1. Region Midtjylland i forhold til landsresultater

Resultater på det psykiatriske område

Resultatet for patienternes samlede tilfredshed i forbindelse med deres besøg eller indlæggelse på tværs af de fem patientundersøgelser i LUP Psykiatri 2021 viser, der er forskel mellem regionerne, hvor Region Midtjylland har den laveste andel tilfredse patienter på 79 % (se bilag LUP one-pager). Tilsvarende viser resultatet af den samlede tilfredshed på tværs af de fire pårørendeundersøgelser i LUP Psykiatri også en forskel mellem regionerne gående fra 66 % til 74 %, hvor Region Midtjylland har 71 % tilfredse pårørende.

Figur 2 viser en oversigt over Region Midtjyllands placering i forhold til landsresultatet på de nationale nøglespørgsmål for patient- og pårørendegrupperne i delundersøgelsen på det psykiatriske område. Der er opgjort på signifikante statistiske forskelle på Region Midtjyllands resultat i forhold til landsgennemsnittet.

Resultaterne for de nationale nøglespørgsmål i LUP Psykiatri 2021 viser, at de ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien for Region Midtjylland ligger over landsresultaterne på tre af de nationale nøglespørgsmål, men generelt er billedet gennemsnitligt for både patienter og pårørende med en tendens til under gennemsnittet for voksne indlagte og ambulante patienter.

Figur 2. Region Midtjylland i forhold til landsresultater

Resultater for alle spørgsmål i den enkelte delundersøgelse er i tilgængelige via følgende links:

• Psykiatriundersøgelserne: www.psykiatriundersogelser.dk
• Afsnitsrapporter for LUP Somatik: https://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/projektsite/lup-somatik
• Øvrige rapporter for de tre delundersøgelser i somatikken: https://www.regionh.dk/patientinddragelse/lup/Sider/default.aspx

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om årsresultatet for LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om årsresultatet for LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri 2021 tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om årsresultatet for LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse, LUP Fødende og LUP Psykiatri 2021 tages til efterretning.

Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Faktaark om LUP
• LUP Psykiatri 2021

Der orienteres om den årlige udmøntning af centrale midler fra regionens forskningsfonde og forskningsstrategiske midler.

Regionerne har i henhold til sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske forskningspuljer.

Strategiske rammer

Det er regionens sundheds- og hospitalsplan samt strategi for forskning på sundhedsområdet, der udgør den overordnede strategiske ramme for den regionale forskningsindsats.

Økonomiske rammer

I Region Midtjylland udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske forskningspuljer.

Fonds- og puljemidlerne er med til at finansiere forskningsprojekter, strategiske indsatser og forskningsunderstøttende aktiviteter på mange forskellige områder. Der udmøntes årligt cirka 48 mio. kr. fra regionens centrale forskningsfonde og -puljer.

Fonde med videnskabelig bedømmelse

Fondsmidler uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, hvor bedømmelsesudvalg fordeler midlerne ud fra en faglig vurdering af projekternes videnskabelige kvalitet.

Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
Fonden har til formål at styrke og udvikle forskningsmiljøet for sundhedsområdet i Region Midtjylland. Yderligere er det et formål at understøtte nye forskere og spirende forskningsmiljøer, så der skabes muligheder for etablering af nye forskningsområder i regionen. Personer, der udfører forskning inden for sundhedsområdet i regionen, kan søge om midler fra fonden. En samlet oversigt over projekter og stipendier, som har modtaget midler fra fonden i 2021, kan ses på fondens hjemmeside Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond. Forskningsfonden har et årligt budget på 27 mio. kr.

Praksisforskningsfonden
Fondens midler tildeles forskningsprojekter inden for praksissektoren, der bidrager til styrket forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering i Region Midtjylland. Forskningsfondens virksomhed retter sig mod alle sundhedsvidenskabelige forskningsområder, der har udgangspunkt i sundhedsområdet i Region Midtjylland, og som gennemføres i eller i samarbejde med praksissektoren. En samlet oversigt over, hvordan Praksisforskningsfondens midler er fordelt i 2021, kan ses på fondens hjemmeside Praksisforskningsfonden. Praksisforskningsfonden har et årligt budget på 2 mio. kr.

Folkesundhed i Midten
Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forsknings- og udviklingsindsatser på tværs af kommuner, praksisområdet og Region Midtjylland. Fonden finansieres i fællesskab af Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Den fælles økonomi består af et fast årligt bidrag på 1 kr. pr. borger fra både kommunerne og regionen. Det fremgår af hjemmesiden for Folkesundhed i Midten, hvordan fondens midler blev anvendt i 2021. Generelt tildeles midler kun til tværsektorielle forskningsprojekter, som er praksisnære og anvendelsesorienterede. Folkesundhed i Midten har et årligt budget på cirka 2,5 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er reserveret til at understøtte samarbejdsaktiviteter i regi af Sundhedsaftalen.

Puljer med anden bedømmelse

Puljemidlerne fordeles ud fra et strategisk hensyn til indsatsområder, som regionen ønsker eller har behov for at styrke. Det er regionsrådet, der godkender udmøntningen af de strategiske puljemidler.

Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland
Puljen anvendes til flerårige forskningsprogrammer inden for strategiske satsningsområder, understøttelse af universitetsklinikker, internationaliseringsindsats og finansiering af de indsatser, der sættes i gang i relation til Human First-samarbejdet. Puljen har et årligt budget på 14 mio. kr. I budgetperioden 2021–2023 er rammen 30 mio. kr. til forskningsprogrammer (blandt andet tværgående akutforskning), 4,5 mio. kr. til internationalisering, 3,3 mio. kr. til universitetsklinikker og 3 mio. kr. til Human First.

Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler

Puljen anvendes til konkrete og strategisk udvalgte indsatser, der har til formål at styrke forskningen på regionshospitalerne (Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens). Puljen har et årligt budget på 2 mio. kr. I budgetperioden 2021–2023 har den samlede ramme været anvendt til modning af universitetsklinikker (1,8 mio. kr.) og etablering af kliniske forskningslektorater (4,2 mio. kr.).

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om anvendelsen af Region Midtjyllands centrale forskningsmidler i 2021 tages til efterretning.

Anne Marie Søe Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Som forberedelse til de kommende forhandlinger om en modernisering af Lægevagten i Region Midtjylland, er der afholdt en tværsektoriel workshop og tre dialogmøder mellem regionen, PLO-Midtjylland og repræsentanter fra kommunerne. På den baggrund er PLO-Midtjylland og Region Midtjylland nået til enighed om fem fælles forhandlingsemner vedrørende modernisering af Lægevagten. Det første forhandlingsmøde omhandler opgaverne i nattetimerne og afholdes den 30. juni 2022.

Supplerende til nærværende sag er et lukket punkt vedrørende regionens forhandlingsposition forud for forhandlingerne om en modernisering af Lægevagten.

Forberedelse før forhandlinger om en modernisering af Lægevagten

Regionen og PLO-Midtjylland har haft et fælles ønske om en åben og dialogbaseret forhandling om en modernisering af Lægevagten i Region Midtjylland. Den forberedende proces blev påbegyndt med en tværsektoriel workshop den 31. marts 2022. Her bidrog repræsentanter fra kommuner, regionen og PLO-Midtjylland med inputs til spørgsmålet: 'Hvad kan det akutte sundhedsvæsen tilbyde borgere med akutte, ikke-livstruende tilstande, når egen læge har lukket?'.

Formålet med workshoppen var i fællesskab at udpege 3-5 temaer, der skulle være omdrejningspunktet for den modernisering af Lægevagten, der er aftalt i overenskomsten med almen praksis. Opsummerende blev resultatet fem temaer:

1. Natten: kan det øvrige akutte sundhedsvæsen tage over på nogle af de opgaver, Lægevagten løser om natten?
2. Lægevagtskonsultationen: kan der findes justeringer til antal konsultationsrum, arbejdsprocesserne og assistance til Lægevagten?
3. Sygebesøg: kan der findes andre løsninger til erstatning for nogle af Lægevagtens sygebesøg?
4. Få mest mulig til at ske i dagtid – både i almen praksis og på hospitalerne
5. Visitationen: kan tekniske løsninger blandt andet give borgerne andre oplagte valgmuligheder, end en direkte kontakt til en speciallæge i almen medicin?

Under dialogmøderne er der blevet drøftet en række forslag til modernisering, hvilket har været værdifuld forberedelse for alle parter. Det er efterfølgende aftalt, at alle fem temaer bringes med videre i forhandlingerne, og at der for hvert tema drøftes udfordringer og løsninger for borgere med psykiske eller psykiatriske problemstillinger.

De videre forhandlinger om en modernisering af Lægevagten

Aftaler om de tiltag, der skal modernisere Lægevagten, skal ske gennem forhandlinger mellem regionen og PLO-Midtjylland. Der vil også kunne være elementer, der vedrører kommunerne, som vil skulle forhandles og eventuelt vedtages som vanligt i Sundhedsstyregruppen og Sundheds- og samarbejdsudvalget. For at sikre det kommunale perspektiv på eventuelle forslag vil der på udvalgte forhandlingsmøder være kommunale repræsentanter til stede.

Det første forhandlingsmøde mellem regionen og PLO-Midtjylland er fastsat til den 30. juni 2022, hvor emnet vil være opgaverne i nattetimerne. De næste forhandlingsmøder vil ligge efter sommerferien.

Udvalg for nære sundhedstilbud, hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget vil på et fællesmøde den 30. maj 2022 få præsenteret forslaget til den regionale forhandlingsposition. Konkret vil regionsdirektør Pernille Blach Hansen og økonomidirektør Mette Jensen holde et oplæg, hvor forhandlingsemnerne gennemgås. På nærværende udvalgsmøder ønskes det, at udvalgene på et separat lukket punkt drøfter regionens forhandlingsposition samt forhandlingsmandatet til administrationen. Den endelige godkendelse sker på regionsrådets møde den 22. juni 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om forhandlingsemner tages til efterretning.

Anne Marie Søe Nørgaard og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med ledelsesberetninger fra hospitalerne.

Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet angiver den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. Målbilledet for sundhedsområdet består af en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen.

Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring. Det betyder, at der måles på effekter for borgerne og på processer og handlinger, der bidrager til at nå de mål, der er sat.

De otte mål i målbilledet er konkretiseret i en række indikatorer. Idet de nationale mål indgår i indikatorerne, sætter målbilledet desuden rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet, som er aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, og som Region Midtjylland holdes op på. Sundheds- og Ældreministeriet udgiver årligt en opgørelse, der benchmarker regionerne på de nationale mål. Regionsrådet orienteres om disse opgørelser pr. mail. Afrapporteringen af målbilledet kan blive justeret, afhængig af regionsrådets arbejde med den nye styrende politiske ambition.

Som led i opfølgningen på målbilledet, udpeger regionsrådet hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. Fokusindikatorerne gældende for 2021-2022 blev besluttet på regionsrådsmødet i januar 2021. Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.

Sidste år udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2021-2022:

• Akutte genindlæggelser
• Forebyggelige indlæggelser
• Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
• Udredningsret
• Kræftpakker
• Bæltefikseringer
• Patientinddragelse.

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Det er aftalt, at der følges op på udviklingen for de enkelte indikatorer hvert kvartal.

Data opgøres til og med 1. kvartal 2022. Det skal bemærkes, at nogle af resultaterne er betydeligt påvirket af COVID-pandemien, og at opfyldelsen af flere af indikatorerne fortsat vil være påvirkede af, at der afvikles udskudt aktivitet. Som det også fremgår af de vedlagte ledelsesberetninger, spiller personalesituationen desuden ind på opfyldelsen af flere af indikatorerne.

Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.

Akutte genindlæggelser

Andelen af akutte genindlæggelser har været stigende i de seneste 8 måneder. Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. Ligeledes har der i samme periode været en stigende tendens i akutte genindlæggelser på Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Gødstrup. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb.

Forebyggelige indlæggelser

Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre. Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021. Dette hænger blandt andet sammen med, at der under nedlukningen af samfundet var betydeligt færre patienter, der blev indlagt med influenza.

Efterfølgende ses mindre udsving i udviklingen, og der er hverken sket vedvarende forbedringer eller forværringer på området.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.

I 1. kvartal 2022 blev 82,8 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor 4 timer, og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.

Både på regions- og hospitalsniveau har der været en stigende andel af patienter med hoftenære lårbensbrud, der efter operationen er blevet mobiliseret inden for 24 timer. I 1. kvartal 2022 blev 89,3 % af patienterne mobiliseret inden for 24 timer. Derved er den faglige standard på 90 % ikke opfyldt. På Aarhus Universitetshospital arbejdes der på at sikre rettidig mobilisering af de patienter, som opholder sig i låneseng, det vil sige en seng hvor patienten fysisk befinder sig på anden afdeling end stamafdelingen.

Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid svinget lige omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 1. kvartal 2022 på 11,8 % og overholder således ikke den faglige standard (på 8 %) på regionsniveau. På hospitalsniveau er der ikke nogen, som overholder standarden i seneste kvartal. Set over de sidste 24 måneder er der ikke sket nogen vedvarende ændring i dødeligheden.

Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som alle hospitalerne i Region Midtjylland har deltaget i med det formål at skabe varige kvalitetsforbedringer inden for området. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med kvalitetsteamet.

Overlevelsesraten efter uventet hjertestop var i 1. kvartal 2022 på 28 %, hvilket er under den faglige standard på minimum 30 %. Set over de seneste to år har overlevelsesandelen ligget stabilt omkring 30 %.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har været aftagende i de seneste to år. Sidste år blev 92 unikke patienter bæltefikseret pr. kvartal, hvilket skal sammenholdes med, at gennemsnittet pr. kvartal i 2020 var lidt over 100 unikke patienter. Dog er antallet steget i 1. kvartal 2022 til 102 unikke patienter.

Psykiatrien arbejder vedvarende for at forebygge brugen af tvang og begrænse anvendelsen til et absolut minimum. Da forebyggelse af tvang er meget kompleks, arbejdes der på flere fronter, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt Lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang, hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er at undgå tvangsindlæggelser.

Udredningsret

I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet den 5. januar 2022 og genindført den 20. januar 2022.

I perioderne, hvor udredningsretten var suspenderet, blev både ventende og nyhenviste patienter prioriteret ud fra sygdommens alvor og ikke efter, hvornår de er henvist. I disse perioder ses en lavere målopfyldelse. Der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, og det vil påvirke den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i resten af 2022.

Samlet for regionen, ses dog en stigende tendens i overholdelsen af den korrigerede udredningsret i de seneste 8 måneder. For Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og Psykiatrien ses ikke en forbedring i overholdelsen.

Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for tidsfristerne, relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 1. kvartal 2022 ligger den samlede målopfyldelse på 84,4 %. På Regionshospitalet Horsens har der været en faldende tendens, hvorfor de slår ud med en rød pil i rapporten. Direktionen afholder faste taskforce-møder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.

Patientinddragelse

Som det ses af målbilledrapporten har andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. I 2021 er patientinddragelsen steget på de fleste af de somatiske hospitaler, mens den er faldet en smule i psykiatrien.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) blev ikke gennemført i 2019 for de somatiske hospitaler som følge af overgangen til LPR3. I 2021 er der løbende kommet LUP-undersøgelser med månedlige resultater. I løbet af 2022 vil der planmæssigt indgå månedlige data for patientinddragelse og -tilfredshed i målbilledet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Thrine Rimdal Nørgaard, Louise Høeg og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, og

at hospitalernes ledelsesberetninger tages til efterretning.

Anne Marie Søe Nørgaard, Nicolaj Bang og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede for sundhedsområdet, 1. kvartal 2022
• Ledelsesberetninger, 1. kvartal 2022
• Antal genindlæggelser pr. 10.000 indbyggere pr. kommune
• Oversigt over den samlede tvang i Region Midtjylland

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for Socialområdet i Region Midtjylland. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med en ledelsesberetning.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området.

Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbilledrapporten baserer sig på i alt 14 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene 'Udvikling for borgeren' samt 'Borgeroplevet tilfredshed' i dag ikke er indikatorer. Når nye data bliver tilgængelige, og der udvikles nye indikatorer i dialog med psykiatri- og socialudvalget, vil de blive forelagt regionsrådet.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, der er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

Nogle af indikatorerne suppleres i ledelsesberetningen, hvor der også er en sammenhængende status på Socialområdets økonomi, aktivitet og kvalitet.

Målbilledet for 1. kvartal 2022

Dette afsnit kommenterer alene på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering af data. Således kommenteres indikatorer baseret på årsdata ikke. Kommentering af indikatorerne er struktureret efter målene i Socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.

Høj faglighed i indsatsen

Andel faglært pædagogisk personale har overordnet ligget stabilt de seneste 24 måneder, men der er en tendens i nedadgående retning. Der opleves fortsat udfordringer med at rekruttere fagligt personale, men den primære årsag til, at andelen af pædagogisk personale er faldet, er, at der er ansat mere sundhedsfagligt personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale, og der er iværksat et arbejde med en handlingsplan i forhold til rekruttering og fastholdelse.

På indikatoren 'Andel sundhedspersonale' har der været en lille, men signifikant stigning.

Hvad angår indikatoren 'Antal aktuelle VISO leverandøropgaver for Socialstyrelsen', er antallet af opgaver forsat på 17. Socialområdet i Region Midtjylland har vundet en række nye VISO-udbud med kontraktstart i 2. kvartal 2022. De vil derfor først indgå i målbilledet senere i 2022.

Høj sikkerhed

For dette mål er indikatoren 'Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser', der har ligget nogenlunde stabilt over de sidste 9 måneder.

God økonomi og relevant aktivitet

I starten af 2022 har belægningsprocenten i Socialområdet været faldende. Det dækker over en stor stigning i normerede pladser samtidig med, at der har været et lille fald i forbruget af pladser. Faldet i forbruget er fordelt over næsten alle specialområder og skyldes primært kommunernes pressede økonomi samt rekrutteringsproblemer.

Det samlede sygefravær er steget kraftigt i de første to måneder af 2022, men er tilbage på et mere normalt niveau i marts 2022. Stigningen er sammenfaldende med udbredelsen af Omikron i store dele af den danske befolkning, så stigningen er ikke udtryk for en generel stigning i sygefraværet på Socialområdet.

Indikatoren årsresultat viser, at Socialområdet i 2022 forventer et resultat på 0,0 mio. kr. inklusiv akkumuleret overskud fra 2020 på 26,9 mio. kr. Det betyder, at driftsresultatet for 2022 forventes at være på -26,9 mio. kr.

Socialledelsen har stor fokus på udviklingen i økonomien, som aktuelt udfordres af vigende belægning bl.a. på Holmstrupgård, ekstraomkostninger ved opstart af nye tilbud i Hinge og Viborg samt afviklingen af Kløvhøj.

Status på udviklingen af supplerende indikatorer samt opdatering af data fra kommune undersøgelserne.

De første data fra "Ordet er dit" er ved at blive indhentet. På den baggrund vil der i dialog med psykiatri- og socialudvalget blive udviklet én eller flere nye indikatorer i 2022.

Kommuneundersøgelserne er ikke blevet gennemført for 2020 grundet COVID-19, men er ved at blive lavet for 2021. Det betyder, at de indikatorer, der baserer sig på kommuneundersøgelserne, ikke vil blive opdateret med 2020-tal. I løbet af 2022 vil de derimod blive opdateret med 2021-tal. Den nuværende forventning er, at de er med i den næste afrapportering på målbilledet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets eksisterende indikatorer tages til efterretning, og

at ledelsesberetning fra Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets eksisterende indikatorer tages til efterretning, og

at ledelsesberetning fra Socialområdet i Region Midtjylland tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede for Socialområdet - 1. kvartal 2022
• Ledelsesberetning for Socialområdet - 1. kvartal 2022

En udvidelse af sammensætningen af Sundhedssamarbejdsudvalget er blevet drøftet med KKR-formandskabet på opfordring af Aarhus Kommune. Som følge af udvidelsen skal der udpeges et ekstra medlem til Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland.

Lov om sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg mv. er vedtaget i Folketinget 9. juni 2022. Heri indgår, at Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget sammenlægges til ét Sundhedssamarbejdsudvalg fra 1. juli 2022 og bemandes med regionale og kommunale repræsentanter samt to udpeget af PLO-Midtjylland. Det har tidligere været aftalt, at der skulle udpeges fem repræsentanter fra henholdsvist kommunerne og regionen hver. Dette er der allerede taget højde for i forbindelse med regionsrådets konstituering.

På opfordring fra Aarhus Kommune har KKR-formandskabet og regionsrådsformanden den 8. juni 2022 drøftet en ændring af sammensætningen af Sundhedssamarbejdsudvalget, så der udpeges seks medlemmer fra henholdsvis regionsrådet og kommunerne til udvalget.

Baggrunden er, at Aarhus Kommune ønsker at deltage med såvel borgmesteren som rådmanden for sundhed og omsorg i Sundhedssamarbejdsudvalget.

På den baggrund skal der udpeges yderligere et regionalt medlem til Sundhedssamarbejdsudvalget.

Følgende regionsrådsmedlemmer er allerede udpeget af regionsrådet:

• Anders Kühnau (A)
• Else Søjmark (A)
• Ib Bjerregaard (V)
• Anne Marie Søe Nørgaard (V)
• Hanne Roed (B)

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Sundhedssamarbejdsudvalget udvides med to ekstra medlemmer, og

at der udpeges et ekstra medlem til Sundhedssamarbejdsudvalget fra Region Midtjylland.

Regionsrådet vedtog,

at Sundhedssamarbejdsudvalget udvides med to ekstra medlemmer, og

at Niels Viggo Lynghøj udpeges som ekstra medlem til Sundhedssamarbejdsudvalget fra Region Midtjylland.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der fremlægges forslag til mødeplan for ordinære møder i regionsrådet i 2023 samt forslag til datoer for temadage.

Regionsrådet skal i henhold til regionslovens § 10 vedtage og offentliggøre en mødeplan for rådets ordinære møder. Der fremlægges forslag til foreløbig mødeplan for ordinære møder i regionsrådet samt forslag til datoer for temadage mv. i 2023.

Der foreslås følgende plan for møder i regionsrådet i 2023:

Onsdag den 25. januar

Onsdag den 22. februar

Onsdag den 22. marts

Onsdag den 26. april

Onsdag den 24. maj

Onsdag den 21. juni

Onsdag den 23. august

Onsdag den 27. september

Onsdag den 25. oktober

Onsdag den 22. november

Onsdag den 20. december.

Regionsrådsmøderne holdes i regionsrådssalen, Regionshuset Viborg. Møderne starter kl. 13.00.

Efter ovenstående mødeplan holder regionsrådet 11 møder i 2023. Enkelte møder er tilpasset forventede tidsfrister vedrørende vedtagelsen af regionens regnskab for 2022 og budget for 2024.

Temadage

Det foreslås, at regionsrådet afholder otte temadage. I tilknytning til temadagene vil der være mulighed for at holde møder i de politiske grupper, så regionsrådet i god tid kan sætte sig ind i dagsordenerne til møderne i de stående udvalg.

Temadagene er planlagt som heldagsmøder, som blandt andet vil give en grundig introduktion til Region Midtjyllands opgaver og ansvarsområder og vil give mulighed for at besøge en række af regionens institutioner.

Der foreslås følgende plan for temadage i 2023:

Mandag den 23. januar

Tirsdag den 28. februar

Mandag den 27. marts

Tirsdag den 2. maj

Mandag den 22. maj (budgetseminar)

Tirsdag den 30. maj

Onsdag den 16. august (budgetseminar)

Tirsdag den 5. september (budgetforligsdrøftelser)

Tirsdag den 26. september

Mandag den 30. oktober

Onsdag den 29. november.

Temadagene vil som udgangspunkt blive holdt på regionshospitalerne og regionens institutioner som led i introduktion af det nye regionsråd. Temadagene holdes i tidsrummet kl. 9.30-15.30 undtagen budgetforligsdrøftelserne, som starter kl. 9.00. Gruppemøderne vil kunne afvikles efter temadagen.

Stående udvalg

De stående udvalg forelægges foreløbig mødeplan til godkendelse på møderne i august 2023.

Øvrige møder

Danske Regioner holder Økonomi- og Styringsseminar den 19. og 20. januar 2023.

Danske Regioner holder konference den 29. marts og generalforsamling den 30. marts 2023. Mødested oplyses senere.

Der er planlagt Folkemøde på Bornholm den 15.-18. juni 2023.

Danske Regioner holder konferencen Sundhed for alle den 3. november 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til plan for ordinære møder og temadage for regionsrådet i 2023 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose, Thrine Rimdal Nørgaard og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Foreløbig politisk mødekalender 2023

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Annette Roed, Gitte Færgemann, Conny Jensen, Inger-Marie Tryde, Mette Guldberg, Susanne Buch, Ulla Holm, Marianne Karlsmose og Thrine Rimdal Nørgaard deltog ikke i mødet.