Det er nødvendigt at tilvejebringe et nyt økonomisk grundlag for at kunne fortsætte arbejdet med oprensningen af Høfde 42. Der rettes derfor henvendelse til Danske Regioners bestyrelse og staten for at finde en løsning på de økonomiske udfordringer, der er skabt af bl.a. stigende energi og råvarepriser.

Udbudsforretningen vedrørende oprensning af Høfde 42 blev den 12. oktober 2022 annulleret, da det stod klart, at det i udbudsmaterialet anførte prisloft på 375 mio. kr. i to af de modtagne tilbud overskrides væsentligt. Dertil vurderes et af tilbuddene ikke at kunne opfylde regionens høje krav i forhold til kvalitet i opgaveløsningen.

Regionsrådet vedtog den 26. oktober 2022 at rette henvendelse til miljøministeren om oprensning af Høfde 42 og til Danske Regioners bestyrelse for at få hævet regeringens bidrag til løsning af generationsforureningerne.

Udkast til breve til henholdsvis miljøministeren og Danske Regioners bestyrelse er vedlagt til godkendelse.

Energikrisen og inflationen betyder, at hvis oprensningen af Høfde 42 skal gennemføres med det nuværende prisniveau, så skal det økonomiske grundlag øges fra de nuværende 375 mio. kr. til mindst 600 mio. kr. Prisestimatet er naturligvis behæftet med usikkerhed på grund af den geopolitiske situation og den store ustabilitet på markederne lige nu.

Flere af de øvrige generationsforureninger i Danske Regioners "plan for generationsforureningerne" forventes også at blive væsentligt dyrere end det oprindelige estimat, bl.a. på grund af inflationen. Oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund forventes på lige fod med Høfde 42 at blive væsentligt dyrere, og regionen arbejder aktuelt på at beregne et revideret økonomisk estimat af omkostningerne.

For at kunne gennemføre de planlagte aktiviteter på generationsforureningerne, herunder oprensningen af Høfde 42, er det derfor nødvendigt, at der træffes politisk beslutning om at hæve det økonomisk grundlag for generationsforureningerne. Da hovedparten af økonomien stammer fra bevillinger på finansloven, vil en justering af det økonomiske grundlag afhænge af drøftelser i regi af Danske Regioner og efterfølgende med staten.

I den forhandling, som Danske Regioner skal have med staten, ønsker regionsrådet, at der arbejdes for, at den samlede ramme til generationsforureningerne udvides, evt. i form af en statslig underskudsgaranti, der tager højde for den økonomiske usikkerhed, der er forbundet med stigende inflation og ustabile energi- og råvarepriser. Regionsrådet skal drøfte, om en mulig løsning kunne være at udsætte oprensningen af forureningen på Cheminovas gamle fabriksgrund, så den finansiering, der er afsat i den nuværende plan til den gamle fabriksgrund, indgår som et element i finansieringen af oprensningen af Høfde 42. En udsættelse af oprensningen på den gamle fabriksgrund kan dog ikke stå alene i forhold til at løse den samlede økonomiske udfordring for generationsforureningerne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udkast til brev til miljøministeren om Høfde 42 godkendes,

at udkast til brev til Danske Regionernes bestyrelse om generationsforureningerne godkendes, og

at det politiske mandat til de forhandlinger, der skal være om økonomien til generationsforureningerne i regi af Danske Regioner og efterfølgende med staten, drøftes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at udkast til brev til miljøministeren om Høfde 42 godkendes,

at udkast til brev til Danske Regionernes bestyrelse om generationsforureningerne godkendes, og

at det politiske mandat til de forhandlinger, der skal være om økonomien til generationsforureningerne i regi af Danske Regioner og efterfølgende med staten, drøftes – idet det indstilles:

• at regionsrådet arbejder for, at den samlede ramme til generationsforureningerne udvides (eventuelt i form af en statslig underskudsgaranti i forhold til den forhandling, som Danske Regioner skal have med staten),
• at oprydningen på Cheminovas gamle fabriksgrund fastholdes i fase 1, idet finansieringen hertil om nødvendig kan indgå som midlertidig likviditet til oprydningen af Høfde 42, indtil der er fundet afklaring af den nødvendige statslige finansiering, og
• at administrationen anmodes om at afsøge mulighederne for, så hurtigt som muligt, at igangsætte et nyt udbud af oprensningen på Høfde 42, sideløbende med at der sker en afklaringen af den økonomiske ramme.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til brev til danske regioner om finansiering af fase 1
• Udkast til brev til miljøministeren om finansiering af oprensningen af Høfde 42

Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en beregningsteknisk kapacitet for gymnasierne i Region Midtjylland. Gymnasierne har haft fire uger til at indmelde ønske om anden kapacitet til ministeriet. Administrationen har udarbejdet et forslag til foreløbig kapacitet med afsæt i en række principper om bl.a. understøttelse af de mindre gymnasier og sikring af elevgrundlag til de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det er i henhold til det nye lovgrundlag fremadrettet Børne- og Undervisningsministeriet, som fastsætter kapaciteten for de gymnasiale uddannelser. Regionsrådet har ingen formel kompetence i forhold til fastsættelse af kapaciteten, men der er givet mulighed for, at regionen kan give skriftlige tilbagemeldinger til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med frist den 30. november 2022.

Proces for kapacitetsfastsættelsen

Processen for kapacitetsfastsættelse er opdelt i tre faser: Fastsættelse af beregningsteknisk kapacitet, fastsættelse af foreløbig kapacitet og fastsættelse af endelig kapacitet.

I fase 1 fastsætter Børne- og Undervisningsministeriet en beregningsteknisk kapacitet, som svarer til det forventede antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i det kommende skoleår. Institutionerne har herefter fire ugers frist til at afgive indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet om institutionernes kapacitet og begrunde, hvis indstillingen afviger fra den beregningstekniske kapacitet.

I fase 2 inddrages regionerne i fastsættelsen af den foreløbige kapacitet, som svarer til den beregningstekniske kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af institutionernes indstillinger. Børne- og Undervisningsministeriet udmelder den foreløbige kapacitet til institutionerne senest den 1. februar 2023.

I fase 3 fastsætter Børne- og Undervisningsministeriet den endelige kapacitet senest den 15. maj 2023 med eventuelle justeringer på baggrund af det faktiske søgetal. Den endelige kapacitet er bindende for institutionen, men kan i særlige tilfælde hæves af regionsrådet med en eller flere pladser, idet det er regionens opgave at fordele eftertilmeldere.

Beregningsteknisk kapacitet for gymnasierne i Region Midtjylland

Børne- og Undervisningsministeriet udmeldte den 30. september 2022 den beregningsmæssige kapacitet til gymnasierne i Region Midtjylland. Den beregningstekniske kapacitet er vedlagt som bilag. Gymnasierne havde herefter en frist på fire uger til at indstille en anden kapacitet end den udmeldte. Indmeldingerne er sket til ministeriet og er vedhæftet som bilag.

Den beregningstekniske kapacitet flugter i flere tilfælde den kapacitet, som regionsrådet tidligere har indstillet. Det gælder f.eks. de almene gymnasierne i Aarhus, hvor de centrale Aarhusgymnasier har en kapacitet svarende til de kapacitetslofter, der tidligere har været pålagt disse gymnasier. Skanderborg Gymnasium ligger tilsvarende på samme niveau. Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, Tilst, har fået tildelt en ekstra kapacitet med henblik på at vende udviklingen med faldende tilgang og en skæv elevsammensætning.

Der er dog en række gymnasier på tværs af regionen, der har fået fastsat en lavere kapacitet end tidligere. Det gælder f.eks. Herning Gymnasium, Holstebro Gymnasium, Silkeborg Gymnasium, Paderup Gymnasium og Randers Statsskole, som alle har fået en lavere kapacitet end kapaciteten i indeværende år. En række mindre gymnasier, f.eks. Grenå Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Ringkøbing Gymnasium, Lemvig Gymnasium og Struer Gymnasium har ligeledes fået nedsat deres kapacitet i forhold til tidligere år.

Det generelle billede for de erhvervsgymnasiale gymnasier er, at kapaciteten er sat betydeligt ned i forhold til tidligere, men sådan at kapaciteten matcher de aktuelle søgetal fra 2021. Tilsvarende gør sig gældende på HF-uddannelsen. På HF er der erfaringsmæssigt mange eftertilmeldere, men de indgår ikke i den centrale elevfordeling og indgår derfor ikke i kapacitetstallene.

Forslag til kapacitetsfastsættelse

Administrationen har udarbejdet forslag til kapacitetsfastsættelse med afsæt i den beregningstekniske kapacitet, institutionernes indberetninger og den kapacitetsfastsættelse, der blev fastsat af regionsrådet for indeværende optageår, hvor fokus var på en stram kapacitetsstyring. På baggrund af administrationens møde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er der ændret i det forslag, som blev præsenteret på mødet i udvalg for regional udvikling den 9. november 2022. Kapacitetsforslaget er ændret for Struer Gymnasium, Silkeborg Gymnasium og Aarhus HF og VUC. Forslag til kapacitetsfastsættelse er vedlagt som bilag.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse godkendes, idet Herning Gymnasium hæves med en ekstra klasse i forhold til administrationens forslag,

at ministeriet anmodes om, at regionsrådet bliver hørt om den endelige kapacitetsfastsættelse, når de endelige ansøgertal er kendte, og

at administrationen anmodes om at kontakte HTX og HHX med henblik på at gøre brug af teknisk overbooking og indmeldelse af halve klasser.

Martin Jakobsen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at administrationens forslag til kapacitetsfastsættelse godkendes, idet Herning Gymnasium og Paderup Gymnasium hæves med en ekstra klasse i forhold til administrationens forslag,

at ministeriet anmodes om, at regionsrådet bliver hørt om den endelige kapacitetsfastsættelse, når de endelige ansøgertal er kendte, og

at administrationen anmodes om at kontakte HTX og HHX med henblik på at gøre brug af teknisk overbooking og indmeldelse af halve klasser.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Beregningsteknisk kapacitet 2023-2024
• Institutionernes indberetninger
• Forslag til kapacitet 2023-2024

Ansøgningsrunden til Region Midtjyllands uddannelsespulje er afsluttet, og administrationen har modtaget 14 ansøgninger til uddannelsespuljen. Der indstilles 12 ansøgninger til godkendelse, mens to ansøgninger indstilles til afslag. Det indstilles, at der samlet udmøntes 6,265 mio. kr. i tilskud fra Uddannelsespuljen.

Uddannelsespuljen har til formål at støtte udviklingsprojekter på regionens ungdomsuddannelser. Udviklingsprojekterne kan bl.a. omhandle udvikling af fag, valgfag, efteruddannelse m.v.

Der er gennemført en ansøgningsrunde til Uddannelsespuljen i efteråret, og administrationen har modtaget 14 ansøgninger. Administrationen har i sin vurdering af ansøgningerne lagt vægt på følgende politisk vedtagne kriterier:

• Projektets nyhedsværdi
• Om projektet understøtter teknologipagten
• Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
• Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
• Om projektet indeholder flere finansieringskilder.

Der har ikke været fastsat specifikke temaer, der prioriteres i årets ansøgningsrunde.

I det følgende præsenteres de forskellige ansøgninger. Administrationens vurdering af ansøgningerne og alle ansøgninger indstillet til bevilling fremgår af bilag.

Ansøgninger indstillet til bevilling

Personvognsmekanikerspeciale med innovation og internationalt udsyn

Uddannelsescenter Holstebro søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udvikle et nyt hovedforløb i personvognsmekanikeruddannelsen. Det nye forløb skal koble en international dimension på uddannelsen gennem praksislæring hos en række tyske bilmærker. Den samlede projektsum er på 0,360 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,248 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets nye specialeforløb kan være med til at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne. Nyhedsværdien vurderes yderligere til at være høj med god mulighed for efterfølgende spredning, da projektets model for at arbejde internationalt også med fordel kan udnyttes af andre erhvervsuddannelser i regionen.

HF Outdoor

TH. LANGS HF & VUC søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle en ny HF Outdoorlinje. Projektet ønsker at gå sammen med lokale aktører for at skabe en fagpakke målrettet elever, som ønsker at komme tættere på naturen. Den samlede projektsum er på 0,165 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,088 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at øge tilslutningen til uddannelser inden for velfærdssektoren vurderes som gavnligt. Ydermere vurderes der at være et væsentligt spredningspotentiale til andre gymnasier og HF'er i regionen.

Fremtidens energiproduktion i landbruget

Agroskolen søger om tilskud til et projekt, som ønsker at udvikle tematiserede undervisningsforløb i fremtidens energiproduktion i landbruget. Formålet er, at uddannelsen i fremtiden kan uddanne landmænd, som har en større viden om klimavenlige løsninger. Den samlede projektsum er på 0,125 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,094 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at arbejde klimavenligt på landsbrugsuddannelsen er i tråd med regionens teknologipagt. Derudover vurderes projektets fokus på klima og bæredygtighed til at kunne øge tilslutningen til de medvirkende erhvervsuddannelser, hvilket er i tråd med regionens uddannelsespolitik.

Praksisforløb for folkeskoleelever og grundforløbselever

College360 søger om tilskud til et projekt, som har til formål at øge samarbejdet med kommunens grundskoler for at få flere til at vælge en EUD. Det skal ske gennem besøg fra 5. og 6. klasse på College360, hvor de modtager undervisning og rundvisninger fra skolens grundforløbselever. Den samlede projektsum er på 0,904 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,678 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at skabe et øget kendskab til erhvervsuddannelserne hos grundskolelever er i tråd med regionens uddannelsespolitik på EUD-området. Ydermere har projektet et stort spredningspotentiale, ligesom den øgede kendskab til Euroskills 2025 vurderes som værende positivt.

Projekt Udvikling af faglig læsning for øget gennemførelse

Randers Social- og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, som vil sikre en øget gennemførelse på SOSU-, FGU- og EUD-uddannelserne ved at forbedre elevernes læsefærdigheder. Undersøgelser viser, at uddannelsernes målgruppe har væsentlige sproglige vanskeligheder, hvorfor en opkvalificering af lærerne gennem projektet vil afhjælpe dette. Den samlede projektsum er på 1,963 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,374 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet vurderes at kunne bidrage til at mindske frafaldet på EUD og FGU, hvilket er i tråd med regionens uddannelsespolitik. Ydermere vurderes projektets resultater at kunne komme andre EUD og FGU uddannelsesinstitutioner i regionen til gode.

Makerspace i en SOSU-faglig kontekst

Randers Social- og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, som har til formål at udvikle et nyt og innovativt undervisningsmiljø, et såkaldt Makerspace. Projektet vil herigennem styrke SOSU-elevernes kreativitet, kritisk tænkning og samarbejdsevne. Den samlede projektsum er på 0,908 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,681 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet vurderes at være nyskabende i en SOSU-kontekst. Projektet vurderes yderligere at få flere til at vælge at tage en SOSU-uddannelse med de nye didaktiske tilgange. Samtidig vurderes projektets metode at kunne være til gavn for regionens andre SOSU-uddannelser.

Legende let?

Grenaa Gymnasium søger om tilskud til et projekt, der vil bruge leg som didaktisk redskab til at skabe en ramme om undervisningen, hvor elevernes motivation driver deres egen læring. Den forventede øgede motivation for undervisningen skal bl.a. resultere i øget trivsel blandt og fastholdelse af eleverne. Det samlede budget er på 0,355 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,265 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet kan bidrage til på en ny måde at inkludere leg i undervisningens didaktik og derigennem styrke elevernes motivation og trivsel.

Video Pals Across Continents

Randers HF og VUC søger om tilskud til et projekt, som vil forbedre elevers engelskkundskaber og deres kulturelle forståelse ved at kommunikere med unge fra andre lande gennem inddragelse af digitale medier og platforme i undervisningen. Det samlede budget er 0,200 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,150 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets formål om at styrke elevernes interesse for og kompetencer inden for sprog understøtter regionens uddannelsespolitik.

Parat til profession – Professionelle HF-kompetencer til velfærdsuddannelserne

Randers HF og VUC søger om tilskud til et projekt, hvor en række HF-skoler i samarbejde med VIA University College samarbejder om at sikre en god overgang til VIA's velfærdsuddannelser – sygeplejersker, lærere og pædagoger. Projektet vil lave en fokuseret udvikling af den professionsrettede undervisning på HF med større fokus på karriereperspektiver. Det samlede budget er 2,166 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 1,625 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet har til formål at få flere til at vælge og gennemføre en velfærdsuddannelse, hvilket er i tråd med regionens uddannelsespolitik. Projektet indstilles dog til en reduceret bevilling på 1,125 mio. kr., da dele af projektets aktiviteter er rettet mod elever på VIA University College, som ikke er tilskudsberettigede under uddannelsespuljen.

Etablering af uddannelsestilbuddet på HF3

Horsens HF og VUC søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle og igangsætte et særligt tilrettelagt treårigt HF-forløb for unge med psykiske udfordringer. Det samlede budget er på 1,020 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,764 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektets fokus på at få flere udsatte unge i uddannelse understøtter regionens uddannelsespolitik.

Fra aktivitetsparat til faglært

Tradium søger om tilskud til et projekt, som vil udvikle og afprøve nye veje til EUD for aktivitetsparate unge. Projektet er i tæt samarbejde med Daghøjskolen i Randers og har til formål at styrke de unges motivation til at starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse. I projektet stifter de unge bekendtskab med forskellige retninger inden for EUD, hvilket skal bidrage til at skabe tryghed og forudsigelighed, så flere vælger at starte på en erhvervsuddannelse. Det samlede budget er 0,682 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,512 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse og derved understøtter regionens uddannelsespolitik.

FGU's image – synliggørelse af læring og dannelse i FGU

FGU Østjylland søger om tilskud til et projekt, som vil ændre de negative fortællinger, der findes om FGU. Der skal udvikles et læringsforløb, hvor elever på de involverede FGU-institutioner skal udforme SoMe-kampagneindslag. Elevernes udvikling af kampagneindslag skal øge elevernes stolthed over at gå på FGU. Det samlede budget er på 0,719 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,286 mio. kr.

Administrationen indstiller, at ansøgningen imødekommes, da projektet bidrager til at styrke elevernes trivsel og derved understøtter indsatsen i regionens uddannelsespolitik.

Ansøgninger indstillet til afslag

Kollegieboliger på TH. LANGS HF & VUC – forundersøgelse

TH. LANGS HF & VUC søger om tilskud til et projekt, hvor formålet er at foretage en forundersøgelse som første skridt i opførelsen af et nyt kollegie i Silkeborg. Kollegiet skal bebos af både kursister og elever på TH. LANGS HF & VUC samt andre studerende ved lokale videregående uddannelsesinstitutioner. Den samlede projektsum er på 0,393 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,152 mio. kr.

Administrationen indstiller projektet til afslag. Projektets formål om at lave en forundersøgelse til et fremtidigt kollegiebyggeri vurderes ikke at være inden for Uddannelsespuljens formål. Administrationen vil dog gerne indgå i en dialog med ansøger om en eventuel fremtidig ansøgning omhandlende den benævnte målgruppe med sociale problemstillinger.

Company Tours

College360 søger om tilskud til et projekt, som skal udvikle et koncept for gruppebesøg på virksomheder i erhvervsskolernes netværk. Gruppebesøgene er målrettet bl.a. grundskoler, turister, virksomhedens kunder og skolebestyrelser. Erhvervsskoleeleverne skal være rundvisere på virksomhederne, hvorigennem de får mulighed for at deltage i karrierefremmende aktiviteter, såsom at netværke og skabe kontakt til virksomheder. Den samlede projektsum er på 1,003 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om 0,747 mio. kr.

Administrationen indstiller projektet til afslag, da der er uklarhed om projektets primære målgruppe. Yderligere er der ikke angivet tilkendegivelser fra virksomheder om deres deltagelse. Administrationen vil dog gerne indgå i en dialog med ansøger om en eventuel fremtidig ansøgning.

Økonomi

Tabel 1 viser ansøgninger indstillet til bevilling, mens tabel 2 viser ansøgninger indstillet til afslag. Det fremgår af tabel 1, at der indstilles i alt 6,265 mio. kr. i tilskud til uddannelsesprojekter fra Uddannelsespuljen. Der er 6,085 mio. kr. tilbage i uddannelsespuljen 2022, og herudover er der 0,180 mio. kr. i tilbageløbsmidler fra afsluttede projekter, hvilket til sammen udgør finansiering til de indstillede ansøgninger til bevilling.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at der fra uddannelsespuljen 2022 bevilges 6,265 mio. kr. til medfinansiering af 12 projekter, jf. tabel 1, og

at der gives afslag til to projekter på samlet 0,899 mio. kr., jf. tabel 2, og

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der fra uddannelsespuljen 2022 bevilges 6,265 mio. kr. til medfinansiering af 12 projekter, jf. tabel 1,

at der gives afslag til to projekter på samlet 0,899 mio. kr., jf. tabel 2, og

at medfinansieringen til projekterne forudsætter, at projekterne gennemføres som beskrevet i ansøgningen, og at uddannelsesinstitutionerne har en egenfinansiering på minimum 25 %.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Vurderinger - Uddannelsespuljen 2022
• Oversigt over projekter med tilskud fra uddannelsespuljen

Regionsrådet har besluttet, at der i revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuseres på otte udfordringer. Der arbejdes i 1. halvår 2023 med de to første udfordringer om unge udenfor og biodiversitetskrise. Der arbejdes i regionalpolitiske partnerskaber sammensat af kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region. Forslag til kommissorium og sammensætning af regionalpolitiske fora vedrørende unge udenfor og biodiversitetskrise fremsendes til godkendelse.

Regionsrådet besluttede på mødet den 28. september 2022 at starte revisionen af Regional Udviklingsstrategi med at nedsætte regionalpolitiske fora til besvarelse af følgende spørgsmål:

• Hvordan hjælper vi de unge, der står udenfor?
• Hvordan forhindrer vi, at blomsterne forsvinder?

Spørgsmålet om hvordan vi forhindrer, at blomsterne forsvinder er oversat til biodiversitetskrise.

Der foreligger nu udkast til kommissorium og sammensætning af de to regionalpolitiske fora om unge udenfor og om biodiversitetskrise. Begge udkast er vedlagt som bilag.

Regionalpolitisk forum om unge udenfor

Udfordringen er de 23.000 midtjyske unge mellem 16-29 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er et problem, når mennesker ikke er en del af samfundet, og det er omkostningsfuldt, både for den enkelte og samfundet.

Der nedsættes et regionalpolitisk forum, der arbejder med løsninger og anbefalinger i 1. halvår i 2023.

Det foreslås, at det regionalpolitiske forum sammensættes af ca. 30 repræsentanter fra kommuner, stat, uddannelsesinstitutioner, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfundet og regionen.

Regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise

Udfordringen er, at der er mangel på sammenhængende naturområder. Naturen, i form af skov, hede, eng, søer og vandløb, fylder kun en fjerdedel af arealet i Midtjylland, mens næsten tre fjerdedele af arealet er optaget af landbrug, infrastruktur og bygninger. Det medfører et fald i biodiversiteten, når planter og dyr har svært ved at udvikle og formere sig på tværs af deres levesteder.

Der nedsættes et regionalpolitisk forum, der arbejder med løsninger og anbefalinger i 1. halvår i 2023.

Det foreslås, at det regionalpolitiske forum sammensættes af ca. 25 repræsentanter fra kommuner, stat, uddannelsesinstitutioner, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund og regionen.

De regionalpolitiske foras arbejdsform

Det fremgår af kommissoriet, at de regionalpolitiske fora mødes tre gange. Første møde handler om tendenser og udfordringer på området. Her stilles diagnosen med afsæt i data og input fra videnspersoner, civilsamfund og erhvervsliv. På møde 2 arbejdes der med hypoteser og løsninger på udfordringen. Her inviteres andre relevante aktører ind, som skal bidrage med nye vinkler. Møde 3 fokuserer på de konkrete handlingsanvisende løsninger og anbefalinger.

Når et regionalpolitisk forum har afgivet anbefalinger til løsninger og initiativer, behandles det løbende af regionsrådet, hvilke løsninger og initiativer Region Midtjylland kan realisere.

Alle anbefalinger samles i 2025 i en ny Regional Udviklingsstrategi, når alle regionalpolitiske fora har afgivet deres anbefalinger. Regional Udviklingsstrategi sendes i høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i offentlig høring.

Udpegning af regionsrådsmedlemmer til fora

Det regionalpolitiske forum sammensættes af ca. 25 repræsentanter fra kommuner, stat, uddannelsesinstitutioner, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund og regionen. Regionsrådet er repræsenteret med tre medlemmer i hver af de to regionalpolitiske fora. Det indstilles, at regionsrådet udpeger tre medlemmer til regionalpolitisk forum om unge udenfor og tre medlemmer til regionalpolitisk forum om biodiversitet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om unge udenfor godkendes, og

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om unge udenfor, og

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise godkendes, og

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om unge udenfor godkendes, idet deltagerkredsen suppleres med en skoleleder,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise godkendes, idet deltagerkredsen suppleres med en ekstra ung midtjyde på 18-25 år (fra gruppen af SAMFUNDSFORMERNE) samt en deltager med skovdyrkerkompetence,

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om unge udenfor,

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise, og

at der med udpegningen af tre regionsrådsmedlemmer til hvert forum bliver en markant repræsentation fra udvalget for regional udvikling, hvorfra der samtidigt udpeges til formandsposterne i de to fora, under hensyn til at udvalget har ansvaret for den regionale udviklingsstrategi.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om unge udenfor godkendes, idet deltagerkredsen suppleres med en skoleleder,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise godkendes, idet deltagerkredsen suppleres med en ekstra ung midtjyde på 18-25 år (fra gruppen af SAMFUNDSFORMERNE) samt en deltager med skovdyrkerkompetence,

at Henrik Gottlieb Hansen (formand), Rose-Marie Mollerup og Trine Rimdal Nørgaard udpeges til regionalpolitisk forum om unge udenfor, og

at Ib Bjerregaard (formand), Henrik Qvist og Morten flæng udpeges til regionalpolitisk forum om biodiversitetskrise.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 28. september 2022 temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland.

Udvalg for regional udvikling drøftede på mødet den 8. juni 2022 udfordringer og tendenser inden for området regional udvikling.

Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 proces for revision af regional udviklingsstrategi.

• Kommissorium biodiversitetskrise
• Kommissorium unge udenfor

Videreførelse af 3-årige AVT-behandlingsforløb (Auditiv Verbal Terapi) blev ikke prioriteret i budgetforliget for 2023 i Region Midtjylland. Hospitalsudvalget har den 3. oktober 2022 bedt om, at det belyses, hvilke muligheder der er for en eventuel videreførelse af 3-årige AVT-behandlingsforløb, når den nuværende finansiering udløber ved udgangen af 2022.

AVT-behandling (Auditiv Verbal Terapi) er en undervisningsmetode og rehabiliteringstilbud, der anvendes til børn med høretab eller døvhed med henblik på at give forældrene konkrete redskaber til udviklingen af barnets auditive sans og sproglige færdigheder.

I processen for Budget 2023 indgik der et forslag om videreførelse af 3-årige AVT-behandlingsforløb i Region Midtjylland, som i perioden 2017 til 2022 har været finansieret af finanslovsmidler, der udløber ved årets udgang. Forslaget blev ikke prioriteret i budgetforliget for 2023. Derfor er der fra 2023 i Region Midtjylland udelukkende tilbud om 1-årige AVT-behandlingsforløb til børn med cohlear implant (CI) i alderen 0-18 år på Aarhus Universitetshospital.

Hospitalsudvalget har bedt om, at mulighederne for videreførelse af de 3-årige AVT-behandlingsforløb undersøges.

I bilag til dagsordenspunktet om Budget 2023 på hospitalsudvalgsmødet den 8. august 2022 findes en beskrivelse af AVT-behandling.

Finansiering af eventuel videreførelse af 3-årige AVT-behandlingsforløb

Hvis der fra 2023 og frem skal være et tilbud om 3-årige AVT-forløb i Region Midtjylland, er det nødvendigt, at regionsrådet træffer beslutning herom på mødet den 23. november 2022.

En videreførelse af tilbuddet vil medføre en årlig merudgift på 3,6 mio. kr. til driftsudgifter. Udgiften dækker patienter fra Region Midtjylland. Patienter fra øvrige regioner vil blive finansieret via den udenregionale afregning.

Såfremt det prioriteres, at der fra 2023 og frem skal være et tilbud om 3-årige AVT-forløb i Region Midtjylland, vil regionsrådet kunne finansiere 3,6 mio. kr. til videreførelse af AVT-forløb i 2023 via puljen 'Nye initiativer til øget lighed i sundhed'. Det er en pulje på 8 mio. kr. til nye initiativer til øget lighed i sundhed, hvor nogle af initiativerne, jf. aftale om Budget 2023 skal målrettes udfordringer med børn og unges trivsel og mentale helbred til gavn for børn og unge samt deres familier og netværk.

Det foreslås i så fald, at ovennævnte pulje finansierer AVT-forløb i 2023, således at en finansiering fra 2024 og frem vil skulle indgå i regionsrådets aftale om Budget 2024.

Såfremt regionrådet prioriterer en videreførelse af de 3-årige AVT-behandlingsforløb, vil der i løbet af 2023 skulle findes et nyt lejemål til AVT-funktionen, da det nuværende lejemål udløber i efteråret 2023.

Som opfølgning på hospitalsudvalgets behandling af sagen den 7. november 2022 er nedenstående bevillingsskema indsat.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om mulighed for en eventuel videreførelse af 3-årige AVT-behandlingsforløb, når den nuværende finansiering udløber ved udgangen af 2022, tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der fortsat skal være et tilbud om 3-årige AVT-forløb i Region Midtjylland, når den nuværende finansiering udløber ved udgangen af 2022,

at 3,6 mio. kr. til videreførelse af tilbuddet i 2023 finansieres fra puljen 'Nye initiativer til øget lighed i sundhed', og

at finansiering af tilbuddet fra 2024 og frem behandles i forbindelse med aftale om Budget 2024.

Annette Roed stemte imod "2. at", idet det ønskes, at en videreførelse af 3-årige AVT-forløb i 2023 sker via delt finansiering mellem puljen 'Nye initiativer til øget lighed i sundhed' og puljen til ubalancer og konsolidering.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at der fortsat skal være et tilbud om 3-årige AVT-forløb i Region Midtjylland, når den nuværende finansiering udløber ved udgangen af 2022,

at 3,6 mio. kr. til videreførelse af tilbuddet i 2023 finansieres fra puljen "Nye initiativer til øget lighed i sundhed", og

at finansiering af tilbuddet fra 2024 og frem håndteres i forbindelse med aftale om Budget 2024, idet der skal findes en anden finansiering end i 2023.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget behandlede den 8. august 2022 forslag til budget 2023 for så vidt angår hospitalsudvalgets område. Heri indgik forslag om videreførelse af AVT-behandling.

Hospitalsudvalget modtog den 9. maj 2022 en orientering om AVT-behandlingsforløb i Region Midtjylland, hvor erfaringerne med AVT-behandling blev præsenteret.

Region Midtjylland har siden medio 2020 haft en samarbejdsaftale med AIDS-Fondet om test for klamydia og gonorre samt rådgivning af personer i høj risiko for sexsygdomme, LGBT-personer samt mænd og kvinder i alderen 15 til 29 år. Samarbejdsaftalen udløber ved udgangen af 2022 og på baggrund af de nuværende erfaringer indstilles det, at samarbejdsaftalen videreføres og opdateres.

Region Midtjylland har siden medio 2020 haft en samarbejdsaftale med AIDS-Fondet om test for klamydia og gonorre samt rådgivning af personer i høj risiko for sexsygdomme, LGBT-personer, samt mænd og kvinder i alderen 15 til 29 år. Interventionen foregår hos AIDS-Fondets klinik Checkpoint i Aarhus, og regionen bistår med at afhente og analysere prøver foretaget ved klinikken i Aarhus. Samarbejdsaftalen ophører med udgangen af 2022, og AIDS-Fondet har tilkendegivet, at de gerne ser en forlængelse af samarbejdet.

På baggrund af erfaringerne med den nuværende samarbejdsaftale indstilles det, at samarbejdsaftalen fornys. Samarbejdsaftalen flugter samtidig med fokusområdet 'Sundhedsfremme og forebyggelse' i Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan.

Regionen stiller med samarbejdsaftalen ressourcer til rådighed i forbindelse med analyse af test på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og sørger efterfølgende for, at prøvesvarene sendes via lægepraksissystemet til AIDS-Fondets lægeansvarlige. AIDS-Fondets lægeansvarlige er rekvirent på prøverne og har behandlingsansvaret.

Med samarbejdsaftalen garanterer AIDS-Fondet en fagligt funderet risikostratificering, som er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Samtidig indgår Checkpoints øvrige tilbud om forebyggelse, rådgivning og test til mennesker i særlig risiko for HIV, som en del af det samlede tilbud til borgere i målgruppen. Med en ny samarbejdsaftale lægges der op til, at der kan afprøves muligheder for udadgående tilbud, hvor 'den samlede pakke', som Checkpoint tilbyder, flyttes til nye lokationer i afgrænsede perioder. Formålet med dette er at sikre et tilbud, som dækker bredere geografisk end Aarhus.

AIDS-Fondet oplever en stigende tilgang til tilbuddet, og det er derfor forventningen, at aktiviteten fremadrettet vil overstige de nuværende 1.100 tests årligt, som indgår i den nuværende aftale. I 2021 er der foretaget ca. 86.000 analyser for klamydia og gonorre i regi af praktiserende læger og hospitalerne. En øget testaktivitet vil betyde øgede udgifter for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og derfor indstilles det, at Aarhus Universitetshospital tilføres 200.000 kr. til at imødekomme den øgede testaktivitet i regi af Checkpoint ved AIDS-Fondet. I tabel 1 ses bevillingsskemaet.

Administrationen har bedt om faglig rådgivning fra hospitalerne, og der er faglig opbakning til at videreføre samarbejdet.

Såfremt regionsrådet godkender en videreførelse af samarbejdsaftalen, vil administrationen i samarbejde med AIDS-Fondet forny og opdatere den nuværende samarbejdsaftale for en 3-årig periode.

Der pågår samtidig et arbejde på tværs af regionerne om fællesregionalt udbud af hjemmetest for klamydia og gonorré. Det er forståelsen, at tilbuddene henvender sig til forskellige målgrupper og derved kan supplere hinanden.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at fornyelse af samarbejdsaftalen med AIDS-Fondet om rådgivning og test af klamydia og gonorre godkendes, og

at der bevilges 200.000 kr. årligt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling grundet et øget antal analyser, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at fornyelse af samarbejdsaftalen med AIDS-Fondet om rådgivning og test af klamydia og gonorre godkendes, og

at der bevilges 200.000 kr. årligt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling grundet et øget antal analyser, jf. tabel 1 i sagsfremstillingen.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Danske Regioner har lavet et strategiudspil på fertilitetsområdet, som rummer forskellige initiativer, herunder etablering af et tilbud i regionerne om hjemmetest for klamydia og gonorré for unge i alderen 15-29 år. Det foreslås, at Region Midtjylland indgår i et fællesregionalt udbud af opgaven med at levere hjemmetest-tilbuddet, og at midler til finansiering af hjemmetest-tilbuddet indgår i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Regionsrådet udsatte den 25. maj 2022 behandlingen af en sag om godkendelse af Region Midtjyllands deltagelse i aftale mellem Danske Regioner og Sex & Samfund vedrørende tilbud om hjemmetest for klamydia og gonorré for 15-29-årige. Formålet med aftalen skulle være at medvirke til forebyggelse af blandt andet infertilitet (ufrivillig barnløshed eller nedsat frugtbarhed). Baggrunden for udsættelsen var, at Region Syddanmark i forbindelse med regionernes behandling af udkastet til aftalen med Sex & Samfund rejste spørgsmålet, om hjemmetest-tilbuddet af juridiske og økonomiske årsager skulle i udbud.

Med Danske Regioners position på fertilitetsområdet ”Hjælp til nyt liv” fra september 2021 afsatte regionerne 10 mio. kr. over fire år til at udbrede et tilbud om hjemmetest for klamydia og gonorré svarende til det etablerede tilbud i Region Hovedstaden, der har haft et samarbejde med Sex & Samfund gennem flere år. Udkastet til samarbejdsaftalen med Sex & Samfund indebar, at hver region i en 4-årig periode ville forpligte sig til at levere sin andel af 65.000 testkit samt foretage mikrobiologisk analyse af disse. Sex & Samfund ville stå for rekvirering af testkit og testsvar hos hver region, pakning og udsendelse af test og testsvar, rådgivning, ungemålrettet kommunikation mv. Regionernes udgifter til Sex & Samfund ville med aftalen være 4,45 mio. kr. over fire år. Det resterende beløb op til de 10 mio. kr. omfattede regionernes egne udgifter til testkit og mikrobiologisk analyse. Aftalen forudsatte desuden, at de deltagende kommuner skulle medfinansiere tilbuddet med 120 kr. pr. test.

Danske Regioner har på baggrund af nærmere undersøgelser nu anbefalet, at leverancen af hjemmetest-tilbuddet som følge af den samlede værdi af opgaven sendes i udbud i form af et fællesregionalt udbud. Hertil kommer et hensyn til at sikre den billigst mulige løsning gennem markedsafprøvning. Alternativt kan hver region lave eget udbud eller indgå særskilt samarbejdsaftale med relevant aktør. Sundhedsdirektørkredsen har i august 2022 tilsluttet sig indstillingen om gennemførelse af et fællesregionalt udbud.

I forlængelse af en godkendelse i de enkelte regioner af et fællesregionalt udbud skal der iværksættes et arbejde på tværs af regionerne med at afgrænse og specificere ydelsen og de vilkår, som mulige leverandører skal leve op til. Kommunernes deltagelse og medfinansiering var en forudsætning i udkastet til aftalen med Sex & Samfund. Kommunernes deltagelse forventes imidlertid ikke at indgå som en forudsætning i et fællesregionalt udbud for blandt andet at reducere kompleksiteten. I forlængelse af den politiske godkendelse af et fællesregionalt udbud vil det blive afklaret administrativt, hvilken region der påtager sig den koordinerende rolle i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af et fælles udbud.

Regionerne er allerede involverede i andre tilbud om test for klamydia og gonorré, blandt andet AIDS-Fondets tilbud ”Checkpoint”, der også er et igangværende tilbud i Region Midtjylland. Det er forståelsen, at tilbuddene henvender sig til forskellige målgrupper og derved kan supplere hinanden.

Der anmodes på denne baggrund om godkendelse af, at Region Midtjylland indgår i et fællesregionalt udbud af hjemmetests for klamydia og gonorré. Region Midtjylland har ikke afsat midler i hverken indeværende år eller i Budget 2023 til finansieringen af en kontrakt med en ekstern samarbejdspartner. Det foreslås derfor, at hjemmetest-tilbuddet kommer til at indgå i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Region Midtjyllands deltagelse i et fællesregionalt udbud af hjemmetest for klamydia og gonorré godkendes, og

at udgiften til at tilbyde hjemmetest i Region Midtjylland vil indgå i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at Region Midtjyllands deltagelse i et fællesregionalt udbud af hjemmetest for klamydia og gonorré godkendes, og

at udgiften til at tilbyde hjemmetest i Region Midtjylland vil indgå i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 25. maj 2022 at udsætte behandlingen af en sag vedrørende godkendelse af Region Midtjyllands medvirken i samarbejdsaftale med Sex & Samfund vedrørende hjemmetest for klamydia og gonorré.

Administrationen har udarbejdet forslag til en ramme for fordeling af Region Midtjyllands strategiske forskningsmidler i den kommende bevillingsperiode 2024-2026. Rammen forelægges hermed til politisk godkendelse.

Regionerne har i henhold til Sundhedsloven ansvar for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet. For at understøtte dette arbejde i Region Midtjylland udmøntes der hvert år midler fra regionens forskningsfonde og strategiske puljer. Mens fondsmidlerne uddeles på baggrund af ansøgningsrunder, fordeles puljemidlerne ud fra et strategisk hensyn til, hvilke særlige indsatsområder regionen ønsker eller har behov for at styrke.

Region Midtjylland råder over to puljer med strategiske forskningsmidler:

• Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland (ca. 14 mio. kr. pr. år)
• Pulje til forskning og udvikling på regionshospitaler (ca. 2 mio. kr. pr. år).

Midlerne fra de to puljer udmøntes for perioder på tre år ad gangen. Den næste bevillingsperiode er 2024-2026. Det er regionsrådet, der godkender den endelige fordeling af midlerne.

Ramme for fordeling af de strategiske forskningsmidler

Med udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere bevillingsrunder foreslås følgende overordnede ramme for fordeling af de strategiske forskningsmidler i 2024-2026:

Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland (i alt 43,9 mio. kr. i den samlede periode 2024-2026)

Pulje til forskning og udvikling ved regionshospitaler (i alt 6 mio. kr. i den samlede periode 2024-2026)

Det bemærkes, at regionsrådet den 27. april 2022 har godkendt en anmodning om budgetoverførsel af tilbageløbsmidler på "Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland". Det betyder, at der i både 2024 og 2025 er yderligere 800.000 kr. til rådighed pr. år i puljen. Det samlede beløb i puljen i treårsperioden er på 43,9 mio. kr.

Med ovenstående er der lagt op til at fastholde budgettet for både internationalisering, Human First og forskningsprogrammer (finansieret via "Pulje til styrkelse af sundhedsforskning i Region Midtjylland") samt kliniske forskningslektorater og modning af universitetsklinikker (finansieret via "Pulje til forskning og udvikling ved regionshospitaler"). Til gengæld foreslås et øget budget til finansiering af universitetsklinikker (fra 3,3 mio. kr. til 5,7 mio. kr.), idet beløbet til det formål er tilpasset det antal nye universitetsklinikker, der ifølge indmeldinger fra hospitalerne er i pipeline i de kommende år.

Særligt vedrørende fordeling af midler til forskningsprogrammer

Med ovennævnte oplæg øremærkes en stor del af de samlede midler til "forskningsprogrammer" (30,7 mio. kr. i alt i den samlede periode 2024-2026). Et forskningsprogram forstås i denne sammenhæng som "en samling af sammenhængende forskningsprojekter, der hver især bidrager til øget viden og indsigt inden for forskningsprogrammets tema, og hvor der på tværs af de enkelte projekter kan udvindes data, viden og indsigt, der rækker ud over de enkelte projekters resultater".

Der er indhentet rådgivning fra regionens Forskningsforum til, hvordan midlerne til forskningsprogrammer mere konkret bør anvendes. Forslaget fra Forskningsforum er, at midlerne til forskningsprogrammer udmøntes inden for fem overordnede områder, hvoraf de fire første er de prioriterede strategiske forskningsområder i Region Midtjyllands strategi for forskning på sundhedsområdet, og det sidste område er et emne, der dels har været politisk efterspørgsel efter, og dels understøtter forskning knyttet til arbejdet med de nye sundhedsklynger:

1. Klinisk forskning
2. Forskning i forebyggelse, rehabilitering og sundhedstjeneste
3. Forskning i personlig medicin
4. Forskning i folkesygdomme
5. Forskning inden for det primære sundhedsvæsen.

Midlerne til forskningsprogrammer kan bl.a. anvendes til at skabe datagrundlag og evidens, som kan understøtte beslutninger om at afvikle aktivitet i sundhedsvæsenet, der ikke skaber værdi eller effekt for patienten.

Der er fra politisk side tidligere anmodet om, at en del af de strategiske forskningsmidler anvendes til forskning på akutområdet. Det er vurderingen, at det ønske kan imødekommes, også inden for rammerne af de ovennævnte emner.

Videre proces

Når den politisk godkendte fordeling af de strategiske forskningsmidler 2024-2026 foreligger, udpeges videnskabelige tovholdere, som får ansvar for at udarbejde og implementere forskningsprogrammerne. De videnskabelige tovholdere skal inden for deres respektive emneområder udarbejde en forskningsplan, der specificerer, hvordan de tildelte midler planlægges anvendt. Forskningsplanerne forelægges direktionen til godkendelse inden bevillingsperiodens opstart den 1. januar 2024.

Regionens Forskningsforum vil komme til at spille en central rolle i forhold til den ledelsesmæssige understøttelse af arbejdet, særligt med forskningsprogrammerne, herunder bidrag til afgrænsning af forskningsprogram-emnerne og udpegning af og sparring til de videnskabelige tovholdere.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at fordeling af de strategiske forskningsmidler 2024-2026 godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at fordeling af de strategiske forskningsmidler 2024-2026 godkendes, idet 10 mio. kr. af de 30,7 mio. kr. til forskningsprogrammer i perioden prioriteres til forskning inden for psykiatrien.

Hospitalsudvalget tilkendegiver, at der med denne indstilling om godkendelse af fordeling af de strategiske forskningsmidler bakkes op om forskning inden for psykiatrien med henblik på at opbygge evidens på området samt øge lighed i sundhed.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at fordeling af de strategiske forskningsmidler 2024-2026 godkendes, idet der opfordres til, at en del af de strategiske forskningsmidler målrettes psykiatrien.

Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at fordeling af de strategiske forskningsmidler 2024-2026 godkendes, idet 10 mio. kr. af de 30,7 mio. kr. til forskningsprogrammer i perioden prioriteres til forskning inden for psykiatrien, idet der fra udvalget samtidigt er et ønske om, at der også forskes kvalitativt og samarbejdes med flere forskellige fakulteter.

Psykiatri- og socialudvalget tilkendegiver, at der med denne indstilling om godkendelse af fordeling af de strategiske forskningsmidler bakkes op om forskning inden for psykiatrien med henblik på at opbygge evidens på området samt øge lighed i sundhed.

Marianne Karlsmose og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud på stomiområdet. Samarbejdsaftalen har til formål at rette op på den forventede ubalance mellem regionens merudgift og kommunernes gevinst på indkøbet af stomiprodukter.

Region Midtjylland og Region Syddanmark har i samarbejde med kommunerne udviklet en ny løsningsmodel for fælles udbud, rådgivning, bestilling, levering og kontraktstyring af sundhedsprodukter til borgere og sygehuse i Midtjylland.

Med udgangspunkt i stomiområdet har projektpartnerne udviklet fælles metoder og processer for den nye løsningsmodel, der kan skaleres til såvel flere sundhedsprodukter som flere regioner og kommuner.

Visionen med projektet er at:

• Skabe kvalitet for borgerne
• Optimere processer og økonomi på tværs af sektorer
• Udbrede erfaringer fra stomiområdet til andre sundhedsområder.

Formålet med den nye løsningsmodel er at sikre bedre og mere sammenhængende forløb for stomibrugere, samtidig med at der opnås en samfundsøkonomisk gevinst med bedre ressourceudnyttelse og færre udgifter til stomiområdet samlet set.

Der er gennemført et fælles udbud, som giver en forventet samfundsøkonomisk besparelse på ca. 9,6 mio. kr. årligt. Det fælles udbud betyder dog en forventet merudgift til regionen på 9,0 mio. kr. årligt. Kommunerne forventes at opnå en årlig besparelse på 18,6 mio. kr.

Region Midtjylland har med Budget 2023 afsat midler til at dække den forventede merudgift til stomiområdet under forudsætning af, at kommunerne afsætter midler til merfinansiering af sundhedsklyngesamarbejdet. Der er på den baggrund udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud på stomiområdet med det formål at rette op på ubalancen mellem regionens merudgift og kommunernes gevinst på indkøbet af stomiprodukter. Samarbejdsaftalen betyder, at kommunerne afsætter 6,5 mio. kr. årligt i en 4-årig periode til merfinansiering af sundhedsklyngesamarbejdet.

Det er en forudsætning for indgåelse af kontrakten på det gennemførte udbud og dermed realisering af den økonomiske gevinst, at alle 17 kommuner og regionsrådet godkender samarbejdsaftalen.

Samarbejdsaftalen er desuden betinget af, at alle deltagende kommuner samt Region Midtjylland bekræfter tidligere tilslutning til indgåelse af de fælles udbudte kontrakter for stomiprodukter, websystem og lagerlogistik på stomiområdet. Da der finder en parallel proces sted i Region Syddanmark, er indstillingen fremsat under forudsætning af, at Region Syddanmark og tilhørende kommuner også tilslutter sig de fælles udbudte kontrakter.

Udkast til samarbejdsaftalen om gevinsthåndtering ved fælles udbud på stomiområdet samt bilag til samarbejdsaftalen er vedlagt sagen som bilag.

Sundhedssamarbejdsudvalget har godkendt samarbejdsaftalen den 28. oktober 2022, og aftalen er derfor nu til godkendelse i regionsrådet og de 17 kommuner.

Potentiale for flere fælles udbud

Den nye løsningsmodel bør tænkes bredere end stomiprodukter. Anbefalingen er, at erfaringer høstet i relation til stomiområdet bliver anvendt og udbygget til flere strategiske borgernære produktområder eksempelvis urologi, sårpleje, diabetes og klinisk ernæring. Mange af fordelene for borgere, kommuner og region vil være de samme som for stomiområdet.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud på stomiområdet godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud på stomiområdet godkendes.

Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud (stomiområdet)
• Bilag 1 - Kommunefordeling af midler til sundhedsklynger

Regeringen indgik i maj 2022 en bred politisk aftale om en sundhedsreform. I aftalen afsættes midler i 2022-2026 til en styrket akutindsats, og regionerne kan søge om midler til at styrke akutberedskabet i hele landet. Med Region Midtjyllands puljeansøgning ønskes det at imødekomme den ubalance, der er opstået over en årrække, mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og de præhospitale ressourcer.

Regeringen indgik i maj 2022 en bred politisk aftale om en Sundhedsreform – Et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. I aftalen afsættes i alt 276,6 mio. kr. i 2022-2026 til en styrket akutindsats i hele landet, og regionerne kan søge om midler til at styrke akutberedskabet. Fra 2027 udmøntes midlerne via bloktilskuddet til regionerne med forventet 65 mio. kr. årligt i alt.

Ansøgningen skal opfylde de obligatoriske kriterier om, at der etableres mindst et nyt akutberedskab, forstået som ambulance, akutlægebil eller akutbil eller ekstra driftstid på allerede eksisterende akutberedskaber. Det nye akutberedskab eller den ekstra driftstid skal bidrage til, at hjælpen kommer hurtigt frem ved akut behov, uanset hvor i landet man bor. Derudover kan ansøgningen bestå af et eller flere delprojekter, der understøtter hurtig og sammenhængende behandling af høj kvalitet i hele landet.

Med Region Midtjyllands puljeansøgning ønskes det at imødekomme den ubalance, der er opstået over en årrække, mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og de præhospitale ressourcer. For fortsat at kunne levere hurtig og sammenhængende kvalitet til alle borgere i Region Midtjylland, uanset hvor i regionen de bor, ansøges der om midler til følgende forslag:

• Der søges om midler til at omlægge ambulancedriften, så der etableres mere driftstid på udvalgte ambulanceberedskaber for at opnå en bedre dækning (obligatorisk kriterium).
• Der søges om midler til at indføre to akutbiler (enmandsbetjente enheder) for at skabe et tæt samarbejde med blandt andet primærsektor, psykiatri og geriatri, så det sikres, at flere patienter kan færdigbehandles præhospitalt uden indlæggelse på hospitalet. Det kræver samtidig også kompetenceudvikling af ambulancepersonalet, da ambulancepersonalet hovedsageligt er uddannet til at håndtere den akutte patient (delprojekt A).
• Der søges om midler til indførsel af ny teknologi for at sikre en endnu skarpere sundhedsfaglig visitation af 1-1-2-opkald, så der ikke sendes mere hjælp end nødvendigt (delprojekt B).
• Der søges om midler til tilførsel af mere kapacitet i den liggende/hvilende sygetransport for at sikre, at det uddannede ambulancepersonale så vidt muligt kun sendes til patienter, som har behov for sundhedsfaglig observation og/eller behandling (delprojekt C).

Alle projekterne i ansøgningen er projekter, som er under overvejelse i den langsigtede plan, som regionsrådet anmodede om i efteråret 2021. Regionsrådet fremlægges den langsigtede plan i 2023.

Med puljeansøgningen søger Region Midtjylland om 85.098.511 kr. samlet for hele projektperioden svarende til ca. 23 mio. kr. om året. Hvis Region Midtjylland med puljeansøgningen tildeles flere midler, end Region Midtjylland vil få udmøntet via bloktilskuddet (ca. 15 mio. kr), vil der fra 2027 teoretisk set være en merudgift på op mod 9 mio. kr. årligt, som regionen skal finansiere. Denne merudgift vil blive finansieret enten via den langsigtede plan eller via de årlige demografimidler, der tildeles Præhospitalet.Det forventes imidlertid ikke, at ansøgningen vil blive imødeset i sin helhed, men det ønskes at præsentere forskellige projektforslag, som alle vil bidrage til større balance i den præhospitale drift.

Ansøgningsfristen for at indsende ansøgning om puljemidler er den 18. november 2022. Ansøgningen indsendes dermed med forbehold for regionsrådets godkendelse.

Der er mangel på uddannet ambulancepersonale i Danmark, og idet det obligatoriske kriterium i akutpuljen er en tilførsel af akutberedskaber, der bemandes af ambulancepersonale, vil puljen alt andet lige øge manglen på ambulancepersonale i Danmark. Derfor bør alle regioner også øge deres elevoptag for at sikre tilstrækkeligt med ambulancepersonale på sigt.

Det skal samtidig bemærkes, at der blandt medarbejderne på ambulancerne er delte meninger om omlægning fra døgnvagtsform (med ca. 11 timers opgavetid) til 12-timers effektive vagter. Mange vil principielt bakke op om, at en vis omlægning fra døgn til effektiv på sigt vil være en relevant styrkelse af robustheden i den præhospitale kapacitet, men det berørte ambulancepersonale vil på kort sigt muligvis reagere negativt på omlægningen, idet døgnvagtsformen generelt set er mere populær end 12-timers effektive vagter. Præhospitalet vil derfor forud for mødet i udvalg for nære sundhedstilbud drøfte denne omlægning med både FOA, LMU i Afdeling for ambulancer og akutlægebiler og LMU for AMK-vagtcentralen. Hospitalsledelsen vil på mødet i udvalg for nære sundhedstilbud orientere om disse drøftelser.

På baggrund af drøftelserne i udvalg for nære sundhedstilbud er ansøgningen opdateret med de foreslåede ændringer.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at puljeansøgning om et styrket akutberedskab i hele landet som led i aftalen om en Sundhedsreform godkendes.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at puljeansøgning om et styrket akutberedskab i hele landet som led i aftalen om en Sundhedsreform godkendes med følgende ændringer:

• at omlægning af fire eksisterende ambulancer fra døgnberedskaber med begrænset opgavetid (døgnberedskaber) til døgnberedskaber uden begrænset opgavetid (effektive døgnberedskaber) tilføjes 'eller tiltag, der har en tilsvarende effekt',
• at omlægning af beredskaber tilføjes, 'på Djursland eller omegn eks. Grenå' og 'i den nordvestlige del af regionen eks. Lemvig', og
• at Region Midtjylland ønsker at etablere to akutbiler i henholdsvis den 'vestlige og den østlige del af regionen' fremgår uden specifik angivelse af base.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Puljeopslag
• Ansøgningsskema - Akutberedskaber
• Bilag 1 Akutbiler
• Bilag 2 Teknologi i AMK-vagtcentralen
• Bilag 3 Flere ST-enheder og opkvalificering
• Bilag 4 Tidsplan
• Bilag 5 - Uddybet økonomi

I forbindelse med budget 2022 besluttede regionsrådet, at 'Pulje til ubalancer og konsolidering' kan benyttes til engangsfinansiering af transformationsinitiativer. Regionshospitalet Gødstrup har fremsendt en ansøgning om 0,6 mio. kr. til hospitalets RPA(Robotic Process Automation)-funktion. Hvis ansøgningen godkendes forventes det, at der kan frigøres ca. 1.600-2.000 timer i klinikken på årsbasis.

I budgetforliget for budget 2022 besluttede regionsrådet, at 'Pulje til ubalancer og konsolidering' kan benyttes til engangsfinansiering af implementering af transformationsinitiativer på hospitaler, stabe mv. Dermed kan implementeringen af nye initiativer, der skal medvirke til at frigøre personaleressourcer og sikre transformationen af sundhedsvæsenet, helt eller delvist finansieres af pulje til ubalancer og konsolidering. Regionsrådet vil skulle tage stilling til de enkelte ansøgninger, og der vil være tale om engangsbevillinger til konkrete transformationsinitiativer.

Regionshospitalet Gødstrup har fremsendt en ansøgning om 0,6 mio. kr. til finansiering af det første år af en opnormering af RPA(Robotic Process Automation)-funktionen på hospitalet. RPA er en avanceret form for proces optimering, hvor softwarerobotter kan udføre arbejdsopgaver på en computer uden menneskelig indblanding.

Opnormeringen af RPA-funktionen forventes i det første år samlet set at medføre implementering af robotter, der frigør ca. 1.600-2.000 timer i klinikken på årsbasis. Dermed forventes det, at der som minimum frigøres timer svarende til en fuldtidsstilling. Udvidelsen af RPA-funktionen fokuserer på udvikling af nye robotter. De opnåede gevinster rækker ud over det første år, idet gevinsterne realiseres så længe, de udviklede robotter er i drift.

Ansøgningen fra Regionshospitalet Gødstrup er den første af denne karakter og er vedlagt som bilag.

I det nedenstående bevillingsskema udmøntes de 0,6 mio. kr. til Regionshospitalet Gødstrup.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at ansøgning om transformationsmidler fra Regionshospitalet Gødstrup godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning transformationsprojekt RH Gødstrup

I forlængelse af aftale om Budget 2023 vil Regionshospitalet Randers frem mod Budget 2024 afdække mulighederne for en eventuel etapeopdeling af etape 3C. Hospitalet vil i samarbejde med bygherrerådgiver udarbejde et dispositionsforslag, der forventes færdigt juni 2023. Udgifterne til udarbejdelse af dispositionsforslag foreslås afholdt af den allerede afgivne bevilling til etape 3.  

Regionsrådet har november 2020 godkendt en revideret generalplan for Regionshospitalet Randers. Regionsrådet godkendte i oktober 2020 programoplæg for etape 3, samt en projekteringsbevilling til projektet. Der blev i Budget 2021 og 2022 prioriteret midler til projektet.

På grund af udfordringer med statik har det været nødvendigt at kigge på alternativer til den eksisterende generalplan. Dette har blandt andet resulteret i, at etape 3 er blevet opdelt i mindre etaper. Denne sag omhandler etape 3C, som indeholder nedrivning af eksisterende bygninger samt nybyggeri.

I aftalen for Budget 2023 for Region Midtjylland konstaterede forligsparterne, at der med den nuværende anlægsramme ikke er mulighed for at rumme en samtidig gennemførelse af Etape 3C for Regionshospitalet Randers og Ny Psykiatri i Viborg. Forligsparterne ønskede derfor, at der skal ske en afdækning af mulighederne for en eventuel etapeopdeling af de to projekter.

På den baggrund vil Regionshospitalet Randers frem mod Budget 2024 udarbejde et dispositionsforslag for etape 3C. Med denne sag fremlægges tidsplan samt økonomi for udarbejdelse af dispositionsforslag.

Generalplan for Regionshospitalet Randers

Ibrugtagning af den nye akutbygning i 2016 var første skridt på vejen til at sikre gode patientforløb og tidssvarende rammer. Den resterende del af hospitalet har behov for tidssvarende faciliteter og kapacitet til at håndtere den stadigt stigende aktivitet, der er resultatet af den generelle udvikling, befolkningstilvækst og konkrete tiltag som udrednings- og behandlingsretten. Generalplan 2020 håndterer ombygnings- og renoveringsarbejder for en stor del af hospitalets matrikel. Der er i Generalplan 2020 lagt særlig vægt på, at anlægsprojekterne er til gavn for patienter, pårørende og ansatte i klinikken.

Etape 3C

Etape 3C omfatter etablering af en ny bygning, der skal rumme nye dagkirurgiske- og stationære operationsstuer, intensivafsnit, opvågningsafsnit, neonatal afdeling og fødeafsnit samt to nye sengeafdelinger. En forudsætning for opførelsen af nybyggeriet er at rive to ældre bygninger ned, som ikke er egnet til patientbehandling uden en større renovering. Der er i disse bygninger i dag en række funktioner som skal omplaceres.

Der har indtil nu været foretaget to brugerrunder med hospitalets medarbejdere, som blandt andet er med til at danne grundlag for projekteringen frem mod et dispositionsforslag. Herudover har der været udarbejdet en række analyser og kortlægninger af tekniske projekter.

Tidsplan

Der vil frem mod Budget 2024 blive udarbejdet et dispositionsforslag, som forventes færdigt i juni 2023.

Udbud

Projekteringen af etape 3C varetages af bygherrerådgiver, som er fundet ved et udbud tidligere i processen med etape 3. I den kommende proces med etape 3C udarbejdes udbudsstrategi samt udbudsmateriale. Der planlægges efter at projektet skal udbydes i totalrådgivning og hovedentreprise.

Økonomi

Udgifter til udarbejdelse af dispositionsforslag for etape 3C beløber sig til ca. 14,5 mio. kr. (indeks 106,1).

Budgettet for opgaven er fordelt således:

Rådgiverhonorar omfatter udgifter til og med dispositionsforslag. Øvrige omkostninger omfatter nødvendige forundersøgelser og projektomkostninger.

Regionsrådet godkendte i oktober 2020 en projekteringsbevilling til etape 3 i Generalplan 2020 på i alt 16,4 mio. kr. (indeks 106,1). Der har siden været et mindre forbrug på projekteringsbevillingen.

Der resterer 15 mio. kr. (indeks 106,1) på den eksisterende projekteringsbevilling til etape 3. Det foreslås, at de resterende midler på bevillingen anvendes til udarbejdelse af dispositionsforslag til etape 3C.

Regionsrådet har tidligere godkendt en samlet ramme for generalplanen på 1,181 mio. kr. (indeks 106,1). Rammen for etape 3C, inklusive afledte projekter, er tidligere budgetteret til 655 mio. kr. (indeks 106,1).

En etapeopdeling har konsekvenser for tid og økonomi i byggeprocessen og i forhold til udgifter til drift og vedligehold. Hertil kommer konsekvenser for patienter, personale, naboer med flere. Beskrivelsen af konsekvenserne i byggeprocessen vil være en del af dispositionsforslaget. Der kan ske et skøn over drifts- og vedligeholdelsesudgifter, når en tidsplan for gennemførelse af projektet ligger fast.

Bæredygtighed

Projektet skal følge regionens 'Designguide for bæredygtigt byggeri'. Der søges derfor efter, at byggeriet bliver DGNB Guld med Hjerte-certificeret.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om proces for etape 3C frem mod Budget 2024 tages til efterretning, og

at Regionshospitalet Randers afholder de forventede udgifter på 14,5 mio. kr. (indeks 106,1) til udarbejdelse af dispositionsforslag af bevillingen til etape 3.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orientering om proces for etape 3C frem mod Budget 2024 tages til efterretning, og

at Regionshospitalet Randers afholder de forventede udgifter på 14,5 mio. kr. (indeks 106,1) til udarbejdelse af dispositionsforslag af bevillingen til etape 3.

Ulla Holm var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 25. november 2020 Generalplan 2020 for Regionshospitalet Randers.

Regionsrådet godkendte den 28. oktober 2020 programoplæg samt projekteringsbevilling for etape 3.

Regionen har midlertidigt hjemtaget opgaven med afhentning af blodprøver fra almen praksis, da leverandøren blev begæret konkurs. Opgaven varetages nu af Midttransport. Administrationen indstiller, at opgaven permanent hjemtages af hensyn til forsyningssikkerheden, kvaliteten og patientsikkerheden.

Siden 2012 har regionen haft en afhentningsordning, der sikrer, at der afhentes blodprøver hos regionens ca. 350 almene lægepraksis to gange dagligt. Prøverne analyseres på hospitalerne og i nogle tilfælde hos SSI. Det er en patientkritisk opgave, som skal sikre hurtige svarresultater og ensartet høj kvalitet. Hvis prøverne ikke behandles korrekt, eller der opstår forsinkelser, kan det have store konsekvenser for patientsikkerheden, da en hurtig reaktion på resultatet af prøverne i flere tilfælde er kritisk for behandlingen.

Opgaven med at hente prøverne har været konkurrenceudsat ved EU-udbud og blev varetaget af en ekstern leverandør frem til den 1. november 2022.

I februar i år blev den daværende leverandør begæret konkurs og stoppede med kort varsel, hvilket gav udfordringer med afhentningen i nogle dage. Den leverandør, der overtog opgaven, blev i september ligeledes begæret konkurs, og der blev foretaget rådighedsfratagelse, så regionen måtte stoppe udbetalingerne. Dette førte til, at virksomheden opgav at udføre opgaven fra og med den 12. oktober. Det lykkedes at finde en midlertidig løsning indtil Midttransport overtog den 1. november.

Forløbet giver et billede af et transportmarked præget af mange små virksomheder med få ansatte, mange underleverandører og svært gennemskuelige virksomhedskonstruktioner. Det er åbenlyst, at der er aktører i branchen, som kan have interesse i at underbyde de mere seriøse aktører. Erfaringerne viser, at det, på trods af krav i udbud og efterfølgende undersøgelser og kontroller, er vanskeligt at afsløre, om der er uregelmæssigheder.

Selv om transportopgaven umiddelbart virker simpel indeholder den patientkritiske elementer med håndtering af humant væv, hvor procedurer og retningslinjer skal overholdes for at sikre kvaliteten. Opgaven kræver desuden pligtopfyldende chauffører, som bl.a. får udleveret nøgler til almen praksis og færdes i klinikkerne både inden for og uden for åbningstiderne.

Regionen kan sikre sig fuld kontrol over opgaven ved at trække opgaven hjem og benytte fastansatte, uddannede chauffører, egne biler mv. Opgaven ligger i størrelsesorden 28 fastansatte og 24 biler med klimaskabe. Midttransport har erfaring med den type kørsler, og opgaven passer i den øvrige opgaveportefølje.

I de øvrige fire regioner har man, bl.a. af ovenstående årsager, besluttet selv at stå for opgaven med at afhente blodprøver. I Region Sjælland har man for nyligt trukket opgaven hjem efter en tid med privat leverandør.

Økonomi

Kontrakten, der udløb den 1. november, var baseret på et udbud i 2018 og har været økonomisk fordelagtig for regionen, men prisen har muligvis været urealistisk lav. Midttransport bød også på opgaven i 2018 og endte midt i feltet af syv tilbudsgivere med et tilbud, der var næsten dobbelt så dyrt som det vindende tilbud.

Midttransport har beregnet et overslag for varetagelse af opgaven under forudsætning af, at de kan lave en permanent løsning over flere år, så de kan fastansætte uddannede chauffører, lease biler på langtidskontrakter mv.

For at kunne løse opgaven med det korte varsel til den 1. november, har Midttransport engageret sig med adskillige eksterne, velestimerede logistikvirksomheder på korte kontrakter. De priser, der er modtaget fra disse, understreger også, at regionen hidtil har fået løst opgaven til en urealistisk lav pris.

Regionen må forvente at skulle betale ca. dobbelt så meget for ordningen fremover, set i forhold til prisen siden 2018. En del af denne stigning skyldes naturligvis også ændringerne i brændstofpriserne, inflation mv.

Hospitalerne afholder i dag udgiften til transportordningen. Den merudgift, som under alle omstændigheder vil komme i 2023, foreslås finansieret ved hjælp af puljen til ubalancer, mens de fremadrettede merudgifter håndteres i budgetlægningen for 2024.

Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående, at regionen af hensyn til forsynings- og patientsikkerheden samt kvaliteten i opgaveløsningen hjemtager opgaven med at hente blodprøver fra almen praksis og lader Midttransport varetage opgaven.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at opgaven med afhentning af blodprøver fra almen praksis fremover varetages af Midttransport, og

at merudgiften i 2023 finansieres af puljen til ubalancer, mens de fremadrettede merudgifter håndteres i forbindelse med budgetlægningen for Budget 2024.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at opgaven med afhentning af blodprøver fra almen praksis fremover varetages af Midttransport, og

at merudgiften i 2023 finansieres af puljen til ubalancer, mens de fremadrettede merudgifter håndteres i forbindelse med budgetlægningen for Budget 2024.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I Investeringsplan 2022-2030 for Region Midtjylland er der er prioriteret 60,0 mio. kr. til nationale- og tværregionale it-projekter i 2022. Nedenfor indstilles 39,7 mio. kr. af disse udmøntet til en række konkrete it-projekter, jævnfør tabel 5. De enkelte projekter er uddybet i det vedlagte bilag.

Ambitionerne i "Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi" er meget store. Alt i alt har lovkrav, fællesregionalt samarbejde (RSI) samt udvikling bilateralt mellem vestdanske regioner (VIS) medført en kraftig vækst i antallet af igangsatte it-initiativer både på landsplan og dermed også i Region Midtjylland. Region Midtjylland er på forskellig vis forpligtet til at implementere initiativerne.

I Investeringsplan 2022-2030 er der prioriteret 60 mio. kr. i 2022 til nationale og tværregionale projekter. Det vedrører således projekter, hvor der foreligger beslutninger enten på nationalt, fællesregionalt plan eller i det vestdanske it-samarbejde. Nedenfor vil der blive redegjort for, hvilke projekter det indstilles at anvende disse midler til.

Med sagen her indstilles det således at udmønte 39,7 mio. kr. af prioriteringen på 60,0 mio. kr. De resterende 20,3 mio. kr. kan blive søgt udmøntet på et senere tidspunkt. Tilsvarende er der i budgetforliget for 2023 prioriteret midler til nationale og tværregionale projekter i 2023 og de næstkommende år. Disse midler søges ikke udmøntet i denne sag, men vil også søges udmøntet på et senere tidspunkt.

Oversigt over projekter

Nedenfor bliver enkelte projekter for henholdsvis nationale, fællesregionale og det vestdanske it-samarbejde gennemgået på et overordnet niveau. En uddybende beskrivelse af samtlige projekter på hovedområderne er vedlagt som bilag.

Indledningsvist viser tabel 1 den foreslåede anvendelse af prioriteringen til nationale og tværregionale projekter fordelt på hovedområder.

Nationale projekter

LPR3 ID3

De nationale projekter er en del af fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor der løbende igangsættes nye nationale initiativer. Initiativerne initieres som en del af Økonomiaftalerne og som følge af regeringsinitiativer. Nationale projekter er således bundne opgaver, fx LPR3 – det nye Landspatientregister, som regionen er forpligtet til at deltage i.

Integration til national eCPR

Den digitale løsning til erstatnings-CPR-numre, eCPR, gør det muligt digitalt at registrere borgerens sundhedsoplysninger på et unikt og blivende nummer. Region Midtjyllands integration til nationalt eCPR består i softwareudvikling af regionens egne systemer, så de kan understøtte eCPR.

Fællesregionale projekter

Regionerne samarbejder i Regionernes Sundheds It (RSI) om at udvikle fællesregionale indsatser, der sikrer sammenhængskraft i it-systemer og udnyttelse af gensidige udviklingstiltag. Regionale projekter er ligeledes i høj grad bundne opgaver. Initiativerne besluttes blandt andet af sundhedsdirektørerne i regi af Danske Regioner.

På det regionale plan har projekter, der letter borgerens behandling, tidligere haft fokus, fx datas bevægelighed i MinSundhed, Sundhedsjournalen, Regionernes Pato- og Genetikbank eller telemedicinske løsninger.

Klinisk immunologisk IT (KIIT)

KIIT er et it-system til blodbanker med tilhørende tappesteder (stationære og mobile) i Blodcenter Midt.

Labrek

Fællesregionalt it-udbud på laboratorierekvisitionssystem LABREK. Regionerne ønsker et nyt teknologisk tidssvarende laboratorierekvisitionssystem til hospitalsenhederne. Det bruges fx til bestilling af blodprøver.

Fællesregionalt udbud af Præhospital Patientjournal

Der er ligeledes igangsat et projekt "Fællesregionalt udbud af Præhospitalets PatientJournal" (PPJ), der skal sikre, at de præhospitale data og observationer registreres direkte i egen journal på tværs af landet.

Integration EPJ-PPJ

Det er etablering af alternativ integration fra PPJ til hospitalssystemer, MidtEPJ og præhospitalets ADO. Løsningen skal understøtte det sammenhængende patientforløb i forbindelse med overdragelse og modtagelse af patienten fra Præhospitalet.

Fællesregional og kommunal udvikling af Telemedicinsk løsninger

Telemedicinske løsninger har stort fokus. Dels kan telemedicinske løsninger tilbyde borgeren og patienten en lettere adgang til sundhedsvæsenet og dels kan det give en gevinst i den kliniske hverdag. Hjemmemonitorering af en patient med en kronisk sygdom betyder, at patienten kan sidde i rolige omgivelser og få direkte adgang til fx et ambulatorie. Patienten slipper for transport og måske ventetid.

Der er etableret en fællesoffentlig porteføljestyregruppe (FUT) mellem regioner, kommuner og almen praksis med Region Midtjylland som tovholder. Målsætningen er erfaringsudveksling om udbredelsen af telemedicin på tværs af landet, herunder gevinstrealisering. Midler prioriteres til etablering af infrastrukturen samt telemedicinske initiativer.

Vestdanske it-samarbejde

Vestdansk it-samarbejde (VIS) er et samarbejde om den elektroniske patientjournal, EPJ, mellem Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. Samarbejdet betyder, at regionerne sammen aftaler udvikling af nye funktionaliteter i EPJ. I den forbindelse prioriterer regionerne, i hvilken rækkefølge de enkelte udviklingstiltag skal gennemføres. Samarbejdet betyder, at alle regioner opdaterer med de samme udviklingstiltag.

Eksempler på allerede gennemførte projekter er fx understøttelse af AKSkema i Fælles Medicinkort, understøttelse af udlicitering af billeddiagnostiske undersøgelser og forbedring af epikrise-arbejdsgange.

MUSE EKG

Projektet Digital EKG-database (MUSE) skal hjælpe med at forenkle arbejdsgange i klinikken. Implementering af MUSE gør det muligt at samle alle EKG'er ét sted, hvor der også kan foretages mindre målinger. Hospitalspersonalet kan dermed let se og sammenligne patientens EKG'er.

RIAS

RIAS er et Patient Data Management Systemer (PDMS) er innovative computersystemer, som forsøger at integrere administrative funktioner og klinisk beslutningstagning. Region Midt medvirker derudover i arbejdet med etablering af fælles udbud i regi af vestdansk it-samarbejde med henblik på anskaffelse af en fælles it-løsning for anæstesi og intensiv (PDM-system). Patient Data Management Systemer (PDMS) er innovative computersystemer, som forsøger at integrere administrative funktioner og klinisk beslutningstagning.

SIA Ankomst

Sammenhængende it-understøttelse i akutafdelinger. Projektet har til opgave at etablere it-understøttelse af de arbejdsgange, som skal etableres i Region Midtjyllands nye fælles akutmodtagelser.

RIS/PACS

Som EPJ, Klinisk Logistik, laboratoriesystemet, patologisystemet og flere andre it-løsninger i Region Midtjylland, skal RIS/PACS-systemerne (billeddiagnostik) opgraderes og sammenlægges til én fælles løsning, så alle hospitaler i Region Midtjylland kører på samme løsning og version.

Økonomi

Af prioriteringen på 60 mio. kr. til nationale- og tværregionale projekter i 2022, foreslås 39,7 mio.kr. anvendt til ovenstående projekter, som ligeledes er beskrevet uddybende i bilaget.

Ved godkendelse af dette dagsordenspunkt vil udmøntningen vist i tabel 5 herunder blive foretaget.

Med tiden kan det blive nødvendigt at foretage omdisponeringer mellem nedenstående projekter blandt andet af hensyn til en optimal anvendelse af de bevilligede midler. Eventuelle omdisponeringer vil i givet faldt blive indstillet som bevillingsændringer i forbindelse med de løbende økonomirapporteringer.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at der bevilliges 39,7 mio. kr. til nationale og tværregionale it-projekter i perioden 2022-2023, og

at rådighedsbeløbene finansieres jævnfør tabel 5.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der bevilliges 39,7 mio. kr. til nationale og tværregionale it-projekter i perioden 2022-2023, og

at rådighedsbeløbene finansieres jævnfør tabel 5.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Nationale og tværregionale projekter

Der orienteres om regionens arbejde med informationssikkerhed samt den aktuelle trusselsvurdering, det tværregionale samarbejde om informationssikkerhed og status fra DPO-funktionen.

Der fremlægges en status for arbejdet med 'Handleplan for informationssikkerhed 2022' samt forslag til 'Handleplan for informationssikkerhed 2023'.

En af Region Midtjyllands kerneopgaver er at sikre borgernes liv og helbred. En grundlæggende forudsætning er, at behandling og pleje finder sted i trygge og sikre rammer. I takt med at digitale løsninger spiller en stadig større rolle i sundhedsvæsenet, handler trygge og sikre rammer også om stærk cyber- og informationssikkerhed. Digitaliseringen har mange fordele, men efterhånden som personer og udstyr på tværs af sundhedsvæsenet bliver stadig mere forbundne, stiger kompleksiteten i systemerne og dermed sundhedsvæsenets sårbarhed over for blandt andet cyberangreb også.

Som borger, patient eller medarbejder i Region Midtjylland skal man kunne have tillid til, at regionen behandler oplysninger forsvarligt. Det vil sige, at man skal kunne stole på, at oplysningerne opbevares forsvarligt, at de kan tilgås, når det er nødvendigt for behandlingen, og at oplysningerne er korrekte, så behandlingen sker på det rette grundlag.

Regionsrådet modtager årligt en orientering om regionens arbejde med informationssikkerhed, herunder den aktuelle trusselsvurdering samt en opdateret handleplan for informationssikkerhed i Region Midtjylland.

Den aktuelle trusselsvurdering

Center for Cybersikkerhed fastholder i deres trusselsvurdering i 2022, at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod den danske sundhedssektor er meget høj. Derudover hæver Center for Cybersikkerhed truslen fra cyberaktivisme fra lav til middel. Trusselsniveauet hæves på baggrund af aktivistiske cyberangreb udført mod europæiske NATO-lande i forbindelse med krigen i Ukraine. Center for Cybersikkerhed vurderer, at det er muligt, at særligt pro-russiske hackere vil gå efter mål i Danmark, herunder sundhedssektoren.

Den årlige vurdering af trusselsbilledet for sundhedssektoren, som udgives af sundhedsdatastyrelsens cyber- og informationssikkerhedsenhed, peger også på den trussel, som krigen i Ukraine medfører – herunder truslen fra blandt andet ransomware og phishing. Ransomware er ondsindet software eller kode, der krypterer filer og gør dem utilgængelige. Herefter kræver de cyberkriminelle løsepenge for at levere en nøgle, der kan åbne for adgang til eller dekryptere de filer, som er omfattet af angrebet. I de senere år har der været en stigende tendens til, at ransomware-angreb udvides til også at omfatte læk af følsomme og fortrolige oplysninger – såkaldt dobbelt-afpresning. Phishing er i dag meget mere end dårligt formulerede e-mails. I takt med, at brugerne er blevet bedre til at gennemskue den slags cyberkriminalitet, har de kriminelle også taget ved lære. Nu gennemføres phishingforsøg også via SMS, sociale medier og endda telefonopkald.

Menneskelige fejl er stadig en hyppig årsag til sikkerhedshændelser i den danske sundhedssektor, og det understreger vigtigheden af forebyggende initiativer som eksempelvis awareness-træning af medarbejdere.

Status for arbejdet med handleplan for informationssikkerhed 2022

Region Midtjylland udarbejder hvert år en handleplan for informationssikkerhed som et redskab til at samle initiativer, der skal modne regionens informationssikkerhedsprocesser og niveau. Handleplanen skal danne grundlag for, at regionsrådet fastlægger niveauet for regionens aktiviteter for informationssikkerhed. Handleplanen er i den forbindelse et vigtigt redskab til at styre og sikre fremdrift i informationssikkerhedsarbejdet i Region Midtjylland.

Med handleplanen for 2022 er der igangsat og gennemført en række vigtige initiativer af både organisatorisk og teknisk karakter, som bidrager til at styrke informationssikkerheden i Region Midtjylland. Flere af handleplanens initiativer er langsigtede indsatser, der føres videre i handleplanen for 2023. Derfor indeholder handleplanen for 2023 også en rapportering for arbejdet i 2022. I nedenstående fremhæves nogle af de initiativer, som har været kendetegnende for perioden. De er også mere uddybende beskrevet i handleplanen for 2023.

Organisation og compliance

Der er et stigende fokus på cyber- og informationssikkerhed både på regionalt, nationalt og europæisk niveau. Det betyder, at mængden af juridisk bindende krav indenfor området vokser, samtidig med at regionens indsats vurderes i forskellige sammenhænge. For at imødegå de skærpede krav og forventninger har der været fokus på at udvikle regionens organisering på området med henblik på at styrke samarbejdet og skabe det rigtige fundament for regionens risikostyring. Implementeringen af databeskyttelseslovgivningen er fortsat højt prioriteret. I 2022 har der blandt andet være fokus på udarbejdelse af risikovurderinger og en kortlægning af regionens tredjelandsoverførsler, som er overførsler af data over landegrænser udenfor EU/EØS.

Cybersikkerhed og Security Operations Center/Security Analysis Center

Regionen har i 2022 fortsat haft fokus på implementeringen af Security Operations Center, som har til formål at overvåge sikkerheden i regionens it-systemer og bidrage til at håndtere de identificerede trusler og sårbarheder. Tiltaget hænger sammen med flere af initiativerne i cyber- og informationssikkerhedsstrategien for sundhedssektoren, hvor der arbejdes for, at alle regioner etablerer en sådan funktion. Som overbygning til regionernes respektive Security Operations Centers er der ved at blive etableret et Security Analysis Center i Sundhedsdatastyrelsen med kompetencer til at analysere mistænkelig aktivitet i it-systemer og i infrastrukturen i sundhedssektoren. Alle fem regioner forventes at blive tilsluttet det nationale analysecenter i løbet af 2022 med Region Midtjylland som den første.

Awareness og lokal forankring

Hackerangreb og informationssikkerhedsbrud skyldes ofte menneskelige fejl. Fejl, som medarbejdere typisk begår utilsigtet på grund af manglende bevidsthed om informationssikkerhed.

Phishing og smishing er et værktøj, som it-kriminelle i stigende grad anvender og målretter mod virksomheder og organisationer som eksempelvis Region Midtjylland. Region Midtjylland gennemfører derfor løbende phishing- og smishingkampagner. Det er nødvendigt, at medarbejderne kontinuerligt informeres bredt om truslerne ved phishing og smishing og i forlængelse heraf gives gode råd til at undgå fælderne. Samtidig har regionen i 2022 haft fokus på i højere grad at skabe lokal forankring og dialog i arbejdet med informationssikkerhed ved at ansætte persondatakonsulenter på udvalgte enheder. Et initiativ som udbredes i 2023.

Status på tværregionalt samarbejde og nationale initiativer

Arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland skal ses bredere end blot i en regional kontekst, og derfor prioriteres samarbejdet på tværs af regionerne og i sundhedssektoren generelt. Region Midtjylland bidrager blandt andet til arbejdet med udmøntningen af sundhedssektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed, ligesom regionen deltager aktivt i den tværregionale styregruppe for informationssikkerhed. Styregruppen understøtter koordinering og sparring om regionernes arbejde med informationssikkerhed, eksempelvis databeskyttelsesforordningen og sundhedssektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed. Den koordinerer ligeledes regionernes position overfor staten. En status er vedlagt som bilag.

Handleplan for informationssikkerhed 2023

Regionsrådet har i budgettet for 2023 tilført området 10,7 mio. De tilførte midler i Budget 2023 går primært til at udbrede ordningen med lokale persondatakonsulenter samt større tekniske investeringer, som skal styrke regionens cybersikkerhed.

Region Midtjyllands 'Handleplan for informationssikkerhed 2023' tegner et overordnet billede af drifts- og udviklingsarbejdet med informationssikkerhed og er opdelt tematisk med seks strategiske spor. Under hvert spor er der en kort status på arbejdet i 2022 samt en skitsering af den forestående indsats i 2023. Det fremgår samtidig under de enkelte spor i handleplanen, hvor mange ressourcer sporet tilføres i 2023. Dette skal være med til at give et indblik i, hvordan de tilførte ressourcer prioriteres og anvendes.

De indsatser, der er skitseret i handleplan 2023, er baseret på det aktuelle trusselsbillede, risikovurderinger og lignende, så handleplanens initiativer - i overensstemmelse med regionens risikobaserede tilgang - prioriteres i forhold til de væsentligste risici. Dette betyder også, at arbejdet med handleplanen er dynamisk. Såfremt trusselsbilledet eller regionens risikobillede ændrer sig, så vil prioriteringen af handleplanens initiativer blive tilrettet derefter.

Forslag til 'Handleplan for informationssikkerhed 2023' er vedlagt.

Status fra Region Midtjyllands databeskyttelsesrådgiver (DPO-funktion)

Alle offentlige myndigheder er forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver, som blandt andet har til opgave at rådgive regionen, at overvåge efterlevelse af databeskyttelsesforordningen og at samarbejde med Datatilsynet samt at være kontaktpunkt for borgere og patienter. I Region Midtjylland er der oprettet en DPO-funktion, som varetager opgaven. DPO-funktionen udarbejder en årlig rapportering til regionsrådet, der er vedlagt som bilag. DPO-funktionens opmærksomhedspunkter og anbefalinger håndteres og indgår i regionens arbejde med informationssikkerhed.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland tages til efterretning,

at status fra DPO-funktionen tages til efterretning,

at orienteringen om status på arbejdet med 'Handleplan for informationssikkerhed 2022' tages til efterretning, og

at 'Handleplan for informationssikkerhed 2023' godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed i Region Midtjylland tages til efterretning,

at status fra DPO-funktionen tages til efterretning,

at orienteringen om status på arbejdet med 'Handleplan for informationssikkerhed 2022' tages til efterretning, og

at 'Handleplan for informationssikkerhed 2023' godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Status på tværregionalt samarbejde og nationale initiativer 2022
• Handleplan for informationssikkerhed 2023
• DPO-rapportering 2022 til regionsrådet

Region Midtjylland modtager 75,9 mio. kr. i statsligt tilskud til investeringer i privatbanerne i perioden 2022-2025. Der skal tages stilling til fordeling af de statslige midler mellem Lemvigbanen og Odderbanen. En analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov viser, at Lemvigbanen har det største investeringsbehov af de to baner. Det forventes, at Midtjyske Jernbaner og Aarhus Letbane primært vil anvende midlerne til at nedlægge usikrede overkørsler på de to banestrækninger. Det foreslås, at de statslige midler fordeles med 72 % til Lemvigbanen og 28 % til Odderbanen på baggrund af baneselskabernes skøn over udgifterne til at nedlægge eller sikre de resterende usikrede overkørsler.

Regeringen har i aftale om Infrastrukturplan 2035 afsat 700,0 mio. kr. i 2022-2025 til vedligeholdelse af privatbanerne, hvoraf 200,0 mio. kr. udmøntes årligt i 2022-2023 og 150,0 mio. kr. årligt i 2024-2025.

Region Midtjylland modtager 75,9 mio. kr. i statsligt tilskud til investeringer i privatbanerne i perioden 2022-2025, hvoraf 22,6 mio. kr. udbetales i 2022 til regionen til investeringer i Lemvigbanen og Odderbanen.

Analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov

Tilskud til investeringer i privatbaner er resultatet af flere års pres fra regionerne om flere statslige midler til området. Rambøll har for Danske Regioner i 2021 udarbejdet en analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov.

Analysen viser, at der i perioden 2021-2035 er behov for investeringer i infrastruktur og nye tog på i alt 8,5 mia. kr. De store investeringer skyldes primært, at cirka 75 % af sporene opnår en alder på 40-45 år inden udgangen af 2035 og derfor skal udskiftes, og at en del af togsættene vil være 30 år og forventes at være udtjente.

I analysen er udgifterne til Lemvigbanen og Odderbanen i perioden 2021-2035 opgjort til i alt 1,2 mia. kr., fordelt med 882,0 mio. kr. til infrastruktur, 162,0 mio. kr. til tog, 107,0 mio. kr. til sikringsanlæg og 58,0 mio. kr. til ladeinfrastruktur. Lemvigbanen har ifølge analysen det største investeringsbehov.

Odderbanen, som er en del af Aarhus Letbane sammen med den indre strækning i Aarhus og Grenaabanen, indgår i analysen, da Region Midtjylland fortsat modtager statslig investeringstilskud til strækningen. Region Midtjylland har det fulde finansieringsansvar for Lemvigbanen, mens udgifterne til Aarhus Letbane deles med Aarhus Kommune med 50 % hver. Staten ejer fortsat Grenaabanen. Det er ikke hensigten, at Aarhus Kommune skal medfinansiere udgifter, der dækkes af statslige tilskud.

Forslag til fordeling af statslige midler

De statslige midler er øremærkede til investeringer på privatbanerne, men kan frit prioriteres mellem de to banestrækninger og mellem projekterne. Administrationen har i februar/marts spurgt Midtjyske Jernbaner og Aarhus Letbane om, hvilke investeringer de ønsker at prioritere. Begge baneselskaber peger på usikrede overkørsler (dvs. baneskæringer med vej, som er uden sikring i form af blinklys/bomme) som det mest presserende problem. Baneselskaberne har udarbejdet et skøn over udgifterne til at nedlægge eller sikre de resterende usikrede overkørsler.

Det foreslås derfor, at de statslige midler fordeles med afsæt i de skøn, som selskaberne har udarbejdet. Midtjyske Jernbaner anslår den samlede udgift til nedlæggelse eller sikring af overkørsler til 63,6 mio. kr., mens Aarhus Letbane anslår udgiften til 25,0 mio. kr. Det udgør en samlet udgift på 88,6 mio. kr. En forholdsmæssig beregning mellem udgifter og statstilskud vil betyde, at 72 % af tilskuddet reserveres til investeringer på Lemvigbanen og 28 % til investeringer på Odderbanen. Lemvigbanen vil således i perioden 2022-2025 modtage i alt 54,7 mio. kr., mens Odderbanen i samme periode vil modtage samlet 21,3 mio. kr.

Det foreslås endvidere, at Midtjyske Jernbaner og Aarhus Letbane selv disponerer over og prioriterer midlerne.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at statslige midler til investeringer i privatbaner fordeles med 72 % til investeringer i Lemvigbanen og 28 % til investeringer i Odderbanen, og

at Midtjyske Jernbaner og Aarhus Letbane selv disponerer over og prioriterer midlerne.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at statslige midler til investeringer i privatbaner fordeles med 72 % til investeringer i Lemvigbanen og 28 % til investeringer i Odderbanen, og

at Midtjyske Jernbaner og Aarhus Letbane selv disponerer over og prioriterer midlerne.

Morten Flæng og Arne Lægaard var inhabile og deltog derfor ikke i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Morten Flæng og Arne Lægaard var inhabile og deltog ikke i sagens behandling.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede på møde den 27. april 2022 forslag om køb af batteritog og investering i ladeinfrastruktur.

Regionsrådet blev på møde den 23. juni 2021 orienteret om analyse af privatbanernes tilstand og fornyelsesbehov.

Regionsrådet godkendte den 26. september 2018 investeringsplanen for Lemvigbanen.

Region Midtjylland planlægger at indsende en projektansøgning om Interreg ØKS-midler til projektet 'KULKUR', som har særlig fokus på, hvordan der sikres politisk opmærksomhed og prioritering af kultur som sundhedsfremme. Det indstilles, at der reserveres samlet 2,686 mio. kr. i perioden 2023-2026 til medfinansiering af regionens deltagelse i projektet.

Interreg Øresund Kattegat Skagerrak (ØKS) programmet har netop åbnet for nye ansøgninger. Regionen har i Interreg ØKS mulighed for at samarbejde med partnere fra Norge, Sverige og Danmark på en række områder, hvor samarbejdsmulighederne er gode på tværs af de nordiske lande med lignende strukturer i sundhedssektoren.

KULKUR bliver en opfølgning på det etårige forprojekt, der i 2021-22 har haft fokus på at styrke, udbrede og kvalificere området Kultur som Sundhedsfremme. Titlen KULKUR kommer af ordene kultur og kurere, det sidste grundet at der ikke er et fælles nordisk ord for sundhed.

I forprojektet har Region Midtjylland sammen med Sarpsborg Kommune i Norge og Västra Götalandsregionen i Sverige lavet en indledende kortlægning af Kultur som Sundhedsfremme interventioner, identificeret interventioner til videre udvikling samt implementering på tværs af landene. Desuden har målet med forprojektet været at skabe et bredt partnerskab på tværs af de tre lande for at samle ny viden, nye erfaringer og få indblik i, hvordan vi kan opbygge bæredygtige og evidensbaserede kultur som Sundhedsfremme indsatser. Med udgangen af september 2022 afsluttes forprojektet, og der arbejdes frem mod at engagere flere partnere fra partnerskabet til at indgå i en ansøgning, der sendes primo 2023.

I det kommende 3 årige projekt vil Region Midtjylland også være lead partner. Det nye projekt har til formål at fortsætte styrkelsen, udbredelsen og kvalificeringen af området Kultur som Sundhedsfremme. Det opnås blandt andet ved udviklingen af policy anbefalinger samt at skabe politisk kendskab til og bevågenhed om, hvordan Kultur som Sundhedsfremme kan være en del af løsningen på de store sundhedsudfordringer, vi står overfor på tværs af de tre lande. Eksempelvis den stigende mentale mistrivsel blandt børn og unge samt ulighed i sundhed. Projektet kommer desuden til at udvikle og udarbejde en digital platform, hvor målet på sigt er at skabe en markedsplads for udbud og efterspørgsel på området. Der vil være et særligt fokus på at skabe en bæredygtig kommercialisering af området, som i dag er præget af projektbevillinger. For at sikre den nødvendige faglige kvalitet blandt kulturudøvere på området, vil projektet udvikle certificeringer, som giver adgang til markedspladsen. Projektet vil på baggrund af kortlægningen i forprojektet desuden inspirere, implementere og udvikle nye Kultur som Sundhedsfremme interventioner i tæt samspil mellem hospitaler, kommuner, kulturaktører og forskning.

KULKUR projektet giver regionen mulighed for at gennemføre konkrete aktiviteter og løfte bevågenheden på, hvad Kultur som Sundhedsfremme kan bidrage med på tværs af Sverige, Norge og Danmark. Desuden vil aktiviteterne i KULKUR understøtte og være en naturlig del af de regionale mål for området.

Region Midtjylland skal I KULKUR varetage rollen som overordnet projektleder på projektet på tværs af det nordiske partnerskab. Medfinansiering skal derfor gå til aflønning af projektleder, derudover udvikling og gennemførelse af kulturaktiviteter ind på regionens hospitaler. Endelig skal en del af ressourcerne gå til udvikling af den digitale markedsplads samt aflønning af kulturudøvere/-institutioner.

Medfinansieringen kommer fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsmidler. Det forventes, at der i 2023 afsættes 5 mio. kr. til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsmidler. Det betyder, at der efter bevillingen i 2023 resterer 4,552 mio. kr. i puljen.

I tabel 1 ses det samlede budget og finansiering for projektet KULKUR.

Medfinansieringen vil forudsætte, at der gives tilsagn til projektet fra Interreg ØKS-programmet og således, at bevillingen maksimalt kan udgøre 40 % af den samlede projektfinansiering for Region Midtjylland. Regionsrådet får forelagt en bevillingssag, når der er modtaget tilsagn fra Intereg ØKS-programmet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der reserveres samlet 2,686 mio. kr. i perioden 2023-2026 til medfinansiering af Interreg ØKS-projektet 'KULKUR' fra puljen 'sundhedsinnovation' under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter'.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der reserveres samlet 2,686 mio. kr. i perioden 2023-2026 til medfinansiering af Interreg ØKS-projektet 'KULKUR' fra puljen 'sundhedsinnovation' under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter'.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har ansøgt om Interreg ØKS-midler til at gennemføre projektet 'CareWare Nordic II', som har til formål at udbrede velfærdsteknologi og innovation i Norden. Det indstilles, at der reserveres samlet 1,149 mio. kr. i perioden 2023-2026 til medfinansiering af regionens deltagelse i projektet.

Interreg Øresund Kattegat Skagerrak (ØKS)-programmet har netop haft første ansøgningsrunde i september 2022. Regionen har i Interreg ØKS mulighed for at samarbejde med partnere fra Norge, Sverige og Danmark på en række områder, hvor samarbejdsmulighederne er gode på tværs af de nordiske lande med lignende strukturer i sundhedssektoren.

Region Midtjylland har indsendt en projektansøgning med titlen 'CareWare Nordic II' til Interreg ØKS, der bygger videre på fundamentet etableret i det første CareWare Nordic-projekt under samme program. Ansøgningen er indsendt i forbindelse med ansøgningsfristen i september 2022. Partnerskabet bag ansøgningen består af seks danske og to svenske partnere sammensat af både regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

'CareWare Nordic II' har til formål at udvikle og udbrede en række platforme og koncepter for videndeling, ideudvikling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling inden for sundhedsinnovation og velfærdsteknologi. Deltagelse i projektet forventes for Region Midtjylland blandt andet at føre til udbyggede og kvalificerede koncepter for identificering, udvikling og nyttiggørelse af idéer og løsninger fra sundhedsvæsenet samt etablering af modeller, der sikrer de rette støttemuligheder til innovative klinikere i hele processen fra idé til løsning. Som et resultat heraf, forventes deltagelse i projektet at lede til flere succesfulde innovationsprojekter, der kan komme patienter og medarbejdere til gavn.

To tredjedele af projektfinansieringen for Region Midtjylland er budgetteret til personaleomkostninger, og den resterende tredjedel er afsat til eksterne ydelser, indkøb af udstyr og afholdelse af arrangementer.

Medfinansieringen kommer fra puljen til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsmidler. Det forventes, at der i 2023 afsættes 5 mio. kr. til sundhedsinnovation under de regionale udviklingsmidler. Det betyder, at der efter bevillingen i 2023 resterer 4,618 mio. kr. i puljen.

I tabel 1 ses det samlede budget og finansiering for projektet 'CareWare Nordic II'.

Medfinansieringen vil forudsætte, at der gives tilsagn til projektet fra Interreg ØKS-programmet og således, at bevillingen maksimalt kan udgøre 40 % af den samlede projektfinansiering for Region Midtjylland. Regionsrådet får forelagt en bevillingssag, når der er modtaget tilsagn fra Interreg ØKS-programmet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der reserveres samlet 1,149 mio. kr. i perioden 2023-2026 til medfinansiering af Interreg-ØKS projektet 'CareWare Nordic II' fra puljen 'sundhedsinnovation' under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter'.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der reserveres samlet 1,149 mio. kr. i perioden 2023-2026 til medfinansiering af Interreg-ØKS projektet 'CareWare Nordic II' fra puljen 'sundhedsinnovation' under bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter'.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har i 2022 modtaget henvendelser fra en forskergruppe om mulig finansiering af et nyt forskningsprojekt, som skal kortlægge årsagssammenhængen bag den forøgede risiko for kræft, som er fundet i Thyborøn og Harboøre. Baggrunden er, at der blev fundet en øget forekomst af blandt andet kræft i nyrer og urinblære hos borgere, der har boet i Thyborøn og Harborøre omkring det tidspunkt, hvor forureningen fra Cheminova var på sit højeste.

Region Midtjylland har i 2022 modtaget henvendelser fra forsker Elsebeth Lynge (i maj 2022) og tidligere praktiserende læge Hans Holmsgaard (i september 2022) om mulig finansiering af et nyt forskningsprojekt, som skal forsøge at kortlægge årsagssammenhængen bag den forøgede risiko for kræft, som er fundet i Thyborøn og Harboøre i 2021.

Elsebeth Lynge og Hans Holmsgaard, som stod bag den offentliggjorte undersøgelse i 2021, ønsker finansiering til videre forskning, som skal vise, om den fundne, øgede forekomst af kræft i nyrer og urinblære blandt både mænd og kvinder, der har boet i Thyborøn og Harborøre omkring det tidspunkt, hvor forureningen fra Cheminova var på sit højeste, skyldes forurening. Det vil ske ved blandt andet at undersøge væv fra tumorer på de relevante patienter.

Efterfølgende Elsebeth Lynges henvendelse til administrationen i Region Midtjylland, skriver Hans Holmsgaard en mail til regionsrådets medlemmer om at få finansiering til projektet.

Økonomi

Projektet har et budget på 1,2 mio. kr. Forskerne bag har søgt og fået afslag på finansiering hos Kræftens Bekæmpelse. Dernæst har administrationen i Region Midtjylland henvist forskerne til at søge Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond om midler, men projektet nåede ikke med i vurderingsrunden i 2022. Forskerholdet vil potentielt kunne opnå delvis finansiering af de 1,2 mio. kr. ved at søge Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond om midler i 2023, da nogle af forskerne i projektet er tilknyttet Region Midtjylland.

Tidligere bevilling til forskning fra Region Midtjylland

I december 2021 har regionsrådet i Region Midtjylland givet en bevilling på 500.000 kr. til lokal information og opfølgende forskning, som undersøger, om der er overdødelighed i området Thyborøn og Harboøre af andre sygdomme end kræft. De samme sygdomme, som er undersøgt i undersøgelsen i Region Syddanmark i sagen om forurening fra Grindstedværket, undersøges. Forskningen er gået i gang. Det vides endnu ikke, hvornår resultaterne foreligger. Denne forskning udføres også af Elsebeth Lynge og Hans Holmsgaard m.fl. De lokale indsatser bestod i afholdelse af et borgermøde i Thyborøn om sagen og afholdelse af efteruddannelse for almen praksis i området i tidlig diagnostik af kræft. Borgermødet og efteruddannelse af almen praksis fandt sted i foråret 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om henvendelsen tages til efterretning, og

at der ikke bevilges yderligere midler, før den nuværende forskning om øget risiko for andre alvorlige sygdomme end kræft er afsluttet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om ansøgning om midler til et nyt forskningsprojekt vedrørende forøget risiko for kræft i Thyborøn og Harboøre tages til efterretning, og

at der ikke på nuværende tidspunkt bevilges midler til projektet, idet den nuværende forskning om øget risiko for andre alvorlige sygdomme end kræft ikke er afsluttet, og idet forskergruppen bag ansøgningen opfordres til at søge Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond om midler i vurderingsrunden i 2023.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet beskæftiger sig med mange store og vigtige driftsopgaver og udviklingsbehov. For at skabe et overblik over de mest centrale indsatser og fokusområder fremlægges et arbejdsprogram for regionsrådet til godkendelse.

Som politisk ledelse af en af landets største koncerner beskæftiger regionsrådet sig med mange store og vigtige driftsopgaver og udviklingsbehov i Region Midtjylland. Regionsrådet har samtidig vedtaget en styrende politisk ambition, som lægger spor ud for, hvordan regionsrådet skal arbejde med områderne personaleressourcer, lighed i sundhed, bæredygtighed og psykiatri.

For at skabe et samlet overblik er der udarbejdet et arbejdsprogram for regionsrådet, der oplister de mest centrale indsatser og fokusområder, regionsrådet skal arbejde med i den resterende del af valgperioden. Arbejdsprogrammet favner således ikke alt det, der arbejdes med i Region Midtjylland.

Del 1 af arbejdsprogrammet omhandler dels emner, der indgår i den styrende politiske ambition og dels øvrige store opgaver, der umiddelbart kan placeres under de fire overskrifter i den styrende politiske ambition, mens del 2 omhandler andre vigtige centrale indsatser og fokusområder, fordelt efter om de primært hører hjemme under sundhedsområdet, socialområdet, regional udvikling eller der er tale om tværgående fokusområder.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at 'Arbejdsprogram for regionsrådet 2022-2025' godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, hospitalsudvalget, udvalg for regional udvikling og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at 'Arbejdsprogram for regionsrådet 2022-2025' godkendes.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for regional udvikling.

Marianne Karlsmose og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at 'Arbejdsprogram for regionsrådet 2022-2025' godkendes, idet udvalget ønsker præciseret, hvor mange sundhedsklynger der er etableret i Region Midtjylland, at det fremgår at den langsigtede plan for Præhospitalet fremlægges i 2023, og at tidspunkt for beslutning om eventuel planrevision af Råstofplan 2020 tilrettes.

Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg, Lone Langballe og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Arbejdsprogram for regionsrådet 2022-2025

Region Midtjylland har under pandemien indkøbt store mængder af værnemidler og opbevarer fortsat en relativt stor mængde heraf. Administrationen arbejder på at finde organisationer, som vil stå for at arrangere donationer af en stor del af de værnemidler, som regionen ikke selv kan nå at bruge, til godgørende formål.

På mødet 24. august blev regionsrådet orienteret om lageroprydning oven på COVID. I forbindelse med pandemien, særligt i 2020, blev der indkøbt store mængder værnemidler. De fleste varer er brugt både af personale i Region Midtjylland, af andre regioner, af kommuner og af almen praksis. Forbruget er nu væsentligt aftaget og for nogle varers vedkommende helt stoppet. Der er derfor en overbeholdning af værnemidler, der ikke når at blive brugt, før varens holdbarhed udløber.

På COVID-lageret er der aktuelt varer for i alt 66,7 mio. kr. Heraf forsøger administrationen at donere varer for 43 mio. kr., mens de resterende genanvendes, hvis muligt, og ellers kasseres bl.a. grundet holdbarhedsdato. Se tabel 1.

Tabel 1: Værnemidler der ønskes doneret.

Region Midtjylland har betalt for varerne. Da indkøbene er foretaget under COVID-krisen i 2020 og 2021, er regionen blevet kompenseret for sine nettodriftsudgifter i de to år, herunder udgifterne til de varer, der doneres.

Der er foreløbigt planer om at donere via følgende organisationer:

• Styrelsen for Forsyningssikkerhed
• Holstebro Nødhjælp
• Renoveringsværkstedet Aalborg
• Global Medical Aid.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har i samarbejde med Beredskabsstyrelsen taget initiativ til at donere FFP3-masker til Ukraine. Region Midtjylland har tilbudt at bidrage med 410.000 stk. svarende til en værdi af ca. 26 mio. kr. Det er stadig under afklaring, om Styrelsen for Forsyningssikkerhed tager imod donationen fra regionen.

Udover ovennævnte donation, har det vist sig vanskeligt at finde private organisationer, der vil arrangere donationerne. Alle de større kendte nødhjælpsorganisationer har takket nej. Aktuelt har administrationen fundet tre organisationer, der er interesserede.

En af de interesserede er Holstebro Nødhjælp, som Regionshospitalet Gødstrup samarbejder med og har henvist til. I den konkrete sag arbejder Holstebro Nødhjælp sammen med organisationen Bevar Ukraine, som administrationen også er i korrespondance med.

Den anden interesserede er Renoveringsværkstedet Aalborg, som Regionshospitalet Midt samarbejder med og har henvist til. Renoveringsværkstedet indsamler, renoverer og pakker udstyr til udviklingslande.

Den sidste er Global Medical Aid, som Læger uden Grænser har et tæt samarbejde med og har henvist til. Det er en global hjælpeorganisation, der også har en afdeling i Danmark.

Administrationen arbejder på at finde yderligere organisationer, der vil organisere donationer. Direktionen godkender alle donationerne.

Det er stadig under afklaring med staten, hvad der skal ske med de værnemidler, der er på Region Midtjyllands NOST-lager. NOST-lageret består af varer, som er indkøbt som "Nationale Indkøb" efter aftale med den Nationale Operative Stab (NOST), og som derfor er finansieret direkte af staten.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om forventninger om donationer af værnemidler tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen om forventninger om donationer af værnemidler tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg, Lone Langballe og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland udarbejder én gang årligt en rapport omkring aktiviteten på de hospicer, som regionen har indgået driftsoverenskomst med.

Regionsrådet får én gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på de hospicer, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Den samlede rapport er vedlagt som bilag. Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme mindre datafejl grundet overgangen til nyt landspatientregister (LPR3) i 2019.

Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med fem voksenhospicer:

• Hospice Limfjord
• Anker Fjord Hospice
• Hospice Djursland
• Gudenå Hospice
• Hospice Søholm.

På tværs af de fem hospicer er der 63 hospicepladser, og den samlede gennemsnitlige udgift for en hospiceplads er ca. 1,8 mio. kr. årligt.

Region Midtjylland har også indgået en driftsoverenskomst med Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset, der har 4 hospicepladser.

Der var i 2021 970 patienter indlagt på hospice i Region Midtjylland, hvilket er lidt færre end i 2020, til gengæld har patienterne haft lidt længere liggetider. Kapaciteten på hospicerne er løbende blevet udvidet, senest i 2018 hvor fire nye hospicepladser (to på Hospice Søholm og to på Gudenå Hospice) blev sat i drift.

Børne- og Ungehospice Strandbakkehuset åbnede dørene i december 2020, hvorfor rapporten for 2021 er den første, der inkluderer aktiviteten på børnehospice. Rapporten har et afsnit dedikeret til aktiviteten på Strandbakkehuset, da aktiviteten her ikke kan sammenlignes med den på voksenhospice (herunder indlagte, henviste og belægningsprocenter). Rapporten viser, at belægningsprocenten her er lavere end på voksenhospice, hvilket også er forventeligt, fordi hospicet er nystartet og har færre pladser, men det tydeliggør også, at der er tale om et tilbud, der skal løbes i gang over en længere periode, før normal aktivitet kan forventes.

Det foreslås, at den årlige aktivitetsrapport fremadrettet udsendes pr. mail til regionsrådets medlemmer til orientering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen tages til efterretning, og

at beretningen om aktiviteten på hospicerne fremover sendes ud som orientering til regionsrådet.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om aktiviteten på hospice i 2021 tages til efterretning, og

at beretningen om aktiviteten på hospicerne fremover sendes ud som orientering til regionsrådet.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg, Lone Langballe og Ulla Holm var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Data om aktiviteten på hospice i 2021

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Birgit Marie Christensen, Ulrich Fredberg og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i mødet, i stedet deltog Elvin J. Hansen og Poul Berggreen som stedfortrædere. Der mødte ikke en stedfortræder for Lone Langballe.