Administrationen i Region Midtjylland foreslår, at Region Midtjylland anmoder VIA University College om at rette en henvendelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet med et ønske om at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen med 50 studiepladser årligt med virkning fra september 2022. Forslaget skal ses i lyset af regionens udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt mange sygeplejersker. Med en forudsætning om en uændret fordeling mellem Region Midtjylland og kommunerne om varetagelsen af den kliniske uddannelsesopgave vil en sådan øget dimensionering betyde, at de somatiske hospitaler og Psykiatrien samlet skal finde 35 ekstra kliniske uddannelsespladser.

De somatiske hospitaler, Psykiatrien og socialområdet i Region Midtjylland oplever et øget pres på løsningen af regionens sundhedsmæssige opgaver blandt andet forårsaget af udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal sygeplejersker. Regionsrådet har iværksat en række initiativer i en såkaldt 360 graders plan for at imødekomme de aktuelle udfordringer, herunder blandt andet at håndtere det øgede pres på den akutte aktivitet og at komme godt og sikkert gennem vinteren. Administrationen vurderer, at der udover de initiativer, der er igangsat i regi af denne plan også er et behov for at få uddannet flere sygeplejersker. Derfor foreslår administrationen, at Region Midtjylland anmoder VIA University College om at ansøge Uddannelses- og Forskningsministeriet om en øget dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen på 50 studiepladser årligt med virkning fra september 2022. En øgning af antallet af studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen vil på sigt kunne bidrage til Region Midtjyllands muligheder for at kunne rekruttere tilstrækkeligt sygeplejersker i en tid med pres på opgaveløsningen i forhold til de patientnære opgaver.

Forslag om at øge det årlige optag med 50 studiepladser

Selv om dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen de seneste år allerede er øget væsentligt, vurderer hospitalerne og Psykiatrien, at der er et behov for at uddanne flere sygeplejersker. En ny analyse om behovet for velfærdsuddannede er undervejs, men forventes først at være klar i maj 2022. Hvis optaget skal øges fra 1. september 2022, skal VIA University College allerede søge Uddannelses- og Forskningsministeriet om dette i marts 2022.

De aktuelle udfordringer med pres på hospitalerne betyder også, at det er begrænset, hvor mange flere studerende, der kan rummes i klinikken. I det lys foreslår administrationen, at der skal arbejdes for, at dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen øges med 50 studiepladser.

Det foreslås, at Region Midtjylland lægger op til, at den øgede dimensionering placeres geografisk på de udbudssteder og uddannelsesfilialer, hvor der må forventes at være tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgninger. På baggrund af den politiske aftale i Folketinget om flere uddannelsespladser uden for de større byer, er det ikke muligt at lægge den øgede dimensionering i Aarhus, selvom udbudsstedet typisk har mange kvalificerede ansøgere.

Der er en aftale med Kommunekontaktrådet (KKR) i Midtjylland om at dele opgaven med at uddanne sygeplejersker, så Region Midtjylland udbyder 70 % og de midtjyske kommuner 30 % af de nødvendige kliniske uddannelsespladser. Region Midtjylland er i dialog med KKR Midtjylland om de 19 midtjyske kommuners eventuelle interesse i at medvirke til at øge dimensioneringen på sygeplejerskeuddannelsen allerede fra september 2022.

Det forudsættes, at Region Midtjylland fortsat vil varetage 70 % af den kliniske uddannelse og kommunerne den resterende del. Dermed skal der findes 35 ekstra uddannelsespladser på de somatiske hospitaler og Psykiatrien.

I bilag er et forslag til et brev fra Region Midtjylland til VIA University College med en sådan anmodning.

Økonomiske konsekvenser
Det øgede antal kliniske uddannelsespladser betyder en øget uddannelsesopgave på hospitalerne, som der skal prioriteres ressourcer til. Som udgangspunkt findes disse ressourcer gennem en prioritering internt på hospitalerne. Ressourcerne skal primært dække udgifter til aflønning af ansatte sygeplejersker, der har til opgave dels at vejlede de studerende i klinisk uddannelse og dels at tilrettelægge, koordinere og evaluere den kliniske uddannelse. Derudover kan komme udgifter til computere m.v. til de studerende. De studerende skal ikke have løn fra hospitalerne, da de har mulighed for at søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Baggrund

De somatiske hospitaler og Psykiatrien i Region Midtjylland har over en længere periode haft svært ved at rekruttere tilstrækkeligt mange sygeplejersker. Således er antallet af vakante sygeplejerskestillinger i Region Midtjylland steget støt over de seneste fem år fra 16 vakante sygeplejerskestillinger pr. 1. november 2016 (uden specialuddannelse og omregnet til fuldtidsstillinger) til 369 vakante sygeplejerskestillinger pr. 1. november 2021, jf. Region Midtjyllands personaleredegørelser. Det svarer til, at 4,5 % af de nuværende sygeplejerskestillinger er vakante.

I samme periode har VIA University College øget sin dimensionering på sygeplejerskeuddannelsen med 50 studiepladser i 2016, 120 studiepladser i 2019 og 65 studiepladser i 2021 med afsæt i blandt andet en analyse fra 2018 af behovet for velfærdsuddannede, udarbejdet af COWI. Analysen viste en stor risiko for mangel på sygeplejersker, og at der er en stor risiko for udfordringer med at rekruttere sygeplejersker frem til 2028, hvis efterspørgslen efter faggruppen fortsat stiger med den nuværende beskæftigelsesgrad. Ifølge analysen var der allerede på det tidspunkt risiko for, at rekrutteringsproblemerne kunne udvikle sig til egentlig mangel i 2020'erne.

Efter aftale med kommunerne varetager Region Midtjylland 70 % af den kliniske uddannelse og kommunerne de resterende 30 %. Det betyder, at regionens somatiske hospitaler og Psykiatrien med den samlede øgning af dimensioneringen af uddannelsen over de seneste fem år har skullet finde et stort antal nye kliniske uddannelsespladser. Uddannelsen af de kommende medarbejdere er en vigtig opgave for Region Midtjylland, men der opleves i stigende grad udfordringer i klinikken i forhold til fortsat at kunne varetage uddannelsesopgaven med høj kvalitet, både på grund af et øget antal uddannelsessøgende og ændringer i sundhedsvæsenet generelt. Der er derfor et tæt samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College om at udvikle nye måder at tilrettelægge den kliniske uddannelse på, som har fokus på de læringsmuligheder, der er i klinikken (for eksempel ved at se på læringsmuligheder uden for almindelig dagvagttid). Det er en vigtig forudsætning for at kunne øge antallet af studerende i klinikken, at dette udviklingsarbejde fortsættes. Psykiatri- og socialudvalget indstiller til forretningsudvalget,

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland anmoder VIA University College om at ansøge om, at optaget på sygeplejerskeuddannelsen øges med 50 studiepladser årligt fra og med september 2022, og

at vedlagte udkast til en henvendelse fra Region Midtjylland til VIA University College med en sådan anmodning godkendes.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Region Midtjylland anmoder VIA University College om at ansøge om, at optaget på sygeplejerskeuddannelsen øges med 50 studiepladser årligt fra og med september 2022, og

at vedlagte udkast til en henvendelse fra Region Midtjylland til VIA University College med en sådan anmodning godkendes, idet det sidste afsnit vedrørende studiepladsernes geografiske placering udgår.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til brev fra Region Midtjylland til VIA UC

Region Midtjylland har fået en henvendelse fra VIA University College, hvor de forespørger om muligheden for, at hospitalerne i Region Midtjylland kan stille flere praktikpladser til rådighed, så der kan uddannes et større antal bioanalytikere på VIA University College, end det nuværende antal praktikpladser i Region Midtjylland giver mulighed for.

Region Midtjylland oplever udfordringer med at rekruttere bioanalytikere til ledige stillinger. Administrationen anbefaler derfor, at Region Midtjylland medvirker til, at der uddannes flere bioanalytikere på bioanalytikeruddannelsen på VIA University College under forudsætning af, at der bliver en ændret tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse, så der er plads til et øget antal studerende i klinikken.

I forbindelse med den politiske aftale om udflytning af uddannelsespladser fra de større byer har Uddannelses- og Forskningsministeriet godkendt, at der oprettes et udbud af bioanalytikeruddannelsen i Hjørring under Professionshøjskolen UCN, der er dimensioneret til 58 studiepladser årligt. Det betyder, at de praktikpladser, som Region Nordjylland hidtil har stillet til rådighed for bioanalytikeruddannelsen på VIA University College, fra september 2022 gradvist, vil blive stillet til rådighed for det ny uddannelsesudbud i Hjørring fremfor VIA University College. Med det nuværende antal praktikpladser i Region Midtjylland vil det betyde, at optaget på bioanalytikeruddannelsen på VIA University College reduceres fra det nuværende optag på 144 studerende årligt til 86 studerende årligt fra september 2022.

På den baggrund har VIA University College henvendt sig til Region Midtjylland og anmodet om, at Region Midtjylland fremover stiller flere praktikpladser til rådighed for bioanalytikeruddannelsen. Henvendelsen er vedlagt som bilag.

På baggrund af data fra bl.a. dimittendundersøgelser har VIA University College beregnet, at hvis der fremadrettet skal være det samme antal dimittender fra bioanalytikeruddannelsen i VIA University College som det antal, der hidtil har søgt til Midtjylland, er der behov for at finde praktikpladser til i alt 43 flere studerende årligt. Dermed bliver optaget fremover på i alt 129 studerende årligt fra september 2022.

Det øgede antal studerende på bioanalytikeruddannelsen i VIA University College skal ses i lyset af, at Region Midtjylland i 2020 medvirkede til en øget dimensionering på bioanalytikeruddannelsen. Region Midtjylland skulle i den forbindelse stille yderligere 11 praktikpladser til rådighed for bioanalytikeruddannelsen.

Behov og muligheder for uddannelse af flere bioanalytikere

Det er i samarbejde med Kommunekontaktrådet (KKR) i Midtjylland aftalt, at der skal foretages en ny analyse af behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland fra 2018 (COWI-rapporten). Her vil der bl.a. blive udarbejdet en analyse af behovet for bioanalytikere de kommende 10 år. Resultaterne af den del af analysen forventes dog først klar i løbet af februar 2022. Af hensyn til planlægningen af optaget sommeren 2022 har VIA University College senest i løbet af marts 2022 brug for en afklaring af, hvor mange der kan optages til studiestart i september 2022.

Flere af hospitalerne i Region Midtjylland tilkendegiver, at de har udfordringer med at rekruttere bioanalytikere til ledige stillinger. Hospitalsledelserne anerkender behovet for at uddanne flere bioanalytikere og bakker derfor op om, at der skal arbejdes videre med at få uddannet flere bioanalytikere på VIA University College for at undgå større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Det forudsætter, at der kan etableres flere praktikpladser på hospitalerne i Region Midtjylland. Hospitalerne giver udtryk for, at de kan håndtere en vis stigning i antallet af kliniske uddannelsespladser, hvis uddannelsesforløbene kan tilrettelægges bedre med blandt andet flere lange forløb i klinikken.

Der har siden det tidlige efterår 2021 været en dialog mellem Region Midtjylland og VIA University College, hvor man ser på mulighederne for en anden tilrettelæggelse af de kliniske og teoretiske uddannelsesperioder. Indtil videre er der kommet konkrete forslag til ændringer i den første halvdel af uddannelsen.

VIA University College har givet udtryk for, at de afventer en tilbagemelding fra Region Midtjylland om, hvor mange ekstra praktikpladser, der kan oprettes, før de kan vurdere, hvilke ændringer de kan gennemføre i tilrettelæggelsen af både de teoretiske og kliniske uddannelsesforløb.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Region Midtjylland medvirker til, at optaget på bioanalytikeruddannelsen på VIA University College øges med op til 43 studerende til i alt 129 årligt. Det øgede optag udmøntes under forudsætning af, at der bliver en ændret tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse, så der er plads til et øget antal studerende i klinikken.

Økonomiske konsekvenser

Det øgede antal praktikpladser betyder en øget uddannelsesopgave på hospitalerne, som der skal prioriteres ressourcer til. Som udgangspunkt findes disse ressourcer gennem en prioritering internt på hospitalerne. Ressourcerne skal primært dække udgifter til aflønning af ansatte medarbejdere, der har til opgave dels at vejlede de studerende i klinisk uddannelse og dels at tilrettelægge, koordinere og evaluere den kliniske uddannelse. Derudover kan komme udgifter til computere m.v. til de studerende. De studerende skal ikke have løn fra hospitalerne, da de har mulighed for at søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU).

VIA University College har orienteret Region Midtjylland om, at de er i dialog med Aarhus Universitet og flere kommuner om deres muligheder for at stille praktikpladser til rådighed for bioanalytikeruddannelsen. De forventer, at det bliver en længere proces, før der eventuelt bliver indgået aftaler med de nye samarbejdspartnere.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjylland medvirker til at uddanne flere bioanalytikere på bioanalytikeruddannelsen på VIA University College ved at stille op til 43 flere praktikpladser til rådighed, og

at forudsætningen herfor er, at der bliver mulighed for en ændret tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Region Midtjylland medvirker til at uddanne flere bioanalytikere på bioanalytikeruddannelsen på VIA University College ved at stille op til 43 flere praktikpladser til rådighed, og

at forudsætningen herfor er, at der bliver mulighed for en ændret tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Brev til Region Midtjylland - November 2021

I regi af Sundhedsaftalen 2019-2023 har Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet et forslag til intentionspapir, som rammesætter den fremadrettede fælles prioritering i den midtjyske region i forhold til indsatserne målrettet både forebyggelse af overvægt og behandling af svær overvægt. Den fælles målsætning i intentionspapiret er at reducere andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt i Midtjylland i løbet af de næste 5-10 år. Intentionspapiret sendes nu til godkendelse i regionen og i de 19 midtjyske kommuner med henblik på ikrafttrædelse den 1. april 2022.

I Sundhedsaftalen 2019-2023 mellem kommunerne, regionen og almen praksis i den midtjyske region er fælles investering i forebyggelse et af de prioriterede indsatsområder. Rygning var første fælles prioritering, mens den næste fælles prioritering er tværsektorielle indsatser vedrørende overvægt.

Sundhedsaftalen 2019-2023 kan læses her: sundhedsaftalen-2019-2023-sept-2019.pdf (rm.dk)

Overvægt er en stigende udfordring i samfundet, hvor flere og flere borgere lever med moderat og svær overvægt. Svær overvægt er ofte forbundet med flere samtidige sundhedsmæssige udfordringer, stigmatisering, mobning og diskrimination. For den enkelte borger kan svær overvægt derfor have en lang række konsekvenser i forhold til trivsel, sundhed og sygelighed.

Af 'Hvordan Har Du Det'-befolkningsundersøgelsen fra 2017 fremgår det, at næsten en halv million midtjyske borgere lever med moderat eller svær overvægt. I forhold til børn viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2020 blandt andet, at 14 % af de børn, der starter i skole i dag, lever med overvægt, og allerede i 14-15-årsalderen er det hver femte af de midtjyske unge, der lever med overvægt.

Fælles målsætning

Da det ikke er muligt at løse alle udfordringer på en gang, peger Sundhedskoordinationsudvalget på en fælles målsætning om at reducere andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt i Midtjylland i løbet af de næste 5-10 år. Børn og unge vælges som fælles fokus, da de udgør en særlig målgruppe i forebyggelsen af udviklingen i overvægt over tid – hvor vaner ofte grundlægges med risiko for at bære dem med ind i voksenlivet og til næste generation. Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge vil derfor også bidrage til at forebygge overvægt i voksenlivet og forebygge overvægt i næste generation af børn og unge.

For at nå målsætningen igangsættes fire spor, som overordnet handler om:

• Udgangspunkt i nuværende indsatser - hvad gør vi i dag?
• Borgernes perspektiv
• Videns- og dataopbygning
• Videndeling og spredning af indsatser, der viser god effekt.

Intentionspapir om den fælles politiske retning for overvægt i Midtjylland

Målsætningen og de fire spor er beskrevet i et forslag til intentionspapir, som Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt på deres møde den 13. december 2021. Intentionspapiret er nu sendt til politisk godkendelse i Region Midtjylland og i de 19 midtjyske kommuner med henblik på ikrafttrædelse den 1. april 2022.

Sundhedskoordinationsudvalgets prioritering bygger på input fra en tværsektoriel politisk konference om status på Sundhedsaftalen og samarbejde om forebyggelse at overvægt, der blev afholdt den 27. september 2021. Det overordnede formål med den politiske konference var at skabe bred politisk opbakning og ejerskab til fokusområdet overvægt på tværs af kommuner, region og almen praksis og at give politisk pejling på den fælles retning.

Den videre proces

Den fælles indsats og omsætning af intentionspapiret forankres politisk i Sundhedskoordinationsudvalget og fremadrettet i det nye Sundhedssamarbejdsudvalg. Administrativt forankres indsatsen i Sundhedsstyregruppen. Konkret omsættes den fælles retning i det lokale klyngesamarbejde.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at forslag til intentionspapir om den fælles overvægtsindsats godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til intentionspapir om den fælles overvægtsindsats godkendes.

Mette Guldberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Forslag til intentionspapir overvægt

I Regionspsykiatrien Midt er der efter henholdsvis en skimmelsag og en brand genhuset flere funktioner fra samme klinik rundt omkring i Søndersøparken i Viborg. Disse funktioner ønskes nu samlet i en genhusning i Søndersøparken 21 frem til, at byggeriet af Ny Psykiatri Viborg står færdigt i 2027. Genhusningen er en vigtig del af den samlede rokadeplan for at klargøre byggefeltet i Søndersøparken. Ombygning af Søndersøparken 21 inkl. udskiftning af tag beløber sig til i alt 13,5 mio. kr., hvoraf den manglende finansiering på 10,8 mio. kr. foreslås finansieret af forsikringsmidler fra en brændt bygning i Søndersøparken.

Baggrund

Der søges om en bevilling på 13,5 mio. kr. til ombygning og udskiftning af tag på Søndersøparken 21 i Viborg til brug for genhusning af Team for Psykotiske Lidelser og ADHD samt Team for Udredning og vurdering indtil 2027, hvor byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg efter planen står færdigt. Genhusningen er et led i rokadeplanerne for at frigøre det kommende byggefelt til byggeriet. Søndersøparken 21 ligger uden for det kommende byggefelt. Regionsrådet har tidligere givet en bevilling på 2,7 mio. kr. til Søndersøparken, og det foreslås, at de resterende 10,8 mio. kr. (13,5-2,7=10,8 mio. kr.) finansieres af forsikringsmidler til Søndersøparken.

Søndersøparken 21 huser p.t. to sengeafsnit, hvoraf det ene sengeafsnit fra marts 2022 genhuses i pavilloner foran højhuset på Søndersøparken 1, og det andet afsnit flytter til Gødstrup i marts 2022.

Team for psykotiske lidelser og ADHD

I 2019 blev det konstateret, at psykiatriens lokaler i Ll. Sct. Mikkelsgade 28 var svært skimmelramte, og der var behov for genhusning af Team for psykotiske lidelser og ADHD. Som en kortsigtet løsning var det muligt at genhuse funktionerne i Psykiatriens administration i Søndersøparken 1. Denne løsning er imidlertid meget uhensigtsmæssig, da medarbejdere og funktioner er spredt ud på flere etager. Desuden forstyrrer genhusningen de øvrige funktioner i administrationen, der er presset pladsmæssigt.

En samling af medarbejderne i Søndersøparken 21 vil sikre en mere velfungerende klinik, som vil komme patienter og medarbejdere til gode. Fraflytningen vil samtidig frigøre plads, så Klinik for Angst og OCD, som er beliggende i Søndersøparken 2B, vil kunne flytte ind i Søndersøparken 1 og dermed frigøre plads i det kommende byggefelt.

Team for Vurdering og Udredning

I forbindelse med renovering af taget på Festsalen i 2019 i Søndersøparken opstod der brand i bygningen, hvilket betød, at Team for Vurdering og Udredning skulle genhuses. Teamet blev genhuset i Ll. Sct. Mikkels gade 4, Klinikhuset, hvor regionen har lejet sig ind.

Klinikhuset ligger i det kommende byggefelt for Ny Psykiatri i Viborg, og der arbejdes p.t. på at erhverve bygningen, således at denne kan blive nedrevet og grunden klargjort til det kommende byggeri.

Team for Vurdering og Udredning hører organisatorisk sammen med Team for Psykotiske Lidelser og ADHD. Det giver derfor rigtig god mening at samle funktionerne i Søndersøparken 21, indtil det Ny Psykiatri i Viborg står færdigt i 2027.

Projektet

Udgangspunktet for ombygningerne i Søndersøparken 21 er, at genhusningen er af midlertidig karakter, men at rammerne skal opleves som gode i den periode, genhusningen står på. Rumstørrelserne vil i store træk forblive uberørte, og tiltagene vil hovedsagligt koncentrere sig om nye installationer til el og it, opdatering af overflader samt delvis udskiftning af gulv og forbedring af indeklimaet i forhold til lyd, lys, varme og ventilation i det omfang, der er behov.

Regionsrådet godkendte i august 2021, at der blev afsat 1,7 mio. kr. til udskiftning af taget på Søndersøparken 21, og den opgave vil blive udbudt og udført som en del af dette projekt. I dette dagsordenspunkt flyttes den tidligere afgivne bevilling på 1,7 mio. kr. derfor til den nye bevilling til ombygning.

Forestående rokader i forbindelse med byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg

Der udestår øvrige behov for genhusning af psykiatriens funktioner i det kommende byggefelt. Dette omhandler et dagshospital, mødelokale, grupperum, gartnerfunktion samt diverse depoter. Disse genhusninger forventes at blive håndteret inden for Psykiatriens eget budget. Byggefeltet forventes at skulle være ryddet primo 2024 med henblik på forventet byggestart medio 2024.

Tidsplan

Tidsplanen for ombygning af Søndersøparken 21 er som følger:

• Projektering 08.12.2021 – 15.03.2022

• Bevilling regionsråd 23.02.2022

• Udbud på udførelse 15.03.2022 – 08.04.2022

• Udførelse 08.04.2022 – 08.08.2022

• Bygherreleverancer 08.08.2022 – 08.10.2022

• Indflytning 08.10.2022 – 01.11.2022

Udbud

Ombygningen af Søndersøparken 21 fra sengeafsnit til klinik projekteres i et samarbejde mellem Friis og Moltke, der er totalrådgiver på opgaven, og Psykiatriens byggeri og anlæg.

Bygningsarbejdet vil blive udbudt i hovedentreprise i indbudt licitation i henhold til gældende udbudsregler og Region Midtjyllands byggeregulativ.

Tidsplan

Projektet udføres og afsluttes i 2022.

Økonomi

Det samlede budget for anlægsprojektet er 13,5 mio. kr. fordelt jf. tabel 1:

Regionsrådet har tidligere givet en bevilling til bl.a. opstart af rokader i forbindelse med byggeriet af Ny psykiatri i Viborg. Denne bevilling finansierer projekteringen af Søndersøparken 21 til og med udbuddet, som forventes at beløbe sig til 1,0 mio. kr. Og som nævnt ovenfor finansieres udskiftning af taget til 1,7 mio. kr. tilsvarende af en tidligere afgivet bevilling. Herved resterer finansiering til 10,8 mio. kr. jf. tabel 2:

I forbindelse med renovering af taget på Festsalen i Søndersøparken i Viborg nedbrændte bygningen i maj 2019. Som erstatning for den brændte bygning blev der udbetalt forsikringsmidler, hvoraf der henstår 14,9 mio. kr. Det foreslås, at de resterende 10,8 mio. kr. finansieres af disse midler. Pengene fra forsikringen er øremærket til aktiviteter i Søndersøparken i relation til byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg.

Bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed

Der er ved valg af genhusningsscenarie sammenlignet med genhusning i pavilloner, og her er ombygning det mest attraktive. Når byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg står færdigt, vil Søndersøparken 21 kunne bruges til andre funktioner.

Miljømæssig bæredygtighed

Det vurderes, at der ved at renovere den eksisterende bygning frem for alternative løsninger med lejede brugte eller nyproducerede pavilloner vil være en mindre miljømæssig negativ påvirkning. Forbruget af ressourcer i forhold til produktion, transport og opførelse vil være mindre end tilsvarende løsning i pavilloner. Til gengæld vil der driftsmæssigt forventeligt være en lidt større klimabelastning i en ældre bygning frem for i nye moderne pavilloner.

I forbindelse med udskiftningen af taget vil taget blive efterisoleret med henblik på at minimere varmebehovet og forbedre indeklimaet, og generelt vil der være fokus på at vælge materialer med lav miljømæssig påvirkning under produktion, indbygning og bortskaffelse. Ved udskiftningen af taget vil klimaskærmen være levetidsforlænget betragteligt, da alle vinduer ligeledes er af nyere dato.

Bevilling og finansiering

I nedenstående tabel 3 fremgår bevillinger, rådighedsbeløb og finansiering:

Tabellen viser, at der gives en bevilling i 2022 på 13,5 mio. kr. til ombygning af Søndersøparken 21, og at bevillingen finansieres af de i sagsfremstillingen tre nævnte finansieringskilder.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Regionspsykiatrien Midt gives en bevilling på 13,5 mio. kr. (indeks 109,3) til ombygning og udskiftning af tag på Søndersøparken 21 i Viborg, og

at der flyttes bevillinger og afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Regionspsykiatrien Midt gives en bevilling på 13,5 mio. kr. (indeks 109,3) til ombygning og udskiftning af tag på Søndersøparken 21 i Viborg, og

at der flyttes bevillinger og afsættes rådighedsbeløb jf. tabel 3, og

at rådighedsbeløbene finansieres jf. tabel 3.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet gav på sit møde i den 28. oktober 2020 en bevilling på 20 mio. kr. til bl.a. opstart af rokader i forbindelse med byggeriet af Ny Psykiatri i Viborg.

Regionsrådet gav på sit møde den 18. august 2021 2,1 mio. kr. til udskiftning af tag på Søndersøparken 21 samt udskiftning af tagpap på Søndersøparken 1.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 15. december 2021 etablering af en midlertidig sengepavillon til sengeafsnittet for affektive lidelser i Regionspsykiatrien Midt, som p.t. er placeret i Søndersøparken 21.

Det indstilles, at Kløvhøj, Specialområde Børn og Unge, lukkes på grund af en støt faldende efterspørgsel, underbelægning og et deraf følgende betydeligt driftsmæssigt underskud.

Forslaget har været i høring i Specialområde Børn og Unges MED-system og i regionens 19 kommuner. Såfremt der træffes beslutning om en lukning, vil afviklingen af afdelingen ske i løbet af foråret 2022.

Direktionen sendte den 4. januar 2022 et forslag om lukning af Kløvhøj i høring i Specialområde Børn og Unges MED-system og i kommunerne i Region Midtjylland via Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS).

Kløvhøj er en af Specialområde Børn og Unges (SBU) døgnafdelinger med i alt 20 pladser til børn og unge i alderen 10 til 22 år. Målgruppen er kendetegnet ved udviklingshæmning i kombination med psykiske vanskeligheder, såsom kognitive funktionsnedsættelser, tilknytnings- og/eller personlighedsforstyrrelser, seksuelt krænkende adfærd, at være kriminalitetstruet mv. Foruden afdelingens døgnpladser har Kløvhøj tilknyttet en intern skole med plads til 10 elever. Kløvhøj ligger i Dalstrup i Norddjurs Kommune.

Driftsudfordringer

Kløvhøj har gennem længere tid haft en vigende efterspørgsel på afdelingens pladser, og de enkelte henvendelser, som kommer, vedrører ofte børn/unge, der er på kanten af målgruppen, og som kræver omfattende pædagogisk støtte samt særlige rammer og faglige kompetencer. Set i lyset af de rekrutteringsudfordringer, Kløvhøj står over for, den eksisterende målgruppes forudsætninger og behov og sikkerheden på afdelingen, har det ikke været fagligt forsvarligt at imødekomme disse henvendelser. Der er desuden tale om et begrænset antal henvendelser, hvorfor det alligevel ikke vil være tilstrækkeligt til at skabe den fornødne belægning til en hensigtsmæssig og forsvarlig drift af en hel afdeling.

Af Kløvhøjs 20 døgnpladser er seks pladser belagt per januar 2022. For to af børnene/de unge gælder det imidlertid, at de snart flytter fra Kløvhøj. Herudover er der fire elever tilknyttet den interne skole, hvoraf ét barn/ung er fra Kløvhøj, mens tre er fra specialområdets anden afdeling, Granbo.

Den begrænsede belægning og efterspørgsel har resulteret i et forventet samlet underskud på cirka 4,3 mio. kr. i 2021. Fra februar 2022 og frem er der et forventet månedligt underskud på ca. 0,5 mio. kr. ved en fortsat drift.

Den lave belægning og det betydelige underskud udfordrer desuden afdelingens faglige miljø. Det skyldes bl.a., at der ikke er det fornødne indtægtsgrundlag via taksterne til at afsætte tilstrækkelige økonomiske ressourcer til kompetenceudvikling.

Iværksatte initiativer

Der har løbende været iværksat initiativer for at øge efterspørgslen efter Kløvhøjs tilbud. Inden for de seneste år har man blandt andet ansat sygeplejefagligt personale og etableret en intern skole for at styrke bredden i faglighederne og skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats. Desuden er markedsføringen af specialområdets tilbud styrket på bl.a. sociale medier og i forhold til kommunerne. Til trods for gode resultater andre steder i specialområdet har det imidlertid ikke resulteret i en øget efterspørgsel på Kløvhøjs pladser.

Høring af berørte parter

Høringsmaterialet til MED-systemet samt til kommunerne er vedlagt som bilag. Herudover er samtlige indkomne høringssvar vedlagt. Følgende parter har afgivet høringssvar:

• LMU i Specialområde Børn og Unge
• Holstebro Kommune
• Norddjurs Kommune

Der er desuden indkommet bemærkninger til forslaget fra afdelingsleder på Kløvhøj, der ligeledes er vedlagt. Socialledelsens bemærkninger til høringssvarene mm. er vedlagt.

Høringssvarene tager generelt forslaget om lukning af Kløvhøj til efterretning. Der peges i høringssvarene på vigtigheden af, at børnene/de unge samt personalet på Kløvhøj understøttes i at komme godt videre. Dette er også et helt centralt fokus for Socialområdet i processen. Der peges desuden på nogle temaer, som der vil blive arbejdet med i den kommende proces. Nogle af de centrale temaer er følgende:

Behov for flere pladser/tilbud til særlige grupper af udsatte børn og unge

Holstebro Kommune peger på et behov for flere pladser/tilbud til særligt udsatte grupper af børn og unge. Socialområdet vil drøfte dette med kommunen og eventuelt videre i DASSOS.

Den interne skole

Der er pt. tre elever i den interne skole under Kløvhøj. Der er i høringssvarene forskellige input til muligheden for, at skolen kan fortsætte i en eller anden form. Muligheden for at videreføre et regionalt skoletilbud i Norddjurs vil blive drøftet med Norddjurs Kommune.

Den fremtidige anvendelse af bygningerne

Der er i høringssvaret fra LMU input til den fremtidige anvendelse af de bygninger, som huser Kløvhøj. Det vil indgå i det videre arbejde med afklaring af Socialområdets bygningsmæssige behov i området.

Fastholdelse af praktikpladser for pædagoger i området

Norddjurs Kommune peger på vigtigheden af, at der opretholdes praktikpladser til pædagogstuderende i området, såfremt Kløvhøj lukkes. Region Midtjylland er meget opmærksom på vigtigheden af at understøtte uddannelsen af pædagoger i området og generelt.

Alternativ til afvikling af Kløvhøj

Der er i høringssvaret fra den lokale afdelingsleder på Kløvhøj nogle forslag til et alternativ til lukning af Kløvhøj. Der har været en dialog med den pågældende om forslagene, og det er Socialområdets vurdering, at de skitserede løsninger ikke vil fagligt og driftsmæssigt hensigtsmæssige.

Omplacering af børnene og de unge

Som en konsekvens af lukning af afdelingen vil de fire børn/unge, der bor på Kløvhøj, blive udskrevet. Socialområdet vil indgå i et tæt samarbejde med børnenes/de unges kommuner om alternativ placering. Det er den umiddelbare vurdering, at Specialområde Børn og Unge har tilbud, som vil matche én af børnene/de unge. Såfremt der er et ønske herom, vil man derfor afsøge mulighederne for at tilbyde en plads inden for specialområdet. Hvad angår de tre børn/unge fra Granbo, som er tilknyttet den interne skole, vil man ligeledes gå i dialog med skolekommunen om at finde en løsning i et alternativt skoletilbud. Regionalt eller kommunalt.

Personalet på Kløvhøj

Der er pr. januar 2022 25 fastansatte medarbejdere på Kløvhøjs døgnafdeling og i den interne skole. Processen for personalet vil ske i overensstemmelse med Region Midtjyllands "Retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser". Det er forventningen, at alle medarbejdere vil kunne blive tilbudt arbejde i en af specialområdets eller det regionale socialområdes andre afdelinger.

Bygningerne

Kløvhøjs bygninger i Dalstrup er ejet af Region Midtjylland. Ved en eventuel lukning vil det blive undersøgt, om bygningerne kan anvendes til et andet formål. I første omgang internt i Socialområdet og ellers i Region Midtjylland. Såfremt det ikke viser sig at være tilfældet, vil der blive udarbejdet en sag om salg af bygningerne.

Praktisk omkring afvikling

Det estimeres, at en afvikling af Kløvhøj vil medføre en merudgift på ca. 1 mio. kr. I estimatet indgår udgifter til driftsomkostninger på bygninger, løbende vedligehold, transaktionsomkostninger samt eventuelle personaleafledte udgifter i overgangsfasen. Den endelige udgift afhænger af, hvor hurtigt afdelingen bliver afviklet, og personalet overgår til nye stillinger.

Afvikling af Kløvhøj kan begynde umiddelbart efter regionsrådets beslutning, det vil sige ultimo februar 2022. Tidshorisonten vil afhænge af den nødvendige omplacering af børnene/de unge og processen i forhold til medarbejderne. Det forventes, at afviklingen kan afsluttes i løbet af foråret 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Kløvhøj, Specialområde Børn og Unge, afvikles.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Kløvhøj, Specialområde Børn og Unge, afvikles.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Høringsmateriale til MED-systemet
• Høringsmateriale til kommunerne i Region Midtjylland
• LMU høringssvar
• Holstebro Kommune høringssvar
• Norddjurs Kommune høringssvar
• Afdelingsleder høringssvar
• Socialledelsens bemærkninger til høringssvarene

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Indenrigs- og Boligministeriet. Alle regioner er omfattet af denne indberetning.

Indberetningen indeholder regnskab 2021.

Opgørelsen viser et merforbrug på sundhedsområdet på 731,8 mio. kr., som skyldes nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.

Der indberettes hvert kvartal en standardiseret økonomiopfølgning til Indenrigs- og Boligministeriet, der er fælles for alle regioner. Opfølgningsskemaet er fastlagt i Budget- og regnskabssystemer for regioner (kapitel 7.4).

Opfølgningen skal ske i forhold til det oprindelige budget inklusive aftalte korrektioner. Dette kaldes også sanktionsniveauet, altså den økonomiske ramme regionerne skal overholde for ikke at blive pålagt sanktioner i henhold til budgetloven.

Der er et samlet merforbrug på sundhedsområdet på 731,8 mio. kr., som skyldes nettomerudgifter til håndtering af COVID-19.

I økonomiaftalen for 2022 mellem regeringen og Danske Regioner er parterne blevet enige om, "at regionerne kompenseres for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2021, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet" samt "Nettoudgifter i 2021 relateret til COVID-19 vil indgå i en teknisk korrektion ved opgørelsen af regionernes samlede budgetterede udgifter svarende til håndteringen i 2020 "

I henhold til Indenrigs- og Boligministeriets retningslinjer indberettes der data for både 4. kvartal 2021 eksklusive supplement og endeligt regnskab (inklusive supplement).

Regnskab 2021 vil blive forelagt i Årsrapport 2021 for forretningsudvalget den 19. april 2022 og regionsrådet den 27. april 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indberetningen til Indenrigs- og Boligministeriet af den standardiserede økonomiopfølgning pr. 31. december 2021 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2021

Regionsrådet besluttede i januar 2022 at oprette en leasingramme på i alt 50 mio. kr. til køb af medicoteknisk udstyr i prioriteringsåret 2022. Det har siden vist sig fordelagtigt at fremrykke købet af en CT-skanner til 7,5 mio. kr. Samtidig har det vist sig ikke at være muligt at opnå en forventet besparelse på 1 mio. kr.

Regionsrådet prioriterer hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. På regionsrådsmødet i januar 2022 blev prioriteringer på samlet 294,5 mio. kr. forelagt, og der blev som en del af finansieringen oprettet en leasingramme på 50 mio. kr.

Herudover besluttede regionsrådet at udskyde leasing af udstyr for samlet 17,5 mio. kr. som ellers var planlagt i 2022 til 2023, således at de overordnede rammer over årene er uændrede.

Leasingrammen på 50 mio. kr. skal finansiere køb af udstyr fra pulje 2, som er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi over 1,0 mio. kr. Regionsrådet blev forelagt en oversigt over udstyr, der købes fra pulje 2. Af oversigten fremgik det, at en CT-skanner til Regionshospitalet Gødstrup blev indstillet forhåndsgodkendt fra prioriteringsåret 2023.

Det vurderes imidlertid at være fordelagtigt, at fremrykke købet af CT-skanneren til Regionshospitalet Gødstrup, således at denne finansieres som en del af prioriteringsåret 2022.

Således foreslås det, at skanneren fremrykkes til prioriteringsåret 2022 og finansieres af leasingoptag. Skanneren koster 7,5 mio. kr., og den udskudte ramme til leasing på 17,5 mio. kr. vil blive reduceret tilsvarende.

I sagen fremgik det ligeledes, at der blev forventet en besparelse på i alt 1 mio. kr. på det udstyr, der skulle leasingfinansieres. Det har desværre vist sig ikke at være muligt at opnå besparelsen. Således foreslås det, at leasingrammen hæves for at kompensere for den manglende besparelse.

Ved godkendelse af nærværende sag vil leasingrammen til køb af medicoteknisk udstyr i prioriteringsåret 2022 således blive hævet fra 50 mio. kr. til 58,5 mio. kr. Leasingydelsen på 8,7 mio. kr. årligt betales over syv år og afholdes af driften. Samtidig udskydes leasing af udstyr på i alt 9 mio. kr. til 2023 mod tidligere 17,5 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Indkøb og Medicotekniks leasingramme hæves fra 50 mio. kr. til 58,5 mio. kr., og

at leasingydelsen 8,7 mio. kr. årligt betales over 7 år af driften.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Indkøb og Medicotekniks leasingramme hæves fra 50 mio. kr. til 58,5 mio. kr., og

at leasingydelsen 8,7 mio. kr. årligt betales over 7 år af driften.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede d. 26. januar at lease medicoteknisk udstyr for samlet 50 mio. kr. ud af en samlet prioritering af medicoteknisk udstyr på 294,5 mio. kr.

Der fremlægges tre anlægsregnskaber til godkendelse. Anlægsregnskaber for Reinvestering Teknisk Inventar mv. (Aarhus Universitetshospital), Medicoteknisk Udstyr DNU (Kvalitetsfondsprojektet DNU) og Køb og Renovering af Toldbodgade 12, 8800 Viborg (Kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg).

Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

I denne sag fremlægges der tre anlægsregnskaber til godkendelse for projekter, der nu er afsluttede. Regnskaberne inklusive revisionserklæringer er vedlagt.

Tabel 1.

Medicoteknisk udstyr DNU

Medicoteknisk udstyr DNU er en del af Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Regionsrådet har bevilget i alt 338,9 mio. kr. til medicoteknisk udstyr til DNU. Det regnskabsførte forbrug er på i alt 347,5 mio. kr. Merforbruget på 8,5 mio. kr. er opstået som følge af omkonteringer af installationsudgifter, der jf. statens tilskudsbetingelser skal afholdes på kvalitetsfondsprojektet. Omkonteringen er en regnskabsteknisk ændring, der ikke ændrer ved regionens samlede udgiftsniveau relateret til medicoteknisk udstyr. Indkøbene af udstyret er ikke blevet dyrere end oprindeligt budgetteret. Merforbruget indstilles finansieret af DNU-projektets justeringsreserve.

Der er vedlagt erklæring på anlægsregnskabet fra revisionen. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

Køb og Renovering af Toldbodgade 12, 8800 Viborg

Regionsrådet bevilgede, som en del af Kvalitetsfondsprojektet i Viborg, i 2012 midler til køb af den tidligere sygeplejeskole på Toldbodgade 12 i Viborg. Baggrunden var et ønske om, at bygningen skulle anvendes til husning af projektafdelingen, rådgivere og genhusning af funktioner i byggeperioden. Efterfølgende viste det sig, at købet ikke kunne holdes indenfor projektets økonomi samtidig med, at rokadeplanen håndterede genhusningen i det eksisterende hospital. Regionsrådet godkendte derfor i 2016, at regionen frikøbte bygningen af kvalitetsfondsprojektet, så Hospitalsenhed Midt kunne anvende bygningen til andre relevante formål. Frikøbet er efter aftale med staten udgiftsneutralt i forhold til kvalitetsfondsprojektets tilsagnsramme og tilsagnsbetingelser. Regionsrådet godkendte derfor en indtægtsbevilling til kvalitetsfondsprojektet på 26,1 mio. kr., svarende til den aftalte frikøbspris.

Der er vedlagt erklæring på anlægsregnskabet fra revisionen. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

Reinvesteringer Teknisk Inventar mv.

Der var i perioden 2013-2019 behov for at gennemføre en række nødvendige investeringer i it, teknisk udstyr og inventar på Aarhus Universitetshospital, herunder færdiggørelsen af udvidelsen af Billeddiagnostisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Reinvesteringerne skulle sikre, at det teknologske niveau kunne fastholdes, hvilket var en forudsætning for opretholdelsen af kvaliteten i patientbehandlingen. Regionsrådet har bevilget 112,6 mio. kr. mens forbruget er på 113,7 mio. kr. Der er således et merforbrug på 1,1 mio. kr.

I henhold til overholdelse af tilskudsbetingelserne for kvalitetsfondsprojektet, blev der ved afslutning af nærværende anlægsprojekt foretaget omkonteringer for at sikre, at Kvalitetsfondsprojektet DNU afholdt alle udgifter til installationer, mens nærværende anlægsprojekt i stedet afholdt lønomkostninger. Merforbruget er således en konsekvens af omkonteringer mellem anlægsprojektet, kvalitetsfondsprojektet og tilhørende leasingramme, hvorfor det indstilles, at Aarhus Universitetshospital ikke belastes af budgetoverskridelsen.

Der er vedlagt erklæring på anlægsregnskabet fra revisionen. Anlægsregnskabet har ikke givet anledning til bemærkning fra revisionen.

Jævnfør Sundhedsministeriets regnskabsinstruks for kvalitetsfondsprojekter skal anlægsregnskaber for delprojekter sendes til Sundhedsministeriet efter regionsrådets godkendelse. Det indstilles derfor, at anlægsregnskaberne inkl. revisionserklæringer for Køb og Renovering af Toldbodgade 12, 8800 Viborg og Medicoteknisk Udstyr DNU sendes til Sundhedsministeriet sammen med vedlagte anlægsregnskaber for Solceller DNU og DNU Planlægning og Styring, som regionsrådet godkendte i juni 2021.

Tabel 2.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for Reinvestering Teknisk Inventar mv. (Aarhus Universitetshospital), Medicoteknisk udstyr DNU (Kvalitetsfondsprojektet DNU) og Køb og Renovering af Toldbodgade 12 (Kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg) godkendes,

at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes,

at anlægsregnskaberne Medicoteknisk udstyr DNU og Køb og Renovering af Toldbodgade, der vedrører kvalitetsfondsprojekterne, sendes til Sundhedsministeriet, og

at anlægsregnskaberne for Solceller DNU og DNU Planlægning og Styring, som blev godkendt af regionsrådet i juni 2021, sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at anlægsregnskaberne for Reinvestering Teknisk Inventar mv. (Aarhus Universitetshospital), Medicoteknisk udstyr DNU (Kvalitetsfondsprojektet DNU) og Køb og Renovering af Toldbodgade 12 (Kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg) godkendes,

at bevillingsændringerne jf. tabel 2 godkendes,

at anlægsregnskaberne Medicoteknisk udstyr DNU og Køb og Renovering af Toldbodgade, der vedrører kvalitetsfondsprojekterne, sendes til Sundhedsministeriet, og

at anlægsregnskaberne for Solceller DNU og DNU Planlægning og Styring, som blev godkendt af regionsrådet i juni 2021, sendes til Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Reinvesteringer teknisk inventar mv. Anlægsregnskab AUH
• Anlægsregnskab Toldbodgade Kvalitetsfondsprojekt
• DNU Medicoteknisk anlægsregnskab
• Revisionserklæring Toldbodgade 12, Viborg
• Revisionserklæring Medicoteknisk udstyr til DNU
• Revisionserklæring Reinvestering Teknisk inventar mv.
• Anlægsregnskab DNU solceller
• Revisionserklæring DNU Solceller
• Anlægsregnskab DNU
• Revisionserklæring DNU-Planlægning og styring

Regionsrådet prioriterer hvert år en andel af regionens investeringsplan til it-udstyr, samt reinvesteringer i it-hardware. Reinvesteringerne bygger på Region Midtjyllands overordnede strategi og på regionens ambitioner om at udnytte digitalisering og intelligent brug af data til at håndtere de kommende års udfordringer i sundhedsvæsenet. Der er i investeringsplanen prioriteret i alt 57,0 mio. kr. i 2022 til dette formål.

Baggrund

Et velfungerede it-system er en væsentlig præmis for at kunne drive et effektivt og tidssvarende sundhedsvæsen. Der er behov for, at både funktionalitet og sikkerhed er i top. Ny teknologi og nye behandlingstilbud medfører øget behov for kapacitet, ligesom udskiftningsfrekvensen også øges for fortsat at være sikker på stabil drift. Årligt investerer regionen derfor i udskiftning, opgradering og øget kapacitet.

Nye metoder til diagnosticering og flere nye it-løsninger til at understøtte anvendelsen af data gør, at datamængderne vokser meget år efter år. Borgerne understøttes i stigende grad med digitale løsninger, som gør det lettere at være patient. Det kan eksempelvis give et overblik over borgerens aftaler med sygehusvæsenet, øgede muligheder for selvbooking af tider til hospitalsbesøg eller være målrettede sygdomsspecifikke apps.

Klinikernes hverdag byder konstant på behov for nye it-løsninger i deres arbejde. Nye og bedre systemer og diagnostiske kvalitetsniveauer, gør klinikernes diagnoser bedre og mere sikre. Generelt er det løsninger, der kræver, at It-afdelingen både implementerer nye infrastrukturteknologier og mere kapacitet.

Nye datacentre i Gødstrup

Regionsrådet besluttede i 2018, at der skulle etableres to nye datacentre for at konsolidere regionens it-drift. Etableringen af centrene er færdigt, og udflytningen til de to nye datacentre samt nedlæggelsen af de tidligere datacentre vil blive gennemført i 2022. Som det fremgår af tabel 1 vil en del af bevillingen til it-reinvesteringer blive anvendt på færdiggørelsen af udflytningen.

Øget kapacitet

Øget kapacitet består primært af tre store dele: 1) servere, 2) storage og 3) netværk. En server er en computer, som deler sin data med andre computere på et computernetværk. Der er ca. 3.500 virtuelle servere, der forbinder alle regionens computere. Storage er datalager (harddisk), der opbevarer alle data. Data dubleres, så data sikres og altid er tilgængelige. I 2022 er storage den største udgiftspost. Netværksudstyret forbinder alt netværk sammen på tværs af regionen, fra linjer mellem alle enheder, det almindelige netværk og til det trådløse wi-fi.

Til dette formål prioriteres samlet godt 800 mio. kr. til it-udstyr i Investeringsplan 2022-2030 Download 2022-30 (rm.dk). Med Investeringsplan 2021-2029 Download 2021-29 (rm.dk) blev det besluttet løbende at øge It-afdelingens årlige ramme fra 50 mio. kr. til fra 2023 at udgøre 75 mio. kr. Som en del af Investeringsplan 2022-2030 blev det besluttet at udskyde 10 mio. kr. fra 2022 til 2023, hvorfor rammen i 2022 udgør 57 mio. kr. og ikke 67 mio. kr., som tidligere planlagt, mens der i 2023 er prioriteret 85 mio. kr.

Fordelingen af udgifter til it-reinvesteringer 2022 fremgår af tabel 1 herunder.

Økonomi

Finansieringen af it-reinvesteringer holdes inden for de rammer, som blev godkendt i Investeringsplan 2022-2030. Bevillingen finansieres af puljen til anlægsprojekter, som er regionens samlede pulje til anlægsprojekter.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 1 blive foretaget.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at der udmøntes 57,0 mio. kr. i 2022 til it-reinvesteringer, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der udmøntes 57,0 mio. kr. i 2022 til it-reinvesteringer, og

at rådighedsbeløbet finansieres jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På regionrådsmødet den 29. september 2021 godkendte regionsrådet Budget 2022. I den forbindelse blev investeringsplanen for 2022-2030 ligeledes godkendt. I denne er der prioriteret 57,0 mio. kr. til it-reinvesteringer i 2022.

Regionen har indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler i programperioden 2021-2027 med henblik på at styrke regionernes arbejde med ungdomsuddannelser. Regionsrådet skal inden første udmøntning af midlerne udarbejde en samarbejdsaftale med de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) Østjylland og Vestjylland. Regionsrådet skal desuden udarbejde en beskrivelse af proces for udmøntning af midlerne, som sendes til godkendelse hos Erhvervsstyrelsen. Samarbejdsaftalen og proces for udmøntning er vedlagt som bilag og indstilles til godkendelse.

Regeringen har i 2020 besluttet, at regionerne skal have indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler i programperioden 2021-2027. Indstillingsretten sker inden for allerede hjemlede områder. Indsatsen skal dermed være supplerende og understøtte det arbejde, som regionerne i forvejen understøtter via uddannelsespuljen.

Den regionale del af EU's socialfondsmidler på 20 % i programperioden 2021-2027 udgør i alt 170,9 mio. kr. Det svarer til, at Region Midtjylland efter de gældende fordelingskriterier i programperioden får indstillingsret til 29,3 mio. kr. fra socialfonden.

Den regionale del af EU's Socialfond

Den regionale del af socialfondsprogrammet har to indsatsområder: Kompetencer til alle og uddannelse til alle. Kompetencer til alle har fokus på bæredygtighed og grønne kompetencer, de naturvidenskabelige kompetencer (STEM), flere faglærte samt fleksible uddannelses- og læringsformer. Uddannelse til alle har fokus på god uddannelsesdækning i regionen, attraktive uddannelsesmiljøer, fastholdelse, trivsel og sundhed, ugunstigt stillede grupper, herunder Forberedende GrundUddannelse (FGU), og livslang læring.

Socialfondsmidlerne skal i perioden 2021-2027 medfinansieres med 60 % danske midler. Medfinansieringen skal dels komme fra regionens uddannelsespulje, dels fra partnerne i projekterne og dels fra de midler, som regionerne fik tildelt i økonomiforhandlingerne til dette formål.

Det samlede budget for socialfondsbevillingerne i Region Midtjylland vil i perioden være 73,3 mio. kr. Fordelingen pr. år ses i nedenstående tabel.

Note: Egenfinansieringen deles ligeligt mellem partnerne (uddannelsesinstitutionerne) og uddannelsespuljen.

DUT midlerne er fratrukket 150.000 kr. pr. år til administration.

Proces for udmøntning

Regionsrådet skal i henhold til § 10 i administrationsbekendtgørelsen udarbejde en administrativ struktur omkring udmøntningen af den regionale del af EU's socialfondsmidler, som sendes til godkendelse hos Erhvervsstyrelsen inden første udmøntning. Det indebærer bl.a. en beskrivelse af, hvordan der indkaldes ansøgninger, og hvordan ansøgningerne behandles, udvælges og indstilles. Beskrivelsen er vedlagt som bilag.

Region Midtjylland udmønter socialfondsmidlerne 2-3 gange i programperioden. Første annoncering planlægges til februar 2022, hvor der indkaldes ansøgninger vedrørende inklusion på ungdomsuddannelserne, flere faglærte inden for sundhedsområdet og STEM med fokus på efteruddannelse af lærerne. Regionen inviterer derefter til workshops om temaerne, for at relevante aktører kan mødes, udvikle løsningsmodeller og danne partnerskaber om de konkrete socialfondsansøgninger.

Administrationen planlægger parallelt med disse ansøgninger at indsende en socialfondsansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skal supplere den indsats, regionen annoncerer. Ansøgningen skal indeholde aktiviteter for unge i overgangene mellem uddannelser (fra grundskole eller FGU til ungdomsuddannelse samt fra grundforløb 2 til hovedforløb) samt en virksomhedsrettet indsats for skoletrætte unge eller unge, som mangler en praktisk vej til deres arbejdsliv.

De indkomne ansøgninger høres i RAR Østjylland, Vestjylland og Rådet for Fremtidens Kompetencer. Ansøgninger forelægges udvalg for regional udvikling til beslutning i juni, hvorefter projekterne sendes til Erhvervsstyrelsen til legalitetskontrol og tilsagn.

Alle ansøgninger vil blive vurderet ud fra faglig kapacitet og indsigt, overensstemmelse med udviklingsstrategi og uddannelsespolitik samt det brede og relevante partnerskab.

Mindst to tredjedele af midlerne (ca. 50 mio. kr.) forventes udmøntet ved første annoncering. Anden annoncering forventes gennemført i 2024/25, afhængig af hvor mange midler der bevilges i første annoncering og projekternes aktuelle forbrug.

Samarbejdsaftale og høringer

De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) skal høres om udmøntningen af den regionale del af socialfondsmidlerne. Administrationen indstiller derfor, at Region Midtjylland, RAR Østjylland og RAR Vestjylland indgår en samarbejdsaftale, som beskriver rammerne for høring af arbejdsmarkedsrådene i forbindelse med annoncering og udmøntning. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

I aftalen fremgår det desuden, at arbejdsmarkedsrådene orienteres om Region Midtjyllands udviklingsstrategi og uddannelsespolitik, som sætter retningen for de udfordringer, Region Midtjylland ønsker at støtte med midlerne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at proces for udmøntning af den regionale del af EU's socialfondsmidler tages til efterretning, og

at samarbejdsaftalen med RAR Østjylland og RAR Vestjylland godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at proces for udmøntning af den regionale del af EU's socialfondsmidler tages til efterretning, og

at samarbejdsaftalen med RAR Østjylland og RAR Vestjylland godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Administration af midler fra Socialfond Plus 2021-2027
• Samarbejdsaftale med RAR
• Den Europæiske Socialfond Plus 2021-2027, høringsudkast

Region Midtjylland har sammen med de øvrige regioner ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening i Danmark. Regionsrådet udarbejder hvert år en plan for indsatsen, som beskriver de prioriterede indsatsområder og aktiviteter, der planlægges gennemført. Indsatsplanen for 2022 præsenterer, hvordan regionen vil fortsætte indsatsen for at beskytte vand og grundvand mod forurening og for at skabe tryghed for borgere, der bor på forurenede grunde.

I regionen er der ca. 3.500 forurenede grunde, mens 5.100 grunde vurderes som muligt forurenede. Forureningen stammer typisk fra virksomheders håndtering af forskellige typer af kemikalier. Forurening af jord og grundvand kan være til skade for miljøet og menneskers sundhed. Derfor er kortlægning, undersøgelse og afværge (i form af oprensning og afskærmning) af jordforurening et vigtigt regionalt fokusområde.

Indsatsplan for jordforurening 2022

Indsatsplan for jordforurening 2022 er blevet udarbejdet på baggrund af den overordnede handleplan for jordforurening 2020-2025, som blev vedtaget af regionsrådet i september 2020. Planen for 2022 beskriver, hvordan regionen fortsat vil prioritere indsatsen for at beskytte jord og grundvand mod forurening. Det sker via en prioritering af nedenstående aktiviteter, som planlægges gennemført i 2022.

Indledende og videregående forureningsundersøgelser

Administrationen forventer i 2022 at udføre ca. 190 indledende forureningsundersøgelser. Derudover forventer administrationen, at der i alt gennemføres videregående forureningsundersøgelser på ca. 57 forurenede grunde. De indledende forureningsundersøgelser er med til at afgøre, hvorvidt der er en forurening til stede eller ej, mens de videregående forureningsundersøgelser afklarer, om forureningen udgør en risiko så stor, at der må igangsættes afværge. Hovedparten af grundene til videre undersøgelser er udvalgt efter høring af de midtjyske kommuner. Det endelige antal af forureningsundersøgelser som udføres i 2022 vil afhænge af undersøgelsernes omfang.

Afværge, drift og overvågning

Regionen arbejder i 2022 med afværgeprojekter på 14 grunde. Afværge kan have form af f.eks. oprensning eller sikring mod forurening over for grundvand eller boliger. Regionen vil desuden videreføre en længerevarende drifts- og overvågningsindsats på 55 forurenede grunde, hvor der tidligere har været eller p.t. er aktive afværgeindsatser. Formålet med indsatsen er at sikre, at forureningen ikke spreder sig uhensigtsmæssigt og dermed truer boliger eller grundvand.

Overfladevand

Regionen skal i 2021 og 2022 som noget nyt undersøge i alt ca. 80 forurenede grunde, der potentielt kan true vandløb, søer, fjorde og hav. Sidste år blev ca. 40 grunde undersøgt, og indsatsen fortsætter i 2022, hvor de resterende ca. 40 grunde undersøges.

PFAS forureninger

Regionen vil i 2022 forsætte med at undersøge for PFAS forurening på lokaliteter, hvor der kan være eller allerede er konstateret forurening med PFAS. Der udarbejdes yderligere historiske redegørelser for de brandøvelsespladser, administrationen har kendskab til. Desuden forventes gennemført indledende undersøgelser på de øvelsespladser, som er omfattede af offentlig indsats og ikke hører under Forsvarets indsatsområde.

Videbæk højttalerfabrik

Regionsrådet besluttede i 2021, at forureningen ved Videbæk Højttalerfabrik skal oprenses. Forureningen ved Videbæk Højttalerfabrik udgør en risiko over for grundvandet og periodevist også for naboboliger. Det forberedende arbejde er gennemført. Regionens indsats i 2022 vil bestå i at udbyde oprensningsopgaven og finde den bedst egnede entreprenør. Oprensningen forventes herefter at kunne påbegyndes i efteråret 2022. Oprensningen forventes gennemført i perioden 2022-2023 og vurderes at medføre en omkostning på 10-14 mio. kr.

Generationsforureningerne

Region Midtjylland vil fortsat i 2022 have fokus på arbejdet med håndteringen af generationsforureningerne på Harboøre Tange (Høfde 42, Cheminova gl. fabriksgrund og Cheminovas nuværende fabriksgrund). Der blev i 2019 afsat 50 mio. kr. i øremærkede midler fra staten til arbejdet med forureningerne på Harboøre Tange.

Der er på finansloven for 2021 frem til 2025 bevilget i alt 630 mio. kr. til gennemførelse af fase 1 i regionernes plan for generationsforureningerne. Fase 1 omfatter bl.a. Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund, hvor en fuldskala oprensning forventes at kunne gennemføres for 250 mio. kr. pr. lokalitet.

I 2022 gennemføres udbuddet af oprensningen af Høfde 42 samt det forberedende arbejde med henblik på forberedelse af udbuddet af oprensningen af Cheminovas gl. fabriksgrund.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2022 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at indsatsplan for jordforurening 2022 godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Indsatsplan for jordforurening 2022

Regionsrådet har i budget 2022 afsat en projektpulje på i alt 27,6 mio. kr. til regionale udviklingsaktiviteter, som skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Administrationen har udarbejdet en handleplan for udmøntningen af projektpuljen, som præsenterer de aktiviteter, som planlægges gennemført i 2022 under indsatsområderne: Internationale aktiviteter, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, samt udvikling af arbejdskraftsressourcer på uddannelsesområdet. Handleplanen forelægges til godkendelse.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien har f.eks. fokus på regionens opgaver og samarbejder inden for internationalt samarbejde, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, samt udvikling af arbejdskraftressourcer.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter indgår som en del af Regional Udviklings samlede udviklingsaktiviteter, som ud over projektpuljen indeholder aktiviteter inden for uddannelse og kultur. I vedlagte bilag gives et overblik over Regional Udviklings samlede ramme.

Det bemærkes, at indsatsområderne sundhedsinnovation og implementering af bæredygtighedsstrategien behandles særskilt af udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg. Handleplanen forelægges samlet for regionsrådet på mødet den 23. februar 2022.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022

Regionsrådet har i budget 2022 afsat 23,6 mio. kr. til projektpuljen til regionale udviklingsaktiviteter. Desuden er der prioriteret 4,0 mio. kr. i engangsmidler til en ekstraordinær indsats på klimaområdet i forhold til at videreføre initiativer, der er igangsat i bl.a. Coast to Coast Climate Challenge og DK2020. Dermed accelererer arbejdet med helhedsorienterede initiativer i forhold til klimatilpasning, den grønne omstilling og handling mod mere bæredygtighed i den midtjyske geografi. Den samlede projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter er derfor i alt på 27,6 mio. kr. i 2022.

Administrationen foreslår, at 6,95 mio. kr. anvendes som tilskudsmidler, og at 20,65 mio. kr. anvendes som udviklingsmidler. Tilskudsmidler er midler, der gives som tilskud til andre aktørers indsatser. Reglerne for tildeling af tilskudsmidler til konkrete projekter følger de gældende delegerings- og kompetenceregler. Udviklingsmidler er midler, der kan anvendes på udvikling af de aktiviteter, der fremgår af handleplanen. Det kan eksempelvis være eksterne analyser, forundersøgelser, projekter, konsulentbistand og afholdelse af konferencer.

Tabel 1 viser, hvordan midlerne foreslås fordelt indenfor de enkelte indsatsområder. Tabellen viser desuden de prioriteringer i overslagsårene 2023-2025, der tidligere er vedtaget af regionsrådet. De indikative rammer for overslagsårene fremgår af budget 2022.

Handleplanen præsenteres nedenfor og er uddybet i bilaget. Der følges op på projektpuljens aktiviteter pr. 30. juni. Opfølgningen forelægges udvalget i august. Halvårsopfølgningen indeholder status for aktiviteter og økonomisk forbrug. Når handleplanen for 2023 forelægges i januar 2023, vil den samtidig indeholde en opsamling af handleplanens aktiviteter i 2022. Sagen sendes til godkendelse i regionsrådet.

Aktiviteter i 2022

I det følgende gives en kort gennemgang af de aktiviteter, som projektpuljen vil finansiere under de enkelte indsatsområder. Aktiviteterne og det forventede forbrug er uddybet i vedlagte bilag.

Internationale aktiviteter

Regionen vil fortsætte arbejdet med at styrke det internationale samarbejde og vil bl.a. anvende udviklingsmidler på kontingent til Central Denmark EU Office (CDEU), Konferencen for perifere maritime regioner (CPMR), Nordsø-kommissionen, hvor der sidder repræsentanter fra regionsrådet, samt medlemskab af foreningen Danmark-Kina.

Landdistrikter

Regionen vil have fokus på at udvikle bæredygtige og attraktive lokalsamfund. Tilskudsmidlerne anvendes på årets landsbypris og på aktiviteten 'Den bæredygtige landsby', hvor landsbyer i samarbejde med kommuner kan søge tilskud til forberedelse og organisering af bæredygtig udvikling i lokalområder. Udviklingsmidlerne anvendes bl.a. på at tilbyde kandidater til landsbyprisen at deltage i et læringsforløb.

Mobilitet

Regionen vil have fokus på bæredygtig mobilitet. Tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på forberedelse og ansøgning om midler til ladeinfrastruktur på Lemvigbanen og på at påbegynde arbejdet med en ny overordnet trafikplan for hele regionen i samarbejde med kommunerne. Udviklingsmidlerne vil blive anvendt på at understøtte regionens mobilitetssamarbejde med kommunerne.

Sundhedsinnovation

Aktiviteterne under sundhedsinnovation behandles i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Bæredygtighed og grøn omstilling

Regionen vil have fokus på at udvikle og gennemføre aktiviteter om bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi i den regionale geografi i samarbejde med kommuner, forsyninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på at videreføre og videreudvikle initiativer, der er igangsat i DK2020, samt til udvikling af metoder og værktøjer til arbejdet med klima- og miljødata.

Implementering af bæredygtighedsstrategien forelægges samt behandles særskilt i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Klima

Regionen vil have fokus på at få afsluttet Europas største klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge og få fulgt op på alle de erfaringer, der er skabt i partnerskabet. Tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på etablering af et midtjysk erhvervsfyrtårn for innovative vandteknologiske løsninger. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på to nye projekter 'BioScape' og 'ReDoCO2', der er med til at videreføre regionens arbejde med klima og biodiversitet.

Udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Regionen vil have fokus på udsatte unge, og tilskudsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på at videreudvikle og videreføre den indsats, der har ligget i socialfondsprojektet 'Ung i uddannelse', og som udløber med udgangen af 2022. Udviklingsmidlerne vil primært blive brugt på en analyse af efterspørgslen efter bæredygtige kompetencer i arbejdsstyrken.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udmøntning af projektpuljen 2022

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter er med til at finansiere en række aktiviteter vedrørende sundhedsinnovation samt implementering af bæredygtighedsstrategien, som forelægges udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg til godkendelse.

Det bemærkes, at sundhedsinnovation og implementering af bæredygtighedsstrategien er en del af en samlet handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022. Udvalget for regional udvikling behandler de øvrige områder i handleplanen. Handleplanen forelægges samlet for regionsrådet på mødet den 23. februar.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter skal understøtte realiseringen af den regionale udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien har f.eks. fokus på regionens opgaver og samarbejder inden for internationalt samarbejde, landdistrikter, mobilitet, sundhedsinnovation, bæredygtighed og grøn omstilling, klima, samt udvikling af arbejdskraftressourcer.

Regionens bæredygtighedsstrategi fastsætter en række ambitiøse politiske målsætninger for, hvordan bl.a. visionen om at være en CO2-neutral region i 2050 realiseres. Implementering af bæredygtighedsstrategien er en del af projektpuljens indsatsområde 'bæredygtighed og grøn omstilling'.

Implementering af bæredygtighedsstrategien og sundhedsinnovation er en del af en samlet handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022. Den samlede handleplan forelægges regionsrådet på mødet den 23. februar.

Projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022

Regionsrådet har i budget 2022 afsat 6,1 mio. kr. til arbejdet med sundhedsinnovation og 3 mio. kr. fordelt på årene 2023-2025 til arbejdet med implementeringen af bæredygtighedsstrategien. Administrationen foreslår, at 6,1 mio. kr. anvendes som udviklingsmidler. Udviklingsmidler er midler, der kan anvendes på udvikling af de aktiviteter, der fremgår af handleplanen. Det kan eksempelvis være eksterne analyser, forundersøgelser, projekter, konsulentbistand og afholdelse af konferencer.

Tabel 1 viser, hvordan midlerne foreslås fordelt inden for de enkelte indsatsområder. Tabellen viser desuden de prioriteringer i overslagsårene 2023-25, der tidligere er vedtaget af regionsrådet. De indikative rammer for overslagsårene fremgår af budget 2022.

Handleplanen for sundhedsinnovation og bæredygtighed præsenteres nedenfor og er uddybet i bilaget. Der følges op på projektpuljens aktiviteter pr. 30. juni. Opfølgningen forelægges udvalget i august. Halvårsopfølgningen indeholder status for aktiviteter og økonomisk forbrug. Når handleplanen for 2023 forelægges i januar 2023, vil den samtidig indeholde en opsamling af handleplanens aktiviteter i 2022. Sagen sendes til godkendelse i regionsrådet.

Sundhedsinnovation

Regionen vil have fokus på digital sundhed og på at skabe de bedste forudsætninger for at lykkes med sundhedsinnovation. Udviklingsmidlerne vil bl.a. blive anvendt på at spotte fremtidens teknologier og sætte dem i spil i de rette partnerskaber og på at understøtte klinikernes innovationspotentiale gennem indsatser, der giver en endnu stærkere og gennemsigtig infrastruktur.

Implementering af bæredygtighedsstrategien

Regionen vil i de kommende år have fokus på implementeringen af bæredygtighedsstrategien. Der er i budget 2022 afsat 1,0 mio. kr. årligt i overslagsårene 2023-25 til aktiviteter, der skal være med til at implementere bæredygtighedsstrategien i organisationen Region Midtjylland. Regionen vil have et særligt fokus på udarbejdelsen af kommende handleplan for bæredygtighed i 2023, analyser og projekter der understøtter implementering af den regionale affaldsplan samt generelt en tværgående organisering, koordination og kommunikation af bæredygtighedsarbejdet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 for sundhedsinnovation og implementering af bæredygtighedsstrategien godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at handleplan for projektpulje til regionale udviklingsaktiviteter 2022 for sundhedsinnovation og implementering af bæredygtighedsstrategien godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udmøntning af projektpuljen 2022 - UBTA

Regionsrådets øremærkning af 75 % af uddannelsespuljen til den midtjyske teknologipagt frem mod 2022 er nu udløbet, og der lægges derfor op til en gentænkning af regionens arbejde med STEM-området (de naturvidenskabelige og tekniske fag). Administrationen anbefaler, at retningen for regionens STEM-indsatser fremover skal sættes af en handleplan for teknologipagten, som skal gælde til og med 2025. Handleplanen indeholder fem fokusområder, heriblandt et større fokus på virksomhedssamarbejder, internationale indsatser samt nye principper for udmøntning af midler til STEM-projekter.

Regionsrådet vedtog i 2018 en midtjysk teknologipagt, som har til formål at sikre, at flere vælger, lærer om og efteruddanner sig inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Math). Regionsrådet nedsatte i samme år Rådet for Fremtidens Kompetencer, som bl.a. har til formål at sikre fremdriften af den midtjyske teknologipagt. Rådet for Fremtidens Kompetencer er sammensat af 23 repræsentanter på tværs af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og offentlige organisationer.

Teknologipagtens indsatsområder står nu over for en gentænkning i lyset af udløbet af regionsrådets øremærkning på 75 % af uddannelsespuljen. Det skal derfor drøftes, hvordan regionen fremover skal arbejde med teknologipagten.

Teknologipagtspuljen 2018-2022

Der er siden den første udmøntning af teknologipagtspuljen i foråret 2018 blevet uddelt i alt 55 mio. kr. til 59 projekter. Projekterne er gennemført på alle typer af ungdomsuddannelser og under ni forskellige temaer såsom flere piger i STEM, kreativitet og bæredygtighed. Projekterne har haft til formål at motivere flere unge til at beskæftige sig med STEM igennem bl.a. virkelighedsnære forløb, karrierelæring og besøg af STEM-eksperter i undervisningen. Dette har været med til at sætte et vigtigt fokus på STEM-dagsordenen i Region Midtjylland.

Fortsat behov for en regional STEM-indsats

På det seneste møde i Rådet for Fremtidens Kompetencer blev fremtiden for teknologipagten drøftet. Her var anbefalingen, at regionen fortsat skulle arbejde med en STEM-indsats, og at det skulle gøres via de initiativer, som præsenteres i handleplan for den midtjyske teknologipagt 2022-2025. Handleplanen er vedlagt som bilag.

Problemstillingen vedrørende mangel på personer med STEM-kompetencer er i høj grad stadig aktuel, jf. bilag. Det fremgår af STEM-barometeret for 2021 og generelle fremskrivninger på området. Det er derfor vurderingen, at et fortsat fokus på området er nødvendigt for at sikre de nødvendige STEM-kompetencer til arbejdsmarkedet. Udviklingen inden for STEM-fagene går desuden hurtigt. Det er nødvendigt løbende at sikre, at regionens arbejde er aktuelt og taler ind i relevante og aktuelle problemstillinger.

Handleplan for Den Midtjyske Teknologipagt 2022-2025

Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående behov, at den vedlagte handleplan godkendes som grundlag for det kommende arbejde med STEM-området i perioden 2022-2025. Handleplanen er blevet udarbejdet på baggrund af bidrag og anbefalinger fra Rådet for Fremtidens Kompetencer. Formålet med handleplanen er at fokusere indsatsen på både nye og eksisterende initiativer, ligesom den løbende kan opdateres med nye indsatser, såfremt det vurderes nødvendigt. Handleplanen er vedlagt som bilag.

Handleplanen fokuserer på fem områder:

• Ambassadørindsatser og virksomhedssamarbejder
• Tematikker i teknologipagten og prioritering af uddannelsesmidler
• Internationale samarbejder
• Søgning af fondsmidler
• Bredt samarbejde med det kommunale og nationale niveau

Ambassadørindsatser og virksomhedssamarbejder

Samarbejdet med de tre STEM-ambassadører, Vestas, Siemens og Grundfos, skal udbygges, ligesom det generelle fokus på samarbejder med virksomheder til konkrete initiativer skal have en højere prioritet. Regionen vil hertil tage initiativ til netværksmøder med repræsentanter fra store, såvel som små, virksomheder og organisationer i regionen.

Tematikker i teknologipagten og prioritering af uddannelsesmidler

Der vil årligt blive udvalgt 1-2 tematikker, som skal være afgørende for udmøntningen af midler i uddannelsespuljen i det pågældende år. Tematikkerne skal desuden forme det pågældende arbejde for at sikre aktualitet i arbejdet med STEM-området.

Internationale samarbejder

Mangel på STEM-kompetencer er en problematik, der eksisterer bredt i EU's medlemslande. Der kan hentes både viden og erfaringer samt skabes nye partnerskaber og projekter ved at have et større internationalt fokus på STEM-området.

Søgning af fondsmidler

Flere af de store danske private fonde har STEM-området som et fokusområde i deres arbejde. Det er derfor en oplagt mulighed at opsøge dialog med disse med henblik på at skabe samarbejder.

Bredt samarbejde med det kommunale og nationale niveau

Udfordringen med at få flere til at interessere sig for STEM kan ikke løses på ungdomsuddannelserne alene. Det er helt afgørende med samarbejder bredt i hele uddannelseskæden med både det kommunale og nationale niveau.

Bemærkning til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022

Det er uklart, om der vil være midler til en selvstændig udmøntning af uddannelsespuljen i 2022. Det skyldes, at alle midler i uddannelsespuljen formentlig skal anvendes som medfinansiering til ansøgninger under socialfonden, hvor regionen har fået indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler jf. det særskilte dagsordenspunkt herom. Hvorvidt alle midler anvendes til medfinansiering afhænger af, hvor mange ansøgninger der modtages i forbindelse med første ansøgningsrunde til EU's socialfondsmidler, som planlægges offentliggjort i februar 2022.

Såfremt der er midler tilbage til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022, gennemføres en ansøgningsrunde med annoncering i primo juni og ansøgningsfrist til august.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at handleplan for den midtjyske teknologipagt 2022-2025 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at handleplan for den midtjyske teknologipagt 2022-2025 godkendes, idet mulighederne for at udvide ambassadørnetværket undersøges.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Handleplan for Teknologipagten, tilrettet
• STEM-barometer, tilrettet

Regionsrådet besluttede i 2018 at øremærke 75 % af uddannelsespuljen frem mod 2022 til at understøtte teknologipagtsaktiviteter på regionens ungdomsuddannelser. Uddannelsespuljen har derfor været opdelt i en teknologipagtspulje og en åben pulje. Øremærkningen er nu udløbet, og der lægges derfor op til, at der tages nye principper i brug til de fremtidige udmøntninger af uddannelsespuljen. Administrationen anbefaler, at uddannelsespuljen fremover organiseres i en temapulje til få, men store, projekter samt en inkubationspulje til mindre for- og pilotprojekter.

Regionen kan gennem den regionale uddannelsespulje yde tilskud til almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser til udvikling af nye fag, studieretninger, efteruddannelse og lignende. Puljen er på 20 mio. kr. årligt.

Uddannelsespuljen har siden 2018 været opdelt i en teknologipagtspulje og en åben pulje som følge af regionsrådets øremærkning af 75 % af midlerne til en teknologipagtspulje under Den Midtjyske Teknologipagt. Der skal ved øremærkningens udløb tages stilling til, hvordan midlerne i uddannelsespuljen fremover skal prioriteres og udmøntes.

Nye principper for regionens uddannelsespulje
Regionen fik i foråret 2021 udarbejdet en evaluering af uddannelsespuljen af Pluss Leadership. I evalueringen fremføres anbefalinger for regionens måde at udmønte uddannelsespuljens midler på. Her anbefales det bl.a. at opdele uddannelsespuljen efter nye principper; at prioritere større projekter, som vil skabe mere fokuserede indsatser med større potentiale for forandring.

Administrationen anbefaler, at uddannelsespuljen fremover opdeles i to puljer, som styres af en række nye principper:

• Temapuljen: 80 % øremærkes til store projekter med væsentlig involvering af Region Midtjylland.
• Inkubationspuljen: 20 % øremærkes til pilot- og forprojekter.

Formålet med at øremærke størstedelen af puljen til større og længerevarende projekter med brede partnerskaber omkring få temaer er, at der i højere grad kan skabes varige forandringer og større effekt af uddannelsespuljens midler. Samtidig er ambitionen, at den mindre pulje vil fungere som en fødekæde til kommende større projekter og dermed være et redskab til at samle partnerskaber og afprøve idéer i en mindre skala. En mere udførlig beskrivelse af indhold, form og regionens rolle er vedlagt som bilag.

Bemærkning til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022

Det er uklart, om der vil være midler til en selvstændig udmøntning af uddannelsespuljen i 2022. Det skyldes, at alle midler i uddannelsespuljen formentlig skal anvendes som medfinansiering til ansøgninger under socialfonden, hvor regionen har fået indstillingsret til 20 % af EU's socialfondsmidler jf. det særskilte dagsordenspunkt herom. Hvorvidt alle midler anvendes til medfinansiering afhænger af, hvor mange ansøgninger der modtages i forbindelse med første ansøgningsrunde til EU's socialfondsmidler, som planlægges offentliggjort i februar 2022.

Såfremt der er midler tilbage til udmøntning af uddannelsespuljen i 2022, gennemføres en ansøgningsrunde med annoncering i primo juni og ansøgningsfrist til august.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de nye principper for uddannelsespuljen godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at de nye principper for uddannelsespuljen godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Nye principper for Uddannelsespuljen

På baggrund af drøftelser i hospitalsudvalget fremlægges forslag til et revideret kommissorium for hospitalsudvalget. Kommissoriet fastlægger udvalgets formål, opgaver, arbejdsform og afrapportering.

Regionsrådet godkendte den 2. december 2021 kommissorier for de fem stående udvalg. Kommissorierne fastlægger udvalgenes formål, opgaver, arbejdsform og afrapportering. De fem stående udvalg havde efter denne beslutning lejlighed til at drøfte deres kommissorium på det første møde i januar 2022 med henblik på at vurdere, om der var behov for at anmode regionsrådet om at foretage justeringer.

I forbindelse med hospitalsudvalgets drøftelse anmodede udvalget om, at et justeret forslag til et kommissorium fremlægges, idet udvalget ønskede,

• at der i kommissoriet tilføjes en henvisning til den til enhver tid gældende Sundheds- og hospitalsplan, og herunder ambitionerne vedrørende et sammenhængende sundhedsvæsen, der indebærer samarbejde på tværs af sektorer mellem hospitalerne og fx almen praksis, praktiserende speciallæger og kommuner,

• at det i kommissoriet tilføjes, at faglige anbefalinger og rådgivning fra fx Sundhedsstyrelsen og Region Midtjyllands tværfaglige specialeråd inddrages i udvalgsarbejdet,

• at den eksisterende formulering vedrørende inddragelse udvides til både at indeholde borger- og patientinddragelse, og

• at den eksisterende formulering vedrørende akutte patientforløb udvides til at omfatte akutte patienter på alle regionens hospitaler.

På baggrund af ovenstående er vedlagt et revideret udkast til kommissorium for hospitalsudvalget, hvor ændringerne i forhold til det oprindelige kommissorium er markeret med rød skrift.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til et revideret kommissorium for hospitalsudvalget godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udkast til et revideret kommissorium for hospitalsudvalget godkendes.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 2. december 2021 kommissorier for de fem stående udvalg.

Hospitalsudvalget drøftede den 3. januar 2022 udvalgets kommissorium. Det blev i den sammenhæng ønsket, at der fremlægges et justeret forslag til et kommissorium.

• Udkast til revideret kommissorium for hospitalsudvalget

Region Midtjylland har nedsat to fora på bruger- og pårørendeområdet, som dækker henholdsvis psykiatrien og det regionale socialområde i Region Midtjylland. Kommissorier for de to fora fremlægges til godkendelse.

Regionsrådet har kontinuerligt siden 2007 haft nedsat to fora, som beskæftiger sig med bruger- og pårørendeområdet inden for psykiatrien og det regionale socialområde.

I valgperioden 2018-2021 har det været det regionale kontaktforum på psykiatriområdet og kontaktforum på det regionale socialområde. Foraene består af regionsrådsmedlemmer og bruger- og pårørenderepræsentanter udpeget af regionsrådet. De to fora drøfter og udtaler sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed inden for henholdsvis psykiatri- og socialområdet.

De to fora er ikke lovpligtige, men er nedsat på regionsrådets egen foranledning. Det foreslås, at der også i valgperioden 2022-2025 nedsættes to fora, der har til opgave at understøtte og fremme den løbende dialog mellem regionsrådet og bruger- og pårørendeforeninger m.fl. på de to områder. Det skal ske i et tæt samspil med psykiatri- og socialudvalget. Det fremgår således af kommissorierne, at de to dialogfora to gange i valgperioden holder dialogmøde med psykiatri- og socialudvalget.

Det indstilles, at de vedlagte kommissorier for de to fora godkendes. For begge fora gælder, at kommissorierne indebærer, at de fortsætter med det samme overordnede formål som i sidste valgperiode. Foraene vil således være det faste kontinuerlige forum for dialogen mellem Region Midtjylland og brugere og pårørende i henholdsvis psykiatrien og socialområdet.

Herudover indebærer forslagene til kommissorier for begge fora, at navnet justeres fra "kontaktforum" til "dialogforum" for at understrege dette vigtige formål med foraene.

Nedenfor er de øvrige væsentlige ændringer i forhold til de hidtidige fora i valgperioden 2018-2021 beskrevet.

Det skal bemærkes, at der ud over de to dialogfora er nedsat et lovpligtigt Patientinddragelsesudvalg for Region Midtjylland, der dækker hele regionens område.

Region Midtjyllands dialogforum for psykiatriområdet

Kommissoriet indebærer en række ændringer i forhold til medlemmernes sammensætning og udpegning for at styrke arbejdet i forummet:

• Forummet udvides til otte bruger- og pårørenderepræsentanter og fire regionsrådsmedlemmer.
• Regionsrådet udpeger otte bruger- og pårørenderepræsentanter:
  • Seks bruger- og pårørenderepræsentanter udpeges efter indstilling fra foreninger på psykiatriområdet.
  • To repræsentanter er fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel. Administrationen bemyndiges til at sikre udpegning af de to medlemmer fra Psykiatriens Patient- og Pårørendepanel samt til at godkende udskiftning i repræsentationen fra panelet i perioden.
• Der tilsigtes en bred repræsentation af psykisk sygdom og en lokal forankring i Region Midtjylland, herunder en bred geografisk repræsentation, så hele regionen så vidt muligt er repræsenteret.
• De fire medlemmer fra regionsrådet udpeges så vidt muligt blandt medlemmerne af psykiatri- og socialudvalget for at sikre koblingen mellem udvalget og dialogforummet.

Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde

Kommissoriet indebærer en række ændringer i forhold til medlemmernes sammensætning og udpegning for at styrke arbejdet i forummet:

• Forummet udvides til otte borger- og pårørenderepræsentanter og fire regionsrådsmedlemmer.
• Regionsrådet udpeger otte borger- og pårørenderepræsentanter:
  • To-tre af borger- og pårørenderepræsentanterne skal så vidt muligt være nuværende borgere/pårørende i Region Midtjyllands sociale tilbud. Såfremt der etableres et fælles borger- og pårørendepanel for Socialområdet i Region Midtjylland, kan indstillingen ske via dette panel.
  • De øvrige borger- og pårørenderepræsentanter vil som hidtil blive udpeget efter indstilling fra foreninger på det specialiserede socialområde. Her vil der blive lagt vægt på at sikre en bred repræsentation af foreninger, der er relevante i forhold til de opgaver, som Region Midtjylland løser på socialområdet.
• I kriterierne for udpegning til forummet vil der endvidere blive lagt vægt på lokal forankring i Region Midtjylland samt på at sikre en bred geografisk repræsentation, så hele regionen så vidt muligt er repræsenteret.
• De fire medlemmer fra regionsrådet udpeges så vidt muligt blandt medlemmerne af psykiatri- og socialudvalget for at sikre koblingen mellem udvalget og dialogforummet.

Proces og tidsplan

Når kommissorierne er godkendte i regionsrådet, vil administrationen kontakte en bred række af relevante foreninger og organisationer mm. inden for psykiatri- og socialområdet for at indhente indstillinger til konkrete bruger- og pårørenderepræsentanter til de to fora.

Regionsrådet vil på sit møde den 27. april 2022 formelt skulle udpege medlemmerne til de to fora.

Der er følgende tidsplan for etablering af de to regionale dialogfora:

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kommissorium for Region Midtjyllands dialogforum for psykiatriområdet godkendes, og

at kommissorium for Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at kommissorium for Region Midtjyllands dialogforum for psykiatriområdet godkendes, og

at kommissorium for Region Midtjyllands dialogforum for det regionale socialområde godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium for dialogforum på psykiatriområdet - udkast
• Kommissorium for dialogforum for socialområdet - udkast

Der orienteres om, at Hospitalsenhed Midt, efter rådgivning fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, stiler efter at søge om etablering af selvstændig universitetsklinik ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Regionsrådet har i forbindelse med godkendelse af udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg tilkendegivet et ønske om, at Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg søges optaget i Universitetsklinik for Innovative Patientforløb (i Diagnostisk Center).

Der er efterfølgende søgt rådgivning fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet i forhold til mulighederne for det politisk foreslåede ønske om at fusionere Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center i en samlet universitetsklinik.

Af tilbagemeldingen fra Institut for Klinisk Medicin fremgår det, at instituttet ikke kan anbefale en fusion af Center for Planlagt Kirurgi og Diagnostisk Center i én fælles universitetsklinik. Vurderingen er, at en fusion mellem de ortopædkirurgiske og anæstesiologiske forskningsfelter ved Center for Planlagt Kirurgi på den ene side og de medicinske forskningsfelter ved Diagnostisk Center på den anden risikerer at blive for konstrueret. Diagnostisk Center er også aktuelt i gang med en gentænkningsproces af sin universitetsklinik, som tager afsæt i både de positive og kritiske elementer i bedømmelsen af universitetsklinikken efter de første fem år. Institut for Klinisk Medicin opfordrer til, at man er varsom med at komme til at forstyrre denne gentænkningsproces ved at tilføje et nyt forskningsmiljø fra Center for Planlagt Kirurgi i det eksisterende i Diagnostisk Center.

Det understreges i tilbagemeldingen fra Institut for Klinisk Medicin, at instituttets umiddelbare vurdering er, at Center for Planlagt Kirurgi med sin store selvstændige forskningsmæssige og kliniske aktivitet har et stort potentiale i at finde sin egen vej som selvstændig universitetsklinik. Dette set i lyset af den profil Center for Planlagt Kirurgi har i dag såvel klinisk, uddannelsesmæssigt og forskningsmæssigt.

Hospitalsenhed Midt planlægger som følge af rådgivningen fra Institut for Klinisk Medicin at arbejde videre med en ansøgning om selvstændig universitetsklinik for Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Mailen med rådgivningen fra Institut for Klinisk Medicin er vedlagt til orientering.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om ansøgning om etablering af selvstændig universitetsklinik tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om ansøgning om etablering af selvstændig universitetsklinik tages til efterretning.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 27. oktober 2021 godkendt udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg og i den sammenhæng blandt andet tilkendegivet et ønske om, at Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg søges optaget i Universitetsklinik for Innovative Patientforløb (i Diagnostisk Center).

• Rådgivning fra IKM til universitetsklinik

Region Midtjylland har ansvaret for, at alle gruppe 1-sikrede borgere i regionen har mulighed for at tilmelde sig en almen praktiserende læge i nærheden af egen bolig. For at afdække om lægekapaciteten er tilstrækkelig, gennemføres der årligt en høring blandt samtlige lægeklinikker i regionen. Resultaterne er med til at vise, i hvilke kommuner kapaciteten skal justeres i nær fremtid.

Formålet med lægedækningshøringen er at sikre, at antallet af lægekapaciteter i regionen er tilstrækkelig til, at alle regionens gruppe 1-sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Region Midtjylland skal i den sammenhæng i følge overenskomst om almen praksis foretage en årlig lægedækningshøring blandt regionens praktiserende læger. Spørgsmålene skal være givet lægerne inden den 1. oktober.

Seneste høring viser, at der aktuelt er en ledig behandlingskapacitet på 5,1 % i Region Midtjylland. Det betyder, at der samlet set er plads til flere sikrede i regionen. Dog er den ledige behandlingskapacitet faldet siden undersøgelsen i 2020.

Undersøgelsen viser desuden, at:

• 35 praksis ønsker at udvide deres praksis
• 10 praksis har planer om at lægge deres praksis sammen med andre praksis
• 38 praksis har planer om at flytte til anden placering
• 35 praksis har planer om ophør inden for de næste 3 år.

I Region Midtjylland suppleres undersøgelsen af en opgørelse over lægernes eventuelle ønske om et lavere eller højere patienttal, end det der er bestemt i overenskomsten. Undersøgelsen viser, at lægerne samlet set har et ønske om 1,1 % ekstra sikrede. Dog har praksis i Randers, Odder, Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Samsø kommuner ønske om færre sikrede end de på nuværende tidspunkt har.

Lægedækningshøringen blev gennemført fra august til oktober 2021. I alt fik 346 af regionens 353 praksis pr. 1. august 2021 tilsendt det digitale spørgeskema. De resterende lægepraksis er regionens fem udbudsklinikker i henholdsvis Holstebro, Bøvlingbjerg, Lemvig, Roslev og Struer og to regionsklinikker i henholdsvis Lemvig og Skanderborg (Bostedet Landsbyen Sølund). Ud af de 346 praksis besvarede 327 helt eller delvist spørgeskemaet, hvilket resulterede i en svarprocent på 94,5 %.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om lægedækning tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om lægedækning tages til efterretning.

Mette Guldberg var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Lægedækningshøringen 2021

Rigsrevisionen har bedt Danske Regioner om en redegørelse for, hvilke initiativer der siden 2018 er taget for at skabe en fællesregional afklaring af, hvornår retten til hurtig udredning (herefter udredningsretten) er overholdt. Danske Regioner har meldt tilbage til Rigsrevisionen med et fælles svar for de fem regioner med forbehold for godkendelse af svaret i de fem regionsråd.

Regionsrådet i Region Midtjylland bedes derfor godkende Danske Regioners svar til Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen tog i 2017-2018 initiativ til en undersøgelse af, om regionerne sikrer, og det daværende Sundheds- og Ældreministerium understøtter, at patienter har lige adgang til hurtig udredning i alle regioner.

En af konklusionerne på beretningen var Rigsrevisionens anbefaling om, at regionerne sammen med Sundheds- og Ældreministeriet skulle tilrettelægge den fortsatte implementering af udredningsretten, så patienter inden for alle specialer tilbydes hurtig udredning i overensstemmelse med lovgivningen. Beretningen (nr. 3/2018) kan læses på følgende link: https://rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2018/nov/beretning-om-udredningsretten.

Regionerne udarbejdede i den forbindelse et fællesregionalt materiale, der understøtter regionernes fortolkning og registrering af ret til hurtig udredning (se bilag 1-4).

Rigsrevisionen har efterfølgende – i november 2021 – bedt Sundhedsministeriet om at redegøre for følgende:

1. Hvilke initiativer der er taget for at skabe en fælles afklaring af, hvornår retten til hurtig udredning er overholdt. Det fremgik af Sundhedsministeriets redegørelse fra 2019, at regionerne i fællesskab havde igangsat et arbejde for at få en fælles fortolkning af rettighederne med konkrete eksempler, således at der sikres en bedre og mere ensartet registreringspraksis.
2. Det fremgik af sundhedsministeriets redegørelse fra 2019, at Sundhedsministeriet ville udbygge og skærpe "Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning". Regionerne bedes redegøre for arbejdet med at styrke vejledning og information til patienterne.

Rigsrevisionens henvendelse til Sundhedsministeriet er vedlagt som bilag 5.

Sundhedsministeriet, som er blevet bedt om en redegørelse fra Rigsrevisionen, har videresendt spørgsmålene til regionerne. Danske Regioner har i den forbindelse afgivet et fællesregionalt svar på vegne af dem fem regioner, som skal politisk godkendes. Grundet en meget kort frist kunne Danske Regioners svar ikke nå at blive godkendt i regionsrådet i Region Midtjylland inden fremsendelse til ministeriet. Den 10. december 2021 fremsendte Danske Regioner det fællesregionale svar på vegne af regionerne, se bilag 6.

I svaret fra Danske Regioner fremgår det, at der er udarbejdet materiale på tværs af regionerne, som bidrager til at gøre det mere klart, hvornår en patient er henholdsvis under udredning og behandling, hvornår udredningen er færdig, og hvad der skal registreres, fx i de tilfælde hvor udredningen varer længere end 30 dage. Det fremgår endvidere, at Danske Regioner har haft sendt materialet til Sundheds- og Ældreministeriet for at sikre opbakning til fortolkningen. Ministeriet tilkendegav, at materialet ligger inden for rammerne af ministeriets fortolkning af loven.

Svaret er fremsendt til Sundhedsministeriet med forbehold for politisk godkendelse i alle fem regioner i starten af 2022. Regionsrådet bedes derfor godkende Danske Regioners fællesregionale svar til Sundhedsministeriet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Danske Regioners fællesregionale svar til Sundhedsministeriet vedrørende opfølgning på udredningsretten godkendes.

Hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Danske Regioners fællesregionale svar til Sundhedsministeriet vedrørende opfølgning på udredningsretten godkendes.

Ulrich Fredberg var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Bilag 1. Fællesregional FAQ om udredningsretten
• Bilag 2. Fællesregional eksempelsamling udredningsret
• Bilag 3. Fællesregional fortolkning og visitation ift. udredningsretten
• Bilag 4. Eksempelsamling - udredningsretten i psykiatrien
• Bilag 5. Rigsrevisionens brev om opfølgning på beretning
• Bilag 6. Fællesregionalt svar fra Danske Regioner til Rigsrevisionen

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Som stedfortræder for Marianne Karlsmose deltog Karlo Brondbjerg.

Regionsrådet skal godkende de takster, der skal bruges til beregning af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for de medlemmer af regionsrådet, der har valgt at få erstatning herfor i 2022.

Regionsrådsmedlemmer kan vælge at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved fravær fra jobbet, som skyldes varetagelse af hvervet som medlem af rådet. Valget foretages for et regnskabsår ad gangen. Vælges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag i 2022 med 22.918 kr. årligt. Der kan højst gives 2.200 kr. i erstatning pr. dag. Regionsrådet skal godkende de takster, der skal bruges til beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

For regnskabsåret 2022 vises, hvilke regionsrådsmedlemmer der har valgt at få erstatning, og hvilken takst der ønskes brugt til beregningen:

Bemærkning: Privatansatte og selvstændige er ikke oplyst jf. offentlighedslovens § 30, nr. 1.

Taksterne stemmer med de oplysninger, de enkelte regionsrådsmedlemmer har opgivet. Dokumentation ligger på sagen.

Erstatning ud over rejse- og mødetid

Der gives som udgangspunkt kun erstatning for den samlede rejse- og mødetid. Kun hvis arbejdets indhold eller karakter gør, at regionsrådsmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes.

Af "Vejledning om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv" fremgår det, at "regionsrådet må i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet har en sådan karakter, at der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af det regionale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udstrækning."

Jacob Klærke søger om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ud over rejse- og mødetid:

Jacob Klærke arbejder som læge ved Børne- og Ungepsykiatrisk Afdeling i Aarhus. En del af arbejdet som læge følger en tidsplan, fx vagter, forundersøgelser og stuegang. Det lader sig vanskeligt gøre kun at tage en del af en vagt. Funktionen kan i løbet af arbejdsdagen overgives midlertidigt til andre i kortere tidsrum. Det samme gælder stuegangsfunktionen.

Jacob Klærke har fulgt ordningen siden 2019.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de takster, regionsrådsmedlemmerne har oplyst, skal gælde for beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i 2022, godkendes, og

at det godkendes, at Jacob Klærke fortsat kompenseres for sit faktiske fravær fra arbejde og ikke kun afholdt rejse- og mødetid.

Indstillingen blev vedtaget.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.