Politisk budgetvejledning for Budget 2023 indeholder det økonomiske udgangspunkt for Budget 2023, en tidsplan for den politiske behandling samt en tidsplan for inddragelse af MED-systemet i budgetlægningen.

Der er udarbejdet forslag til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2023. Der er en beskrivelse af det økonomiske udgangspunkt for Budget 2023, en tidsplan for den politiske behandling samt en tidsplan for inddragelse af MED-systemet i budgetlægningen.

I konstitueringsaftalen for regionsrådet i Region Midtjylland for perioden 2022-2025 fremgår det, at partierne i løbet af første halvår 2022 ønsker at "formulere en styrende politisk ambition, som skal sætte en retning for, hvor regionen skal bevæge sig hen i løbet af valgperioden". I forbindelse med Budget 2023, vil de stående udvalg på den baggrund afvente den styrende politiske ambition og drøfte Budget 2023 på deres møder i august 2022, herunder sammenhængen til den styrende politiske ambition.

De vigtigste datoer for den politiske behandling af Budget 2023 er følgende:

Tidligere politisk behandling:

Direktionen indstillede,

at politisk budgetvejledning for Budget 2023 godkendes.

Venstre og Nye Borgerlige stillede følgende forslag:

"For at skabe et politisk råderum og sikre, at budgettet er forberedt på de økonomiske udsigter, der er for verdensøkonomien, ønsker Venstre og Nye Borgerlige,

At alle driftsenheder og administrationen kommer med forslag til prioriteringer på 1 % til et katalog til regionsrådet. De enkelte enheder skal præsentere deres overvejelser/forslag på temamøde den 23. maj,

At investeringsplanen 2023–2031 genberegnes i lyset af stigende priser på materialer m.v., så der skabes en buffer til at kunne akkumulere disse,

At regionens budget genvurderes, hvor der er taget højde for de stigende energipriser (el, gas, fyringsolie og drivmidler, herunder den kollektive trafik), og

At administrationen skal beskrive Regions Midtjyllands del af bidraget til det regionale teknologibidrag."

For forslaget stemte Venstre og Nye Borgerlige, mens resten af medlemmerne stemte imod. Forslaget blev således ikke vedtaget.

Indstillingen blev vedtaget.

• Politisk budgetvejledning 2023

Den gældende aftale om bankydelser og kapitalforvaltning med Jyske Bank udløber den 30. april 2023, men i aftalen er der en option på at forlænge aftalen ad tre omgange på hver 12 måneder.

Aftalen blev til efter EU-udbud, og i udbudsbetingelserne var det et krav, at tilbudsgiveren var udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut. Jyske Bank lever fortsat op til dette mindstekrav.

På baggrund af evaluering af Region Midtjyllands risiko og kriterierne Økonomi, Kvalitet og Samarbejde er det administrationens vurdering, at en forlængelse af aftalen med Jyske Bank om bankydelser og kapitalforvaltning fortsat er økonomisk fordelagtig.

Region Midtjylland indgik i 2018 en aftale om bankydelser og kapitalforvaltning med Jyske Bank.

Kontraktperioden løber frem til og med den 30. april 2023. Regionen kan efter gensidig aftale forlænge kontraktperioden i tre perioder af 12 måneder. De eventuelle forlængelser af aftalen sker på uændrede vilkår.

Et nyt bankudbud og eventuel omstilling til anden leverandør af bankydelser vil tage 6-8 måneder, så der skal i løbet af 1. kvartal 2022 tages stilling til, om aftalen skal forlænges, eller om der skal iværksættes et nyt bankudbud.

Ved et EU-udbud vil der være udgifter til konsulentbistand og advokat til kvalitetssikring af udbudsmateriale og kontrakt. Hertil skal lægges de omstillingsomkostninger, der følger med en eventuel ny leverandør, herunder nye procedurer og kontakter.

Hvis Region Midtjylland og Jyske Bank enes om at udnytte hver af de tre optioner på forlængelse af kontraktperioden for bankydelser og kapitalforvaltning, og kontraktperioden herefter løber frem til den 30. april 2026, skal bankaftalen i udbud i foråret 2025.

Økonomi

Ved EU-udbuddet af bankydelser i 2018 modtog Region Midtjylland tilbud fra Jyske Bank og Danske Bank.

Tilbuddet fra Jyske Bank blev ved den efterfølgende evaluering vurderet til at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet ud fra kriterierne Økonomi, Kvalitet og Samarbejde. Regionen blev i udbudsprocessen bistået af Lundgreens Capital ApS. Administrationen vurderer, at prisen stadig er fordelagtig.

Leverandørens kapitalforhold

Siden Finanskrisen er kapitalkravene til landets banker løbende blevet skærpet. Erhvervsministeriet har siden 2013 årligt identificeret såkaldte systemisk vigtige banker (SIFI-banker). Disse banker har et forretningsomfang af en størrelse, hvor det vurderes, at det vil have omfattende negative konsekvenser for samfundet, hvis de kommer i økonomiske vanskeligheder.

Der er derfor påbud om, at SIFI-banker skal være bedre i stand til at absorbere negative stød i de finansielle markeder, som eksempelvis en ny finanskrise. Som følge heraf er der særligt skærpede kapitalkrav til SIFI-banker i forhold til landets øvrige banker, hvorfor SIFI-banker generelt må anses for de mest sikre pengeinstitutter.

Med henblik på at minimere regionens risiko var der i udbudsbetingelserne i 2018 forudsat et mindstekrav om, at tilbudsgivere skulle være udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut. Jyske Bank er fortsat udpeget som SIFI-bank og opfylder dermed mindstekravet.

Kvalitet og Samarbejde

Der er stor tilfredshed med kvaliteten i samarbejdet og den daglige kontakt med Jyske Bank, og serviceniveauet og kommunikationen er meget tilfredsstillende.

Likviditetsaftale

Region Midtjylland har hen over en måned store udsving i likviditeten. Først på måneden er der meget likviditet, da det er her bloktilskuddet fra Staten bliver udbetalt, mens der sidst på måneden er lav likviditet, idet de store lønudbetalinger er i slutningen af måneden.

Regionen har derfor siden 2012 haft en likviditetsaftale med Jyske Bank, hvor regionens indestående er minimeret ved at investere i obligationer. En til to gange om måneden får regionen tilført midlertidig likviditet ved at sælge obligationerne imod aftale om tilbagekøb (såkaldte REPO-forretninger), når bloktilskuddet modtages.

Likviditetsaftalen skal via investering i obligationer både optimere regionens afkast og reducere regionens indestående i Jyske Bank.

I 2021 har likviditetsaftalen givet en nettorenteudgift på 22,2 mio. kr., men det skal ses i lyset af, at aftalen siden start har givet en nettorenteindtægt på 60,5 mio. kr. Likviditetsaftalens fleksibilitet betyder, at regionens bankindskud kan minimeres, hvilket også er fordelagtigt i forbindelse med de nuværende negative renter. Generelt bliver likviditetsaftalen løbende vurderet og tilpasset rentesituationen.

Kapitalforvaltningsaftale

Det seneste bankudbud indeholdt en aftale om kapitalforvaltning af minimum 300 mio. kr. Region Midtjylland har hidtil i aftaleperioden haft kapitalforvaltning af ca. 700 mio. kr., svarende til den del af regionens likvide formue, der ikke anvendes til regionens dag til dag aktiviteter.

Aftalen har i 2021 givet et afkast på 0,17 %, hvilket svarer til et resultat efter gebyrer på 3,2 mio. kr., mens det samlede afkast efter gebyrer fra 2018-2021 har været på 21 mio. kr.

Kapitalforvaltningsaftalen består hovedsageligt af danske realkreditobligationer, og pr. 31. december 2021 er aftalen sammensat af 87,3 % obligationer, 8 % aktier og 4,2 % højrenteobligationer. Kapitalforvaltningsaftalen bliver ligesom likviditetsaftalen løbende vurderet.

Både likviditetsaftalen og kapitalforvaltningsaftalen er sammensat i henhold til regionens investeringsramme, som er fastsat i Region Midtjyllands finansielle politik.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de tre optioner på forlængelse af kontraktperioden for bankydelse og kapitalforvaltning benyttes, så kontraktperioden for bankydelser og kapitalforvaltning herefter løber indtil den 30. april 2026.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 20. marts 2018 at sende kontrakten om bankydelser i udbud samt udvælgelseskriterier og tildelingskriterier til udbudsbekendtgørelsen.

Regionsrådet besluttede den 22. maj 2018 vægtningen af udbuddets underkriterier for tildeling af kontrakten.

Regionsrådet valgte den 31. oktober 2018 Jyske Bank som leverandør af bankydelser og kapitalforvaltning til Region Midtjylland.

Der er lavet en opdatering af finansiel politik for Region Midtjylland, der bl.a. giver rammerne for Region Midtjyllands kapitalforvaltning. Det foreslås at ændre investeringsrammerne, så der fremadrettet kan investeres i en større andel af aktier og højtforrentede obligationer. Der er desuden formuleret et nyt afsnit omkring etiske investeringer, der giver retningslinjerne for, hvordan regionen ønsker at investere i Region Midtjylland.

Region Midtjylland har vedtaget en finansiel politik, som er et bilag til regionens Kasse- og Regnskabsregulativ. Bilaget giver blandt andet rammerne for Region Midtjyllands kapitalforvaltning. Den finansielle politik er senest forelagt regionsrådet i 2018. Politikken er blevet opdateret på særligt to områder, henholdsvis rammer for investeringer og etiske investeringer.

Opdaterede rammer for investering

Region Midtjylland har valgt en meget risikobegrænsende strategi og investerer næsten udelukkende i danske stats- og realkreditobligationer. De nuværende rammer tillader, at op til 10 % af regionens overskudslikviditet kan placeres i aktier, og op til 5 % kan placeres i højrenteobligationer, mens minimum 85 % af overskudslikviditeten til enhver tid skal være stående i obligationer. Regionens investeringer i aktier og højrenteobligationer sker altid igennem investeringsforeninger.

Regionens kapitalforvalter har anbefalet, at Region Midtjylland ændrer sine investeringsrammer, så der fremadrettet i højere grad kan investeres i mere risikofyldte aktiver. Anbefalingen kommer på baggrund af, at regionen i sin nuværende investeringsprofil har en meget stor overvægt af obligationer. De seneste år har markedsrenterne ligget på et historisk lavt niveau, men markedet forventer, at dette ændrer sig med stigende renter i de kommende år. En udvikling der er startet allerede i 2021, og som har medført tab på regionens obligationer.

Det foreslås, at investeringsrammerne ændres således, at Region Midtjylland fremadrettet kan investere inden for følgende rammer:

Tabel 1. Opdaterede rammer for investering af overskudslikviditet

Note 1: Varighed på en obligation er et udtryk for obligationens renterisiko. Det vil sige, hvor meget obligationskursen forventes at blive påvirket ved en ændring i renten. Lavere varighed betyder mindre risiko.

Note 2: Det er ikke muligt at investere i Investment Grade virksomhedsobligationer i de nuværende rammer.

Med de nye rammer vil regionen fortsat have en yderst risikobegrænsende profil, idet minimum 75 % af regionens beholdninger skal være investeret i enten danske stats- eller realkreditobligationer eller i Investment Grade virksomhedsobligationer.

De nye rammer giver desuden adgang til en ny type af værdipapirer: Investment Grade Virksomhedsobligationer. Disse værdipapirer består af virksomheder i den højeste kreditvurderingsklasse og har reelt samme sikkerhed som stats- og realkreditobligationer. Ved at introducere denne type værdipapirer til porteføljen opnår Region Midtjylland en større risikospredning i porteføljen. Med forslaget til opdaterede investeringsrammer vil Region Midtjyllands investeringsstrategi fortsat have fokus på kapitalbevarelse og minimering af risici. Langt hovedparten af regionens investeringer vil derfor fortsat ske i danske stats- og realkreditobligationer. Den større spredning i investeringerne gør samtidig, at det forventede afkast stiger, mens porteføljernes samlede risiko ikke stiger væsentligt. Vedlagte notat om risici ved investeringer redegør uddybende for risikoen i regionens porteføljer ved en ændring i investeringsrammen.

Afsnit om etiske investeringer

I den nye udgave af den finansielle politik er Region Midtjyllands overvejelser omkring etik i forbindelse med investering i værdipapirer formuleret. Regionens investeringer har tidligere fulgt de etiske retningslinjer, som er formuleret i regionens indkøbspolitik. Det nye afsnit adskiller sig ikke væsentligt fra dette, men det vurderes formålstjenstligt, at emnet er uddybet specifikt for investeringerne i værdipapirer, da investorer i stigende grad opfordres til at forholde sig til etik og bæredygtighed i forhold til deres investeringer.

Grundlæggende afstår Region Midtjylland fra at investere i virksomheder, der overtræder folkeretten og internationale normer. Regionen investerer ligeledes ikke inden for bestemte områder: tobak, spil, porno, kontroversielle våben og alkohol. Da investeringsforeningerne netop skal have en bred virksomhedsspredning, må man som investor acceptere, at en del af en virksomheds omsætning kan vise sig at komme fra områder eller aktiviteter, som man ønsker at undgå. Branchestandarden er en grænseværdi på 5 %.

Regionen vil dog under ingen omstændigheder investere i virksomheder, der sælger våben, der efter FN og FN's konventioner betegnes som kontroversielle. Dette omfatter, men er ikke begrænset til: Antipersonel miner, klyngebomber, atomvåben, biologiske og kemiske våben.

I tråd med regionens bæredygtighedsstrategi investerer Region Midtjylland ligeledes ikke inden for fossile brændstoffer. Dog foreslås det, at der fortsat kan ske investeringer inden for området i særlige tilfælde, hvor det vurderes, at virksomheden har vilje og reel mulighed for at ændre deres forretningsmodel væk fra fossile brændstoffer i forbindelse med dialog og udøvelse af aktivt ejerskab. Investeringsbeslutningen vil i sådanne tilfælde bero på en konkret vurdering af regionens kapitalforvalter på baggrund af en virksomhedsscreening. Regionens nuværende kapitalforvalter samarbejder med et eksternt screeningsbureau, som screener virksomheder på baggrund af faktorer inden for etik, miljø, sociale forhold og forretningsledelse. Denne screening resulterer i en ESG-score, som er en del af vurderingen af om enhver af regionens investeringer overholder Region Midtjyllands krav til etiske investeringer.

Øvrige ændringer og præciseringer

For at undgå at administrationen kan pålægge regionen for lange økonomiske bindinger uden forudgående politisk godkendelse, foreslås det, at lejeaftaler med en uopsigelighedsperiode på mere end fem år ikke kan indgås uden regionsrådets forudgående godkendelse, uanset værdien af lejeaftalen.

Direktionen har den 19. marts 2019 besluttet, at administrationen ikke må lease udstyr, hvis samlede værdi er under 100.000 kr., da det vurderes for omkostningstungt at finansiere så små indkøb gennem leasing. Denne præcisering er indføjet i den opdaterede finansielle politik.

Det er desuden præciseret, at der altid bør indhentes et tilbud omkring leasing hos Kommuneleasing A/S, før der indgås en leasingaftale hos andre. Dette er for at sikre, at regionen får den billigst mulige finansiering. Det er således administrationens erfaring, at regionen kan lease udstyr mv. billigst hos Kommuneleasing A/S.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den finansielle politik godkendes.

Regionsrådet vedtog,

at den finansielle politik godkendes, idet der ikke må leases udstyr mv., der har en værdi under 0,5 mio. kr. (side 11 i den finansielle politik) undtaget indkøb af køretøjer, og indgåelse af formueplejeaftaler og placering af regionens midler besluttes af direktionen efter indstilling fra økonomidirektøren (side 3 i den finansielle politik - og tilhørende konsekvensrettelser i den skrevne tekst, hvor økonomidirektør rettes til direktionen).

På regionsrådsmødet den 27. juni 2018 godkendte regionsrådet et revideret Kasse- og regnskabsregulativ for Region Midtjylland. I den forbindelse blev den finansielle politik også opdateret.

• Notat om Region Midtjyllands investeringer
• Notat om risici ved investeringer
• Finansiel politik opdateret marts 2022

Da der nu er en god dækning af hjerteløbere i regionen, er det tid til at overveje, hvordan det fremtidige koncept for frivillig førstehjælp ved hjertestop skal se ud i Region Midtjylland - det vil sige: skal 112-førstehjælperordningerne fortsætte? Der er opstillet fem scenarier for, om 112-førstehjælperne skal fortsætte, og om regionen skal fortsætte med at drive de hjertestarterskabe, der er tilknyttet 112-førstehjælperordningerne. Derudover er økonomien beskrevet.

Baggrund: Hjerteløberordningen og 112-førstehjælperkorps

I oktober 2018 blev Region Midtjylland en del af TrygFondens hjerteløberordning. Ordningen indebærer, at op til 20 hjerteløbere, der befinder sig inden for en vis radius af patienten, kaldes til hjertestop via en app. En del af hjerteløberne bliver guidet til at hente en hjertestarter, der er offentligt tilgængelig, inden de bevæger sig mod patienten.

Med over 32.000 tilmeldte hjerteløbere med bopæl i Region Midtjylland har ordningen nu en bred tilslutning og en bred dækning. Udkaldsradius blev i maj 2021 ændret fra 1,8 km til 5 km, og siden har der i 99,7 % af udkaldene været hjerteløbere inden for radius.

Udover hjerteløberordningen er der i regionen 32 112-førstehjælperordninger bestående af i alt cirka 330 frivillige. 112-førstehjælperne blev etableret i 2011 i udvalgte dele af regionen – i områder med lang responstid (se bilag). 112-førstehjælperne alarmeres via sms, i en radius af 5-8 km fra et hjertestarterskab, som er sat op i tilknytning til 112-førstehjælperordningen i lokalsamfundet. I efteråret 2018 ophørte regionen med at uddanne og rekruttere 112-førstehjælpere. 41 % af 112-førstehjælperne er tilmeldt som hjerteløbere. Der er dog stor variation på tværs af de forskellige lokale ordninger. Alle 112-førstehjælperordningerne er opfordret til at tilmelde sig hjerteløberordningen.

Der alarmeres også hjerteløbere i de områder, hvor der er 112-førstehjælpere. I modsætning til hjerteløberne, kan systemet for 112-førstehjælpere ikke se:

• om 112-førstehjælperne faktisk er i området, når de alarmeres
• om 112-førstehjælperne reagerer på alarmen.

Hjertestarterskabe

I tilknytning til 112-førstehjælperordningerne driver regionen 36 hjertestarterskabe (fremgår af bilaget). Hjertestarterskabene er registreret på Hjertestarternetværket og hjerteløberne kan således også henvises til regionens hjertestartere. Drift, vedligehold og leje af hjertestarterskabe beløber sig årligt til godt 190.000 kr. (ca. 5.300 kr. per hjertestarterskab). Der er derudover ikke særskilte udgifter til 112-førstehjælperne.

Fremtidig koncept for frivillig førstehjælp ved hjertestop i Region Midtjylland

I forbindelse med implementering af hjerteløberordningen besluttede regionsrådet i april 2019, at 112-førstehjælperne med tiden skal overgå til at anvende hjerteløberappen – såfremt de fortsat ønsker at blive kaldt til hjertestop. Præhospitalet anbefalede dengang, at 112-førstehjælperne fortsat skulle alarmeres i overgangsperioden, indtil hjerteløberordningen dækkede 112-førstehjælperområderne. Denne overgangsperiode har nu varet tre år, og hjerteløberordningen har som beskrevet stor opbakning og bred dækning. Tiden er derfor inde til at tage beslutning om 112-førstehjælperordningernes fremtid.

Regionsrådet bedes tage stilling til følgende fem retninger:

1. at 112-førstehjælperordningerne inkl. drift af hjertestarterskabene fortsætter som hidtil – dog inkluderes der ikke nye 112-førstehjælpere i ordningen
2. at udvalgte 112-førstehjælperordninger og tilknyttede hjertestarterskabe bibeholdes
3. at 112-førstehjælperordningerne nedlægges, men at regionen fortsat drifter de 36 hjertestarterskabe
4. at 112-førstehjælperordningerne nedlægges, og at udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes (ud fra en vurdering af om der er tilstrækkeligt med private hjertestartere offentligt tilgængelige i de konkrete områder)
5. at 112-førstehjælperordningerne og hjertestarterskabene nedlægges helt.

Af bilaget fremgår en række fordele og ulemper ved hver af de fem scenarier.

Scenarie 4 - at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, og at udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes - anbefales, idet der er stor tilslutning til hjerteløberordningen i Region Midtjylland, og siden maj 2021 har der været hjerteløbere inden for radius af kaldet ved 99,7 % af udkaldene. Det er således kun sket én gang siden maj 2021, at der ikke har været hjerteløbere inden for radius (og det var ikke inden for et område, hvor der i dag er en 112-førstehjælperordning). Ser man på tilstedeværelsen af hjerteløbere i de nuværende 112-førstehjælper-områder, er der hjerteløbere i de pågældende områder, men antallet varierer, da hjerteløberne ikke opholder sig på ét sted hele tiden (hvilket 112-førstehjælperne formentligt heller ikke gør). På øerne Fur, Venø, Hjarnø, Tunø og Endelave er der observeret tidspunkter, hvor der enten ikke er hjerteløbere eller kun én hjerteløber, mens der på andre tidspunker er flere hjerteløbere. På de fem øer har mellem ca. 12-37,5 % af 112-førstehjælperne meldt sig som hjerteløbere. Hvis alle melder sig som hjerteløbere, vil der være dækning svarende til de nuværende 112-førstehjælperordninger på de fem øer. 112-førstehjælperne er tidligere blevet opfordret til at melde sig som hjerteløbere, og den opfordring vil blive gentaget i forbindelse med nedlæggelsen af 112-førstehjælperordningen - som selvfølgelig skal varsles i god tid.

I Region Midtjylland er der 4421 private hjertestartere offentligt tilgængelige - heraf 2909 hele døgnet. Der er således mange hjertestartere tilgængelig for hjerteløberne og andre. Ved at bibeholde hjertestarterskabe i områder med et begrænset antal private hjertestartere til rådighed sikres en fortsat god dækning af hjertestartere i de områder, der tidligere har haft 112-førstehjælperordning.

Der gøres dog opmærksom på, at der kan være stærke lokale ønsker om at bibeholde de eksisterende ordninger.

Økonomi

Af skemaet med fordele og ulemper forbundet med de fem scenarier (bilag) fremgår også de årlige udgifter, der er tilknyttet scenariet. Udgifterne er tilknyttet drift af hjertestarterskabene. De nuværende udgifter er 190.000 kr. (svarende til scenarie 1). Ved scenarie 2, 4 og 5 vil der være en besparelse på mellem 50.000-190.000 kr.

Såfremt scenarie 1-4 vælges kan der dog på snarligt forventes udgifter til fornyelse af hjertestarterskabene, idet de hjertestartere, der er i hjertestarterskabene, er en ældre model.

Regionen lejer p.t. hjertestarterne i skabene af Falck. Det er en ældre model, som ikke produceres mere, og batterier samt elektroder er p.t. i restordre (forventes at kunne leveres igen til maj). Hvis regionen fortsat skal drive samtlige eller en delmængde af de 36 hjertestarterskabe (scenarie 1-4), kan det blive nødvendigt enten (a) at leje nye hjertestartere eller (b) at indkøbe nye. Udgifter ved henholdsvis leje og køb af nye hjertestartere fremgår i det vedlagte notat.

Udgifter og besparelser ved de fem scenarier fremgår af tabel 1. De fremtidige udgifter ved scenarie 1-4 ved køb eller leje af nye hjertestartere fremgår også af tabellen.

Der vil blive udarbejdet information til borgerne vedrørende beslutningen med afsæt i det valgte scenarie.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, men udvalgte hjertestarterskabe bibeholdes i områder, hvor der er et begrænset antal private hjertestartere til rådighed (jf. scenarie 4).

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at alle 112-førstehjælperordninger nedlægges, men at udvalgte hjertestarterskabe udskiftes og overdrages, når det er relevant og i dialog med lokalsamfundene, og

at de resterende 11 hjertestarterskabe, som er inden for en radius af 500 meter af andre offentlig tilgængelige hjertestarterskabe, nedlægges, når de er ude af funktion.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

• Kort over 112-førstehjælperordninger
• Fordele og ulemper ved de fem scenarier

Med den nye overenskomst for almen praksis er det aftalt, at der skal arbejdes med en lokal modernisering af Lægevagten. Administrationen foreslår, at der etableres en politisk koordinationsgruppe til varetagelsen af opgaven.

I den nye overenskomst mellem praktiserende læger og regioner, er det aftalt, at der skal ske en modernisering af Lægevagten i løbet af overenskomstperioden på tre år. Region Midtjyllands udgangspunkt er et ønske om en aftale med PLO-Midtjylland.

Politisk involvering

For at sikre løbende politisk involvering i forbindelse med modernisering af Lægevagten indstilles det, at der nedsættes en politisk koordinationsgruppe med regionsrådsformanden og repræsentanter fra de relevante udvalg. Udgangspunktet for indstillingen er et ønske om en smidig proces, hvor der løbende kan søges politiske synspunkter og politisk opbakning. Der er fundet inspiration til gruppen fra Region Sjælland, som har været gennem en forhandlingsproces med PLO-Sjælland og efterfølgende hjemtagelse af lægevagtsordningen. Her blev der nedsat en politisk baggrundsgruppe til opgaven. På den måde kunne der hurtigt sikres involvering af det politiske niveau, og samtidig sikre optimering af tidsprocessen.

I praksis vil rollefordelingen være således, at udvalgene og regionsrådet vil blive præsenteret for overordnede moderniseringsforslag og scenarier, hvorved der gives overordnet mandat og anlægges den principelle linje i forhold til de efterfølgende konkrete og mere detaljerede forhandlinger. På baggrund heraf vil koordinationsgruppen løbende give retning og politisk opbakning til administrationen i forhold til mere deltaljerede og konkrete beslutninger i selve forhandlingsforløbet.

I løbet af forhandlingsforløbet vil der på udvalgsmøderne blive givet en orientering om forhandlingernes aktuelle status. Af vedlagte bilag fremgår plan for henholdsvis den administrative proces og den politiske involvering.

Den politiske koordinationsgruppe har dermed til formål at sikre det politiske mandat i forhandlingerne om modernisering af Lægevagten.

Administrationen foreslår, at koordinationsgruppen består af:

1. Regionsrådsformanden: Anders Kühnau (A)
2. Formanden for Samarbejdsudvalget for Almen praksis: Thrine Rimdal Nørgaard (V)
3. Formanden for hospitalsudvalget: Purnima Erichsen (C)
4. Formanden for udvalg for nære sundhedstilbud: Else Søjmark (A)
5. Formanden for psykiatri og- socialudvalget: Jacob Klærke (F).

På administrativt niveau er moderniseringen af Lægevagten hovedsageligt forankret i den nyligt nedsatte styregruppe for det nære sundhedsvæsen med bred repræsentation fra koncernledelsen og med regionsdirektøren som formand.

Proces for modernisering af Lægevagten

Den 23. februar 2022 blev der afholdt et planlægningsmøde mellem Region Midtjylland, PLO-Midtjylland og Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat, hvor der blev aftalt en proces for modernisering af Lægevagten. Procesplanen er vedlagt som bilag. Det blev aftalt, at parterne arbejder frem mod et første forhandlingsmøde i juni 2022. Frem til første forhandlingsmøde vil parterne afholde en workshop med relevante aktører og efterfølgende en række dialogmøder med henblik på at skabe et bredt forhandlingsgrundlag.

I forbindelse med behandlingen af punktet i hospitalsudvalget har udvalget ønsket, at den politiske involvering, der fremgår af bilaget, bliver uddybet og udbygget forud for den videre politiske behandling, så de stående udvalg i højere grad bliver løbende involveret. På den baggrund er punktet opdateret med et forslag til en justeret procesplan og et tillægsbilag.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der nedsættes en politisk koordinationsgruppe til arbejdet med modernisering af Lægevagten.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der nedsættes en politisk koordinationsgruppe til arbejdet med modernisering af Lægevagten, idet den politiske involvering, der fremgår af bilaget, bliver uddybet og udbygget forud for den videre politiske behandling, således at de stående udvalg i højere grad bliver løbende involveret.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der nedsættes en politisk koordinationsgruppe til arbejdet med modernisering af Lægevagten.

Marianne Karlsmose og Susanne Buch stemte imod indstillingen ud fra et ønske om en større geografisk balance i koordinationsgruppen.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der nedsættes en politisk koordinationsgruppe til arbejdet med modernisering af Lægevagten, idet der ønskes en bredere geografisk repræsentation i koordinationsgruppen.

Jacob Klærke og Rose-Marie Mollerup var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at der nedsættes en politisk koordinationsgruppe til arbejdet med modernisering af Lægevagten, idet koordinationsgruppen udvides i forhold til forslaget i sagsfremstillingen med Steen Jakobsen (V) og Marianne Karlsmose (K).

• Proces for modernisering af Lægevagten
• Politisk og adm. proces for modernisering af lægevagten
• Tillægsbilag til FU marts 2022

Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring, og der anvendes målbilleder til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer. I 2021 blev regionsrådet og de relevante udvalg forelagt fire afrapporteringer på målbillederne for sundheds- og socialområdet. Formålet med afrapporteringerne er at give et overblik over resultaterne for de indikatorer, der er fastlagt i de enkelte målbilleder. Ud over målbillederne blev politikerne i 2021 forelagt fire økonomirapporteringer, som giver et kort overblik over regionens økonomi på drifts- og anlægsområdet. Administrationen foreslår, at der også i 2022 vil være fire økonomirapporteringer og fire afrapporteringer af målbillederne for sundheds- og socialområdet.

Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring. Det betyder, at der måles på effekter for borgerne og på processer og handlinger, der bidrager til at nå de mål, der er sat. Der arbejdes med mål for de tre hovedområder, henholdsvis sundhedsvæsenet, socialområdet og for Regional Udvikling. Heri indgår både langsigtede strategier og konkrete indsatser, der evalueres for at sikre, at vi nærmer os målet. Samlet kaldes det målbilleder, som rummer overordnede mål, strategispor og indikatorer.

Målbillederne for henholdsvis sundhedsområdet, socialområdet og Regional Udvikling skal således være med til at tydeliggøre de politiske målsætninger og prioriteringer inden for områderne. Regionsrådet og relevante udvalg forelægges afrapporteringer af målbillederne, som skal give et overblik over resultaterne for de indikatorer, der er fastlagt i de enkelte målbilleder.

Et revideret målbillede for regional udvikling blev godkendt af regionsrådet den 29. april 2020, og i forbindelse med behandlingen af Budget 2022 besluttede regionsrådet den 29. september 2021 at fastholde de eksisterende målbilleder for sundheds- og socialområdet. Nedenfor redegøres for de tre hovedområder.

Sundhedsområdet

Region Midtjylland arbejder for at fremme borgernes mulighed for sundhed, og visionen er et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Det er således et pejlemærke for lederes og medarbejderes beslutninger og handlinger på sundhedsområdet. Det regionale målbillede for sundhedsområdet består dermed af en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Visionen udkrystalliseres i tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen. De enkelte mål er konkretiseret i en række indikatorer. Målbilledet sætter rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet (som blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i foråret 2016 og indeholder otte mål, som følges ved hjælp af 40 målepunkter).

Regionens målbillede skal sikre, at regionen sammentænker relevant aktivitet, god økonomi og høj kvalitet, så der opnås mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed. Regionens målbillede angiver dermed den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Indikatorerne giver regionsrådet mulighed for at følge målene og iværksætte initiativer, der skal skabe den ønskede udvikling.

Rapporteringen på sundhedsområdet vil to gange årligt blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne. Ledelsesberetningen er en situationsrapport fra hospitalerne, hvor der er mulighed for at give et mere detaljeret indblik i hospitalets situation og handlemuligheder. Hospitalerne har her mulighed for at fortælle om strategiske tiltag overfor konkrete problemstillinger, og der kan gives en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet m.v., set fra hospitalets synspunkt.

Uddybende materiale om Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet kan ses på: Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet - Region Midtjylland (rm.dk)

Socialområdet

Region Midtjylland arbejder for at fremme borgernes mulighed for trivsel og stræbe efter et socialområde, der støtter borgeren til aktivt medborgerskab. Det er således et pejlemærke for lederes og medarbejderes beslutninger og handlinger på socialområdet. Målbilledet for socialområdet består dermed af en vision om at støtte borgeren på de regionale sociale tilbud til at være en aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og Region Midtjylland ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Visionen udkrystalliseres i tre strategispor og syv mål. De tre strategispor er: 1) faglig indsats af høj kvalitet målrettet den enkelte borger 2) sammenhæng og tilfredshed og 3) et effektivt socialområde.

I 2021 har Socialområdet udviklet to nye indikatorer, som blev godkendt til at indgå i målbilledet fra 2022 og frem. Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle nye indikatorer til målbilledet i takt med at nye data bliver tilgængelige.

Rapporteringen på socialområdet vil to gange årligt blive suppleret med en ledelsesberetning fra Socialområdet omhandlende en status på økonomi, aktivitet og kvalitet.

Uddybende materiale om Region Midtjyllands målbillede på socialområdet kan ses på: Kvalitet på det sociale område - Region Midtjylland (rm.dk)

Regional Udvikling

Det videre arbejde med indikatorer til opfølgning på målbilledet for Regional Udvikling afventer regionsrådets arbejde med den styrende politiske ambition, som blev aftalt i konstitueringsaftalen.

Fokusindikatorer i målbilledet for sundheds- og socialområdet

Det er besluttet, at regionsrådet hvert andet år udpeger cirka fem fokusindikatorer fra målbilledet for sundhedsområdet, som bliver fulgt særligt tæt, og som der forventes hurtige forbedringer på.

Når regionsrådet modtager ledelsesberetninger fra hospitalerne, vil hospitalerne derfor redegøre for arbejdet med fokusindikatorerne.

Sidste år udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2021-2022:

• Forebyggelige indlæggelser
• Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
• Udredningsret
• Kræftpakker
• Bæltefikseringer
• Patientinddragelse.

Udover ovenstående ønskede regionsrådet, at der til målbilledet for sundhedsområdet tilføjes en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb, der har til formål at komprimere patienternes forløb. En nærmere afdækning af dette område viser imidlertid, at der aktuelt ikke findes meningsfulde opgørelsesmetoder, der kan belyse dette. Der har på den baggrund tidligere været overvejelser om, at hospitalernes arbejde med sammedagsudredning eller lignende tiltag præsenteres på en af regionsrådets temadage i 2022. Der planlægges i stedet afholdt en temadrøftelse om emnet i hospitalsudvalget. Temadrøftelsen forventes afholdt i andet halvår af 2022 og er åben for deltagelse for øvrige regionsrådsmedlemmer.

Regionsrådet ønskede desuden, at der til målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet på længere sigt inkluderes en eller flere relevante indikatorer, som fokuserer på bæredygtighed. Der arbejdes med dette i regi af Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi, som blev godkendt af regionsrådet i 2021. Regionens bæredygtighedsstrategi sætter konkrete mål for, hvordan CO2-aftrykket fra koncernens drift skal reduceres. Det gælder alle dele af koncernen såvel hospitaler, institutioner, regionshuse mv.

Tidsplan for afrapportering i 2022

Der lægges op til, at der afrapporteres på målbillederne for sundheds- og socialområdet fire gange årligt, hvor regionsrådet godkender status for målbillederne.

Eksempler på afrapportering af målbillederne for henholdsvis sundhedsområdet og socialområdet kan ses på: Regionsrådet 15. december 2021 (Referat) (rm.dk) (punkt 21 og 22).

Afrapporteringsformen fra 2021 fastholdes som udgangspunkt i 2022. Rapporteringen på sundhedsområdet og socialområdet vil to gange årligt blive suppleret med ledelsesberetninger fra hospitalerne, hvor der vil være særligt fokus på de udvalgte fokusindikatorer.

Derudover vil der også i 2022 være økonomirapporteringer, hvor regionsrådet får et kort overblik over regionens økonomi på drifts- og anlægsområdet. Tidsplanen for økonomirapporteringen er udarbejdet med udgangspunkt i de datoer, som er fastsat ved lov for regionsrådets behandling af de standardiserede økonomiopfølgninger og gennemsnitslikviditeten. Ud over den standardiserede økonomiopfølgning indgår et bilag med bevillingsændringer, der kræver godkendelse af regionsrådet.

Nedenfor vises tidsplan for den politiske behandling af målbilleder på sundheds- og socialområdet og økonomirapporteringerne.

Afrapporteringen af målbillederne i 3. og 4. kvartal kan muligvis komme til at afhænge af den nye styrende politiske ambition, som blev aftalt i konstitueringsaftalen.

Tabel 1. Politisk behandling af målbilleder på sundheds- og socialområdet og økonomirapporteringer i 2022.

Målbillederne behandles af relevante stående udvalg, forretningsudvalg og regionsråd. Økonomirapporteringen behandles af forretningsudvalg og regionsråd.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2022 godkendes.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud, psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at forslag til afrapportering på økonomi og målbilleder for sundheds- og socialområdet i 2022 godkendes.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Henrik Qvist og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Jacob Klærke og Rose-Marie Mollerup var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 19. december 2018, at fokusindikatorer fra de kliniske kvalitetsdatabaser fremover udvælges blandt indikatorer, der indgår i Nationale Lærings- og Kvalitetsteams.

Regionsrådet godkendte den 29. april 2020 et revideret målbillede for Regional Udvikling.

Regionsrådet godkendte den 27. januar 2021 forslag til fokusindikatorer for sundhedsområdet for 2021-2022, idet der i forlængelse af ambitionerne i Sundheds-og hospitalsplanen om et sundhedsvæsen på patientens præmisser tilføjes en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb, og idet der til målbillederne for sundhedsområdet og socialområdet på længere sigt inkluderes en eller flere relevante indikatorer, som fokuserer på bæredygtighed.

Regionsrådet besluttede den 29. september 2021 at fastholde de eksisterende målbilleder for sundheds- og socialområdet (som led i behandling af budget 2022).

Hospitalsudvalget tog den 4. oktober 2021 orientering om status for arbejdet med en fokusindikator vedrørende øget brug af sammedagsudredning og lignende samlede udrednings- og kontrolforløb til efterretning.

Regionsrådet vedtog den 1. december 2021 en 360-gradersplan med en række initiativer, der skal understøtte og sikre, at Region Midtjylland kommer godt gennem vinteren. Der gives en overordnet status på arbejdet med 360-gradersplanen.

Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2021, på baggrund af det store pres sundhedsvæsenet oplever, at der skulle udarbejdes en 360-gradersplan for initiativer i forhold til hospitaler, Præhospitalet og Patientkontoret samt i forhold til dialogen med kommuner, PLO-Midtjylland og andre primære aktører.

360-gradersplanen skal blandt andet være med til at skabe et fælles overblik over de initiativer, der er i gang, samt initiativer, der fremadrettet sættes i gang for bl.a. at understøtte og sikre, at Region Midtjylland kommer godt og sikkert gennem vinteren. Derudover skal planen medvirke til at understøtte et godt arbejdsmiljø og bemanding i somatikken, psykiatrien og på socialområdet på kort og lang sigt. Endelig skal planen bidrage til at håndtere det øgede pres på den akutte aktivitet samt ventelister og planlagt aktivitet.

360-gradersplanen blev vedtaget i regionsrådet den 1. december 2021. Planen suppleres med data, hvor den aktuelle status i sundhedsvæsenet følges med udvalgte nøgletal indenfor personale, patientaktivitet, tværsektorielt samarbejde og praksisområdet. Derudover samles der løbende op på effekterne af de igangsatte initiativer. Der er vedlagt en opdateret status for arbejdet med de enkelte initiativer i planen samt datanotater.

Vedlagte notat "Data til understøttelse af initiativer i 360-gradersplanen", beskriver bl.a. udviklingen i aktivitet. Som opfølgning på hospitalsudvalgets behandling af punktet henledes opmærksomheden på, at afsnittet 'Status siden sidste opgørelse' på side 1-2 udelukkende beskriver udviklingen siden den seneste afrapportering. I de efterfølgende afsnit beskrives udviklingen indenfor de forskellige områder i et historisk perspektiv.

Status

Nedenfor gives en overordnet status på arbejdet med 360-gradersplanen med enkelte nedslag i forhold til initiativerne.

Initiativer i forhold til hospitaler (personale)

Denne del af planen består af syv overordnede indsatsområder med en række initiativer, der skal bidrage til at forbedre situationen omkring rekruttering, fastholdelse og trivsel på hospitalerne. Der er særligt fokus på klinikere på senge- og akutafdelinger. Indsatsområderne omfatter:

• Flere faggrupper i spil til patientnære opgaver
• Sprede vagtbelastning og få flere til at tage vagter
• Reducere administrative opgaver for klinikere samt funktions- og afdelingsledere
• Sikre god introduktion
• Trivsel og tilknytning til arbejdspladsen for nuværende medarbejdere
• Tiltrække nye og tidligere medarbejdere
• Overvejelser om fastholdelsestillæg.

Den brede portefølje rummer indsatser på både den korte og lange bane. I det følgende præsenteres en overordnet status for nogle af indsatserne. Derudover henvises til det vedlagte bilag, der kort beskriver planens initiativer og status for arbejdet. Planen følges tæt af hospitalsudvalget, der har oplæg fra hospitalerne om personaleinitiativerne på hvert møde.

Alle hospitaler arbejder med indsatser, der skal bringe flere faggrupper i spil til patientnære opgaver. Til at understøtte disse indsatser udarbejdes der bl.a. uddannelses- og kompetenceudviklingsprogrammer, og der er etableret en "følge- og dialoggruppe" i regi af Regions-MEDudvalget. Etableringen af en ny uddannelse som operationstekniker er ligeledes igangsat.

Samtidigt er der fokus på at fordele antallet af vagter mere jævnt og sprede vagtbelastningen. I den forbindelse er der arbejdet med et udkast til fælles principper for stillingsopslag målrettet plejepersonale i dagsfunktioner i klinikker. Det indbefatter, at alle som udgangspunkt indgår i vagt. Principperne behandles på møde i Regions-MEDudvalget den 7. april 2022. Principperne skal også bidrage til sammenhæng og kvalitet i patientforløbene.

Enhederne arbejder alle med indsatser omkring god introduktion af nye medarbejdere. Der erfaringsudveksles på tværs, og der er udarbejdet fælles anbefalinger vedrørende god introduktion. Regionerne arbejder derudover sammen på et sæt overordnede principper for god introduktion for nyuddannede sygeplejersker i et samarbejde med Dansk Sygeplejeråd (jf. overenskomst 2021).

Regionsrådet har drøftet indsatser omkring "Overvejelser om fastholdelsestillæg" i december 2021, hvor også rammerne for udmøntningen af coronavinterpakken og herunder fastholdelsestillæg blev godkendt. Regionsrådet har derudover i januar 2022 afsat i alt 15 mio. kr. i engangsmidler til at understøtte uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på hospitalerne samt fx lokale arbejdsmiljøtiltag, lokale personaleaktiviteter, eventuelt via personaleforeninger mv.

Bilag med seneste udvikling vedrørende udvalgte personaledata er vedlagt. Der kan i øvrigt henvises til, at der i hospitalsudvalget er aftalt uddybende dialoger om udviklingen i og sammenhængene mellem udvalgte personaledata - med særlig fokus på sygeplejersker. Derudover kan det fremhæves, at BI-bestyrelsen har besluttet at afsætte en ekstra ressource specifikt til arbejdet med HR/personaledata for at styrke dataunderstøttelsen af hospitalernes personaleindsatser.

I forbindelse med behandlingen af punktet i hospitalsudvalget har udvalget anmodet om at få belyst, hvilket udbytte der hidtil har været af at have taget kontakt til tidligere medarbejdere med henblik på genansættelse. Et bilag med status for genansættelse af tidligere medarbejdere samt rekruttering af medarbejdere i test- og vaccinationscentre fra de somatiske hospitaler og Psykiatrien er vedlagt på den baggrund.

Initiativer i forhold til Præhospitalet

Præhospitalet har sammen med PLO-Midtjylland besluttet at igangsætte en prøvehandling til afslutning af patienter, som er telefonvisiteret til regionens fem akutafdelinger af egen læge. Formålet er at mindske presset på akutafdelingerne ved at supplere telefoniske visiteringer med sundhedsfaglige vurderinger, så det sikres, at patienterne får den rette behandling på det rette sted. Præhospitalet har i dag mulighed for at afslutte patienter telefonvisiteret af lægevagten til ambulance. Dvs. ordningen eksisterer i forhold til vagttid. Prøvehandlingen er en udvidelse af den eksisterende ordning til udover i vagttid også at gælde bestemte visitationer i dagtid. Prøvehandlingen forventes at starte den 4. april 2022.

Initiativer i forhold til praktiserende læger

Siden sommeren 2021 har særligt Lægevagten oplevet et stort pres med deraf følgende længere ventetider i lægevagtstelefonen end normalt. Flere initiativer skal afhjælpe presset. Bemandingen i telefonvisitationen er midlertidigt øget med flere lægevagter. Siden oktober 2021 har Lægevagten iværksat en prøvehandling, hvor konsultations- og besøgslægerne i spidsbelastningsperioder telefonvisiterer i de første timer af vagten, idet der ofte er stort pres på lægevagtstelefonen, når Lægevagten åbner kl. 16. En udvidet prøvehandling med telefonisk visitation i flere tidsrum er igangsat den 10. januar 2022. Dette er en mulighed, idet presset på sygebesøg generelt er mindre end presset på lægevagtstelefonen. I oktober 2021 blev akutknappen introduceret, som giver borgere med hastende henvendelser mulighed for at trykke sig foran køen. Initiativerne i forhold til at nedbringe ventetiden i lægevagtstelefonen viser en begyndende positiv effekt, jf. datanotatet.

Initiativer i forhold til Patientkontoret

Patientkontoret arbejder blandt andet med at visitere patienter til udrednings- og behandlingstilbud med de korteste ventetider i det offentlige og private sundhedsvæsen. Presset på Region Midtjyllands Patientkontor er steget voldsomt over de seneste år, og der har været ekstra udfordringer siden 2019 på grund af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten i 2020. Dette har skabt bunker og dermed lang ventetid for patienterne.

Patientkontoret har den 1. december 2021 ansat tre nye patientvejledere, og med tilførsel af nye ressourcer er det lykkedes at fjerne bunkerne og reducere ventetiden for patienterne. Samtidig med bunkeafviklingen har Patientkontoret arbejdet med at udvikle en brugervenlig onlineformular, som patienterne skal udfylde, når de skal i kontakt med Patientkontoret. Det skal sikre de nødvendige oplysninger om patienterne, så patientvejlederne kan hjælpe patienterne hurtigere videre. Løsningen blev implementeret den 1. februar 2022. Endelig arbejdes der med automatiserede arbejdsgange, som også for hospitalerne betyder, at de i højere grad kan omvisitere patienter direkte til private hospitaler (fremfor det skal omkring Patientkontoret). Initiativerne viser en positiv effekt i forhold til nedbringelse af ventetiden. Da ventetiden var højest, lå den gennemsnitlige svartid på 6-8 uger. Pr. den 8. februar 2022 er den gennemsnitlige svartid 6 dage.

Initiativer i forhold til kommunerne (tværsektorielt samarbejde)

Sundhedsstyregruppen godkendte i november 2021 en arbejdsplan, bestående af fire overordnede indsatsområder med en række initiativer, der skal bidrage til at mindske presset på den akutte aktivitet. Indsatsområderne omfatter,

• at styrke samarbejdet i forhold til brug af de kommunale akutfunktioner
• at forebygge akutte indlæggelser og genindlæggelser
• at reducere færdigbehandlingsdage (særligt i psykiatrien) og
• udvikling af et dashboard (dataoverblik) med realtidsopgørelser af centrale indikatorer, som gøres tilgængelig for kommunerne.

Planen indeholder en række prøvehandlinger, som bl.a. omfatter audits (systematisk faglig gennemgang) af patientforløb og analyser af data med henblik på at komme med anbefalinger til forbedringstiltag. Tilbagemeldinger fra prøvehandlingerne opsamles i 1. kvartal 2022. Dashboardet er færdigudviklet, og data er ved at blive valideret.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for arbejdet med 360-gradersplanen tages til efterretning.

Hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for arbejdet med 360-gradersplanen tages til efterretning.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Henrik Qvist og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Jacob Klærke og Rose-Marie Mollerup var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Regionsrådet besluttede den 27. oktober 2021 at udarbejde en 360-gradersplan.

Regionsrådet vedtog den 1. december 2021 360-gradersplanen.

• 360-gradersplan, status februar 2022
• Data til understøttelse af initiativer i 360-gradersplanen
• Personaledata til understøttelse af 360-gradersplanen marts 2022
• Ansættelse af tidligere medarbejdere

Region Midtjylland modtager som led i udmøntningen af regeringens life science-strategi 2,157 mio. kr. pr. år over en treårs-periode til etablering af delestillinger inden for klinisk forskning. Forslag til ramme for udmøntning af midlerne forelægges regionsrådet til godkendelse.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i maj 2021 indgået en aftale om en ny strategi for life science, jf. bilag. Strategien indeholder 38 initiativer, som skal styrke den danske life science-industri (dvs. producenter af lægemidler og medicinsk udstyr) til gavn for både patienter, det danske velfærdssamfund og dansk økonomi. De 38 initiativer falder inden for følgende syv emneområder:

• Bedre rammer for forskning og udvikling
• Bedre brug af sundhedsdata
• Danmark som udstillingsvindue
• Højt kvalificeret arbejdskraft
• Målrettet internationalisering og myndighedsarbejde
• Sund og grøn vækst
• Vidensdeling og samarbejde.

Regeringen har som led i indsatsen for "Bedre rammer for forskning og udvikling" bl.a. afsat midler til etablering af delestillinger inden for klinisk forskning (dvs. stillinger hvor medarbejdere har en delt regions- og universitetsansættelse), så sundhedspersonale får bedre muligheder til at forske, jf. målsætning nr. 10. I den politiske aftale om life science-strategien fremgår følgende beskrivelse af initiativet:

"10. Bedre muligheder for sundhedspersonale til at forske - understøttelse af delestillinger.

Det kan være svært for sundhedspersonale at finde tid til at prioritere forskning. Samtidig er det vigtigt, at der er ledelsesmæssigt fokus på, at der sikres tid og rum til at bedrive klinisk forskning. Aftaleparterne er enige om at understøtte muligheden for at prioritere forskningen i dagligdagen bl.a. ved understøttelse af delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2021-2023 til initiativet".

Anvendelse af midlerne i Region Midtjylland
Der er indhentet rådgivning fra regionens Forskningsforum og forslag fra hospitalerne, inkl. Psykiatrien og Præhospitalet, og det foreslås på baggrund heraf, at life science-midlerne udmøntes til delestillinger inden for en række af følgende områder (forslagsstiller i parentes):

• Geriatri (Forskningsforum)

"Geriatri" er det lægefaglige speciale, der varetager opgaver i forhold til undersøgelse og behandling af sygdomme hos ældre mennesker.

• Patologi og akutmedicin (Aarhus Universitetshospital)

"Patologi" er det lægefaglige speciale, der har til opgave at undersøge og diagnosticere vævs- og celleprøver.

• Intensivområdet og neurologi (Regionshospitalet Gødstrup)

"Neurologi" er det lægefaglige speciale, som beskæftiger sig med hjernen og nervesystemets sygdomme.

• Multisyge, tværsektorielle forløb med tværfaglige løsninger og optimerede planlagte forløb (Hospitalsenhed Midt).

• Gastroenterologi, reumatologi og kardiologi (Regionshospitalet Horsens)

"Gastroenterologi" er det lægefaglige speciale, der beskæftiger sig med fordøjelsessystemet, "reumatologi" er det lægefaglige speciale, der beskæftiger sig med sygdomme i bevægeapparatet, og "kardiologi" er det lægefaglige speciale, der beskæftiger sig med hjertet og hjertets kranspulsårer.

• Pilonidal sygdom (Regionshospitalet Randers)

"Pilonidal cyste" er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne.

• Det præhospitale område (Præhospitalet).

• Internetbaserede behandlingsmetoder af børne- og ungdomspsykiatriske lidelser (Psykiatrien).

For uddybning af forslagene fra Forskningsforum og hospitalerne se vedlagte bilag.

Det foreslås endvidere, at life science-midlerne fordeles mellem hospitalerne på følgende måde:

• Regionshospitalerne, inkl. Psykiatrien og Præhospitalet tildeles hver 269.000 kr. pr. år til etablering af en delestilling ved hver enhed (807.000 kr. i alt til hver enhed i perioden 2022-2024).

• Aarhus Universitetshospital tildeles 538.000 kr. pr. år til etablering af to stillinger (1.614.000 kr. i alt i perioden 2022-2024).

Rammen for udmøntning af life science-midlerne er, at stillingerne kan besættes af både læger og ikke-læger.

Der er lagt op til, at hospitalerne forestår den videre proces med opslag af stillinger og vurdering af ansøgere i samråd med Aarhus Universitet. Det bemærkes, at der er stillet forslag til oprettelse af delestillinger inden for flere områder, end der er midler til. Den endelige fordeling af delestillinger inden for de foreslåede områder vil afhænge af ansøgerfeltet og vurderingen af ansøgernes videnskabelige kompetencer i forhold til at kunne bestride stillingerne.

Økonomi

Midlerne udmøntes som bloktilskud til regionerne, og Region Midtjyllands andel af bevillingen udgør 2,157 mio. kr. årligt.

Idet udmøntningsaftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner først er faldet på plads i slutningen af 2021, har det ikke været muligt at nå at bringe midlerne for periodens 1. år i anvendelse. Beløbet for 2021 søges derfor budgetoverført til 2024, så der i perioden 2022-2024 er 2,157 mio. kr. til rådighed pr. år. Anmodningen om overførsel af 2021-beløbet forventes at indgå i den samlede budgetoverførselssag, som behandles på regionsrådsmødet ultimo maj 2022.

Det indstilles til godkendelse, at 2022-midlerne fordeles i henhold til nedenstående skema, og at regionsrådet forelægges udmøntningen af de resterende life science-midler til godkendelse, når budgetoverførselssagen har været behandlet på regionsrådsmødet den 25. maj 2022.

Tabel 1. Bevillingsskema

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt, Psykiatrien og Præhospitalet hver bevilges 269.000 kr. og Aarhus Universitetshospital bevilges 538.000 kr. til etablering af delestillinger inden for klinisk forskning (jf. tabel 1),

at de udmøntede midler anvendes til etablering af i alt otte delestillinger inden for rammerne af de af Forskningsforum og hospitalerne foreslåede områder, og

at regionsrådet forelægges udmøntningen af de resterende life science-midler til godkendelse, når budgetoverførselssagen har været behandlet på regionsrådsmøde den 25. maj 2022.

Hospitalsudvalget indstillede,

at Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Horsens, Hospitalsenhed Midt, Psykiatrien og Præhospitalet hver bevilges 269.000 kr. og Aarhus Universitetshospital bevilges 538.000 kr. til etablering af delestillinger inden for klinisk forskning (jf. tabel 1),

at de udmøntede midler anvendes til etablering af i alt otte delestillinger inden for rammerne af de af Forskningsforum og hospitalerne foreslåede områder, og

at regionsrådet forelægges udmøntningen af de resterende life science-midler til godkendelse, når budgetoverførselssagen har været behandlet på regionsrådsmøde den 25. maj 2022.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

• Aftale om strategi for life science 20. maj 2021
• Forslag fra Forskningsforum og hospitalerne

Regionsrådet besluttede i september 2021 at foretage en række tilkøb til henholdsvis 'Nyt Hospitalsvaskeri' og 'Nyt Hospitalsapotek'. Med sagen blev leasingrammen imidlertid ikke forhøjet, og dermed kunne de besluttede tilkøb ikke foretages. Leasingrammen foreslås forhøjet i nærværende sag. Samtidig foreslås det, at tilbagebetalingsperioden for det første leasingoptag til teknisk inventar i 'Nyt Hospitalsvaskeri' ændres fra syv til ti år.

I forbindelse med udflytningen fra Aarhus Universitetshospitals gamle bygninger på Nørrebrogade i Aarhus skal det nuværende hospitalsapotek og hospitalsvaskeri flyttes til nye rammer ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Til formålet besluttede regionsrådet i december 2020 at give anlægsbevilling til igangsættelse af byggeriet af et nyt hospitalsvaskeri og et nyt hospitalsapotek.

På regionsrådsmødet den 29. september 2021 besluttede regionsrådet at foretage en række tilkøb til byggeriet. Det drejede sig blandt andet om tilkøb af et kedelanlæg, vandtanke og et fuldautomatisk sorteringssystem til 'Nyt Hospitalsvaskeri' samt logistik- og produktionsudstyr, softwareudvikling og en fremrykning af udskiftningen af en cytostatikarobot (robot, der kan blande medicin til kræftpatienter) til 'Nyt Hospitalsapotek'. Herudover besluttede regionsrådet yderligere at hæve rammen til udstyr til 'Nyt Hospitalsvaskeri' blandt andet som følge af øgede vaskemængder. Samlet besluttede regionsrådet at øge rammen til 'Nyt Hospitalsvaskeri' med 46,4 mio. kr. og til 'Nyt Hospitalsapotek' med 22 mio. kr.

Det blev på mødet besluttet, at ovenstående tilkøb skal finansieres ved hjælp af effektiviseringer fra de to byggerier. På mødet blev der imidlertid ikke oprettet en leasingramme til købet af udstyret, og dermed kunne tilkøbene ikke foretages. Således foreslås det i nærværende sag, at leasingrammen til køb af udstyr til 'Nyt Hospitalsvaskeri' og 'Nyt Hospitalsapotek' øges med i alt 68,4 mio. kr., som det fremgik på mødet i september.

Siden regionsrådets beslutning om at foretage de nævnte tilkøb har det vist sig, at en række udgifter til softwareudvikling til apoteket bliver dyrere end oprindeligt antaget. Softwareudviklingen indebærer blandt andet en integration mellem en medicindoseringsrobotten og EPJ, som sikrer at regler omkring kryptering overholdes. Herudover vil integrationen optimere arbejdsgange og processer i forhold til ordination og dispensering samt i endnu højere grad forbedre patientsikkerheden. Det vurderes dermed at være et nødvendigt at hæve leasingrammen med 3 mio. kr., svarende til fordyrelsen af softwareudviklingen. Grundet tidspres i forhold til kontraktindgåelse forventes kontrakten indgået medio marts, således at det sikres, at reglerne overholdes ved ibrugtagning af apoteket. Med fordyrelsen vil hospitalsapotekets leasingramme samlet øges til 25 mio. kr. Det foreslås, at fordyrelsen ligeledes finansieres ved hjælp af de allerede aftalte effektiviseringer i apoteket. Tilbagebetalingen vil dermed blive længere end oprindeligt planlagt.

Tilbagebetalingsperioden for udstyret til 'Nyt Hospitalsapotek' fastsættes til syv år, hvilket er normal praksis for medicoteknisk udstyr. Den type udstyr, der skal i 'Nyt Hospitalsvaskeri', betegnes som 'Teknisk inventar' og tilbagebetales over en 10-årig periode.

Med de ovennævnte tilbagebetalingsperioder kommer den årlige leasingydelse til at være som vist i tabel 1. Leasingydelserne dækker over afdrag og renter for leasingaftalen.

Tabel 1. Leasingydelse 2022-2031

Det foreslås, at leasingydelsen på 8,3 mio. kr. årligt i perioden 2022-2028, samt 4,7 mio. kr. i perioden 2029-2031 finansieres via effektiviseringer i de to byggerier.

Ændring af tilbagebetalingsperiode for det første leasingoptag til teknisk inventar i 'Nyt Hospitalsvaskeri'

På regionsrådsmødet den 26. maj 2021, godkendte regionsrådet et leasingoptag til udstyr i 'Nyt Hospitalsvaskeri' på 55 mio. kr. I denne sag blev tilbagebetalingsperioden fastsat til syv år, da udstyret i den sag blev betegnet som medicoteknisk udstyr.

Det foreslås imidlertid, at tilbagebetalingsperioden for leasingoptaget af det udstyr der skal indgå i 'Nyt Hospitalsvaskeri' ændres fra syv til ti år.

Som nævnt er der tale om teknisk inventar i forbindelse med det udstyr, der skal installeres i det nye hospitalsapotek, og det har en afskrivningsperiode på ti år jf. Anvendt regnskabspraksis, som er bilag til Kasse- og regnskabsregulativet i Region Midtjylland. En tilbagebetalingstid på ti år er derfor mere korrekt i forhold til gældende regler for tilbagebetaling af leasing end syv år.

Derudover giver en tilbagebetalingsperiode på ti år i højere grad mulighed for at skabe plads i økonomien til andre ting, der kan prioriteres i forbindelse med vaskeriydelsen.

Ændringen i tilbagebetalingstiden for det første leasingoptag for 'Nyt Hospitalsvaskeri' vil betyde, at den årlige leasingydelse, der er godkendt 26. maj 2021, vil ændres jf. nedenstående tabel 2. Leasingydelserne dækker over afdrag og renter for leasingaftalen.

Tabel 2. Leasingydelse ved ændret tilbagebetalingsperiode for 1. leasingoptag i 'Nyt Hospitalsvaskeri'

Jf. tabel 2 vil der med den ændrede tilbagebetalingsperiode være frigjort 2,4 mio. kr. i årene 2022-2028, hvorimod der fortsat skal afbetales med 5,6 mio. kr. i perioden 2029-2031. Samlet set vil ændringen i tilbagebetalingsperioden koste ca. 0,4 mio. kr. ekstra i renteudgifter i forhold til den oprindeligt godkendte leasingaftale.

I forbindelse med behandlingen af sagen i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg har udvalget ønsket, at sagen blev opdateret med et bilag med henblik på afklaring af, hvorvidt renteudviklingen indebærer, at der vil være økonomiske konsekvenser som følge af ændret tilbagebetalingsperiode.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at leasingrammen til 'Nyt Hospitalsvaskeri' og 'Nyt Hospitalsapotek' samlet øges med 71,4 mio. kr., fordelt med 46,4 mio. kr. til 'Nyt Hospitalsvaskeri' og 25,0 mio. kr. til 'Nyt Hospitalsapotek',

at leasingydelsen på 8,3 mio. kr. årligt i perioden 2022-2028, samt 4,7 mio. kr. i perioden 2029-2031 finansieres via effektiviseringer i de to byggerier, og

at tilbagebetalingsperioden for det første leasingoptag til teknisk inventar i 'Nyt Hospitalsvaskeri' ændres fra syv til ti år.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at leasingrammen til 'Nyt Hospitalsvaskeri' og 'Nyt Hospitalsapotek' samlet øges med 71,4 mio. kr., fordelt med 46,4 mio. kr. til 'Nyt Hospitalsvaskeri' og 25,0 mio. kr. til 'Nyt Hospitalsapotek',

at leasingydelsen på 8,3 mio. kr. årligt i perioden 2022-2028, samt 4,7 mio. kr. i perioden 2029-2031 finansieres via effektiviseringer i de to byggerier, og

at tilbagebetalingsperioden for det første leasingoptag til teknisk inventar i 'Nyt Hospitalsvaskeri' ændres fra syv til ti år.

Ulla Holm, Arne Lægaard og Birgit Marie Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Olav Nørgaard stemte imod, idet han bemærkede, at "Venstre udtrykker bekymring for projektets økonomi og en ærgrelse over, at vi ikke havde disse informationer, da vi besluttede at bygge vaskeriet. Havde vi haft informationerne, ville vi helt sikkert have holdt fast i gennemførelse af et udbud af vaskeriopgaverne".

Aftale om leje af pavilloner til brug for midlertidige værksteds- og kontorfaciliteter ønskes godkendt.

Hospitalsenhed Vest er efter aftaleindgåelse blevet opmærksom på, at vedlagte midlertidig lejeaftale med Adapteo om leje af en pavillon på 1.078 m² er omfattet af bestemmelse i regionens delegerings- og kompetencefordelingsregler, hvorefter lejeaftaler med værdi over 5 mio. kr., kræver godkendelse af regionsråd.

Hospitalsenheden Vest har ageret ud fra, at der var tale om en samlet projektsum på 3,9 mio. kr. inkl. lejeperiode, levering og afhentning af pavillon. Den værdi der er tale om i delegerings- og kompetencefordelingsreglerne, er dog selve værdien af det lejede – i dette tilfælde 1.078 m² á ca. 12.500 kr./m² = 13,5 mio. kr.

Da pavillonen allerede er ved at blive etableret, har det ikke været muligt at stille projektet i bero for at afvente godkendelse.

Pavillonen skal rumme:

• COVID-testfaciliteter (personale)
• Værksteds- og kontorfaciliteter til Teknisk Afsnit i interim-perioden frem til værksted er færdigbygget
• Personale fra bygge- og flytteorganisation i perioden frem til disse enheder er udfaset.

COVID-19-testfaciliteter (personale) samt værksteder har indtil nu været placeret på hospitalerne i Holstebro og Herning. Kontorfaciliteter til Teknisk Afsnit, bygge- og flytteorganisationen har indtil nu været placeret i Gødstrup i NIDO | Center for Forskning og Uddannelse. Med den fulde ibrugtagning af hospitalet den 20. marts 2022, er det således ikke længere muligt at huse disse funktioner, hvor de er for nuværende.

Lejekontrakt

Pavillonen er på 1.078 m² fordelt på to etager. Den månedlige leje inkl. trapper og ramper udgør 132.600 kr., svarende til en årlig leje pr. m² på 1.476 kr. Lejeperioden er for minimum 18 måneder.

Økonomi

Finansieringen sker via aftalen om ”dobbelt bygningsdrift” der henhører under de flytterelaterede udgifter og har været anvendt ved Kvalitetsfondsprojekterne og de øvrige større anlægsprojekter i regionen. Det betyder, at Hospitalsenheden Vest selv betaler halvdelen og fællesskabet betaler via effektiviseringsgevinsterne den anden halvdel.

Deponering

Da lejemålet løber i mindre end tre år skal der ikke deponeres for aftalen.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at aftale med Adapteo om leje af pavillon på 1.078 m² godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at aftale med Adapteo om leje af pavillon på 1.078 m² godkendes.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

• Lejetilbud af 14. december 2021

På baggrund af det korrigerede budget 2021 og regnskab for 2021 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2021 til 2022. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

Der overføres på sundhedsområdets almindelige anlægsramme i alt 168,5 mio. kr. For de tre kvalitetsfondsprojekter overføres i alt 87,4 mio. kr. De samlede overførsler af rådighedsbeløb på Socialområdet udgør i alt 72,2 mio. kr. For Regional Udvikling sker der ingen overførsel.

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2021 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

Anlægsområdet er opdelt i separate finansielle kredsløb: Sundhedsområdets almindelige anlægsramme, kvalitetsfondsprojekterne (DNU, Viborg og Gødstrup), socialområdet og regional udvikling.

Tabel 1. Korrigerede anlægsbudget for 2021 samt regnskab 2021 for kredsløbene

Sundhedsområdet

Anlægsudgifterne udgør i 2021 i alt 829,5 mio. kr., heraf udgør it-udgifter 76,5 mio. kr., og medicotekniske anskaffelser 133,9 mio. kr. Samtidig er der opnået indtægter på i alt 112,9 mio. kr., hvoraf donation til Forum-projektet udgør 75,3 mio. kr., og øvrige indtægter fra stat, kommuner og fonde udgør 37,6 mio. kr.

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2021 til 2022 i alt 168,5 mio. kr. Det største overførsler skyldes betalingsforskydninger på Forum og Nyt hospitalsapotek og vaskeri på i alt 120,8 mio. kr. For yderligere specifikation af overførslerne henvises til vedlagte notat.

Kvalitetsfondsprojekterne

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte midler på 87,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes betalingsforskydninger for de tre kvalitetsfondsprojekter. Fremdriften fremgår af opfølgningen på kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. december 2021, som behandles i særskilt dagsordenspunkt på samme dagsorden.

Socialområdet og regional udvikling

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 72,2 mio. kr. fra 2021 til 2022. Der overføres 31,9 mio. kr. vedrørende rammebevillingen til udvikling, som forventes udmøntet i kommende år. Samtidig er der større betalingsforskydninder på projekterne Fleksible mobile boliger med 16,8 mio. kr. og Sct. Mikkel, Sønderparken 5 med 13,2 mio. kr. Afvigelserne for socialområdet er nærmere specificeret i vedhæftede notat. Der er ikke behov for overførsler for regional udvikling.

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2022, bevillingsændringer som følge af ændrede fordelinger mellem anlægsprojekter, mellem driftsbevillinger og anlæg samt bevillingsændringer i medfør af ændrede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsoverførslerne fra 2021 til 2022 på i alt 328,1 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat, og

at bevillingsskemaerne 1-14 i vedlagte notat godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at anlægsoverførslerne fra 2021 til 2022 på i alt 328,1 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat, og

at bevillingsskemaerne 1-14 i vedlagte notat godkendes.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

• Anlægsoverførselssagen 2021 til 2022

Regionen har antaget et "tredje øje" til anlægsprojektet 'Nyt Hospitalsapotek' og 'Nyt Hospitalsvaskeri'. "Det tredje øje" er en uafhængig instans, som skal medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. "Det tredje øjes" første rapport er vedlagt sammen med Projektafdelingens svar på rapportens ni anbefalinger inden for områderne tid, økonomi, kvalitet og risiko.

Region Midtjylland bygger nyt hospitalsapotek og nyt hospitalsvaskeri ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Der er tale om ét samlet anlægsprojekt i en totalentreprise. Projektafdelingen for byggerier på Aarhus Universitetshospital er på vegne af regionsrådet bygherre på projektet. Når byggeriet er færdigt, kan Apoteket og MidtVask rømme sine lokaler på det tidligere hospital på Nørrebrogade i Aarhus.

Som ved regionens øvrige store byggeprojekter er det valgt at tilknytte et såkaldt "tredje øje" til anlægsprojektet. "Det tredje øje" er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet og således medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Derudover vil der være tale om bistand og sparring til projektledelsen og bygherrerådgiveren. Som "tredje øje" på projektet er valgt COWI A/S.

Administrationen og projektafdelingen holder kvartalsvise møder med "det tredje øje", som udarbejder to årlige rapporter, der forelægges regionsrådet på møderne i juni og december. "Det tredje øje" startede sit arbejde på projektet i fjerde kvartal 2021 og har udarbejdet en første og mere uddybende rapport som led i opstarten. Undtagelsesvist vil regionsrådet derfor blive præsenteret for tre "tredje øje"-rapporter i 2022 - i marts, juni og december. Rapporten for fjerde kvartal 2021 er vedlagt som bilag.

I rapporten har "det tredje øje" ni anbefalinger til projektet. Anbefalingerne er gengivet nedenfor sammen med projektafdelingens svar på dem. I bilaget ses samtlige bemærkninger fra projektafdelingen, og i rapporten fra "det tredje øje" kan man læse om baggrunden for de enkelte anbefalinger.

Som bilag er endvidere vedlagt projektets risikorapport for fjerde kvartal 2021.

Tid

1. Det tredje øje anbefaler, at der i videst mulige omfang sikres skriftlighed i oplæg til aftaler og delaftale i forbindelse med ændringsforhandlinger med totalentreprenøren.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i vurderingen af, at der i videst mulig omfang skal sikres skriftlighed i forbindelse med ændringsforhandlinger med totalentreprenøren. Projektafdelingen vil fremover sikre, at der skrives beslutningsreferater af møderne med totalentreprenøren.

Økonomi

2. Det tredje øje anbefaler, at økonomirapporter såvel som reserveprognoser, udgives til faste rapporteringsterminer og forsynes med entydig datering på alle sider.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i, at det er vigtigt, at der udgives til faste rapporteringsterminer, og at rapporter og prognoser forsynes med entydig datering på alle sider. Der er planlagt fire styregruppemøder for projektet årligt. Disse møder udgør de faste rapporteringsterminer, da både økonomirapport og reserveprognose udgives som bilag til dagsordenen. Projektafdelingen vil sørge for, at der er entydig datering på udgivelserne.

3. Det tredje øje anbefaler, at der opstilles og rapporteres reserveprognoser for byggeplads, rådgivning samt maskin- og procesudstyr til apotek og vaskeri, svarende til totalentreprisens reserveprognoser.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Det tredje øjes anbefaling efterleves bortset fra, at reserveprognosen for vaskeriets udstyr p.t. er under udarbejdelse. På nuværende tidspunkt rapporteres på procesudstyr til apoteket. Endvidere er der udarbejdet en reserveprognose for anlægsbudgettet. Denne reserveprognose indeholder byggeplads og entreprise samt øvrige poster i budgettet, herunder rådgivning.

4. Det tredje øje anbefaler, at der opstilles et estimat for indeksering af totalentreprisesummen sammenholdt med stigningen i regionens PL-regulering.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Regionens PL-regulering (pris/lønregulering) af projektets bevilling modsvarer som minimum totalentreprenørens indeksering af entreprisesummen. Så der vil ikke være en budgetudfordring på dette område. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at opstille et estimat for PL-reguleringen.

5. Det tredje øje anbefaler, at der skabes sammenhæng mellem reserveprognosens potentielle udgifter og risici og risikorapportens kapitaliseringer.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i anbefalingen og følger den i forvejen. I lyset af det tredje øjes anbefaling vil Projektafdelingen dog fremover gøre fremgangsmåden mere eksplicit, så den er mere tydelig.

6. Det tredje øje anbefaler, at der etableres et prioriterings- og besparelseskatalog med primær fokus på besparelsesmuligheder samt deadlines for beslutning heraf.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i anbefalingen, og som tidligere aftalt med projektets styregruppe er udarbejdelsen af et besparelseskatalog for henholdsvis apotek og vaskeri igangsat. Katalogerne vil blive udarbejdet og præsenteret på et kommende styregruppemøde.

Kvalitet

7. Det tredje øje anbefaler, som også besluttet af styregruppen, at forholdet undladelse af varmegenvinding af ventilationsluft fra tørretumblere revurderes i forhold til totaløkonomi samt regionens bæredygtighedsstrategi.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen er enig i, at løsningen med varmegenindvinding af ventilationsluften fra tumblere og steamere (steamere udfører en form for strygning med damp) skal belyses nøjere. Det har ikke været muligt inden for projektets økonomiske ramme at prioritere tilkøb på 7 mio. kr. af den foreslåede løsning fra totalentreprenøren. I forlængelse af tidligere aftale med styregruppen har Projektafdelingen igangsat udredning af en eventuel løsning, som vil kunne tilkøbes efter aflevering af byggeriet. Løsningen vil blive prissat, og en tilbagebetalingstid vil blive præsenteret. Ud over, at der ikke er plads i projektets økonomi, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt af hensyn til fremdrift i projektet og en presset tidsplan at tilkøbe totalentreprenørens løsning på genindvinding af ventilationsluften. Dertil kommer, at Projektafdelingen forventer, at løsningen vil kunne etableres til en reduceret pris efter aflevering af byggeriet.

Risiko

8. Det tredje øje anbefaler, at risikoregistreringen gøres mere konkret og detaljeret frem for de nuværende meget generelle risici.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen vurderer, at risikoemnerne indtil nu har fungeret efter hensigten. Projektafdelingen er dog indstillet på ved udarbejdelse af næste risikorapport at se på, om det er hensigtsmæssigt at gøre risikoemnerne mere konkrete.

9. Det tredje øje anbefaler, at risikorapporterne tilføjes et afsnit med Bygherrens/Bygherrerådgivers sammenfatning af risikoniveau og -udvikling.

Projektafdelings svar på anbefalingen:

Projektafdelingen vil følge anbefalingen. Risikorapporten udarbejdes af bygherrerådgiveren, og en vurdering fra bygherrerådgiveren vil blive påført næste risikorapport.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapporten for fjerde kvartal 2021 fra "det tredje øje" på anlægsprojektet 'Nyt Hospitalsapotek' og 'Nyt Hospitalsvaskeri' tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten for fjerde kvartal 2021 fra "det tredje øje" på anlægsprojektet 'Nyt Hospitalsapotek' og 'Nyt Hospitalsvaskeri' tages til efterretning.

Ulla Holm, Arne Lægaard og Birgit Marie Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

På regionsrådsmødet i december 2020 godkendte regionsrådet valg af totalentreprenør og gav anlægsbevilling til projektet.

På regionsrådsmødet i september 2021 godkendte regionsrådet øgede anlægsudgifter til projektet og blev orienteret om ændret tidsplan.

• Det tredje øje-rapport for 4Q2021
• Risikorapport ApoVask 4Q21
• Projektafdelingens kommentarer til rapporten

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for fjerde kvartal 2021."Det tredje øje" er en uafhængig instans, som skal medvirke til at sikre, at projektet realiseres inden for den fastlagte tid, økonomi og kvalitet. Denne gang er der ingen anbefalinger til projektet i rapporten. Grundet projektets status er dette den sidste "tredje øje"-rapport for DNV-Gødstrup-projektet.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "tredje øje" for fjerde kvartal 2021. Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øje" er en uafhængig instans, som på vegne af regionsrådet løbende skal foretage en uvildig vurdering og kontrol af projektets udvikling og fremdrift på områderne tid, økonomi, risiko og kvalitet. Der er modtaget tilladelse til patientbehandling og indflytningen i Gødstrup er i gang. Dette er derfor den sidste rapport fra projektets "tredje øje".

"Det tredje øje" har i rapporten ingen anbefalinger. Herunder er Regionshospitalet Gødstrups bemærkninger til rapporten:

1. Færdiggørelsestidsplan

Af rapportens afsnit '4.2 Færdiggørelsestidsplan' fremgår det, at ibrugtagningstilladelser for brandkategori 6 forventes modtaget i uge 2, 2022.

Status er, at der er modtaget ibrugtagningstilladelse til patientbehandling (brandkategori 6) til etape 1 og 3 i uge 4, 2022. Der er få udestående opgaver, der skal løses, før der kan opnås endelig ibrugtagningstilladelse. Denne forventes modtaget i 2. kvartal 2022.

2. Tidsplan og aflevering af etape 1

Af rapportens afsnit '4.3.2 DTØ's bemærkninger til tidsplan og aflevering af etape 1' fremgår det, at alle entrepriser er afleveret med undtagelse af apteringsentreprisen og affald-/linnedsugsentreprisen.

Regionshospitalet Gødstrup kan oplyse, at apteringsentreprisen er afleveret den 20. december 2021 efter "det tredje øjes" deadline for rapporten.

For affald-/linnedsugsentreprisen er der, på grund af den oprindelige leverandørs rekonstruktion, skiftet leverandør. Den nye leverandør har færdiggjort systemet i 4. kvartal 2021, men der udestår fortsat udbedring af fejl i svejsninger på rørene, som er udført af den oprindelige leverandør. Når slibning og fejlretning af rør er udført, kan systemet endeligt testes og afleveres i februar 2022. Udeståenderne vedrørende affald-/linnedsuget forhindrer ikke ibrugtagning af hospitalet, idet der er truffet midlertidige foranstaltninger, således at hospitalet i en startfase kan driftes uden affald-/linnedsug.

3. Risikostyring

I rapporten gennemgår "det tredje øje" risici rapporteret for 3. kvartal 2021. Risikorapporten for 4. kvartal 2021 var ikke tilgængelig inden deadline for "det tredje øje".

I risikorapporteringen for 4. kvartal er alle risici udgået, da de enten er indtruffet eller ikke længere er gældende. Der er ikke konstateret nye væsentlige risici i 4. kvartal 2021, da byggeriet er klar til brug. For nærmere uddybning henvises til risikorapporten for 4. kvartal 2021.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2021 tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapporten fra "det tredje øje" på DNV-Gødstrup vedrørende 4. kvartal 2021 tages til efterretning.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

• DNV-Gødstrup - "Det tredje øje"-rapport for 4. kvartal 2021
• DNV-Gødstrup - Afsluttede anbefalinger fra "det tredje øje"

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici i kvartalsrapporteringen pr. 31. december 2021 for Aarhus universitetshospital Forum-projektet. Forum-projektet er delvist finansieret af kvalitetsfondsmidler. Rammetidsplanen med aflevering af byggeri i april 2022 forventes overholdt, og den økonomiske ramme forventes ligeledes overholdt.

Jævnfør Økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise redegørelser til regionsrådene, som også danne grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.

kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Da kvalitetsfondsprojektet Det nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet og ibrugtaget på nær den del, som er placeret i forum, er det aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2019 kvartalsrapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum-projektet. Kvartalsrapporten for DNU Forum skal revisionspåtegnes én gang årligt.

Forum opføres som en del af Aarhus Universitetshospital og udgør et sammenhængende byggeri, med en ejerlejlighedsstruktur, hvor henholdsvis Region Midtjylland, Aarhus Universitet, og Kommuneleasing har hver en udmatrikuleret ejerlejlighed. Bygherrer er Region Midtjylland, Og AUF (Aarhus Universitets Forsknings Fond). Region Midtjyllands andel indeholder etablering af Steno Diabetes Center, som finansieres af donation fra Novo nordisk Fonden, samt patienthotel og ankomstarealer mv., som bl.a. finansieres af kvalitetsfondsmidler. den del af forum-projektet, som er finansieret af kvalitetsfondsmidler udgør godt 15 % af det samlede Forum-projekt.

Der blev i 1. kvartal 2019 indgået kontrakt vedr. totalentreprisen på Forum-byggeriet. Forventet ibrugtagning er september 2022.

Udførelsesprocessen pågår, hvor alle bygningsarbejder er afsluttet. Indvendige apteringsarbejder (elementarbejder) pågår i hele bygningen samt i forbindelsesgangene, der forbinder Forum med AUH's nord- og sydfløje.

Der pågår terrænarbejder på alle arealer, der ikke er inddraget til byggeplads.

Commissioningprocessen, hvor bygningens tekniske anlæg idriftsættes, er igangsat og forløber i hele 1. kvartal 2022, med deltagelse af AUH' tekniske afdeling.

Afleveringsprocessen er påbegyndt, hvor proces og procedure for mangelgennemgang er aftalt. Prøvegennemgang er gennemført på tekniske installationer og aptering med tilfredsstillende resultater.

Ved udgangen af 2. kvartal 2021 blev det som følge af forsinkelse på byggepladsen aftalt, at betaling af raterne med virkning fra juni 2021 blev udskudt med 1 måned. Forsinkelsen er ikke indhentet og de sidste rater betales først, når forsinkelsen er indhentet. Totalentreprenøren fastholder dog fortsat aflevering før termin den 9. april 2022.

Forum-projektets samlede økonomiske ramme forventes overholdt, og kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes dermed overholdt. Projektet lever fortsat op til tilsagnskravet om at levere et fuldt funktionsdygtigt og tidsvarende hospital.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2021 for Forum DNU godkendes,

at risikorapporten pr. 31. december 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2021 for Forum DNU godkendes,

at risikorapporten pr. 31. december 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

• 2022 erklæring DNU Q4 2021 deponering
• 4. kvartal 2021 kvartalsrapportering Forum
• DNU 2 skema 4. kvartal 2021
• Forum Risikorapport

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. 31. december 2021 for Kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet i Viborg. Kvalitetsfondsprojektet er med Akutcenterets ibrugtagning afsluttet på nær de sidste ombygninger af det eksisterende hospital. Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der rapporteres særskilt vedrørende kvalitetsfondsprojektet i Viborg.

Jævnfør Økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.

Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på de sidste ombygninger i kvalitetsfondsprojektet.

Der er 2 delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet i Viborg - Akutcenteret (delprojekt 2) og Ombygningen af det eksisterende hospital (delprojekt 3).

Akutcenteret er nu fuldt ibrugtaget. Hotlab som er det laboratorie, der hører til fysiologisk Klinik, er afleveret og overdraget til driften i 3. kvartal 2021, og endeligt ibrugtaget i 4. kvartal 2021.

I 4. kvartal 2020 modtog projektet den endelige ibrugtagningstilladelse fra Viborg Kommune.

Delprojekt 3 indeholder ombygning og renovering af Dialyse og Klinik for Nyresygdomme, udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik, samt en ombygning af Intensiv.

Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er blevet ibrugtaget i 2. kvartal 2021. Det forventes at delprojekt 3 er færdigt i 4. kvartal 2023.

I forhold til voldgiftssagen mod totalrådgiveren, projektgruppen Viborg, har bygherre ved udgangen af 1. kvartal 2021 modtaget den første syns- og skønserklæring, som er den første af flere erklæringer, der forventes at indgå i voldgiftssagen.

Der er balance mellem projektets reserver og reservekravet jf. projektets reservestrategi. Dertil kommer frie midler fra delprojekt 2 på 14 mio. kr. Der er en udredning i gang i forhold til
anvendelsen af disse midler. Det forventes, at der foreligger et forslag hertil i 1. kvartal 2022.

Ud over projektets justeringsreserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog (et katalog over mulige besparelser i projektet), der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af hjertemedicinsk Klinik.

Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt, og projektet lever fortsat op til tilsagnskravet om at levere et fuldt funktionsdygtigt og tidsvarende hospital.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2021 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 4. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2021 for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 4. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

• Kvartalsrapport 31.12.2021 RHV
• Risikorapport for 4. kvartal RHV
• Skemaer til kvartalsrapport 4. kv. 2021 RHV

Der redegøres nedenfor for økonomi, fremdrift og risici i kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2021. I DNU (det Nye Universitetshospital i Aarhus) er alle afdelinger flyttet ind i nybyggeriet. På Regionshospitalet Viborg er akutcenteret ibrugtaget. For DNV Gødstrup (det Nye Vest) er der påbegyndt indflytning den 31. januar 2022.

Jf. økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise, revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som også danner grundlag for Sundhedsministeriets opfølgning.

Kvartalsrapporteringen skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte den 10. april 2012 udbetalingsanmodningen for det Nye Universitetshospital i Aarhus, den 29. juni for Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg og den 30. juni 2014 for Det Nye Vest, Gødstrup. Efter udbetalinger fra kvalitetsfonden afrapporteres kvartalsvis til regionsrådet og til Sundhedsministeriet efter fast koncept.

Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Universitetshospital i Aarhus er afsluttet, på nær den del af Forum projektet, som er finansieret af kvalitetsfondsmidler. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2019 rapporteres særskilt for den kvalitetsfondsfinansierede del af Forum projektet.

Kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg er afsluttet på nær de sidste ombygninger. Det er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet, at der fra og med 2. kvartal 2020 rapporteres særskilt på de sidste ombygninger i kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet Viborg.

DNV Gødstrup

Alle arealer i kvalitetsfondsprojektet er gjort klar til hospitalsdrift, og indflytningen startet den 31. januar 2022 og afsluttet den 20. marts 2022.

Der er modtaget tilladelse til del-ibrugtagning til patientbehandling til etape 1 og 3 i uge 4, 2022. Der er få udestående opgaver der skal løses, før der kan opnås endelig ibrugtagningstilladelse, herunder væsentligst dokumentation som skal leveres af entreprenører og rådgiver. Den endelige ibrugtagningstilladelse forventes modtaget i 2. kvartal 2022. Delibrugtagningstilladelsen er gældende indtil 31. december 2022.

Alle entrepriser er afleveret med undtagelse af Affald/linnedsug, der er overgået til anden leverandør, og som forventes afleveret i februar 2022. Der pågår mangeludbedring og enkelte udskudte arbejder. Hospitalets aktivering - klargøring til drift - pågår.

Projektet forventes at opfylde kravene til kvalitetsfondsprojekterne om overholdelse af den økonomiske totalramme, samt om et fuldt funktionsdygtigt hospital.

Der er en række økonomiske konflikter, der forventes afklaret via voldgift. Det endelige udfald af disse voldgiftssager medfører en økonomisk usikkerhed for projektet.

Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af status og prognose for konflikterne.

Hermed er rapporteringen for 4. kvartal 2021 den sidste rapportering for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Der vil dog fortsat blive rapporteret kvartalsvist om projektets tvister (vedlagte skema 9).

Det forventes, at det samlede anlægsregnskab for kvalitetsfondsprojektet kan udarbejdes i 3. kvartal 2022.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2021 for kvalitetsfondsbyggerierne med tilhørende bilag godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2021 for kvalitetsfondsbyggerierne med tilhørende bilag godkendes,

at risikorapporten for 4. kvartal 2021 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 31. december 2021 med tilhørende bilag sendes til Sundhedsministeriet.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

• 4. kvartal 2021 kvartalsrapport DNV
• DNV Risikorapport Q4-2021
• DNV øvrige skemaer Q4 2021
• RH Gødstrup Effektiviseringer risiko 4 kv 2021

Salget af de nuværende hospitalsmatrikler i Herning og Holstebro og den forestående overdragelse til henholdsvis Herning Kommune og Holstebro Kommune bevirker, at der skal etableres nye løsninger for de lægeboliger, der er beliggende på disse matrikler. Det er tidligere besluttet, at lægeboliger fremadrettet skal tilvejebringes gennem lejemål med eksterne udbydere. Hospitalsenheden Vest ønsker derfor at indgå lejeaftale om leje af op til 19 lejligheder, beliggende i Holmparken i Herning. Herudover foreslås det, at muligheder for overgang til lejede lægeboliger og en afhændelse af ejede lægeboliger i Herning og/eller Holstebro undersøges.

Ved behandling i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg den 31. januar 2022 besluttede udvalget, at det skulle undersøges: 1) om der kan laves en aftale med Holstebro Kommune om at beholde boliger på hospitalsmatriklen, 2) hvordan det ser ud med offentlig transport fra Holmparken kontra fra Holstebro til Regionshospitalet Gødstrup, og 3) Yngre Lægers vurdering af boliger i Holstebro kontra Holmparken. Svar på spørgsmålene er indarbejdet i dette dagsordenspunkt.

I henhold til overenskomsten med Yngre Læger er Hospitalsenheden Vest forpligtet til at stille 72 lægeboliger til rådighed. Uden for hospitalsmatriklerne ejer regionen for nuværende 34 huse i Herning samt 15 huse i Holstebro. Derudover er der indgået aftale med udviklings- og entreprenørselskabet KPC om leje af seks lejligheder på den solgte hospitalsmatrikel i Herning. Enkelte af husene benyttes af andre målgrupper (studerende), og et af husene i Holstebro har i længere tid stået tomt som følge af en skade. Det samlede behov er derfor opgjort til 19 boliger og er med virkning, dels pr. 1. april 2022, når hospitalsmatriklen i Herning overdrages, og dels pr. 1. august 2022, når hospitalsmatriklen i Holstebro overdrages.

De konkrete løsningsmuligheder i Herning og Holstebro

På regionsrådsmødet den 29. september 2021 blev det besluttet, at regionen som generel strategi for fremskaffelse af lægeboliger skal prioritere mellem leje hos almene boligselskaber og leje hos private udlejere ud fra en omkostningsbetragtning. Som led i afdækning af muligheder for leje hos almene boligselskaber har administrationen afholdt møder med Herning Kommune. I denne dialog er der afdækket en udfordring, da kommunen – ud fra de juridiske rammer, som boligforeninger er underlagt - ikke anser det for muligt at reservere et antal almene boliger til brug for lægeboliger. I enkelte boligforeninger kan der dog være ledige lejemål, som kan lejes, men der er ikke fundet et antal boliger, der samlet kan løse regionens behov.

Herning:

Der er med assistance fra Herning Kommune og mægler foretaget en afsøgning af det private udlejningsmarked i Herning. Her har Jacobsen Group tilbudt, at regionen kan leje 19 lejligheder i Holmparken, som er en større lejlighedsbebyggelse etableret i 1960'erne og som Jacobsen Group overtog i 2011. Bebyggelsen er beliggende i en afstand af 8,4 km fra hospitalet i Gødstrup. Bebyggelsen rummer lejligheder i varierende størrelser fra etværelses lejligheder på 33 m² til femværelses lejligheder på op til 111 m². Regionen kan dermed leje boliger, der i størrelse passer til efterspørgslen hos lægerne. Lejepriser og vilkår vurderes at være den bedste mulighed for regionen på nuværende tidspunkt.

Holstebro:

Holstebro Kommune har oplyst, at det vil være muligt at leje boliger på hospitalsmatriklen og til vilkår svarende til de vilkår, der gælder for øvrige lejemål, som blev aftalt i forbindelse med salget (tidsbegrænset lejemål til brug for Specialtandpleje, Høreklinikken og Hjælpemiddelcentralen).

Offentlig transport

I forhold til offentlig transport er der ½-times drift med tog fra Holstebro til hospitalet i Gødstrup. Transporttiden fra nuværende lægeboliger på hospitalsmatriklen i Holstebro (Lægårdsvej 12C) er 36-39 min. (33 km., bil 27 min.). Transporttiden fra Holmparken til Gødstrup er 30-50 min. med offentlig transport afhængig af bus og tog (8,4 km., bil 10 min., cykel 26 min.). Tiderne er ud fra Rejseplanen og med møde ca. 7.30, jf. bilag 1a og bilag 1b.

Lejekontrakt

Konkret ønsker Hospitalsenheden Vest at indgå aftale om leje af ni toværelses lejligheder og ti treværelses lejligheder – i alt 19 lejligheder. Der er aktuelt ikke behov for de store fire- og femværelses lejligheder, men aftalen med Jacobsen Group indeholder mulighed for at ændre typen af lejligheder med 1 styk pr. måned forudsat, at den ønskede type lejlighed er til rådighed.

Den samlede årlige leje udgør 1.224.000 kr. Aftalen er uopsigelig i to år, hvorefter lejer kan opsige én lejlighed pr. måned med et varsel på tre måneder.

Overtagelse af de enkelte lejligheder sker gradvist efterhånden, som de bliver ledige i perioden fra 1. april 2022 og frem til 1. august 2022. For at sikre antallet af lejligheder indeholder aftalen bestemmelse om, at udlejer spærrer udlejning af de lejlighedstyper, der er omfattet af aftalen, hvilket kan medføre tomgang indtil overtagelsen. Efter 1. måneds tomgang skal lejer betale tomgangsleje indtil overtagelsen. Lejekontrakten er i sin helhed vedlagt som bilag 2. Det bemærkes, at hospitalet har reserveret de tre lejligheder, der er behov for pr. 1. april 2022, for at kunne leve op til overenskomsten med Yngre Læger.

Et eventuelt lejemål hos Holstebro Kommune forventes at kunne indgås inden for en tilsvarende økonomi og med en tilsvarende fleksibilitet, som i Holmparken. Ved leje hos Holstebro Kommune vil der dog være tale om et sale-and-lease-back arrangement, som kræver, at regionen søger om tilladelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Økonomi og kompensation til Hospitalsenheden Vest

Som følge af overenskomsten med Yngre Læger kan der ikke opkræves samme leje hos lægerne, som der skal betales til udlejer, og indgåelse af lejemålet indebærer dermed et årligt underskud. Det er beregnet, at der årligt kan opkræves 742.694 kr. hos lægerne, medens lejeudgiften er 1.224.000 kr., og det årlige underskud udgør dermed 481.306 kr. Oversigt over beregning af lejeindtægt og lejeudgift er vedlagt som bilag 3. For at Hospitalsenheden Vest stilles neutralt i forhold til de hidtil ejede lægeboliger foreslås det, at Hospitalsenheden Vest kompenseres, svarende til det årlige netto driftsunderskud på 481.306 kr. - da lejemålene træder i træder i kraft med tre lejemål pr. 1. april 2022 og de resterende pr. 1. august 2022 udgør kompensationen 230.000 kr. i 2022, jf. bevillingsskema. Den varige bevilling for 2023 og frem foreslås håndteret i forbindelse med budget 2023.

Deponering

Lejekontrakt på de 19 boliger vil medføre en deponeringsforpligtigelse svarende til værdien ud over en tærskelværdi på 5 mio. kr. De enkelte to- og treværelses lejemål i Holmparken-bebyggelsen har vurderinger, der varierer fra 270.000 kr. til 530.000 kr., men da de endelige lejemål først bliver fastlagt efterhånden, som de bliver ledige, er deponeringsforpligtigelsen en foreløbig beregning, som vurderes at udgøre 3 mio. kr. Hertil kommer, at der kan opstå et yderligere behov, såfremt der bliver efterspurgt større familieboliger, og den ovenfor beskrevne mulighed for ændring af sammensætningen af boliger skal udnyttes. Det vurderes, at 1 mio. kr. ekstra hertil vil være tilstrækkeligt, og det indstilles derfor, at en deponeringsforpligtigelse på op til 4 mio. kr. afholdes af kassen.

Ved leje hos Holstebro Kommune, kan regionen evt. søge deponeringsfritagelse, når der alligevel skal søges tilladelse til indgåelse af lejemål.

Høring af Yngre Læger
Yngre Læger har afgivet høringssvar, der er vedlagt som bilag 4. Heraf fremgår, at de anser det for vigtigt, at boliger ligger tæt på Gødstrup for, at det er muligt at have 30 minutters tilkaldevagter samt let adgang til hospitalet. De angiver endvidere, at de eksisterende lægeboliger i Herning kan anvendes og at evt. samling af lejligheder i nyt eller etablerede lejlighedskomplekser, som f. eks. Holmparken kan være en god løsning.

I forhold til Holstebro peger Yngre Læger på, at man kan bibeholde nogle af de eksisterende huse til brug for læger under uddannelse i almen medicin, da de så vil være tætte på en almen praksis, hvor de er tilknyttet samt at disse læger ikke har tilkaldevagter på hospitalet.

Eventuel udskiftning af de ejede lægeboliger i Herning og Holstebro

De 15 huse i Holstebro kan i princippet fungere som lægeboliger, men er måske mest relevante for læger under uddannelse i almen medicin, jf. høringssvaret fra Yngre Læger. Husene er dog nedslidte og fordele/ulemper ved i stedet at leje det nødvendige antal boliger i Holstebro bør undersøges. De 34 rækkehuse i Herning kan ligeledes – i princippet - fungere, som lægeboliger i forhold til Regionshospitalet Gødstrup. Boligerne kræver dog større investeringer, såfremt de også på sigt skal anvendes som lægeboliger.

Der er flere aktører på markedet, som løbende tilkendegiver interesse for at etablere nye boliger med henblik på udlejning til regionen og med beliggenhed nær Regionshospitalet Gødstrup. Det indstilles derfor, at administrationen undersøger muligheder for en overgang til lejede lægeboliger og en afhændelse af ejede lægeboliger, som efterfølgende kan præsenteres for regionsrådet. Behovet for lægeboliger i henholdsvis Holstebro og Herning vil være en naturlig del af en sådan undersøgelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der træffes politisk beslutning om, at der skal fastholdes et antal lægeboliger i Holstebro ud over de 15 ejede boliger. Antallet af boliger i Herning reduceres i så fald tilsvarende,

at indgåelse af lejeaftale med Parken Herning ApS om leje af op til 19 lejligheder beliggende i Holmparken 2-64 godkendes,

at Hospitalsenheden Vest kompenseres svarende til det årlige netto driftsunderskud, for 2022 med 0,23 mio. kr. jf. bevillingsskema, og for 2023 og frem permanent med 0,48 mio. kr. i kommende års driftsbudgetter,

at deponeringsforpligtigelse på op til 4 mio. kr. afholdes af kassen, og

at muligheder for overgang til lejede lægeboliger og afhændelse af ejede lægeboliger i Herning og/eller Holstebro undersøges.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at de nuværende 15 ejede lægeboliger i Holstebro fastholdes.

at indgåelse af lejeaftale med Parken Herning ApS om leje af op til 19 lejligheder beliggende i Holmparken 2-64 godkendes, idet mulighederne for en fleksibel indfasning af lejeaftale og evt. med et færre antal lejligheder til start undersøges forudgående,

at Hospitalsenheden Vest kompenseres svarende til det årlige nettodriftsunderskud, for 2022 med op til 0,23 mio. kr. jf. bevillingsskema, og for 2023 og frem permanent med op til 0,48 mio. kr. i kommende års driftsbudgetter, afhængigt af mulighederne for indfasning af lejeaftalen, jf. foregående "at",

at deponeringsforpligtigelse på op til 4 mio. kr. afholdes af kassen, og

at muligheder for overgang til lejede lægeboliger og afhændelse af ejede lægeboliger i Herning og/eller Holstebro undersøges med henblik på, at sag om disse muligheder forelægges til udvalgets behandling i september 2022.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

Regionsrådet har den 29. september 2021 besluttet, at den fremadrettede, generelle strategi for området vil være at prioritere leje hos alment boligselskab eller leje hos privat udbyder, hvor der vælges ud fra en omkostningsbetragtning og kun i særlige tilfælde anvende regionale anlægsmidler på at afholde udgifter til nybyg eller større renoveringsprojekter for at tilvejebringe lægeboliger.

• Bilag 1a, Rejseplanen, Lægårdsvej 12C - Hosp.
• Bilag 1b, Rejseplanen, Holmparken - Hosp.

En overskydende ejendom i Herning indstilles afhændet.

Th. Nielsens Gade 23, 7400 Herning har hidtil været anvendt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, men da de flytter til Gødstrup, er ejendommen i overskud og indstilles solgt.

Herning Kommune har nabobygningen, Th. Nielsens Gade 25, hvor Skiftesporet, som er et tilbud til psykisk sårbare unge, holder til. Begge ejendomme stammer fra tiden under Ringkøbing Amt, hvor Skiftesporet i 2007 overgik til kommunen. Som led i et salg vil det blive undersøgt, om Herning Kommune kan være interesseret i at erhverve ejendommen. Et salg til Herning Kommune kan ske uden offentligt udbud, medens salg til private skal ske med offentligt udbud i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud.

Fakta om ejendommen:

Adr: Th. Nielsens Gade 23, 7400 Herning.

Matrikelnr.: 243, Herning Bygrunde.

Areal: 106 m² i stuetage + 86 m² udnyttet tagetage, i alt 192 m² boligareal. Hertil kommer kælder på 106 m².

Grund: 487 m².

Off. vurd: 1.550.000 kr.

Oversigtskort fra BBR, er vedlagt som bilag.

Såfremt det godkendes, at ejendommen sættes til salg, vil der blive forelagt en sag om endelig godkendelse, når der er fundet en køber.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at ejendommen Th. Nielsens Gade 23, Herning, sættes til salg i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, og

at et provenu ved salg indgår i finansiering af investeringsplanen.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at ejendommen Th. Nielsens Gade 23, Herning, sættes til salg i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, idet der indhentes kontrolbud fra anden ejendomsmægler og idet ejendommen først sættes til salg i offentligt udbud, hvis det efter dialog med Herning Kommune viser sig, at der ikke er kommunalt ønske om at overtage ejendommen på markedsvilkår, og

at et provenu ved salg indgår i finansiering af investeringsplanen.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

Regionshospitalet Gødstrup har ved indflytning syv fødestuer. I 2021 var der 3.277 fødsler i Hospitalsenheden Vest. Det høje antal fødsler presser kapaciteten på fødestuerne, og Regionshospitalet Gødstrup vurderer det derfor nødvendigt at etablere en ottende fødestue. Regionsrådet prioriterede midler til formålet med Investeringsplanen 2022-2030. Det har imidlertid vist sig, at de prioriterede midler ikke er tilstrækkelige. Således foreslås det, at prioriteringen på i alt 2,5 mio. kr. udmøntes, og at der yderligere udmøntes 4,2 mio. kr. finansieret af Puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen. 

Regionshospitalet Gødstrup er bygget med syv fødestuer. På en fødestue kan der i udgangspunktet være 400 fødsler om året. De seneste år er antallet af fødsler imidlertid steget, som det fremgår af tabel 1 herunder. Det betyder, at der i gennemsnit vil være 468 fødsler pr. fødestue, hvis ikke antallet af fødsler falder. På den baggrund besluttede regionsrådet med Investeringsplanen 2022-2030 at prioritere midler til etableringen af en ottende fødestue, så det gennemsnitlige antal fødsler er 410 pr. fødestue ved et uændret antal fødsler.

Baseret på Danmarks Statistiks fremskrivningsmodel er det tidligere med udgangspunkt i antallet af fødsler i 2020 skønnet, at antallet af fødsler ved fødestedet på Regionshospitalets Gødstrup vil stige til ca. 3.268 fødsler i 2025, og til ca. 3.387 i 2030. Dette svarer til stigninger i forhold til 2020 på hhv. 7 % og 10 %. Der er ikke foretaget et nyt skøn på baggrund af antallet af fødsler i 2021, men som det fremgår af tabel 1, var antallet af fødsler i 2021 allerede højere, end det fremskrivningsmodellen baseret på antallet af fødsler i 2020 forudser i 2025. Med syv fødestuer risikerer Regionshospitalet Gødstrup at skulle omvisitere fødende til andre hospitaler. Idet arealet af Regionshospitalet Gødstrups optageområde er meget stort, risikeres det, at fødende fra eksempelvis den nordvestlige del af regionen vil få langt til den nærmeste ledige fødestue.

I tabel 2 herunder er foretaget en sammenligning på tværs af regionen. Tabellen beskriver, hvor mange fødsler der i udgangspunktet varetages på de forskellige fødesteder. I tabellen sammenholdes dette med det årlige antal potentielle fødsler, som er udregnet ud fra forudsætningen om, at der på en fødestue i udgangspunktet kan være 400 fødsler om året (tallet er dog 420 for Aarhus Universitetshospital, da det større antal fødestuer sammenlignet med de øvrige hospitaler giver større fleksibilitet). Herved fremkommer et tal for, hvor mange ekstra fødsler der som udgangspunkt er plads til på det enkelte fødested (vækstrum/buffer). Ved spidsbelastning kan vækstrummet/bufferen medvirke til at absorbere kapacitetspresset, når der er perioder med ekstraordinært mange fødsler. Differencen i antallet af fødsler i 2020 for Hospitalsenheden Vest/Regionshospitalet Gødstrup mellem tabel 1 og 2 skyldes, at hjemmefødsler ikke indgår i tallet i tabel 2.

Af tabellen fremgår det, at Regionshospitalet Gødstrup ved syv fødestuer ikke vil have en buffer, da differencen mellem antal fødsler og antal potentielle fødsler for de syv fødestuer er lig -191. Derved er der større risiko for at fødende skal omvisiteres. Det er ikke muligt at sætte et konkret antal på, hvor mange der potentielt risikerer at skulle omvisiteres, da dette afhænger af en række forskellige faktorer. Således vurderes det hensigtsmæssigt, at der etableres en ottende fødestue på Regionshospitalet Gødstrup, så der dels er en buffer til at håndtere perioder med ekstraordinært mange fødsler, og dels for at fremtidssikre hospitalet.

Der er i investeringsplanen prioriteret 2,5 mio. kr. til etablering af en ekstra fødestue på Regionshospitalet Gødstrup. Det økonomiske skøn har dog vist sig at være baseret på et ufuldstændigt grundlag, idet etablering kun kan ske ved at inddrage kontor- og konferencerum, da fødestuen af patientsikkerhedsmæssige årsager skal etableres i umiddelbar nærhed til de øvrige fødestuer og operationsgangen. Det indebærer behov for at finde alternative løsninger til kontor- og konferencerum, hvilket ligeledes udfordrer, idet konferencerummet skal placeres tæt på fødegangen af hensyn til klinikernes mulighed for hurtigt at komme til den fødende ved akut behov. Det er ikke muligt blot at inddrage kontor- og konferencerum uden at etablere dem et andet sted, da der kun er ét konferencerum ved fødestuerne og der ikke er frie kontorpladser et andet sted. Det foreslås derfor, at der etableres kontor- og konferencerum på et areal på taget vendt mod et gårdrum. Kontor- og konferencerummet vil således blive placeret i en ny tilbygning, der etableres på samme plan som fødestuerne. Det er muligt at gøre, da der er færre etager i det område, hvor tilbygningen foretages. I bilaget er arealet til brug for den ottende fødestue samt kontor- og konferencerum indtegnet.

Ud over de prioriterede midler til etableringen af en fødestue på Regionshospitalet Gødstrup er der prioriteret midler til henholdsvis en generel udvidelse af fødeområdet på Aarhus Universitetshospital og til etableringen af en syvende fødestue på Regionshospitalet Horsens, da fremskrivninger viser, at hospitalet vil opleve et øget antal fødsler i fremtiden, som overstiger vækstrummet og dermed kan udfordre hospitalet, særligt i perioder med ekstraordinært mange fødsler. Der er i alt prioriteret 3 mio. kr. til etableringen af en fødestue på Regionshospitalet Horsens. Indledende undersøgelser har imidlertid vist, at etableringen forventes at blive dyrere, da fødestuen kun kan etableres ved at flytte funktioner ud af lokaler, som derefter omdannes til fødestue, og over i nyetablerede lokaler. Fordyrelsens omfang kendes endnu ikke, da projektet fortsat er i et tidligt stadie. Regionsrådet vil på et senere tidspunkt blive forelagt en sag, der yderligere belyser problematikken.

Tidsplan

For projektet er der udarbejdet en tidsplan, som fremgår af tabel 3. Af hensyn til at afhjælpe driften af fødeafdelingen etableres fødestuen først, hvorefter konference- og kontorrum etableres.

Udbud

Det foreslås, at projektet udbydes i fagentrepriser efter tildelingskriteriet "laveste pris".

Sociale klausuler og bæredygtighed

Eksisterende konventioner vedrørende arbejdsvilkår vil være gældende for udbuddet, ligesom udbuddet vil indeholde Region Midtjyllands 'Klausul om anvendelse af praktikanter'.

Økonomi

Den samlede økonomi for etablering af fødestue, kontor og konferencerum er estimeret af byggeledelsen og projektsekretariatet på DNV til 6,7 mio. kr. Der er i investeringsplanen for 2022 prioriteret 2,5 mio. kr. til etablering af en ottende fødestue på Regionshospitalet Gødstrup. De resterende 4,2 mio. kr. foreslås finansieret med midler fra Puljen til investeringer i forbindelse med Sundheds- og Hospitalsplanen. Idet der ikke er uprioriterede midler i puljen før i 2027, vil projektet i den mellemliggende periode blive finansieret af forsinkelser i øvrige projekter. Der er med 'Investeringsplan 2022-2030' afsat midler til håndtering af eventuelle udsving i anlægsrammen. I det tilfælde at anlægsrammen for 2023, som forventet, stiger til niveauet for 2021, vil merudgiften kunne afholdes heraf.

Det er forudsat i økonomien, at arbejdet kan foretages inden for normal arbejdstid på trods af umiddelbar nærhed til øvrige fødestuer og operationsgang. Der er ikke afsat økonomi til eventuelle tab, som øvrige afdelinger måtte lide ved, at deres arealer ikke kan anvendes pga. forstyrrelser på byggepladserne.

Budgettet fremgår af tabel 4 herunder.

Af tabel 5 herunder fremgår opdelingen af udgifter til etableringen af fødestuen samt etableringen af kontor- og konferencerum. De samlede udgifter til etableringen af fødestuen udgør 2,8 mio. kr., mens udgiften til etableringen af kontor- og konferencerum udgør 3,9 mio. kr.

Ved godkendelse af nærværende dagsordenspunkt vil ændringerne vist i tabel 6 blive foretaget.

Ved godkendelse af punkterne på denne dagsorden resterer der 69,6 mio. kr. på puljen til anlæg.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 6,7 mio. kr. (indeks 109,3) til etablering af en ottende fødestue på Regionshospitalet Gødstrup, jf. tabel 6.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives en bevilling på 6,7 mio. kr. (indeks 109,3) til etablering af en ottende fødestue på Regionshospitalet Gødstrup, jf. tabel 6.

Ulla Holm, Arne Lægaard og Birgit Marie Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget. 

• Placering af fødestue

Administrationen har udarbejdet en samlet strategi for forsyningsområdet i regionen. Strategien samler en række allerede vedtagne strategier og politikker, der har betydning for området og sætter retningen for regionens tilgang til forsyningsområdet.  

Forsyningsområdet er i Region Midtjylland kendetegnet ved de opgaver regionen udfører, som sikrer:

• Rette varer og udstyr på rette sted i rette tid til rette pris
• Indkøb af varer, tjenesteydelser og medicoteknisk udstyr gennem udbud og forhandlede aftaler
• Strategisk rådgivning fra eksperter om anskaffelse og optimal udnyttelse af medicoteknisk udstyr samt reparation og vedligeholdelse af udstyret
• Veltilrettelagt logistik fra bestilling til levering hos brugeren.

Formålet med forsyningsområdet er at gøre det nemt og trygt at være medarbejder og sikkert at være patient.

Regionen står over for nogle helt specifikke, nye krav på forsyningsområdet, som bl.a. er foranlediget af COVID-19 og den heraf afledte fokus på forsyningssikkerhed, dels af regionens bæredygtighedsstrategi, hvor der nu skal eksekveres på de høje målsætninger. Samtidig ønsker regionen at løfte fremtidens sundhedsvæsen via innovative udbud og tværsektorielle indkøbssamarbejder samt sikre en endnu stærkere strategisk tilgang til indkøb og udnyttelse af medicoteknisk udstyr i tæt samarbejde mellem klinik og indkøbsorganisation. Alle ovenstående opgaver kræver desuden endnu bedre dataunderstøttelse.

Samtidig skal regionen stadig opnå besparelser via udbud og kontraktforhandlinger samt sikre den rette kvalitet og funktionalitet i de varer, tjenesteydelser og udstyr, som er essentielle for medarbejdernes daglige arbejde og i det hele taget driften af regionens funktioner.

På alle områderne arbejder Region Midtjylland desuden på at løfte sin del af opgaverne på nationalt niveau og påvirke den nationale dagsorden. Det sker bl.a. gennem den fælles regionale indkøbsstrategi, der lægger stor vægt på bæredygtighed og et forstærket samarbejde mellem regionerne om indkøb, herunder udvikling af en fælles strategisk tilgang med leverandørerne.

De ændrede forudsætninger og den nye virkelighed kalder på en sammenhængende gentænkning af Region Midtjyllands strategi inden for hele forsyningsområdet.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet "Strategi for forsyningsområdet i Region Midtjylland". Strategien er i høj grad en sammenskrivning af allerede vedtagne strategier, politikker og initiativer på området, men strategien samler dem og sætter en tydeligere retning for udviklingen de kommende år. Vedlagt som bilag er desuden regionens indkøbs- og udbudspolitik, som fortsat er gældende.

Med stigende kompleksitet, nye dagsordener på toppen af allerede eksisterende samt de øgede krav generelt bliver det nødvendigt at investere i området for at løse opgaverne og skabe den udvikling, som strategien beskriver. I Økonomirapporteringen pr. 31. marts 2022 indgår der et forslag til bevillingsændring, der betyder, at afdelingen for Indkøb & Medicoteknik (I&M) tilføres ekstra ressourcer. Dette samt de øgede ressourcer, I&M fik i budget 2022 til arbejdet med bæredygtighed, vil understøtte regionens arbejde med implementering af strategien. En investering i indkøbsområdet vil samtidig give mulighed for at opnå øgede indkøbsbesparelser, og i forslaget indgår, at den øgede bevilling til I&M finansieres med en del af disse øgede indkøbsbesparelser.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at "Strategi for forsyningsområdet i Region Midtjylland" godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at "Strategi for forsyningsområdet i Region Midtjylland" godkendes.

Ulla Holm, Arne Lægaard og Birgit Marie Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Indkøbs og udbudspolitik for Region Midtjylland
• Strategi for forsyningsområdet i Region Midtjylland_6608

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at de gamle påbud, der juridisk forpligter FMC (tidligere Cheminova) til at udføre afværgetiltag mod forureningen er efterlevet. Regionen har påklaget elementer i Miljøstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Ophævelsen af påbuddene kan ikke påklages, og en omstødelse kræver derfor, at sagen prøves ved domstolene. I sagen beskrives procesforslag om, at der indenfor den fastsatte tidsfrist udtages en stævning mod Miljøstyrelsen, idet regionen samtidig anmoder domstolen om, at søgsmålet afventer den igangværende klagesag ved klagenævnet. Herved kan søgsmålet gennemføres eller trækkes tilbage afhængigt af den konkrete afgørelse i klagesagen. I vedlagte notat fra Codex Advokater redegøres for sagen, og regionens handlemuligheder beskrives.

FMC (tidligere Cheminova) har siden 1980'erne drevet afværgetiltag på Rønland. Afværgetiltagene består af oppumpning og rensning af forurenet grundvand for at forhindre en spredning af forurening fra grunden til det omkringliggende miljø.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen har i oktober 2021 truffet en række afgørelser, bl.a. om at de gamle påbud, som ligger til grund for den mangeårige oppumpning, må anses for efterlevet. Det betyder, at FMC fremadrettet ikke er forpligtiget til at fortsætte driften af afværgetiltag. Afværgetiltagene er nødvendige for at undgå en påvirkning af omgivelserne omkring Rønland. Såfremt virksomheden ophører med driften, vil regionen have ansvaret for at sikre det omkringliggende miljø mod uacceptabel påvirkning fra forureningen. Omkostningerne hertil vurderes at beløbe sig til et tocifret millionbeløb årligt.

Det bemærkes, at FMC tilkendegiver, at virksomheden for nuværende frivilligt vil fortsætte afværgeprojekterne på det eksisterende niveau.

Regionen afgav i marts 2021 et detaljeret høringssvar, hvori der blev argumenteret for, at Miljøstyrelsens afgørelse er juridisk forkert. Miljøstyrelsen har dog valgt at fastholde afgørelsen.

Regionens handlemuligheder

Administrationen har søgt juridisk rådgivning hos Codex Advokaterne med henblik på at få en vurdering af selve afgørelsen, en beskrivelse af regionens handlemuligheder samt anbefalinger til sagens videre håndtering, jf. bilag. På baggrund af den juridiske vurdering fra Codex Advokaterne har administrationen valgt at klage over et af de delelementer i Miljøstyrelsens afgørelse, som kan påklages.

Det drejer sig om elementet vedrørende fjernelse af de vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, som omhandler oppumpning og rensning af forurenet grundvand.

Klagenævnets sagsbehandlingstid vurderes at være 12-18 måneder pga. sagens kompleksitet. Klagen har opsættende virkning for afgørelsen, såfremt klagenævnet antager den. Det medfører, at påbuddene stadig gælder, og at afværgetiltagene skal videreføres af virksomheden frem til tidspunktet, hvor nævnet træffer afgørelse.

Det helt essentielle element i Miljøstyrelsens afgørelse, som handler om, hvorvidt de gamle påbud er efterlevet, kan ikke påklages. Her er den regionale handlemulighed alene at anlægge et søgsmål mod Miljøstyrelsen. Fristen for et evt. søgsmål er den 12. april 2022. Fristen er fastsat ved lov og kan ikke ændres eller suspenderes på aftaleretligt grundlag. Administrationen anbefaler, at regionen indgiver en stævning mod Miljøstyrelsen inden søgsmålsfristens udløb. Domstolen anmodes samtidig om, at søgsmålet sættes i bero, indtil der foreligger en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionen har på den måde mulighed for at gennemføre søgsmålet eller trække det tilbage alt afhængig af, hvordan klagenævnet behandler sagen og træffer afgørelse.

Regionsrådsformanden har i januar 2022 drøftet sagen med miljøminister Lea Wermelin. Regionsrådsformanden og miljøministeren er enige om, at sagen er juridisk kompleks, men også at miljømyndighederne skal forfølge 'forureneren-betaler-princippet', når der findes lovhjemmel til det. Parterne blev enige om at fortsætte dialogen.

Administrationens bemærkninger

Regionen kan frem mod Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i klagesagen fortsætte dialogen med Miljøministeriet for at afsøge muligheder for at finde en løsning. På den måde kan en retssag undgås, samtidig med at 'forureneren-betaler-princippet' opretholdes i denne sag.

Codex Advokater har estimeret, at omkostningen til et søgsmål, startende i landsretten i 1. instans, vil beløbe sig til 300.000-400.000 kr. ekskl. moms. Tidshorisonten anslås til ca. to år fra sagen fremmes, til der foreligger en domsafgørelse. Skal sagen videreføres ved Højesteret, vurderes omkostningerne at beløbe sig til yderligere ca. 500.000 kr. ekskl. moms.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionen udtager stævning mod Miljøstyrelsen, og

at regionen anmoder om, at søgsmålet sættes i bero, indtil der foreligger en afgørelse på klagesagen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, og

at regionen fortsætter dialogen med Miljøministeriet med henblik på at afsøge muligheder for at finde en løsning, så en retssag kan undgås.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionen udtager stævning mod Miljøstyrelsen, og

at regionen anmoder om, at søgsmålet sættes i bero, indtil der foreligger en afgørelse på klagesagen ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, og

at regionen fortsætter dialogen med Miljøministeriet med henblik på at afsøge muligheder for at finde en løsning, så en retssag kan undgås.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev på mødet den 15. december 2021 orienteret om Miljøstyrelsens afgørelse om at ophæve påbud om afværgetiltag på Rønland samt om regionsrådsformandens brev til miljøministeren. Regionsrådet besluttede på mødet at klage til Miljø- og Fødeklagenævnet.

• Juridisk vurdering af Miljøstyrelsens afgørelse

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner, der skal træde i kraft fra køreplanskiftet den 26. juni 2022. Der er i forslagene ikke lagt op til at nedlægge kørsel. Der er for nogle af forslagene tale om tilpasning af ruter og køreplaner, som regionsrådet skal tage stilling til. Midttrafik vurderer, at det samlede forslag til køreplanændringer vil kunne holdes inden for regionsrådets økonomiske ramme til regional kollektiv trafik, under forudsætning af det budgetterede indtægtsniveau realiseres.

Transportbehovene ændres over tid på grund af en række faktorer, såsom udvikling i bosætning, pendling og lokalisering af arbejds- og uddannelsespladser. Det er i lyset af den udvikling hensigtsmæssigt, at buskørslen tilpasses udviklingen, så den kollektive trafik er et bæredygtigt og attraktivt tilbud til borgerne. Midttrafik foretager derfor årlige justeringer af køreplanerne med henblik på at tilbyde passagererne bedst mulig kollektiv trafik inden for den økonomiske ramme, som regionsrådet stiller til rådighed. Det indebærer f.eks. omlægning af ruter, som kan bidrage til den grønne omstilling og resultere i en bedre udnyttelse af busmateriel og chauffører.

Udarbejdelse af nye køreplaner

Det er styringsmodellen, som regulerer udarbejdelsen af de årlige køreplaner på de regionale busruter. Styringsmodellen pålægger Midttrafik at foretage justeringer af serviceniveauet for at overholde den økonomiske ramme, som regionsrådet stiller til rådighed til kollektiv trafik. Modellen er vedlagt som bilag til orientering.

Midttrafik vurderer, om der er behov for større køreplanændringer på ruterne, når deres kontrakter med busselskaberne i forskellige områder af regionen skal genudbydes. Større tilpasninger kan f.eks. være at flytte på bussernes stationeringssted dvs. bussernes hjemsted og udgangspunkt i de respektive køreplaner, at ændre i ruternes længde og linjeføring. Linjeføring angiver det vejforløb, som busruten følger på den pågældende rute.

En større del af regionalruterne i Midt- og Vestjylland har i 2021 været i udbud, og der blev planlagt større ændringer i køreplanerne for flere ruter, som blev forelagt regionsrådet i maj 2021 og er vedlagt til bilag til orientering. Ændringerne drejer sig i hovedtræk om at opnå mere ensartede linjeføringer og standsningsmønstre for busserne, samt så vidt muligt faste minuttal. Standsningsmønstre angiver, om bussen stopper ved alle stoppesteder på den pågældende rute, eller om den springer nogle af stoppestederne over for at komme hurtigere frem.

Midttrafik gennemfører hvert år i januar en offentlig høring, hvor passagerer og borgere har mulighed for at afgive bemærkninger til Midttrafiks forslag til nye køreplaner, der træder i kraft til køreplanskiftet den 26. juni 2022. Midttrafik har ved høringen modtaget omkring 600 høringsbemærkninger, hvoraf ca. 400 vedrører de regionale busruter. Midttrafik har efter vurdering af de indkomne bemærkninger foretaget tilretninger i køreplanforslagene.

Større tilpasning af køreplaner

Midttrafik har som en større tilpasning af køreplanerne indarbejdet standsning ved flere stoppesteder, hvor X-bussen før kørte forbi. Ændringen betyder, at passagerer der bor langs ruten og på indfaldsvejene i byerne fremover kan vælge mellem flere busafgange.

Midttrafik kan ved at nedlægge parallelle X-busser, som kører mellem de samme byer og har samme linjeføring men forskellige standsningsmønstre, tilbyde busafgange fordelt regelmæssigt over dagen. Det undgås samtidig, at to halvfulde busser kører i halen af hinanden med få minutters mellemrum.

Midttrafik har på udvalgte ture, der er målrettet pendlere, indsat lynbusafgange og indarbejdet flere standsende ture. Standsende ture stopper ved alle stoppesteder på den pågældende rute. Lynbusafgange standser kun ved få stoppesteder, og passagererne kommer dermed hurtigere frem. Det svarer nogenlunde til de nuværende X-busafgange.

Der er således indarbejdet flere standsende ture og lynbusafgange på regionalruterne 28 Holstebro - Randers, 62 Viborg - Randers, 53 Herning – Viborg, 60 Silkeborg – Viborg og ny rute 61 Viborg – Aalborg. Som konsekvens heraf ophører de parallelle X-busruter 928X Holstebro – Viborg – Randers, 953X Herning - Viborg og 960X Silkeborg – Viborg – Aalborg som selvstændige ruter.

Høringsbemærkninger og administrationens bemærkninger

Administrationen og Midttrafik har været i dialog med de berørte kommuner forud for udarbejdelse af køreplanerne. Der er i forbindelse med Midttrafiks høring af køreplanforslagene kun indkommet få bemærkninger til forslagene om at omlægge X-busture til standsende ture og lynbusture.

Der er derimod i høringsbemærkningerne udtrykt bekymring for, om kapaciteten er tilstrækkelig i myldretiden, så passagererne ikke skal stå op i bussen i længere tid over længere strækninger. Midttrafik har svaret, at der i myldretiden indsættes dubleringsbusser, således at overfyldte busser undgås.

Der er på rute 62 Randers – Viborg indkommet et stort antal bemærkninger med ønske om, at køreplanforslagets standsningsmønster ændres, så lynbusafgangene tillige skal betjene Sønderbæk, samt at betjeningen af Øster Bjerregrav bliver styrket. De pågældende afgange betjener ligeledes pendlere og studerende til Forsøgscenter Foulum.

Det er Midttrafiks vurdering, at bemærkningerne til køreplanforslaget for rute 62 bør imødekommes. Midttrafik har udarbejdet et forslag til ændret standsningsmønster. Forslaget øger køretiden for gennemrejsende med cirka ni minutter.

Administrationen tilslutter sig forslaget om ændret standsningsmønster, men anbefaler, at virkningerne af forslaget evalueres efter senest halvandet år, så eventuelle ændringer kan indarbejdes med virkning fra køreplanskiftet i juni 2024. Ved evalueringen skal passagerbenyttelsen i bl.a. Øster Bjerregrav, Sønderbæk og ved Forsøgscenter Foulum vurderes.

Midttrafik har endvidere på baggrund af bemærkninger fra Herning Kommune og flere borgere til køreplanforslagene for rute 21 Holstebro – Vildbjerg og rute 26 Holstebro – Skjern udarbejdet et tilpasset forslag til betjening af Vind og Sørvad. Administrationen har aftalt med Herning Kommune, at de tilpassede forslag gennemføres midlertidigt i et år. Der skal i mellemtiden med afsæt i Herning Kommunes trafikplanarbejde arbejdes på en løsning, der giver lokal betjening af strækningen Vind – Sørvad - Vildbjerg, samtidig med at regionale rejsestrømme på strækningen Spjald - Holstebro ikke forringes.

Øvrige tilpasninger og ændringer af køreplaner

Midttrafik har på syv ruter fortrinsvis i Midt- og Vestjylland ladet julenatbuskørslen indgå i høringen af køreplanforslagene, da der efter Midttrafiks vurdering er for få passagerer. Det drejer sig om ruterne 33 Struer – Lemvig, 40 Skive – Roslev – Glyngøre - Nykøbing, 53 Viborg - Karup - Herning, 60 Viborg – Kjellerup - Silkeborg, 62 Viborg – Ørum – Randers, 85 (26) Holstebro – Ulfborg – Ringkøbing, og 124 Aarhus – Silkeborg – Herning – Ringkøbing,

Julenatbuskørslen er natbuskørsel hjem fra f.eks. julefrokoster og julefester på ungdomsuddannelserne, der tilbydes natten efter fredag og lørdag de sidste fire weekender før jul, samt i forbindelse med Randers Festuge.

Julenatbusserne blev i 2019 på de syv ruter i gennemsnit benyttet af 180 passagerer pr. nat, svarende til i alt ca. 1.440. Den samlede omkostning udgjorde ca. 0,3 mio. kr.

Der har ved høringen ikke været meget opmærksomhed på julenatbuskørslen. Administrationen vurderer, at det kan skyldes, at kørslen har været aflyst i 2020 og 2021 på grund af Covid-19. Der er indkommet et høringssvar fra Randers Kommune, som opfordrer til, at julenatbuskørslen opretholdes. Administrationen vurderer, at julenatbuskørslen fortsat bør indarbejdes i køreplanerne for de pågældende ruter.

Der er ved høringen indkommet bemærkninger til Midttrafiks forslag om at reducere antallet af afgange mellem Aarhus og Hornslet på rute 100 Odder – Aarhus – Hornslet. Baggrunden for forslaget er, at kørslen på Aarhus Letbanes linje L1 mellem Aarhus og Hornslet udvides.

Med forslaget vil der fra august 2022 om eftermiddagen være afgang hvert 20. minut med rute 100 og hver halve time med letbanen mellem Aarhus og Hornslet, og hvert kvarter i myldretiden. Endvidere nedlægges en enkelt afgang mellem Hornslet og Aarhus om morgenen. Midttrafik vurderer, at betjeningsomfanget er tilpasset kundegrundlaget. Administrationen tilslutter sig Midttrafik vurdering.

Midttrafik har for øvrige ruter lagt op til at foretage mindre tilpasninger af køretider og afgangstider på hovedparten af ruterne, så køreplanerne tilpasses den øvrige trafik og trængsel.

Administrationen kan tilslutte sig Midttrafiks anbefalinger til indpasning af høringsbemærkninger i køreplanforslagene. Det er dog en forudsætning, at der for flere af ruterne skal ske evaluering af betjeningsomfang og ruteføring efter ca. et halvt til et helt års drift, når der foreligger data for passagerbenyttelsen over dagen.

I vedlagte notat er Midttrafiks køreplanforslag og behandling af indkomne høringsbemærkninger beskrevet.

Øvrige høringsbemærkninger

Administrationen har bemærket, at der ved høringen er indkommet bemærkninger fra passagerer, der rejser langt, om forskelle i bussernes komfort. Bemærkningerne går på, at laventrébusserne er mindre komfortable på længere ture end de hidtidige traditionelle højgulvsbusser. Laventrébusserne er valgt, fordi de kan indgå som en hurtig transportmulighed, som kører direkte ad indfaldsvejene til byerne. Busserne kan desuden uhindret benyttes af gangbesværede, folk med barnevogne m.fl.

Det skal bemærkes, at bemærkning om bussernes komfort ikke berører den aktuelle sag med godkendelse af køreplanerne.

Regionsrådet har som opfølgning på ungeundersøgelsen i forbindelse med Trafikplan for Midt- og Vestjylland bevilget midler til tilkøb af ekstra komfortudstyr i knap halvdelen af de nye el-busser, der indsættes på regionalruterne i Midt- og Vestjylland ved køreplanskiftet i juni 2022. Det er planen at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse i busserne for at få belyst passagerernes indstilling til komfortudstyret, herunder sædekvaliteten. Resultaterne kan indgå i fastlæggelse af komfortkrav til busserne ved kommende udbud.

Efter behandling af sagen i forretningsudvalget, er sagen tilføjet bilag med høringssvar for busrute 15 og 118.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2022 med administrationens bemærkninger godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet i juni 2022 med administrationens bemærkninger godkendes, idet natbusdriften dermed fortsætter.

Martin Jakobsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen og Henrik Gottlieb Hansen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev i maj 2021 orienteret om udbud af buskontrakter i Midt- og Vestjylland, hvor der blev planlagt større ændringer i køreplanerne for flere ruter i Midt- og Vestjylland.

• Aftale om styringsmodel
• Notat Udvikling af ruter i Midt-Vest
• Midttrafiks køreplanforslag og høringsbemærkninger K22
• Høringssvar køreplan 2022 til busrute 15 og 118

Norddjurs Kommune inviterer to medlemmer af regionsrådet til at deltage i Djurslands Udviklingsråds seminarer og drøftelser.

Djursland Udviklingsråd er et fælles strategisk forum for Norddjurs og Syddjurs kommuner.

Her mødes politikere fra begge kommuner med repræsentanter fra uddannelser, turisme og erhvervsliv samt repræsentanter fra forskellige organisationer. I alt mere end 30 medlemmer foruden den administrative topledelse fra kommunerne. Norddjurs Kommunes borgmester, Kasper Bjerregaard, er formand for Djurslands Udviklingsråd, og Syddjurs Kommunes borgmester, Michael Stegger Jensen, er næstformand. Formandskabet går på skift mellem de to kommuner.

Djursland Udviklingsråd mødes til 3-4 seminarer om året. På seminarerne drøftes udvalgte temaer i et strategisk perspektiv.

Djursland Udviklingsråds opgave er at være et strategisk dialogforum med særlig fokus på:

• Kortlægning og dialog om de potentialer for udvikling Djursland rummer, samt hvordan disse kan realiseres
• At medvirke til fortsat udvikling af stærke samarbejder på Djursland og styrke fælles interesser i forhold til omverdenen med Djurslands interesser for øje
• Udvikling af konkrete indsatser som gøres til genstand for arbejdet. Eksempelvis interessevaretagelse og bidrag til politisk proces i begge kommuner.

Det første arrangement i Djursland Udviklingsråd afholdes den 6. maj 2022 kl. 9.00-15.00 på kattegatcentret i Grenå. Hovedtemaet for dette og de kommende arrangementer er grøn omstilling.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges to medlemmer af regionsrådet til at deltage i Djurslands Udviklingsråds seminarer og drøftelser.

Regionsrådet udpegede Else Søjmark (A) og Louise Høeg (V) til at deltage i Djurslands Udviklingsråds seminarer og drøftelser.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen og Henrik Gottlieb Hansen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium Djurslands Udviklingsråd

Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Holm om en drøftelse i udvalg for regional udvikling og i regionsrådet af klimabelastninger ved anlægget af Kattegatforbindelsen og i forlængelse heraf en drøftelse af Region Midtjyllands opbakning til Kattegatforbindelsen.

Ulla Holm har indsendt nedenstående henvendelse og sagsbeskrivelse samt vedlagte bilag.

"Jeg ønsker en drøftelse af klimabelastningen ved anlægget af Kattegatforbindelsen, samt at Region Midtjyllands opbakning til Kattegatforbindelsen på denne baggrund genovervejes.

Baggrund

I Danmark har det ikke tidligere været praksis at medregne klimabelastningen i forbindelse med infrastrukturanlæg, men klimakrisen har naturligt skærpet fokus på udledning i anlægsfaser, idet denne ofte vil være så stor, at det ikke giver mening at se bort fra den.

Forundersøgelse om Kattegatforbindelsen vil blive offentliggjort senere på foråret, og heri forventes at fremgå konkrete beregninger af CO₂-udledningen i forbindelse med anlægsfasen. CO₂-udledningen i forbindelse med Femern-forbindelsen er dog allerede kendt og er beregnet til ca. 2 mio. tons CO₂. Da Kattegatforbindelsen vil være over dobbelt så stort et projekt, kan udledningen i anlægsfasen forventes at være mindst 4 mio. tons CO₂.

Historik

Jeg har rettet spørgsmål til regionsrådsformanden den 26. januar om, hvorvidt regionsrådet har debatteret fordele og ulemper ved gennemførelsen af Kattegatforbindelsen. Svaret af den 27. januar præciserer, at Kattegatforbindelsen har været en del af de overordnede infrastrukturplaner, som er blevet forelagt regionsrådet den 23. januar 2013 og den 27. februar 2019. Jeg er blevet oplyst om, at der i den forbindelse ikke har været en særskilt debat om Kattegatforbindelsen, idet "der har været almindelig opbakning til, at den indgik i infrastrukturindspillene." Jeg kan derfor konstatere, at Region Midtjylland støtter anlægget af Kattegatforbindelsen, dog uden at der har været en konkret debat om emnet.

Til beslutning/drøftelse

1. Hvad ligger til grund for Region Midtjyllands hidtidige stillingtagen til Kattegatforbindelsen?
2. Har regionsrådet forholdt sig til klimabelastningen i forbindelse med anlægsfasen, hvor store mængder beton, cement og grus anvendes?

Klimakrisen er en realitet, og Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi samt regeringens mål om 70 % reduktion af CO₂-udledningen inden 2030 harmonerer meget dårligt med en så voldsom ekstra udledning af CO₂ i forbindelse med anlægsfasen.

Set i lyset af den voldsomme klimabelastning, som anlægget af Kattegatforbindelsen vil medføre, foreslår jeg, at Region Midtjylland ophører med at arbejde for etableringen af dette infrastrukturprojekt."

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at henvendelsen om Kattegatforbindelsen drøftes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at henvendelsen om Kattegatforbindelsen drøftes.

Martin Jakobsen og Henrik Gottlieb Hansen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

SF foreslog følgende forslag til beslutning: "Set i lyset af den voldsomme klimabelastning, som anlægget af Kattegat-forbindelsen vil medføre, ophører Region Midtjylland med at arbejde for etableringen af dette infrastrukturprojekt."

For forslaget stemte SF og Enhedslisten. Nye Borgerlige, Radikale Venstre og Psykiatri-Listen undlod at stemme, mens de øvrige partier stemte imod. Forslaget blev dermed ikke vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Grønbogen, august 2021
• Pixibogen

Patienterne i Region Midtjylland har mulighed for at blive henvist til privathospitaler, hvis regionens hospitaler ikke kan tilbyde en tid inden for 30 dage.

I 2021 måtte Region Midtjyllands hospitaler i flere omgange prioritere behandlingen af COVID-19 patienter, hvilket betød, at patienter til planlagt udredning og behandling måtte udskydes til et senere tidspunkt. Tilsvarende betød sygeplejerskekonflikten, at flere patienter fik længere ventetider til udredning og behandling. Resultatet var, at flere patienter valgte at benytte privathospitalerne til udredning og behandling i 2021.

Denne tendens forventes at fortsætte i 2022, hvor der fortsat er mange patienter, der venter på udredning og behandling på regionens hospitaler.

Regionens udgifter til privathospitaler vedrører patienter, som henvises til udredning eller behandling på et privathospital, når der på regionens egne hospitaler ikke kan tilbydes tid til udredning eller behandling inden for 30 dage.

Region Midtjyllands forbrug på privathospitaler har gennem de seneste år været følgende:

Budgettet for behandling på privathospitaler i 2021 var samlet set ca. 225 mio. kr. Under normale omstændigheder betaler hospitalerne for en del af behandlingerne på nogle områder, men for at sikre hospitalerne økonomisk i forbindelse med COVID-19-epidemien, blev det i 2020 besluttet kun at afregne hospitalerne svarende til et 'normalt' år (seneste 'normale' år var 2018). Det betyder, at hospitalernes økonomi ikke belastes ved en eventuel stigning i udgifterne til privathospitaler. Denne tilgang er i første omgang videreført i første halvår af 2022.

I 2021 havde Psykiatrien i Region Midtjylland et forbrug på ca. 1,38 mio. kr. til udredning af børn og voksne på privathospital. Dette var højere end i 2020, hvor forbruget endte på ca. 1,1 mio. kr.

Samarbejdet med privathospitaler i 2021

Region Midtjyllands brug af privathospitaler i 2021 var præget af COVID-19-epidemien og sommerens strejke på sundhedsområdet. Tendensen fra andet halvår af 2020 fortsatte i hele 2021 i form af en stabil anvendelse af privathospitalerne til udredning og behandling af patienter i Region Midtjylland.

Diagram 1 viser antallet af henvisninger til privathospitalerne fordelt på uger i 2019 (blå), 2020 (orange) og 2021 (grøn).

Kilde: Patientkontorstatistik samt oplysninger fra henvisende offentlige afdelinger og privathospitaler.

Patienternes brug af privathospitaler i 2021 skyldes, at hospitalerne i Region Midtjylland i 2021 har prioriteret udrednings- og behandlingsindsatsen til at varetage følgende aktiviteter:

• Akutte patienter
• Kræftområdet
• Områder, som er omfattet af reglerne for maksimale ventetider
• Patienter med COVID-19 og opgaver relateret til det.

Hospitalerne har derfor løbende nedjusteret kapaciteten til planlagte udredninger og behandlinger for at kunne varetage ovenstående opgaver. Tilsvarende betød sygeplejerskernes arbejdsnedlæggelse i sommeren 2021, at hospitalerne ikke kunne udrede og behandle det samme antal patienter som normalt. Dette resulterede i længere ventetider, og at flere patienter benyttede privathospitalerne til at modtage hurtigere udredning og behandling.

Folketinget havde i 2020 og indtil 1. marts 2021 besluttet, at patientrettighederne, som sikrer patienterne adgang til hurtig udredning og behandling på privathospital, skulle sættes ud af kraft midlertidigt. Region Midtjylland har i hele perioden uden patientrettigheder opretholdt brugen af privathospitaler ved indgåelse af særlige tilknytningsaftaler, som betød, at patienterne alligevel kunne benytte privathospitalerne til udredning og behandling. Der ses en enkelt mere markant nedgang omkring april måned 2021, hvilket formentlig skyldes genindførelsen af patientrettighederne. I perioden uden patientrettigheder blev det aftalt, at hospitalerne på udvalgte områder kunne sende patienterne direkte til privathospital uden involvering af Region Midtjyllands Patientkontor. Med genindførelsen af patientrettighederne skulle patienterne igen via Patientkontoret for at blive omvisiteret til privathospital. Denne overgang medførte i praksis en midlertidig nedgang i antallet af omvisiteringer, hvilket forklarer udfaldet i Diagram 1 omkring uge 13.

I 2021 er der på en række områder, hvor Region Midtjylland har en formel samarbejdsaftale med et specifikt privathospital, givet mulighed for direkte visitering af patienter fra afdeling til privathospital. Ved direkte visitering kan den offentlige afdeling (med patientens samtykke) sende henvisningen direkte videre til det pågældende privathospital, så patienten ikke behøver at gå gennem Patientkontoret. Formålet med dette var dels at lette et tiltagende pres på Patientkontoret, muliggøre en mere smidig og effektiv visitering af patienter til privathospital samt at benytte privathospitalerne til at nedbringe ventetiderne på de offentlige afdelinger.

Tabel 1. Antal patienter, der blev henvist til privathospital, fordelt på specialer.

Kilde: Patientkontorstatistik samt oplysninger fra henvisende afdelinger og privathospitalerne. Differencen beregnes i henhold til 2019, da dette vurderes at være et mere gennemsnitligt år end 2020. Tabellen er opdateret efter hospitalsudvalgets behandling af punktet.

Tabellen viser en markant stigning i brugen af privathospitalerne på flere områder. Mest udtalt ses blandt andet ortopædisk kirurgi, røntgenundersøgelser, intern medicin og MR-scanninger. Baggrunden for opdriften på disse områder skal formentlig ses som et resultat af et tiltagende pres på regionens egne hospitaler som følge af COVID-19-epidemien, sygeplejerskestrejken og hospitalernes prioritering af fokusområder. Netop disse områder dækker over mange relativt simple undersøgelser og behandlinger, som er oplagte at sende til privathospital, så hospitalerne i stedet selv kan fokusere på de mere komplicerede udredninger og behandlinger. Herudover har særligt det ortopædkirurgiske område været påvirket af COVID-19-epidemien og sommerens strejke, fordi specialet dækker over mange planlagte udredninger og behandlinger, som relativt nemt kunne udskydes til senere.

Antallet af mammografier henvist til privathospital har været lavere i 2021 end i de to forgangne år. Nedgangen i antallet af patienter henvist til privathospital inden for dette speciale skyldes formentlig, at Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt tilsammen har håndteret ca. 1.100 flere patienter til mammografi i 2021 sammenlignet med 2020. Afdelingerne har dermed haft mulighed for selv at varetage en større del af patienterne i 2021 sammenlignet med 2020, hvilket har påvirket behovet for privat kapacitet.

Forventninger til brugen af privathospitaler i 2022

Privathospitalerne vil i 2022 benyttes med fokus på at nedbringe ventetiderne på de offentlige afdelinger og afvikle patienter, som blev udskudt som følge af COVID-19-epidemien og strejken på sundhedsområdet samt til at understøtte den igangværende flytning af regionshospitalerne Herning og Holstebro til Regionshospitalet Gødstrup.

Aftalen om at afregne hospitalerne svarende til forbruget på privathospitalerne i 2018 er videreført til og med 2. kvartal 2022, så hospitalernes budgetter ikke bliver påvirket, hvis forbruget stiger. På den måde har hospitalerne bedre mulighed for at benytte privathospitalerne til at nedbringe ventelisterne.

På denne baggrund er det forventningen, at patienter i Region Midtjylland i 2022 vil få mulighed for udredning og behandling på privathospital svarende til omfanget i 2021.

Som opfølgning på dagsordenspunktets behandling i hospitalsudvalget, er punktet efterfølgende opdateret med hensyn til opgørelsen over antal henviste patienter til mammografi på privathospital i 2020 og 2021 (tabel 1). Hertil er tilføjet en uddybning af årsagen til nedgangen i antal henviste patienter i 2021.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om samarbejdet med privathospitaler i 2021 og forventninger til 2022 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om samarbejdet med privathospitaler i 2021 og forventninger til 2022 tages til efterretning.

Else Kayser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen og Stine Damborg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende patienttransport er steget med 5,3 % i 2021 sammenlignet med 2020. Grundet den høje aktivitet var det ikke muligt at overholde alle servicemål fuldt ud i 2021.

Regionsrådet følger løbende aktiviteten, servicemålsoverholdelsen og responstider på det præhospitale område. Servicemålene beskriver, hvor hurtigt det forventes, at den første professionelle præhospitale enhed (ambulance/akutlægebil) er fremme. Servicemålene er sat efter, hvor hastende kørslen er. Responstid angiver, hvor lang tid der går, fra der sendes ambulance og eventuelt en akutlægebil til et skadested, til at ambulancen eller akutlægebilen er fremme.

Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen i den præhospitale indsats i 2021 er opgjort i vedlagte afrapportering. Aktiviteten og servicemålsoverholdelsen er opgjort for ambulancekørsel og den liggende/hvilende sygetransport samt den siddende patienttransport. Derudover er responstiderne for akutlægebilerne og aktiviteten i den landsdækkende akutlægehelikopterordning opgjort.

Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2021: Ambulancekørsel og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad A-D)

Aktivitetsudviklingen og servicemålsoverholdelsen i forhold til ambulancer og den liggende/hvilende sygetransport er opgjort efter hastegrader. Hastegraden afgør, hvilke præhospitale ressourcer der sendes til et skadested. Hastegraderne går fra A til E. Beskrivelse af hastegraderne fremgår af afrapporteringen på side 1-2.

Aktivitet (hastegrad A-D)
Antallet af kørsler med ambulancer og liggende/hvilende sygetransport er steget med 5,3 % i 2021 sammenlignet med 2020. Der er gennem en årrække sket en stigning i antallet af kørsler, jf. figur 1 på afrapporteringens side 3.

Stigningen i antallet af ambulancekørsler og kørsler med liggende/hvilende sygetransport skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af anmodninger om præhospital hjælp via 1-1-2 og fra hospitalerne. Der er sket en væsentlig stigning i 2021 i forhold til antallet af 1-1-2-opkald fra borgere, hvilket har medført flere ambulancekørsler. Hospitalerne oplever ligeledes stor travlhed, hvilket bl.a. har betydet en stigning i antallet af hjemkørsler.

Præhospitalet indkøber fortsat midlertidige, ekstra præhospitale ressourcer for at imødekomme den høje efterspørgsel på præhospital hjælp, men dette indkøb er udfordret på grund af den generelle mangel på ambulancepersonale. Præhospitalet arbejder ligeledes med en række indsatser, der skal nedbringe aktiviteten, i samarbejde med hospitalerne og almen praksis.

Præhospitalet arbejder på en langsigtet plan for atter at opnå balance mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og de præhospitale ressourcer.

Servicemålsoverholdelse for akutte kørsler (hastegrad A og B)
Servicemålene for de akutte kørsler fremgår på side 4 og servicemålsoverholdelsen for de akutte ambulancekørsler i 2021 fremgår af tabel 2 i afrapporteringen. Servicemålene for andel af A-kørsler, der er fremme inden for henholdsvis 15 og 20 minutter, blev overholdt i 2021. Servicemålet for andel af A-kørsler, der er fremme inden for 10 minutter og servicemålene for B-kørsler blev ikke overholdt. Det betyder f.eks., at hvor målet er, at 75 % af A-kørslerne skal være fremme inden for 10 minutter, var det tilfældet for 74 %. Det ses samtidig, at servicemålsoverholdelsen var faldende i 2021 sammenlignet med 2020. Den lavere servicemålsoverholdelse skyldes det høje antal kørsler kombineret med, at den enkelte kørsel tager længere tid, blandt andet på grund af forholdsregler i forhold til COVID-19.

Servicemålene gælder for regionen som helhed. Responstiderne på kommune- og postnummerniveau fremgår af bilag 2 og 3. I bilag 4 fremgår opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de A- og B-kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes.

Servicemålsoverholdelse for ikke-hastende kørsler og liggende/hvilende sygetransport (hastegrad C og D)

Regionsrådet vedtog den 28. april 2021 nye servicemål for hastegrad C og D, som trådte i kraft den 22. november 2021. Da de nye servicemål er trådt i kraft undervejs på året, er servicemålsoverholdelsen for hastegrad C og D derfor opgjort efter både de gamle og nye servicemål. De tidligere servicemål fremgår på side 6 i afrapporteringen og de nye af side 7.

Som det fremgår af tabel 4 på side 6 i afrapporteringen blev de tidligere servicemål ikke overholdt i 2021. Servicemålsoverholdelsen var dog på ca. samme niveau som i 2020. For de nye servicemål gælder, at et ud af seks servicemål blev overholdt, hvilket fremgår af tabel 6 på side 7 i afrapporteringen. Præhospitalet bestræber sig altid på, at alle får den hjælp, som de har brug for så hurtigt som muligt med blik for de politisk fastsatte servicemål. I perioder med travlhed kan der imidlertid opstå længere ventetid.

I bilag 4 fremgår ventetid for kørsler med henholdsvis hastegrad C og D samt opgørelse over den gennemsnitlige ventetid for de C- og D-kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke var overholdt.

Aktivitet og servicemålsoverholdelse i 2021: Den siddende patienttransport

Patienter, der ikke kan tage offentlig transport på grund af helbredet, kan blive kørt med den siddende patienttransport til nærmeste behandlende hospital, hvis de samtidig enten:

• er pensionister, eller
• bor mere end 50 km fra hospitalet, eller
• har været indlagt på hospitalet og i den forbindelse indkaldes til behandling uden indlæggelse (ambulant behandling).

Der er for den siddende patientransport sket en stigning på 5,9 % i antallet af kørsler i 2021 sammenlignet med 2020. Stigningen i antallet af kørsler skyldes dels, at antallet af kørsler med siddende patienttransport var lavt i foråret 2020, da store dele af hospitalernes planlagte behandlinger var aflyst på grund af COVID-19 og dels, at antallet af kørsler med siddende patienttransport fra sommeren 2021 har været højere end de tidligere år.

Servicemålene for den siddende patienttransport fremgår på side 8 i afrapporteringen. Det fremgår af afrapporteringen, at servicemålene for den siddende patienttransport ikke blev overholdt i 2021.

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning

Aktivitet og responstider for akutlægebilerne og aktivitet i den landsdækkende akutlægehelikopterordning fremgår af side 8-11 i afrapporteringen.

Supplerende opgørelser

De supplerende opgørelser, som regionsrådet vedtog i april 2021, fremgår af bilag 4. Det omfatter:

• Opgørelse af den gennemsnitlige ventetid for de kørsler, hvor de opstillede servicemål ikke overholdes
• Opgørelse af tid fra indgået opkald til den første præhospitale enhed er fremme
• Opgørelse af responstid i minutter for kørsler med hastegrad A og B fra anden rekvirent (andre end via 1-1-2-opkald, dvs. egen læge, vagtlæge eller behandlingsansvarlig læge på hospitalet) opgjort som gennemsnit
• Responstider for babylancen (køretøj, der anvendes til transportsordning for nyfødte og for tidligt fødte. Se bilag 4 for uddybning)

I vedlagte bilag 5 fremgår udgifterne ved forskellige typer af beredskaber.

Regionsrådet har tidligere besluttet, at aktiviteten og servicemålsoverholdelsen opgøres fire gange årligt, hvoraf de to opgørelser alene fremlægges i det stående udvalg. Det betyder, at næste afrapportering fremlægges i udvalg for nære sundhedstilbud forventeligt til juni 2022 og vil dække over 1. kvartal 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 2021 tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om aktivitet og servicemålsoverholdelse i den præhospitale indsats 2021 tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen, Stine Damborg og Bent B. Graversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede den 28. april 2021 en række supplerende opgørelser til de kvartalsvise afrapporteringer.

Regionsrådet vedtog den 28. april 2021, at forslag til nye servicemål for kørsler med hastegrad C og D godkendes, og at de nuværende servicemål for hastegrad A og B fastholdes, gældende for alle rekvirenter.

Regionsrådet tog den 23. juni 2021 orienteringen vedrørende konsekvenserne af at udvide servicemålene for A- og B-kørsler til efterretning, og godkendte, at servicemålene for kørsler med hastegrad B sænkes med fem procentpoint.

Den 29. september 2021 besluttede regionsrådet blandt andet, at responstider for babylancen opgøres hvert halve år og at administrationen udarbejder et forslag til en langsigtet plan for Region Midtjyllands præhospitale beredskab, herunder blandt andet tiltag for at konvertere fra liggende til siddende transport.

• Bilag 1 - Aktivitet og servicemålsoverholdelse 2021
• Bilag 2 - Responstider på kommune- og postnr.-niveau
• Bilag 3 - Responstider på kommune- og postnr.-niveau (kort)
• Bilag 4 - Supplerende opgørelser
• Bilag 5 - Hvad koster et beredskab

I 2019 fik Region Midtjylland og Norddjurs Kommune tilsagn om 9,3 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet til etablering af lokaler til en almen praktiserende læge samt flytning af Lokalpsykiatrien i Grenaa Sundhedshus. Det er ikke lykkedes at indgå en lejeaftale med den praktiserende læge. Ministeriet har nu godkendt, at midlerne i stedet anvendes til at etablere en klinik til en praktiserende øjenlæge, der ønsker at blive en del af Grenaa Sundhedshus. Dermed udvides antallet af speciallæger i Grenaa Sundhedshus samt behandlingstilbuddet til borgerne i tråd med strategien for sundheds- og psykiatrihuse.   

I 2019 indsendte Region Midtjylland i samarbejde med Norddjurs Kommune en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om midler fra en national pulje til etablering af læge- og sundhedshuse. Formålet var at søge medfinansiering til etablering af en klinik til en almen praktiserende læge i Grenaa Sundhedshus. Regionen fik tilsagn om 9,3 mio. kr. til etablering af klinikken.

Med tilsagnet var der ligeledes et krav om, at Region Midtjylland og Norddjurs Kommune bidrog med egenfinansiering til projektet. Regionsrådet har til det oprindelige projekt bevilget 7,3 mio.kr., således at den samlede bevilling til projektet er på 16,6 mio.kr. Den oprindelige bevilling skulle ud over udgifter til etablering af lægeklinik også afholde udgifter forbundet med renovering af lokaler til/flytning af Lokalpsykiatrien, samt generelle arbejder på Sundhedshusets tekniske installationer og forsyninger.

Det er ikke lykkedes at indgå en lejeaftale med den praktiserende læge. Efterfølgende har en praktiserende øjenlæge i Grenaa ønsket at blive en del af sundhedshuset. Administrationen har været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at få en godkendelse til at etablere lokalerne til en øjenlæge i stedet for en almen praktiserende læge. Ministeriet har nu godkendt det reviderede projekt.

Etableringen af en praksis til en praktiserende øjenlæge i Grenaa Sundhedshus sker i tråd med den strategi for sundheds- og psykiatrihuse, som regionsrådet vedtog i juni 2021. Af strategien fremgår det blandet andet, at Region Midtjylland vil "arbejde for at samle flere praktiserende læger og praktiserende speciallæger i sundhedshusene".

I Grenaa Sundhedshus findes der allerede en række sundhedstilbud fra praksissektoren herunder tre lægeklinikker, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer samt en praktiserende øre-næse-hals læge. En praktiserende øjenlæge i sundhedshuset udvider behandlingstilbuddet og bidrager til, at borgerne i og omkring Grenaa får et tilgængeligt, sammenhængende og synligt sundhedstilbud i deres nærområde. Ligeledes udvider etableringen af en praksis til øjenlægen et allerede stærkt og bredt fagligt miljø i sundhedshuset, og bidrager til forsat at gøre sundhedshuset til en attraktiv arbejdsplads, der vil kunne rekruttere og fastholde sundhedsprofessionelle i et af regionens yderområder.

Ændringer i projektet

Oprindeligt indeholdt renovering i alt 700 m2. Det nærværende projekt til etablering af øjenlægeklinik indbefatter renovering af 490 m2. Ændringen betyder, at det ikke er nødvendigt at flytte Lokalpsykiatrien. Udgifter til flytningen af denne enhed indgår dermed ikke længere i projektet. Bilaget "Udsnit 2. sal Grenaa Sundhedshus" viser en oversigt over de påtænkt renoverede områder samt ikke længere indregnede områder.

Sundheds- og Ældreministeriet har fastholdt deres bevilling på 9,3 mio.kr. Det forventes at den totale renoveringsomkostning vil være lavere end de oprindeligt beregnede 16,6 mio.kr. Dette skyldes det reducerede antal m2 til renovering.

Regionshospitalet Randers bruger de kommende måneder på at udarbejde et projektforslag og konkretiseret budgetforslag for renoveringen. Sagen forventes at blive forelagt regionsrådet i juni 2022 med henblik på godkendelse af projektforslag samt justeret anlægsbevilling.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om etableringen af en praksis til øjenlæge i Grenaa Sundhedshus tages til efterretning.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om etableringen af en praksis til øjenlæge i Grenaa Sundhedshus tages til efterretning.

Henrik Qvist og Marianne Karlsmose var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen, Stine Damborg og Bent B. Graversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 27. maj 2020 projektforslaget for etablering af flerlægeklinik i Grenaa Sundhedshus samt bevilling og rådighedsbeløb hertil.

Regionsrådet besluttede den 29. april 2020, at der blev prioriteret anlægsmidler til en række projekter i forbindelse med fremrykning af anlægsinvesteringer. Der blev herunder afsat de resterende midler til projektet i Grenaa Sundhedshus.

Regionsrådet gav den 30. oktober 2019 regionsrådsformanden bemyndigelse til at acceptere revideret projektskrivelse og budget for Grenaa Sundhedshus. Materialet blev fremsendt til ministeriet den 31. oktober 20019.

Regionsrådet besluttede den 26. juni 2019 at acceptere tilskud samt godkende reviderede projektbeskrivelser for en række projekter i de regionale sundhedshuse, der var givet tilsagn om midler til fra den nationale pulje til etablering af læge- og sundhedshuse, som administreres af Sundheds- og Ældreministeriet.

• Udsnit 2. sal Grenaa Sundhedshus

Prækvalifikationen på den kommende totalentreprise for oprensningen af depotet ved Høfde 42 er gennemført. Tre virksomheder er blevet prækvalificeret og er dermed indbudt til at afgive tilbud på projektet. De prækvalificerede virksomheder har hver især en række støttende enheder, som enten stiller deres økonomiske og/eller faglige kapacitet til rådighed. Det første tilbud skal afleveres den 10. juni 2022, hvorefter forhandlinger går i gang. Det forventes, at der i løbet af september/oktober kan indgås en kontrakt med den vindende entreprenør.

Administrationen har i samarbejde med bygherrerådgiver COWI arbejdet på at udbyde totalentreprisen for oprensningen af depotet ved Høfde 42. Det indebærer bl.a. udarbejdelse af udbudsmaterialet, som planlagt i 2021.

Udbudsprocessen forløber i nogle trin, hvoraf prækvalifikation er det første trin. Prækvalifikationen er nu gennemført, og tre entreprenører har søgt om prækvalifikation, som hver især er understøttet af et antal underleverandører. Alle tre entreprenører er blevet prækvalificeret og indbudt til at udarbejde et tilbud på oprensningsprojektet. De prækvalificerede er:

Arkil A/S har tidligere været involveret i 2006 i forbindelse med opsætning af spunsvægge, der indkapsler depotet på Høfde 42. Fortum Waste Solutions A/S har gennemført et demonstrationsprojekt med jordvask, hvor de har håndteret forurenet jord fra Høfde 42-depotet. Krüger A/S, har ligeledes gennemført et demonstrationsprojekt med en termisk oprensningsmetode, hvor de også har håndteret forurenet jord fra Høfde 42-depotet. Administrationen vurderer, at det er positivt, at alle tre prækvalificerede har erfaring med arbejde på og omkring Høfde 42 depotet.

Den videre proces

De prækvalificerede skal nu arbejde med detaljeret beskrivelse og prissætning af deres respektive løsninger på gennemførelse af afværgeprojektet ved Høfde 42 depotet.

Aflevering af første tilbud sker inden sommerferien i år. Der forventes derefter en eller flere forhandlingsrunder med tilbudsgiverne efter modtagelsen af tilbud. Det forventes, at der indgås kontrakt med den vindende entreprenør i 2. halvår af 2022. Det afhænger dog af antallet af forhandlingsrunder. Beslutningen omkring tildeling og kontraktindgåelse forelægges endeligt regionsrådet til beslutning.

Tidsplanen for den videre proces er:

* Her kan vælges at forhandle igen eller tilbuddet kan antages som det er

** afhænger af antallet af forhandlingsrunder

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om prækvalifikation tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orienteringen om prækvalifikation tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen, Stine Damborg og Bent B. Graversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på mødet den 18. august 2021 udbudsstrategien for oprensningsprojektet ved Høfde 42 depotet. Det blev ligeledes besluttet, at tidsforskyde oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund med 2-3 år, dels for at kunne høste erfaring fra Høfde 42 projektet, dels for at undgå kapacitetsproblemer.

Patientinddragelsesudvalget forventes at bidrage til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særlig fokus på det sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, praksissektor og kommunale tilbud. Endvidere skal udvalget inddrages systematisk i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan og sundhedsaftaler.

Der orienteres om, hvem de udpegningsberettigede organisationer har udpeget til udvalget.

Regionsrådet skal jævnfør 'Bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg' sikre, at der i hver valgperiode nedsættes et patientinddragelsesudvalg.

Patientinddragelsesudvalget forventes at bidrage til at styrke brugerperspektivet på sundhedsvæsenet med særlig fokus på det sammenhængende patientforløb mellem hospitaler, praksissektoren og kommunale tilbud. Endvidere skal patientinddragelsesudvalget inddrages systematisk i forbindelse med udarbejdelse af praksisplan og sundhedsaftaler.

Sammensætningen af patientinddragelsesudvalget er fastsat i bekendtgørelsen:

• Danske Patienter udpeger tre medlemmer
• Danske Handicaporganisationer udpeger tre medlemmer
• Ældre Sagen udpeger et medlem.
• Regionsældrerådet udpeger et medlem.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer ved udpegning af medlemmer skal sikre repræsentation af personer, der repræsenterer patienter med såvel legemlige (somatiske) som psykiske sygdomme og funktionsnedsættelser. I forbindelse med indstillingen er organisationerne gjort opmærksom på ligestillingsloven.

De udpegningsberettigede organisationer og foreninger har udpeget følgende medlemmer og stedfortrædere til patientinddragelsesudvalget for 2022-2025:

Danske Patienter

• Jonna Nymann Pedersen (Kræftens Bekæmpelse)
• Ralph Jørgensen (Bedre Psykiatri)
• Trine Frøstrup (Scleroseforeningen)

Danske Patienter har ikke udpeget stedfortrædere.

Danske Handicaporganisationer

• Peter Husted (Nyreforeningen)
• Per Jacobsen (Gigtforeningen)
• Annette Roed (Høreforeningen)

Stedfortrædere:

• Torben Buus (Psoriasisforeningen)
• Jette Sloth Flohr (Hjerneskadeforeningen)
• Janie Rasmussen

Ældre Sagen

• Birgit Jonassen

Stedfortræder:

• Esben Mikael Iversen

Regionsældrerådet

• Carl Aksel Kragh Sørensen

Stedfortræder:

• Bodil Markmøller

Det første møde i patientinddragelsesudvalget afholdes den 7. april 2022.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om sammensætningen af patientinddragelsesudvalget tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen, Stine Damborg og Bent B. Graversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Bekendtgørelse om patientinddragelsesudvalg

Det fremgår af vedtægterne for Foreningen Klimatorium, at Region Midtjylland kan udpege regionsrådsformanden til bestyrelsen.

Det fremgår af vedtægterne for Foreningen Klimatorium, at Region Midtjylland kan udpege regionsrådsformanden til bestyrelsen.

Foreningen Klimatoriums formål er at skabe et miljø, hvor lokale udfordringer fører til vækst ved at fremme netværks- og kompetenceopbygning, forskning og innovation samt turisme og erhvervsudvikling inden for områderne vand, klima, miljø, energi og cirkulær økonomi.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at regionsrådsformanden udpeges til bestyrelsen for Foreningen Klimatorium.

Indstillingen blev vedtaget.

Purnima Erichsen, Hanne Roed, Louise Høeg, Per Møller Jensen, Henrik Gottlieb Hansen, Stine Damborg og Bent B. Graversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Vedtægter Foreningen Klimatorium

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Alle var mødt.