I budgetforliget for 2023 blev der afsat 5 mio. kr. til akutområdet på hospitalerne. Midlerne foreslås udmøntet til akuthospitalerne efter antal indbyggere i aldersgruppen 65+ i klynge-kommunerne til hvert enkelt akuthospital.

I budgetforliget for 2023 blev der afsat 5 mio. kr. til akutområdet på hospitalerne.

Af aftaleteksten fremgår det, at det er afgørende, at der prioriteres midler til en målrettet og systematisk indsats for fastholdelse og rekruttering til både det akutte område og de medicinske afdelinger. Det fremgår herudover, at de 5 mio. kr. til akutområdet på hospitalerne udmøntes efter en konkret regionsrådsbeslutning i 2023.

Baggrunden for forligspartiernes beslutning om tildeling af midler til akutområdet på hospitalerne var, at der på det medicinske og akutte område mærkes et stort patientflow ind og ud af akutafdelingerne, i særlig grad af ældre multisyge medicinske patienter. Dette med høje belægningsprocenter og et presset arbejdsmiljø til følge. Der er tale om udfordringer, der i høj grad er aktuelle, og som kendetegner området primo 2023.

Udmøntning af budgetmidler

Med henblik på hurtigst muligt at få midlerne fordelt ud på hospitalerne, hvor de kan medvirke til at afhjælpe presset på akutområdet, foreslås midlerne nu udmøntet. Midlerne foreslås fordelt efter antal indbyggere i aldersgruppen 65+ i klyngerne/optageområderne – det er en nøgle, der tidligere er anvendt i forbindelse med fordeling af akutmidler. Konkret foreslås, at der tages udgangspunkt i nyeste faktisk opgjorte indbyggertal fra Danmarks Statistik (det vil sige 2023).

Ved at tage udgangspunkt i antal 65+-årige i optageområderne fordeles midlerne, så de tager højde for fordeling af de patienter, der typisk fylder mest både i akutafdelingerne og på de medicinske afdelinger. Derved tilgodeses de hospitaler, der har en høj andel af ældre borgere i optageområdet forholdsvis mere end hospitaler, der har et optageområde med stor andel af unge mennesker.

Med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne fordelingsnøgle foreslås nedenstående konkrete fordeling af midlerne:

Sideløbende med udmøntningen af disse midler har regionsrådet igangsat et arbejde med en strategi for robustgørelse af akutområdet, der også har sigte på at lette presset på akuthospitalerne.

Anvendelse af budgetmidler

Midlerne foreslås fordelt til hospitalerne efter ovenstående nøgle. Midlerne forudsættes anvendt til indsatser, der kan styrke indsatsen for fastholdelse og rekruttering til det medicinske og det akutte område, og derved afhjælpe en del af det pres akuthospitalerne aktuelt oplever vedrørende modtagelse, behandling og pleje af ikke mindst akut indlagte ældre medicinske patienter.

Der lægges med udmøntningsplanen op til, at hospitalsledelsen på det enkelte hospital selv prioriterer den konkrete udmøntning, herunder fordeling mellem det medicinske og det akutte område, afhængig af det konkrete, lokale behov.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den foreslåede udmøntning af 5 mio. kr. til styrkelse af akuthospitalerne godkendes, og

at finansiering sker fra kontoen fællesudgifter og indtægter, budgetforlig 2023, jf. tabel 1.

Hospitalsudvalget indstillede,

at den foreslåede udmøntning af 5 mio. kr. til styrkelse af akuthospitalerne godkendes,

at finansiering sker fra kontoen fællesudgifter og indtægter, budgetforlig 2023, jf. tabel 1, og

at hospitalsudvalget modtager en opfølgning vedrørende anvendelsen af de udmøntede midler.

Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet indgik den 6. september 2022 forlig om Budget 2023. I budgetforliget afsættes der 5 mio. kr. til yderligere indsatser på det præhospitale område, som udmøntes af regionsrådet, når den langsigtede plan foreligger. For at skabe en vist robusthed i den præhospitale drift i 2023, foreslås det, at midlerne udmøntes inden den langsigtede plan foreligger.

Regionsrådet indgik den 6. september 2022 forlig om Budget 2023. I budgetforliget afsættes der varigt 5 mio. kr. til yderligere indsatser på det præhospitale område, som udmøntes af regionsrådet, når den langsigtede plan foreligger. Det fremgår af budgetforliget, at midlerne udmøntes i 2023.

Den langsigtede plan præsenteres forventeligt for regionsrådet på møde i juni 2023, men planen effektueres først tidligst primo 2024.

Præhospitalet oplever en ubalance mellem efterspørgslen efter præhospital hjælp og dimensioneringen af ambulanceberedskabet. Denne ubalance øges yderligere ved, at der er mangel på ambulancepersonale, og det er således ikke muligt blot at indsætte flere ambulanceberedskaber for atter at opnå en balance. Den langsigtede plan skal således medvirke til at genskabe en robusthed på det præhospitale område på kort og lang sigt.

Der er imidlertid også et behov for at skabe en vis robusthed i den præhospitale drift i 2023. Det foreslås derfor, at de 5 mio. kr. til yderligere indsatser på det præhospitale område i 2023 udmøntes, før den langsigtede plan foreligger. Udmøntningen af midlerne fra 2024 og frem vil fortsat skulle udmøntes, når den langsigtede plan foreligger.

Det foreslås, at de 5 mio. kr. i 2023 bruges til at indsætte ekstra sygetransporter til at udføre en større andel af D-kørsler, da Præhospitalet, modsat personale til ambulancerne, kan rekruttere personale til at bemande sygetransporterne. Dette for fortsat at sikre, at ambulancerne i videst muligt omfang benyttes til patienter, der har behov for sundhedsfaglig observation og/eller behandling. Samtidig kan indsættelsen af ekstra sygetransporter medvirke til at sikre, at servicemålene for hastegrad D (Hastegrad D betyder, at patientens tilstand vurderes ikke-hastende, og der er ikke behov for anden behandling og observation end ilt) i videst muligt omfang overholdes, hvilket vil være til gavn for både patienterne og hospitalerne, som hurtigere kan få frigivet sengekapacitet.

Ved udmøntning af de 5 mio. kr. til yderligere indsatser, støtte fra akutpuljen til indsættelse af ekstra sygetransporter, anvendelse af Præhospitalets demografimidler og anvendelse af Præhospitalets budget til indsættelse af midlertidige beredskaber vil Præhospitalet kunne indsætte fire ekstra sygetransporter fra mandag til lørdag fra kl. 11-23 og to ekstra sygetransporter om søndagen fra kl. 11-20.

Præhospitalet har midlertidigt i 2. halvår 2022 haft indsat 4-5 ekstra sygetransporter fra kl. 11-23 alle ugens dage, hvilket har været muliggjort af COVID-midler. Med denne indsats har det været muligt at mindske andelen af D-kørsler afviklet i ambulancer fra 25-35 % til ca. 10-15 %. Antallet af D-kørsler i ambulancer er således mindsket med ca. 800-1.000 kørsler om måneden. Samtidig har det betydet en forbedring af servicemålsoverholdelsen for hastegrad D.

Niveauet af ekstra sygetransporter vil i 2023 være lidt lavere end i 2. halvår 2022. Det vil formentligt betyde, at ambulancerne kommer til at køre lidt flere D-kørsler, og det kan også ske at påvirke servicemålsoverholdelsen for hastegrad D. Det er dog samtidig administrationens vurdering, at regionen med det ovenstående setup fortsat vil have indsat ekstra sygetransporter i de tidsrum, hvor der er det største behov og færre i de tidsrum, hvor behovet er mindst. Præhospitalet vil løbende følge udviklingen i antallet af D-kørsler i ambulancerne.

På baggrund af sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud er tilføjet et notat, der konkretiserer finansieringen, herunder akutmidlerne og i forhold til den langsigtede plan.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at de 5 mio. kr. i 2023, der er afsat i Budget 2023 til yderligere indsatser på det præhospitale område i 2023, udmøntes til at indsætte ekstra sygetransporter, og

at midlerne dermed udmøntes, før den langsigtede plan for Præhospitalet foreligger.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at de 5 mio. kr. i 2023, der er afsat i Budget 2023 til yderligere indsatser på det præhospitale område i 2023, indgår som en del af finansieringen til at fastholde fire ud af de fem sygetransporter, og

at midlerne dermed udmøntes, før den langsigtede plan for Præhospitalet foreligger.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Notat - Indsættelse af ekstra enheder til liggende/hvilende sygetransport

Sundhedssamarbejdsudvalget har i december 2022 godkendt en samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland. Samarbejdsaftalen, der skal medvirke til at øge ammefrekvensen og øge den brugeroplevede kvalitet, forelægges nu regionsrådet til godkendelse.

Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland godkendte den 19. december 2022 en samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland og anbefalede i den sammenhæng de 19 byråd og regionsrådet at godkende samarbejdsaftalen.

Samarbejdsaftalens hovedelementer

Hovedparten af de gravide har under graviditeten et ønske om at amme deres barn efter fødslen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn fuldammes til, de er omkring seks måneder. De nuværende tal viser, at den gennemsnitlige varighed af amning efter barnets fødsel i Region Midtjylland er en del under Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Samarbejdsaftalen danner rammen om en række indsatser, der tilsammen skal styrke resultaterne på området i form af øget ammefrekvens og øget brugeroplevet kvalitet:

1. Udarbejdelse af faglig ramme for en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring (konkrete redskaber og fokusområder for de medarbejdere og ledere, som på tværs af sektorerne skal bidrage til at nå de opstillede målsætninger)
2. Styrkede kompetencer 1 – øget andel IBCLC-certificerede ammekonsulenter (IBCLC står for International Board Certified Lactation Consultant, og er en anerkendt uddannelse og international certificering af ammekonsulenter/-vejledere)
3. Styrkede kompetencer 2 – fælles kompetenceudvikling med sigte på et højt basiskompetenceniveau
4. Etablering af implementeringsnetværk med fokus på amning.

Det forventes, at der vil være et overlap mellem den faglige ramme og samarbejdsaftalens øvrige hovedindsatser, jf. udvikling af kompetencer og understøttelse af implementeringen gennem netværk.

Samarbejdsaftalen understøtter Region Midtjyllands fødeplan, der blandt andet lægger vægt på, at svangreomsorgen bygger på differentiering, understøttelse af mestring/selvhjulpenhed samt et tæt samarbejde på tværs af sektorer, fagligheder og funktioner.

Baggrund - arbejdet i Region Midtjyllands fødeplanudvalg

Det er Fødeplanudvalget i Region Midtjylland, der har udarbejdet udkastet til en samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring. Fødeplanudvalget er et tværfagligt og tværsektorielt forum på administrativt niveau, der er etableret som et led i sundhedsaftalesamarbejdet mellem regionen, kommunerne og praksissektoren. Fødeplanudvalget bidrager således til udvikling og koordinering på tværs af hospitaler samt mellem hospitaler, kommuner og almen praksis på svangreområdet.

Fødeplanudvalget drøftede på møde i marts 2022 resultaterne i LUP-undersøgelsen (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser). Det blev konstateret, at der arbejdes lokalt på de enkelte fødesteder med løbende opfølgning og forbedringsindsatser på baggrund af brugertilfredshedsmålingerne. I forhold til resultaterne var der enighed om, at tilfredsheden generelt ligger på et højt niveau. Tilbagemeldingerne peger dog på, at amning/barnets ernæring samt forældre- og fødselsforberedelse er områder med mulighed for forbedring. Det fagligt-administrative niveau i klyngerne har derfor drøftet LUP-resultaterne med særligt fokus på disse to områder.

Input til mulighederne for styrkelse af indsatsen har på den baggrund resulteret i udkastet til 'Samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland', som nu forelægges regionsrådet til godkendelse.

Ressourcer forbundet med aftalen

Hovedprincippet er, at parterne afholder egne udgifter relateret til aktiviteterne i samarbejdsaftalen. Den økonomi, der knytter sig til samarbejdsaftalens implementering og efterfølgende drift, er vanskelig at fastslå endeligt på tidspunktet for samarbejdsaftalens indgåelse, idet der i flere henseender er tale om udviklingsaktiviteter. Det forventes, at der vil være tale om en størrelsesorden, der kan rummes inden for eksisterende driftsmæssige rammer.

Der bør dog forventes en udgift for de parter, der vælger at øge deres andel af IBCLC-certificerede ammekonsulenter (International Board Certified Lactation Consultant). Det er op til de enkelte organisationer at vurdere, om de har det rette antal medarbejdere med IBCLC-uddannelse. Derudover må der forventes fælles udviklingsomkostninger til etablering af fælles kompetenceudvikling, hvilket søges finansieret via eksisterende puljer i tilknytning til det tværsektorielle samarbejde.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at samarbejdsaftale om en styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region Midtjylland godkendes.

Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til samarbejdsaftale om en styrket indsats amning/barnets ernæring

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra Struer Lægecenter om tilknytning af en pensioneret psykiater til praksis. Formålet med prøvehandlingen er at afprøve en funktion med tilknytning af en speciallæge i psykiatri til almen praksis i Struer Kommune.

Administrationen har modtaget en ansøgning fra Struer Lægecenter om tilknytning af en pensioneret psykiater til praksis. Formålet med prøvehandlingen er at afprøve en funktion med tilknytning af en pensioneret speciallæge i psykiatri til almen praksis i Struer Kommune.

Målet med prøvehandlingen er at give patienterne og psykiatrien bedre vilkår ved en hurtigere indsats og ved en optimering af den medicinske behandling/anden behandling samt ved bedre henvisninger, så færre afvises i psykiatrien. Med disse indsatser ønskes det med prøvehandlingen at reducere antallet af genhenvisninger samt at reducere behovet for indlæggelser i psykiatrien. Endelig vil sparring med de praktiserende læger og uddannelseslægerne optimere kvaliteten af behandlingen af de psykiatriske patienter, der diagnosticeres og følges i almen praksis.

Speciallægekonsulentfunktionens arbejdsopgaver vil således omfatte:

1. Tidlig indsats til voksne med belastning og begyndende psykiatrisk sygdom

Psykiateren medvirker til hurtig diagnosticering og iværksættelse af relevant indledende behandling, samtaler eller medicin.

2. Diagnosticering og opstart af antidepressiv medicin til unge 18-25 år

Unge voksne har øget risiko for bivirkning i form af flere selvmordstanker ved opstart af antidepressiv medicin. Derfor må dette kun ordineres efter den unge er set af speciallæge i psykiatri. Det indebærer ofte, at patienten ses til en enkelt samtale og psykiateren anbefaler medicin mod depression, som egen læge så må ordinere og følge op.

3. I forbindelse med henvisning til Regionspsykiatri understøtte, at krav til indledende behandling er opfyldt

Inden lægen henviser til psykiatrien, er der mulighed for at konferere med konsulenten om det vurderes, at patienten er i målgruppen, om der er afprøvet tilstrækkelig indledende behandling, og om der er de tilstrækkelige og relevante oplysninger i henvisningen.

4. Opfølgning af patienter efter udskrivelse fra regionspsykiatrien

Når der i lægepraksis modtages udskrivningsbrev fra regionspsykiatrien, ses disse af konsulenten, som indkalder patienten til en enkelt samtale med henblik på at aftale opfølgning. Herunder aftale konkret om, hvornår der næste gang skal ses på fortsat medicinering og eventuelle blodprøver mm.

5. Sparring med de praktiserende læger og uddannelseslægerne

Lægerne og uddannelseslægerne har mulighed for sparring med speciallæge, uddannelseslægerne kan eventuelt have patientsamtaler sammen med speciallægen.

6. Gennemgang af patientjournal for patienten, der får psykiatrisk medicin

Til en start vil psykiateren gennemgå en liste over patienter i klinikken, som får udskrevet psykiatrisk medicin og vurdere, om nogle bør indkaldes til opfølgning og eventuel justering af behandlingen. Herunder ikke mindst gruppen af demente på plejehjem, som får antipsykotika.

Med hensyn til speciallægekonsulentens tilknytning til almen praksis har der været overvejelser om to modeller, hvor den ene model ikke anses som relevant, da det er vurderingen, at det ikke vil være i overensstemmelse med overenskomsten.

På den baggrund foreslås en model, hvor regionen økonomisk understøtter tilknytning af en lægelig konsulent, som er psykiater, men at speciallægekonsulenten tilknyttes Struer Lægecenter. Konsulentfunktionen tænkes at omfatte alle borgere i Struer Kommune, som er tilmeldt andre praksis i kommunen.

Administrationen foreslår, at Region Midtjylland finansierer prøvehandlingen med en bevilling på 300.000 kr. til dækning af udgifter til funktionen. Administrationen foreslår videre, at udgiften finansieres via puljen "Alliancen om den nære psykiatri".

Efter et år foretages en evaluering med henblik på stillingtagen til, om prøvehandlingen skal forlænges. Evaluering af projektet er nærmere beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.

Nedenstående tabel viser oversigten over budgetændringer.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det godkendes, at der igangsættes en prøvehandling i Struer Lægecenter om tilknytning af en psykiater til almen praksis i Struer Kommune til en specialfunktion,

at udgiften på 300.000 kr. finansieres af puljen "Alliancen om den nære psykiatri", og

at der efter drift i et år tages stilling til en forlængelse af prøvehandlingen på baggrund af en evaluering.

Udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at det godkendes, at der igangsættes en prøvehandling i Struer Lægecenter om tilknytning af en psykiater til almen praksis i Struer Kommune til en specialfunktion,

at udgiften på 300.000 kr. finansieres af puljen "Alliancen om den nære psykiatri", og

at der efter drift i et år tages stilling til en forlængelse af prøvehandlingen på baggrund af en evaluering.

Lone Dybdal var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Projekt om psykiater i almen praksis

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland i 2022 både for hospitals- og tilskudsmedicin. Hospitalsmedicinen er steget med 59 mio. kr., når forbruget i 2022 sammenlignes med forbruget i 2021. Tilskudsmedicinen er tilsvarende steget med 95 mio. kr. De stigende udgifter i 2022 er finansieret inden for det afsatte budget i 2022.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis hospitalsmedicin og tilskudsmedicin.

Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling. Tilskudsmedicin er den medicin, regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb.

Der gives en overordnet beskrivelse af udviklingen. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

For hospitalsmedicin sammenlignes udviklingen fra 2021 til 2022 ved hjælp af Hospitalsapotekets salgstal. For tilskudsmedicinen sammenlignes 2022 med 2021 baseret på, hvornår udgifterne er afregnet (regnskabstal).

De stigende udgifter i 2022 er finansieret inden for det afsatte budget i 2022. I Budget 2022 blev der afsat midler til at imødegå de stigende udgifter, der er beskrevet i denne sag. Grundlaget for hvor mange midler, der skal afsættes til at imødegå udviklingen i udgifterne, er et skøn lavet af Sundhedsdatastyrelsen og Amgros tilbage i 2021.

Hospitalsmedicin

Forbruget af hospitalsmedicin er steget med 59 mio. kr. fra 2021 til 2022. I 2021 var forbruget 2.506 mio. kr. og i 2022 var forbruget 2.565 mio. kr. (salgstal fra Hospitalsapoteket).

Region Midtjylland har effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere sygdomsområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Det er blandt andet sket i behandlingen af flere kræftsygdomme.

Der har været en vækst i forbruget af medicin til immunterapi. Immunterapi er en behandlingsform, der anvendes til en bred vifte af forskellige kræftsygdomme, hvor immunterapi er medvirkende til at forbedre langtidsoverlevelsen for en del af patienterne. Immunterapi er ofte en mildere behandling end de alternativer, der ellers ville have været anvendt. Tidligere blev immunterapi anvendt senere i kræftforløbet. Gennem de seneste år har der været en tendens til, at det oftere anvendes tidligere i kræftforløbene til gavn for patienterne.

Et eksempel på et konkret lægemiddel med et stigende forbrug er lægemidlet Stelara. Her er forbruget steget med knap 14 mio. kr. Stelara er et biologisk lægemiddel, der bliver anvendt til behandling af kroniske inflammatoriske (betændelse) tarmsygdomme, psoriasis (kronisk hudsygdom) og psoriasisgigt. Væksten må ses som følge af, at flere patienter sættes i behandling med Stelara.

Udgiften til de 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med 95 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne i top 15. Selvom top 15 er steget med 95 mio. kr., så er den samlede vækst i forbruget som indledningsvist nævnt blot 59 mio. kr. Det skyldes, at medicinforbruget uden for top 15 er faldet.

Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

Tilskudsmedicin

Forbruget af tilskudsmedicin er steget med 95 mio. kr. fra 2021, hvor det samlede forbrug var 1.391 mio. kr. til 2022, hvor det tilsvarende beløb var 1.486 mio. kr. (regnskabstal).

Det øgede forbrug er primært drevet af tre faktorer. Først og fremmest en genoptagelse af aktiviteten, der har været reduceret grundet COVID-19 og den mindskede tilbøjelighed til at besøge lægen. Dette betyder, at flere patienter opstartes i behandling, og forbruget er på flere terapiområder normaliseret i forhold til niveauet før COVID-19.

For det andet ses en tendens til, at flere borgere kommer i behandling med dyrere lægemidler, hvilket er en central årsag til det stigende forbrug af de to dyreste typer lægemidler, henholdsvis diabetesmedicin og blodfortyndende lægemidler.

Endelig har store prisstigninger på bredt anvendte lægemidler påvirket forbruget. Dette er tilfældet for lægemidler for nedsat nyre- og/eller leverfunktion samt midler mod forhøjet blodtryk, der i kortere perioder var underlagt store prisstigninger.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Forbrugsrapport medicin

VIA University College ønsker at oprette udbud af radiografuddannelsen og jordemoderuddannelsen i Midtjylland. I forbindelse med en ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet er der behov for, at Region Midtjylland tilkendegiver, at regionen støtter op om oprettelsen, herunder stiller praktikpladser til rådighed for et øget optag.

I forlængelse af den politiske aftale i Folketinget "Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark" har VIA University College i vedlagte henvendelse af den 6. april 2022 foreslået Region Midtjylland, at der oprettes et nyt udbud af radiografuddannelsen og jordemoderuddannelsen i Midtjylland. Region Midtjylland samarbejder på nuværende tidspunkt med Professionshøjskolen UCN i Aalborg om de to uddannelser. Oprettelse af et nyt udbud af radiografuddannelsen og jordemoderuddannelsen i Midtjylland indebærer, at VIA University College skal sende en ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet. I den forbindelse er det nødvendigt, at Region Midtjylland tilkendegiver, at der er behov for at oprette de nye udbud, og at regionen stiller praktikpladser til rådighed for dem.

I forlængelse af henvendelsen fra VIA University College blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra VIA University College og Region Midtjylland, der siden sommeren 2022 har samarbejdet om at analysere behov og muligheder for at etablere udbud af de to uddannelser i Midtjylland.

Forslagets indhold

VIA University College har foreslået Region Midtjylland følgende:

Radiografuddannelsen

Der oprettes et udbud af radiografuddannelsen ved VIA University College med i alt 30 studiepladser årligt, som placeres i Herning. Forslaget indeholder et ønske om, at VIA University College overtager 15 af de praktikpladser, der i dag stilles til rådighed for Professionshøjskolen UCN, og at det samlede optag øges med 15 nye praktikpladser.

Jordemoderuddannelsen

Der oprettes et udbud af jordemoderuddannelsen ved VIA University College med i alt 30 studiepladser årligt, som placeres i Horsens. Forslaget indeholder et ønske om, at VIA University College overtager 15 af de praktikpladser, der i dag stilles til rådighed for Professionshøjskolen UCN, og at det samlede optag øges med 15 nye praktikpladser.

Behovet for flere radiografer og jordemødre i Region Midtjylland

Som opfølgning på henvendelsen fra VIA University College er der i november 2022 gennemført en interviewundersøgelse blandt ledere og uddannelsesansvarlige medarbejdere på hospitalerne i Region Midtjylland i forhold til afdækning af behov og muligheder for at uddanne flere radiografer og jordemødre. Denne undersøgelse og drøftelser med hospitalsledelsesrepræsentanter har vist følgende:

• Der er behov for at uddanne flere radiografer.
  Hospitalerne vurderer, at de kan stille yderligere ca. 11 praktikpladser til rådighed. Det forudsætter dog, at der arbejdes med en ændret tilrettelæggelse af praktikken, f.eks. at de studerende kommer i praktik på andre tidspunkter end i dagtid.

• Der er foreløbigt ikke behov for at uddanne flere jordemødre, og det vil desuden være vanskeligt at oprette flere praktikpladser.

Ovennævnte understøttes af COWI-rapporten "Behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region 2022-2032" fra maj 2022, der viser, at der er risiko for rekrutteringsudfordringer i forhold til radiografer - særligt frem til 2028. For jordemødre vurderes risikoen for rekrutteringsudfordringer at være noget mindre.

Desuden viser den seneste vakanceopgørelse i Region Midtjylland fra november 2022, at der er stigende udfordringer med at rekruttere radiografer, og at der ikke for nuværende er udfordringer i forhold til rekruttering af jordemødre på hospitalerne i Region Midtjylland.

Opmærksomhedspunkter

Administrationen gør opmærksom på, at der er forskellige opmærksomhedspunkter ved etablering af et nyt udbud af radiografuddannelsen i Herning.

Det vurderes, at et nyt udbud af radiografuddannelsen i Herning vil kunne give grundlag for, at flere søger ind på uddannelsen. Det vil blandt andet kunne give et bedre kendskab til uddannelsesmuligheden og gøre det mere attraktivt for blandt andet flere fra den vestlige del af regionen at søge ind på uddannelsen.

Det vurderes også, at det nuværende samarbejde med Professionshøjskolen UCN vil blive påvirket, hvis Region Midtjylland fremover stiller en del af de nuværende praktikpladser til rådighed for VIA University College i stedet for Professionshøjskolen UCN. Dette kan blandt andet få konsekvenser for den faglige og økonomiske bæredygtighed af uddannelserne på Professionshøjskolen UCN og søgningen til uddannelserne der samt for Region Nordjyllands muligheder for at rekruttere medarbejdere. Region Nordjylland vil skulle finde flere praktikpladser til studerende fra Professionshøjskolen UCN, hvis den nuværende dimensionering af f.eks. radiografuddannelsen på Professionshøjskolen UCN skal opretholdes.

Herudover gælder det, at Region Midtjylland på nuværende tidspunkt stiller 4 praktikpladser til rådighed for radiografuddannelsen på University College Lillebælt årligt. Disse pladser stilles fremover til rådighed for et udbud af uddannelsen i Region Midtjylland. Regionshospitalet Horsens har udtrykt bekymring i forhold til rekrutteringsmulighederne, hvis det nuværende samarbejde med University College Lillebælt ophører.

For hospitalerne vil et samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner med hver sin studieordning give et uens flow af studerende i praktik på hospitalerne, hvilket kan give logistiske udfordringer i klinikken. Dette kan påvirke både ressourceforbruget og kvaliteten af den kliniske del af uddannelsen. Hospitalerne har i tillæg hertil udtrykt bekymring for kvaliteten af et uddannelsesudbud ved VIA University College på kun 30 pladser, samt påpeget at uddannelsesudbuddet risikerer at være sårbart fagligt og økonomisk i forhold til f.eks. lav søgning eller frafald. Det er fra hospitalerne blandt andet påpeget, at det er væsentligt, at der er tilstrækkeligt med kvalificerede undervisere på uddannelsen ved VIA University College.

Forslag til Region Midtjyllands tilbagemelding til VIA University College

På baggrund af undersøgelserne af behovet for at uddanne flere radiografer og jordemødre samt de opmærksomheder, der er nævnt ovenfor, foreslår administrationen ud fra en samlet vurdering og set i forhold til rekrutteringssituationen, at tilbagemeldingen til VIA University College bliver som beskrevet nedenfor.

For det første tilkendegives, at der er grundlag for at arbejde videre med at få uddannet flere radiografer, men at der ikke vurderes at være behov for at uddanne flere jordemødre på nuværende tidspunkt.

For det andet tilkendegives, at det vil være hensigtsmæssigt, at der kommer et udbud af radiografuddannelsen i Herning af hensyn til rekrutteringen til hele Region Midtjylland.

I lyset af de opmærksomhedspunkter, der er beskrevet ovenfor, lægges i tilkendegivelsen vægt på, at etablering af et nyt udbud af radiografuddannelsen i Herning sker gennem et tæt samarbejde mellem VIA University College og Professionshøjskolen UCN. Der er blandt andet behov for opmærksomhed på konsekvenserne for Region Nordjylland og hensynet til en god tilrettelæggelse af uddannelsesopgaven på hospitalerne i Region Midtjylland.

Desuden lægges i tilkendegivelsen vægt på, at det nye udbud af radiografuddannelsen skal have en høj kvalitet, der blandt andet vil gøre det attraktivt at være studerende i Herning. Samtidig er det vigtigt, at både VIA University College og Professionshøjskolen UCN har fokus på, at der fortsat skal arbejdes på at sænke frafaldet på radiografuddannelsen.

For det tredje tilkendegives, at der kan stilles praktikpladser til rådighed på hospitalerne, sådan at optaget på et nyt udbud af radiografuddannelsen i Midtjylland kan øges med 15 pladser i forhold til det nuværende optag på radiografuddannelsen på Professionshøjskolen UCN. Det indebærer dels, at der etableres yderligere 11 ekstra praktikpladser på hospitalerne til radiografstuderende, og dels at de 4 praktikpladser på Regionshospitalet Horsens, som på nuværende tidspunkt stilles til rådighed for University College Lillebælt, fremover stilles til rådighed for et uddannelsesudbud i Midtjylland. Det indebærer desuden en ændret tilrettelæggelse af praktikken, f.eks. at de studerende kommer i praktik på andre tidspunkter end i dagtid.

Opfølgning på udvalgsbehandling

Hospitalsudvalgt har i forbindelse med behandlingen af punktet den 6. marts anmodet om en uddybning af baggrunden for forslaget om at placere radiografuddannelsen i Herning. Ved behandlingen af sagen på møde i forretningsudvalget den 14. marts 2023 bad udvalget desuden om, at det tydeliggøres, hvordan praktikpladserne til et nyt udbud i Herning kan tilvejebringes og konsekvenser heraf for de øvrige regioner. Der er vedlagt et notat, der belyser de ønskede områder.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om henvendelsen fra VIA University College, og de beskrevne opmærksomhedspunkter knyttet hertil, tages til efterretning,

at det i tilbagemeldingen til VIA University College tilkendegives, at der er grundlag for at arbejde videre med at få uddannet flere radiografer, men at der ikke vurderes at være behov for at uddanne flere jordemødre på nuværende tidspunkt,

at det i tilbagemeldingen til VIA University College tilkendegives, at Region Midtjylland støtter, at der oprettes et udbud af radiografuddannelsen i Herning af hensyn til rekrutteringen til hele Region Midtjylland,

at der i tilbagemeldingen til VIA University College lægges vægt på, at oprettelsen af et nyt udbud af radiografuddannelsen i Herning sker gennem et tæt samarbejde mellem VIA University College og Professionshøjskolen UCN som beskrevet, og

at der kan stilles yderligere 15 praktikpladser på hospitalerne til rådighed for et nyt udbud i Herning, heraf 4 praktikpladser, der i dag stilles til rådighed for University College Lillebælt.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om henvendelsen fra VIA University College, og de beskrevne opmærksomhedspunkter knyttet hertil, tages til efterretning,

at det i tilbagemeldingen til VIA University College tilkendegives, at der er grundlag for at arbejde videre med at få uddannet flere radiografer, men at der ikke vurderes at være behov for at uddanne flere jordemødre på nuværende tidspunkt,

at det i tilbagemeldingen til VIA University College tilkendegives, at Region Midtjylland støtter, at der oprettes et udbud af radiografuddannelsen i Herning af hensyn til rekrutteringen til hele Region Midtjylland,

at der i tilbagemeldingen til VIA University College lægges vægt på, at oprettelsen af et nyt udbud af radiografuddannelsen i Herning sker gennem et tæt samarbejde mellem VIA University College og Professionshøjskolen UCN som beskrevet, og

at der kan stilles yderligere 15 praktikpladser på hospitalerne til rådighed for et nyt udbud i Herning, heraf 4 praktikpladser, der i dag stilles til rådighed for University College Lillebælt.

Purnima Erichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Brev vedr. nye sundhedsuddannelser i Midtjylland
• Notat vedr. et eventuelt udbud af radiografudd. på VIA University College

Region Midtjylland har modtaget en ansøgning fra SOSU Østjylland i Aarhus om at udbyde grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent. SOSU Østjylland ønsker at sikre et tilstrækkeligt udbud af tandklinikassistentuddannelsen i Aarhus området efter, at Aarhus Universitet har besluttet at lukke deres nuværende udbud.

Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at SOSU Østjylland godkendes til at udbyde grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent.

SOSU Østjylland ansøger om at udbyde grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent på SOSU Østjyllands afdeling i Aarhus N. Hvis ansøgningen imødekommes, vil SOSU Østjylland også udbyde hovedforløbet på tandklinikassistentuddannelsen, så hele uddannelsesforløbet fortsat udbydes i Aarhus. Ansøgningen er vedlagt som bilag.

SOSU Østjylland søger endvidere om anlægstilskud til etableringen af det nye udbudssted, der kræver særlig indretning af undervisningslokaler, bl.a. røntgenrum og tandklinik, som SOSU Østjylland ikke råder over i dag.

I Region Midtjylland udbydes grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent hos Herningsholm Erhvervsskole og frem til sommeren 2023 på Aarhus Universitet. Derudover udbydes uddannelsen hos Hansenberg Erhvervsskole i Kolding og hos Tech College i Aalborg.

Regionsrådet har en myndighedsopgave i forhold til at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder i forhold til den geografiske placering af udbuddet af erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2. Regionsrådet skal således afgive indstilling til Børne- og Undervisningsministeriet om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen. Regionens myndighedsopgave omfatter alene indstilling om erhvervsuddannelsernes grundforløb, ikke hovedforløbene. Disse godkendes af Børne- og Undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

SOSU Østjyllands ansøgning om udbud

SOSU Østjylland begrunder ansøgningen i, at de ønsker at sikre et tilstrækkeligt udbud af tandklinikassistentuddannelsen i Aarhus området, i forlængelse af at Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, har besluttet at lukke udbuddet af uddannelsen med virkning fra august 2023.

I Region Midtjylland udbydes grundforløbets anden del således hos Herningsholm Erhvervsskole og frem til sommeren 2023 på Aarhus Universitet. Derudover udbydes uddannelsen hos Hansenberg Erhvervsskole i Kolding og hos TECHCOLLEGE i Aalborg. SOSU Østjylland anfører, at efterspørgslen efter faglærte tandklinikassistenter er høj i hele landet, og der er brug for at opretholde et udbud af uddannelsen i Aarhus området.

SOSU Østjyllands motivation for at ansøge om udbuddet af grundforløbets anden del er, dels at tandklinikassistentuddannelsen er placeret i samme spor for erhvervsuddannelser som SOSU Østjyllands øvrige uddannelser, nemlig sundhed, omsorg og pædagogik, dels at SOSU Østjylland ser et helt naturligt grundlag for at samle udbuddet af erhvervsuddannelserne til tandklinikassistenter, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og pædagogiske assistenter og skabe en faglig synergi mellem uddannelserne. Der er sammenfald mellem flere fag på tandklinikassistentuddannelsen og SOSU-uddannelserne, f.eks. farmakologi og psykologi, hvilket giver mulighed for at trække på dygtige underviserkræfter på tværs af uddannelserne. Herved sikres fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer for tandklinikassistentuddannelsen fremover.

I Aarhus Kommune er der 93 godkendte læresteder til tandklinikassistentuddannelsen, heraf har 23 ingen elever for nuværende. SOSU Østjylland påtænker at anvende sine mangeårige erfaringer med samarbejdet med elevernes arbejdsgivere til at øge elevoptaget på grundforløb 2 og sikre flere lærepladser til hovedforløbseleverne.

Høringssvar fra uddannelsesinstitutioner og det faglige udvalg

Der er modtaget høringssvar fra de nærmeste udbydere af uddannelsen og fra det faglige udvalg for uddannelsen til tandklinikassistent. Det bemærkes, at det faglige udvalg ikke er formel høringspart.

Herningsholm Erhvervsskole er positivt indstillet overfor udbuddet af grundforløb 2 i Aarhus, dog opfordrer de til, at der laves en samarbejdsaftale mellem med SOSU Østjylland og Herningsholm, der ligeledes udbyder uddannelsen. Herningsholm Erhvervsskole fraråder imidlertid kraftigt, at SOSU Østjylland godkendes til også at udbyde hovedforløbet for uddannelsen. Herningsholm Erhvervsskole anfører, at uddannelsen har det svært i forhold til en bæredygtig økonomi, og at et nyt udbud i Aarhus med overvejende sandsynlighed kan bringe uddannelsen i Herning i fare for lukning inden for en kortere årrække, hvorved uddannelsen ikke længere vil findes i den vestlige del af regionen.

Tech College, Aalborg vurderer, at det vil være en fordel for den totale rekruttering til uddannelsen, at der fortsat er et udbud i Aarhus. De bakker derfor op om ansøgningen vedrørende grundforløbet, dog under forudsætning af, at SOSU Østjylland kan fremlægge en plan for, hvordan de vil sikre kvaliteten i udbuddet af den relativt udstyrstunge uddannelse. Tech College anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen til hovedforløbet. Tech College er allerede nu udfordret på den økonomisk bæredygtighed på hovedforløbet og frygter, at et fortsat udbud af hovedforløbet i Aarhus vil kunne få negative konsekvenser for kvaliteten af deres udbud. Tech College anfører, at der er brug for at samle hovedforløbseleverne på færre skoler, således at de omkringliggende skoler i Kolding, Herning og Aalborg får det nødvendige elevgrundlag til at kunne sikre høj faglig kvalitet i uddannelsen.

Hansenberg Erhvervsskole kan ikke støtte udbuddet af uddannelsen hos SOSU Østjylland. Hansenberg Erhvervsskole begrunder det i, at et nyt udbud vil betyde en udvanding af tandklinikassistentuddannelsen, og det vil blive svært at opretholde et højt fagligt niveau samt sikre attraktive holdstørrelser. Det er svært at rekruttere elever til uddannelsen, og mange erhvervsskoler har de seneste år haft svært ved at tiltrække nok elever til at dække branchens behov. Hansenberg Erhvervsskole oplever allerede nu, at elever søger ind på uddannelsen på Hansenberg, fordi Aarhus Universitet lukker sin uddannelse. Det er derfor skolens vurdering, at eleverne er mobile og vil flytte efter uddannelsen.

Det faglige udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent støtter, at SOSU Østjylland godkendes til at udbyde grundforløbets anden del, og støtter også, hvis ansøgningen imødekommes, at de kan udbyde hovedforløbet. Det faglige udvalg vurderer, at Aarhus Universitets lukning af erhvervsuddannelsen er kritisk for det lokale arbejdsmarked i særligt Aarhus. Udvalget anfører, at det er afgørende, at erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent er forankret i hele Danmark, hvis der skal være færdiguddannede tandklinikassistenter til hele landet.

Administrationens bemærkninger

Administrationen anbefaler, at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at SOSU Østjylland godkendes til at udbyde grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent.

Anbefalingen begrundes i, at tandlæger overfor uddannelsens faglige udvalg har givet udtryk for stor bekymring for, om arbejdskraftbehovet for faglærte tandklinikassistenter i Aarhus området kan opfyldes fremover, hvis udbuddet i Aarhus lukkes.

Anbefalingen begrundes også i, at udbuddet af tandklinikassistentuddannelsen kan bidrage til at skabe et attraktivt uddannelsesmiljø på SOSU Østjylland med flere uddannelsesmuligheder inden for velfærdsområdet. Det er således også skolens forventning, at de kan opnå et økonomisk og fagligt bæredygtigt udbud som følge af de synergier og samarbejdsmuligheder, der er imellem SOSU-uddannelserne og tandklinikassistentuddannelsen.

Endelig beror anbefalingen på den positive tilkendegivelse fra det faglige udvalg, der støtter SOSU Østjyllands ansøgning om at udbyde uddannelsens grundforløb 2.

Administrationen anbefaler endvidere, at der gives afslag på ansøgningen om etableringstilskud. I henhold til lovgivningen har regionen mulighed for at anvende midlerne i uddannelsespuljen til anlægstilskud, men det har ikke tidligere været en anvendt praksis. Det anbefales, at uddannelsespuljens midler fortsat forbeholdes tilskud til udviklingsprojekter til udvikling af det faglige og sociale miljø på regionens ungdomsuddannelser.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at SOSU Østjylland godkendes til at udbyde grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent, og

at der gives afslag på ansøgningen om anlægstilskud til etableringen af det nye udbudssted.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at det indstilles til Børne- og Undervisningsministeriet, at SOSU Østjylland godkendes til at udbyde grundforløb 2 af uddannelsen til tandklinikassistent, og

at der gives afslag på ansøgningen om anlægstilskud til etableringen af det nye udbudssted.

Arne Lægaard, Morten Flæng og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning fra SOSU Østjylland
• Høringssvar fra Herningsholm
• Høringssvar fra Hansenberg
• Høringssvar fra TechCollege
• Høringssvar fra det faglige udvalg
• Notat om tandklinikassistentuddannelsen fra FUKTA

Danske Regioners bestyrelse har besluttet, at Danske Regioner sammen med regionerne vil give alle faggrupper i regionerne ret til at blive ansat på fuld tid. Regionsrådet skal derfor beslutte om de vil tiltræde Danske Regioners beslutning om, at retten til fuldtid, skal udvides til at gælde alle faggrupper i Region Midtjylland.

Danske Regioners bestyrelse har på møde den 24 november 2022 besluttet, at Danske Regioner sammen med regionerne vil give alle faggrupper i regionerne ret til at blive ansat på fuldtid. Retten til fuldtid vurderes at ville bidrage til yderligere øget arbejdsudbud, jf. vedlagte pressemeddelelse.

Udviklingen i fuldtidsprocenten både for Region Midtjylland som samlet arbejdsplads samt for de enkelte enheder for perioden november 2007 til januar 2023 kan ses i vedlagte oversigt.

Retten til fuldtid skal ifølge Danske Regioner gælde for alle fastansatte faggrupper i forhold til medarbejdernes nuværende arbejdsfunktioner og arbejdsplads.

Der kan være områder, hvor der kan gå længere tid før et ønske om fuldtid kan imødekommes, eksempelvis på de specialiserede institutioner på socialområdet, hvor der er tale om kommunal takstfinansiering.

Danske Regioner har lagt op til, at der er nogle undtagelser til retten til fuldtid for alle faggrupper:

• Retten til fuldtid/til at gå op i tid gælder ikke for timelønnede.
• Retten gælder heller ikke for jobfunktioner, hvor jobfunktionerne naturligt betyder, at der sker ansættelse på deltid. Det kan være delestillinger, ansættelser på særlige vilkår, særlige specialiststillinger mv.

Administrationen gør opmærksom på, at der kan være nogle udfordringer i forhold til budgetter og opgaver, der gør, at et ønske fra en medarbejder om at gå på fuldtid ikke altid kan implementeres med helt kort varsel. Der kan også i praksis opstå tvivlsspørgsmål om, hvor bredt retten skal fortolkes. Administrationen vil i det videre arbejde med implementeringen af retten til fuldtid sørge for, at det tydeliggøres, at retten til fuldtid ikke bør gælde for personer, som af personlige grunde er varslet ned i tid. Det kan f.eks. være en medarbejder ansat i henhold til det sociale kapitel eller en medarbejder som er varslet ned i tid grundet helbredsmæssige forhold. Samtidigt vil der blive lagt vægt på at, formuleringen om ret til fuld tid i forhold til nuværende arbejdsfunktion og arbejdssted lokalt bør kunne fortolkes bredt for at sikre mulighed for at finde opgaver og økonomi til en fuldtidsstilling.

Der er på den baggrund lagt op til, at beslutningen om implementering af retten til fuldtid sker hurtigst muligt lokalt under hensyntagen til økonomi og opgaver. Når der er truffet politisk beslutning om implementering af retten til fuldtid, vil administrationen bistå med formidling og implementering af beslutningen og afklaring af de spørgsmål, der måtte opstå.

Plejepersonalet har siden 2020 haft en ret til at blive ansat på fuldtid, hvis de ønskede det.

Udvalg for personale blev på mødet den 21. december 2022 orienteret om udmeldingen fra Danske Regioners bestyrelse og den forventede forestående implementering i Region Midtjylland.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at retten til fuldtid skal gælde alle fastansatte faggrupper bortset fra de nævnte undtagelser,

at retten til fuldtid vil gælde i forhold til medarbejderens nuværende arbejdsfunktion og arbejdsplads og at ønske fra medarbejdere om at komme op i tid eller på fuldtid skal imødekommes snarest muligt, når der er opgaver og økonomi til det, og

at retten til fuldtid for alle faggrupper træder i kraft med virkning fra den 1. april 2023.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Pressemeddelelse fra Danske Regioner
• Udviklingen i andel på fuldtid

Regionsrådet skal behandle Midttrafiks forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner, der træder i kraft til køreplanskiftet den 25. juni 2023. Hovedparten af køreplanændringerne er foranlediget af det balancekatalog med forslag til ændringer, som regionsrådet vedtog i december 2022. Med de nye køreplaner udmøntes der en tilpasning af rutenettet på godt 41 mio. kr.

Forslag til køreplaner har været i offentlig høring i januar 2023. Den offentlige høring giver anledning til justeringer i fem regionale busruter, hvor der indsættes yderligere kørsel af hensyn til transport til elever til ungdomsuddannelserne.

Midttrafik vurderer, at det samlede forslag til køreplanændringer vil kunne holdes inden for regionsrådets økonomiske ramme til regional kollektiv trafik, såfremt Midttrafiks budgetforudsætninger holder.

Midttrafik foretager årlige justeringer af køreplanerne med henblik på at tilbyde passagererne bedst mulig kollektiv trafik inden for den økonomiske ramme, som regionsrådet stiller til rådighed.

Forslaget til nye køreplaner berører 39 regionale busruter og betyder, at Midttrafik har foreslået væsentlig større ændringer i køreplanerne end i normale år. Idet forslaget omfatter større ændringer i betjeningsomfanget, forelægges forslaget til nye køreplaner for regionsrådet.

Midttrafiks høring af køreplanforslagene
Midttrafik har i januar 2023 gennemført en offentlig høring, hvor passagerer og andre borgere har haft mulighed for at afgive bemærkninger til Midttrafiks forslag til nye køreplaner. Midttrafik har ved høringen modtaget omkring 2.800 høringsbemærkninger, der vedrører regionalruterne.

I vedlagte bilag er Midttrafiks behandling af de indkomne høringsbemærkninger for de enkelte ruter beskrevet. Endvidere er samtlige indkomne høringsbemærkninger vedlagt. Det skal bemærkes, at høringsbemærkningerne er anonymiseret for at overholde GDPR-reglerne.

En stor del af høringsbemærkningerne drejer sig om mindre ændringer, f.eks. justeringer i afgangstiderne, så der sikres bedre sammenhæng med mødetider på uddannelsessteder og arbejdspladser. Der vil som udgangspunkt ikke være ekstra omkostninger forbundet med at imødekomme disse bemærkninger.

Tilretningerne kan imidlertid også have et omfang, der udløser meromkostninger. Et eksempel kan være i tilfælde, hvor køreplanerne er tilpasset undervisningen på en ungdomsuddannelse, hvoraf hovedparten af eleverne får fri ved 15-tiden. Konsekvensen er, at elever, der får senere fri, ikke har mulighed for at komme hjem. Omvendt vil de elever, der får tidligt fri, få lang ventetid, hvis busafgangen lægges senere.

I lignende tilfælde som beskrevet i eksemplet har Midttrafik derfor på baggrund af høringsbemærkningerne vurderet, at der kan være behov for at indsætte yderligere kørsel. I et af tilfældene har Midttrafik konstateret, at der er sket en fejlvurdering i forhold til kriterierne i balancekataloget.

Administrationens bemærkninger og forslag
På baggrund af Midttrafiks vurderinger foreslår administrationen, at kørselsomfanget justeres på følgende ruter:

26 Holstebro – Spjald – Skjern
Det fremgår af høringsbemærkningerne, at køreplanforslaget ikke tager højde for hjemtransport af bl.a. elever på erhvervsuddannelserne, der har senere fri end eleverne fra Holstebro Gymnasium. Meromkostningen til en ekstra tur udgør ca. 0,16 mio. kr. pr. år.

53 Herning – Viborg
Rute 53 indgår i Midttrafiks hovednet med timedrift i dagtimerne samt to-timers drift aften og weekend. Midttrafik foreslår at opretholde en dobbelttur om aftenen samt en tidlig morgentur fra Karup til Viborg, der benyttes af pendlere, samt at omlægge en lyntur for at tilgodese uddannelsessøgende og skolebørn. Midttrafik har konstateret, at forslaget om nedlæggelse af turene er sket på baggrund af en fejlvurdering af passagertallet i forhold til de opstillede kriterier. På den baggrund foreslår Midttrafik og administrationen, at kørslen opretholdes. Meromkostningerne udgør ca. 0,4 mio. kr.

72 Holstebro – Skive
Det fremgår af høringsbemærkningerne, at køreplanforslaget ikke tager højde for hjemtransport af bl.a. elever på erhvervsuddannelserne, der har senere fri end eleverne fra Holstebro Gymnasium. Meromkostningen til en ekstra dobbelttur udgør ca. 0,28 mio. kr.

81 Herning – Sdr. Felding – Grindsted
Det fremgår af høringsbemærkningerne, at der er behov for en senere afgang fra Herning end kl. 15.35 af hensyn til elever på erhvervsuddannelserne samt elever fra ungdomsuddannelserne i Ikast. Meromkostningen for en ekstra dobbelttur fra Herning til Stakroge udgør ca. 0,2 mio. kr.

215 Vejle – Tørring – Silkeborg
Det fremgår af høringsbemærkningerne, at køreplanforslaget ikke tager højde for sen hjemtransport af elever fra Tørring Gymnasium til Nr. Snede. Meromkostningen til en ekstra tur udgør ca. 0,3 mio. kr.

De enkelte forslag er nærmere beskrevet i bilag med samlet høringsbehandling.

Tilføjelse efter udvalgsmødet vedrørende rute 202 Vejle - Horsens Hovedgaard - Tranbjerg (Aarhus)
På mødet i udvalg for regional udvikling den 8. marts blev det mundtligt præsenteret, at der er behov for, at også rute 202 Vejle - Horsens Hovedgaard - Tranbjerg (Aarhus) suppleres med en ekstra sen eftermiddagsafgang. Som det er tilfældet med de øvrige foreslåede kørselsjusteringer, er der også på denne rute behov for transport i eftermiddagstimerne for erhvervsskoleelever, der skal hjem fra uddannelse. Meromkostningen for denne kørselsjustering er 0,11 mio. kr. pr. år.

Forslag fra Silkeborg Kommune om sammenlægning af rute 110 og 215
Silkeborg Kommune fremsendte i december 2022 et forslag om at sammenlægge rute 215 Vejle – Tørring – Silkeborg og rute 110 Horsens – Brædstrup – Silkeborg.

Der er vedlagt et notat med Midttrafiks vurdering af forslaget. Midttrafik vurderer, at forslaget vil medføre uhensigtsmæssig sammenhæng i rutestrukturen og uhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, som vil betyde større negative konsekvenser for et stort antal passagerer i form af forøget rejsetid og manglende forbindelser. Det vurderes, at de negative konsekvenser ikke opvejes af de positive i form af flere afgange mellem Horsens/Brædstrup og Silkeborg. Midttrafik kan derfor ikke anbefale forslaget. Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Baggrund: processen for udarbejdelse af nye køreplaner
Regionsrådet igangsatte i 2022 den proces, der skulle bringe balance i økonomien i den regionale kollektive trafik. Vigende indtægter og stærkt stigende omkostninger betød en ubalance i økonomien, der ikke kunne håndteres ved mindre tilpasninger af køreplanerne.

Midttrafik udarbejdede i efteråret forslag til et balancekatalog med konkrete forslag til tilpasninger på regionalruterne. Forslaget blev udarbejdet på baggrund af regionsrådets vedtagne principper og med afsæt i rådgivningsvirksomheden Cowis screening af rutenettet for besparelsesmuligheder.

Efter et forløb med bilaterale politiske og administrative møder med størstedelen af kommunerne vedtog regionsrådet i december 2022 det tilrettede balancekatalog med tilpasninger i rutenettet, som netop har været i høring.

Et af regionsrådets kriterier var, at reduktioner på rutenettet ikke måtte forhindre elevers transportmulighed til og fra deres ungdomsuddannelse. Dette kriterie har været afgørende for de justeringer, der er foretaget efter den offentlige høring.

Økonomi
Forslagene til nye køreplaner udmønter de tilpasninger af rutenettet på godt 41 mio. kr., som er beskrevet ovenfor. I denne reduktion af tilskudsbehov indgår der ophør af det tilskud til uddannelsesruter, som oprindeligt blev besluttet i 2010.

Midttrafik vurderer, at det samlede forslag til køreplanændringer, heri indregnet ovennævnte forslag til justeringer, afledte konsekvenser for administrationsbidrag og eventuel kompensation til busselskaberne, vil kunne holdes inden for regionsrådets ramme til regional kollektiv trafik, såfremt Midttrafiks budgetforudsætninger holder.

Køreplanerne træder i kraft ved køreplanskiftet den 25. juni 2023.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at Midttrafiks forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner, inklusive administrationens bemærkninger og forslag, godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafiks forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner, inklusive administrationens bemærkninger og forslag, godkendes, og

at indarbejdelse af en yderligere justering med en ekstra sen eftermiddagsafgang på rute 202 Vejle - Horsens Hovedgaard - Tranbjerg (Aarhus) godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samlet høringsbehandling - Region Midtjylland K23
• Høringssvar - Samlet høringsudtræk K23
• Kommunale høringssvar
• Andre høringssvar
• Notat - Sammenlægning af rute 110 og 215

Regionsrådet vedtog i juni 2020 Kulturpolitik 2020-2024. Kulturpolitikken udmøntes gennem årlige handleplaner, som beskriver de konkrete indsatser, der gennemføres for at realisere politikkens målsætninger inden for kulturpolitikkens fem strategiske indsatsområder: Regionalt kultursamarbejde, udvikling og eksperimenter, kultur og sundhed, kultur og landdistrikter samt børn- og ungekultur. Det indstilles, at den vedlagte handleplan for kulturområdet i 2023 godkendes.

Regionens rolle på kulturområdet er bl.a. at bringe aktører sammen og understøtte partnerskaber, kompetenceopbygning og videndeling. Region Midtjylland var sammen med de 19 midtjyske kommuner Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kulturhovedstadsåret var med til at give kulturen et løft i hele regionen, og det tætte samarbejde med kulturaktører og kommuner er siden videreført i samarbejdet Europæisk Kulturregion.

Handleplan for kulturområdet 2023

Regionsrådet vedtog i juni 2020 Kulturpolitik 2020-2024. Den regionale kulturpolitik består af to overordnede mål om et mangfoldigt og varieret kulturliv for alle samt et kompetent kulturliv i udvikling. Handleplan 2023 beskriver de konkrete indsatser, der gennemføres for at realisere politikkens målsætninger inden for nedenstående fem strategiske indsatsområder. Handleplanen er vedlagt som bilag.

Regionalt kultursamarbejde

Det regionale samarbejde med kommunerne i Europæisk Kulturregion udgør en central del af indsatsområdet. Samarbejdet vil i 2023 fokusere på bl.a. internationalisering af det midtjyske kulturliv, samle kulturpolitikere til Kulturforum, som er Europæisk Kulturregions årlige politiske topmøde, og forbedre de midtjyske kulturaktørers udviklingsvilkår gennem Midtjysk Kulturakademi. Samarbejdet med kommunerne i Europæisk Kulturregion evalueres i 2023 i samarbejde med de 19 kommuner og med fokus på en eventuel revidering af strategi og handleplan fra 2024 og frem.

Udvikling og eksperimenter

Hovedparten af de regionale kulturudviklingsmidler anvendes i lighed med tidligere år som støtte og tilskud til nye regionale udviklingsprojekter. Det sker via den regionale kulturudviklingspulje, som i år omfatter to delpuljer med fokus på henholdsvis 'Børn og Unge' og 'Kultur som Sundhedsfremme'. Der er i 2023 afsat i alt 7,564 mio. kr. til kulturpuljen, jf. tabel 1, som udmøntes i én ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 10. marts 2023. Udvalg for regional udvikling forelægges ansøgningerne til maj, mens udmøntningen af kulturudviklingspuljen forventes godkendt på udvalgets møde i august. Såfremt der bevilliges tilskud på over 1 mio. kr. til et projekt, skal dette godkendes i Regionrådet.

Udvalget har endvidere bevilget 0,5 mio. kr. til fortsat understøttelse af Den Jyske Kunstfond under Slots- og Kulturstyrelsen i perioden 2023-2025.

I eventpuljen er midlerne i 2023 disponeret. Regionsrådet har over en årrække anvendt eventpuljen til at støtte Ocean Race, VM i ishockey, World Match Racing, Verdensmesterskaberne i styrkeløft samt European Choir Games. Restmidlerne tilbage på eventpuljen kan fx. anvendes til i forbindelse med udmøntning af kulturpuljen til kulturprojekter i 2023. Beløbet vil indarbejdes, når der haves et overblik de indkommende ansøgninger til kulturpuljen.

Kultur og sundhed

De igangværende regionale indsatser og internationale projekter på kultur- og sundhedsområdet videreføres i 2023. Det gælder muligheden for at etablere et videnscenter for kultur som sundhedsfremme i Region Midtjylland, som kan fungere som vidensmiljø og hjælpe med udbredelsen af praksisnære løsninger.

Der er desuden prioriteret en delpulje til kultur som sundhedsfremme, som har fokus på projekter, der understøtter samarbejder mellem kulturinstitutioner og regionale sundhedsinstitutioner. Puljen er en del af den regionale kulturudviklingspulje.

Kultur og landdistrikter

Regionen vil fortsat have fokus på udvikling af kunst- og kulturliv i landdistrikterne. Der vil i 2023 være særlig fokus på bl.a. kulturhuset som udviklingsmotor i et lokalområde. Kulturhusets rolle i landdistriktssammenhæng tages desuden op som tema på Landsbydagen 2023.

Børne- og ungekultur

Regionens kulturindsats vil i 2023 fortsat have særligt fokus på de unge, som er en vigtig målgruppe på tværs af de øvrige aktiviteter i handleplanen. Det sker bl.a. gennem delpuljen til børne- og ungekultur, som har til formål at understøtte børn og unges initiativer til at skabe kulturprojekter i regionen. Initiativerne kan både omhandle kunst og kultur i børn og unges hverdag i skole og institutioner samt de unges fælleskaber, trivsel og kreative virke.

Økonomi

Regionsrådet prioriterede i december 2022 kulturudviklingsmidlerne i 2023 på samlet 13,137 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at handleplan for kulturpolitikken 2023 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at handleplan for kulturpolitikken 2023 godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Inger-Marie Tryde stemte imod.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Handlingsplan 2023 Team Kultur

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fastlagt den foreløbige kapacitet for skoleåret 2023/2024. Den foreløbige kapacitet følger i overvejende grad den kapacitetsfastsættelse, som regionsrådet har vedtaget. Der gives med sagen en orientering om de foreløbige kapacitetstal på gymnasieområdet.

Processen for kapacitetsfastsættelse er i henhold til det nye lovgrundlag på gymnasieområdet opdelt i tre faser: Fastsættelse af beregningsteknisk kapacitet, fastsættelse af foreløbig kapacitet og fastsættelse af endelig kapacitet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har den 1. februar 2023 offentliggjort de foreløbige kapaciteter for skoleåret 2023/24. Oversigt over den foreløbige kapacitet er vedlagt.

Regionsrådet har ingen formel kompetence i forhold til fastsættelse af kapaciteten og vil derfor ikke blive inddraget af STUK i processen frem mod fastlæggelse af den endelige kapacitet.

Foreløbig kapacitetsfastsættelse
Den foreløbige kapacitet er fastsat med udgangspunkt i den beregningstekniske kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af uddannelsesinstitutionernes indstillinger. Den beregningsmæssige kapacitet blev udmeldt den 30. september 2022, hvorefter regionen havde mulighed for at afgive bemærkninger hertil.

Alle institutioner fik desuden mulighed for (gennem regionen) at supplere eller justere deres indberetninger med ønsker til klassestørrelser forskellige fra 28 eller teknisk overbooking, da der var flere, der efter indberetningen tilkendegav usikkerhed om, hvorvidt det var muligt i første omgang.

STUK tilkendegiver, at den foreløbige kapacitet er fastsat under hensyntagen til stram kapacitetsstyring med henblik på at understøtte institutioner i tyndtbefolkede områder og institutioner med midlertidigt stop for optag. Institutionernes indstillinger om en højere kapacitet er ikke i alle tilfælde imødekommet, da STUK har vurderet, at det vil medføre en betragtelig overkapacitet på landsplan.

Foreløbig kapacitet på STX

Fastholdt kapacitet

STUK har fulgt regionsrådets indstilling og fastholdt den beregningstekniske kapacitet på Odder Gymnasium, Viborg Gymnasium og Aarhus Gymnasium Tilst. For Holstebro Gymnasium, Horsens Gymnasium og Skanderborg Gymnasium er kapaciteten ligeledes fastholdt, men STUK har imødekommet gymnasiernes ønske om anvendelse af teknisk overbooking, så der er her regnet med en klassekvotient på 29,5.

Hævet kapacitet

STUK har fulgt regionsrådets indstilling og hævet kapaciteten på Struer Statsgymnasium, Ikast-Brande Gymnasium, Ringkøbing Gymnasium, Grenå Gymnasium og Randers Statsskole.

Nedsættelse af kapacitet

STUK har nedsat kapaciteten på Aarhus Katedralskole og Favrskov Gymnasium, der begge har fået en klasse mindre i forhold til den beregningstekniske kapacitet og i forhold til regionsrådets indstilling.

STUK har ikke fulgt regionsrådets indstilling om at hæve kapaciteten på Silkeborg Gymnasium med en klasse. Tilsvarende har STUK heller ikke fulgt regionsrådets indstilling om at hæve kapaciteten med en ekstra klasse på Paderup Gymnasium og Herning Gymnasium i forhold til administrationens indstilling, men de har dog fået hævet deres kapacitet i forhold til den beregningstekniske kapacitet.

STUK har imødekommet regionsrådets anbefaling om nedsættelse af kapaciteten på Viborg Katedralskole.

Kapacitet på HTX og HHX

Kapaciteten er sat op flere steder på de erhvervsgymnasiale uddannelser. F.eks. er kapaciteten hævet ved HTX-uddannelsen på Struer Gymnasium, Herningsholm Erhvervsgymnasium og Mercantec. Tilsvarende på HHX-uddannelsen er kapaciteten hævet på Aarhus Business College, Learnmark og Lemvig Gymnasium.

Kapacitet på HF
Kapaciteten for HF er i langt overvejende grad fastholdt. Nogle få institutioner har dog fået hævet deres kapacitet, f.eks. Struer Gymnasium, Ikast-Brande Gymnasium og Aarhus HF og VUC. Der er på HF erfaringsmæssigt mange eftertilmeldere, men de indgår ikke i den centrale elevfordeling og derfor ikke i kapacitetstallene.

Kapacitet for Pre-IB

Kapaciteten for Pre-IB er stort set fastholdt, men er dog hævet for Viborg Katedralskole og Aarhus Gymnasium Tilst.

Endelig kapacitetsfastsættelse
STUK udmelder senest den 15. maj 2023 den endelige kapacitet for skoleåret 2023/24. Den endelige kapacitet vil svare til den foreløbige kapacitet med eventuelle justeringer på baggrund af årets faktiske ansøgertal samt for at efterleve lovens formål om bl.a. minimumskapacitet.

Den endelige kapacitet er bindende for institutionen, men kan i særlige tilfælde hæves af regionen med en eller flere pladser. Regionen vil frem til primo november kunne justere kapaciteten, bl.a. i forbindelse med fordelingen af eftertilmeldere.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om de foreløbige kapacitetstal tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om de foreløbige kapacitetstal tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Foreløbig kapacitet 2023-2024

Regionsrådet har i december 2022 udpeget medlemmerne til Region Midtjyllands Udsatteråd - med undtagelse af et medlem fra Bedre Psykiatri. Der foreligger nu en indstilling fra Bedre Psykiatri af et medlem til Udsatterådet.

Regionsrådet udpegede i december 2022 medlemmerne til Region Midtjyllands nye Udsatteråd for perioden 2022-2025. Ved den lejlighed var der en ledig plads i Udsatterådet, som regionsrådet besluttede at tilbyde Bedre Psykiatri.

Bedre Psykiatri har nu meddelt, at foreningen indstiller Annie Røn som medlem i Region Midtjyllands Udsatteråd.

Såfremt regionsrådet følger indstillingen fra Bedre Psykiatri, vil Udsatterådet bestå af følgende medlemmer i indeværende valgperiode:

Regionsrådet:

Ditte Fredensborg, regionsrådsmedlem (formand)

Susanne Buch, regionsrådsmedlem

Rose-Marie Mollerup, regionsrådsmedlem

Olav Nørgaard, regionsrådsmedlem

Foreningsrepræsentanter:

Karen Elisabeth Vestergaard (Røde Kors)

Anders Stagis (Blå Kors)

Anders Sørensen (KFUK's sociale arbejde)

Freddy Nielsen (SAND)

Birgitte Thorup (Kirkens Korshær)

Kristina Louise Bliksted (Foreningen Social Sundhed)

Mette Møller Løvstad (Center for Seksuelt Misbrugte)

Julie Nordberg Wilk (Ungdommens Røde Kors)

Johanne Marie Dirdal Daasbjerg (Den Sociale Retshjælp)

Annie Røn (Bedre Psykiatri)

Kommissoriet for Udsatterådet er vedlagt til orientering.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Annie Røn, Bedre Psykiatri, udpeges til Region Midtjyllands Udsatteråd for perioden 2022-2025.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium for Region Midtjyllands Udsatteråd

Udvalget for bæredygtighed, teknologi og anlæg ønsker at tage på studietur til København, Stockholm og Gøteborg den 9. til den 13. maj 2023. Regionsrådet bedes godkende turen på baggrund af programudkast og foreløbigt budget.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg ønsker at tage på studietur i perioden 9.-13. maj 2023.

Formål og tematikker for turen

Udvalget har som overordnet formål at beskæftige sig med vilkårene for bæredygtig drift og udvikling af hospitaler og institutioner gennem fokus på regionens bygninger, udstyr og anvendelse af teknologi. Turen kan bruges til at indhente erfaringer indenfor disse områder. Ambitionen er at tilrettelægge et program for turen ud fra fire tematikker, som på forskellig vis er relevant for udvalgets videre arbejde:

Transformation af sundhedsvæsenet ved hjælp af teknologi, digitalisering og sundhedsinnovation

Udvalget kan blandt andet søge inspiration til brugen af ny teknologi i sundhedsvæsenet og til det videre politiske arbejde med fokusområderne for sundhedsinnovationen i Region Midtjylland.

Bæredygtig bygningsdrift og vedligehold

Udvalget kan blandt andet få relevant inspiration til det løbende arbejde med investeringsplanen.

Nationalt og lokalpolitisk samspil om bæredygtig omstilling

Udvalget kan få større forståelse for gevinsterne ved videns- og arbejdsdeling på nationalt plan og på tværs af regioner i det nordiske område.

Erfaringsindsamling fra psykiatribyggerier

Udvalget vil løbende have til opgave at forholde sig til byggeriet af ny Psykiatri i Viborg.

Status for planlægningen

En foreløbig programskitse for turen er vedlagt. Administrationen er i dialog med de nævnte besøgsmål samt i gang med at afklare rejse og overnatninger med rejsebureauet.

Budgetoverslag

Administrationen har udarbejdet følgende foreløbige budget for turen:

Tabel 1 er opdateret efter forretningsudvalgets behandling af sagen på baggrund af indhentede tilbud.

Budgettet er fraregnet rejseomkostningerne for de administrative deltagere.

Opfølgning på studieturen

Efterfølgende studieturen vil udvalget udarbejde en rapport, som forelægges regionsrådet til godkendelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at studieturen for udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at studieturen for udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til program for UBTA-studietur 2023

På Aarhus Universitetshospital håndteres den automatiske brandalarmering i dag af to selvstændige systemer, som begge er forældede. Systemerne er vitale for at kunne opretholde den nødvendige brandsikkerhed, hvorfor en snarlig udskiftning er nødvendig. Aarhus Universitetshospital ønsker at etablere et Security Management System, som kan håndtere alarmer og understøtte ABA-systemerne på hele hospitalet. Der søges om en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. til projektet.

Aarhus Universitetshospital ønsker at etablere et Security Management System, som skal håndtere alarmer og understøtte den automatisk brandalarmering (ABA-anlæggene). Der søges om en bevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 120,1) til etablering.

I tilfælde af brand vil en branddetektor alarmeres og sende besked til et ABA-anlæg. ABA-anlæggene overvåges i dag af to systemer, som dækker hele Aarhus Universitetshospital (eksklusive Forum). Systemerne er begge utidssvarende, og en snarlig udskiftning er nødvendig. For at sikre en ensartet og tidsvarende brandalarmering og håndtering er det Aarhus Universitetshospitals anbefaling at udskifte begge systemer samtidigt og implementere samme Security Management System, som er installeret i forbindelse med Forum.

Systemet er også planlagt til at kunne håndtere det kommende ABA-anlæg i det nye Apotek og MidtVask. På sigt kan systemet anvendes som en overordnet brugerflade for betjening, visualisering og alarmering af mange af de tekniske installationer i alle hospitalets bygninger.

Projektet indebærer desuden etablering af en serverløsning, som skal sikre, at systemet altid er i drift, så fremtidige ændringer og opdateringer af software med mere kan ske uden påvirkning af driftssikkerheden på hospitalet. Der udføres også et "pilotprojekt" af sikkerhedsbelysningssystemet på et afgrænset område af hospitalet, som indebærer afprøvning og optimering af dataoverførsel, betjening og alarmhåndtering.

Tidsplan

Arbejdet forventes påbegyndt i foråret 2023 og forventes afsluttet foråret 2024.

Udbud

Systemet var i udbud i forbindelse med Forum-byggeriet og med denne sag søges der midler til at indarbejde den øvrige del af Aarhus Universitetshospital på systemets platform. Disse arbejder udbydes i fagentrepriser med underhåndsbud i henhold til Region Midtjyllands byggeregulativs grænseværdier og regler.

Økonomi

Etablering af Security Management System på Aarhus Universitetshospital beløber sig til i alt 5,5 mio. kr. (indeks 120,1). Det foreslås, at projektet finansieres af midler til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital, som blev prioriteret i 'Investeringsplan 2021-2029'.

Udgifter til etablering af Security Management System er specificeret i tabel 1.

Bevilling og finansiering

I tabel 2 fremgår bevilling og finansiering.

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der 3,7 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter.

Bæredygtighed

Ved at etablere samme Security Management System på hele Aarhus Universitetshospital konsolideres systemet på samme platform, hvilket er mest bæredygtigt i forhold til både investering og drift. En konsolidering vil også reducere antallet af servere i Region Midtjyllands it-servermiljø, hvilket vil være en energireducerende løsning.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 120,1) til etablering af Security Management System, og

at anlægsbevillingen finansieres jf. tabel 2.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. (indeks 120,1) til etablering af Security Management System, og

at anlægsbevillingen finansieres jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Aarhus Universitetshospital er udfordret af vindforhold ved indgang B1, som blandt andet medfører trækgener for patienter og fejl og skader på indgangspartiet. Aarhus Universitetshospital ønsker at etablere et selvstændigt vindfang, som skal afhjælpe problemerne. Der søges om 1,2 mio. kr. (indeks 120,1) til finansiering af projektet.

Aarhus Universitetshospital er udfordret af vindforhold ved indgang B1 i område C (se oversigtskort i bilag). Vindforholdene medfører blandt andet skader på indgangsdøren, som bliver ødelagt i hængsler, lås og automatik, hvilket gør at døren ikke kan lukke. De åbne døre medfører meget træk i venteområdet og i dialyseafsnittet, som er beliggende i umiddelbar tilknytning til venteområdet. På dage med meget vind og dermed store trækgener, er der blevet udleveret tæpper til de ventende patienter. Døre til de omkringliggende rum og arealer kan tillige ofte ikke lukke automatisk på grund af vindtrykket. Problemerne med træk er forsøgt afhjulpet med flytbare skærmvægge. Dette tiltag har dog ikke haft nogen effekt.

Indgang B1 var oprindeligt tiltænkt som værende en personaleindgang med begrænset brug, men indgangen benyttes i stort omfang af både personale og patienter. Indgangen benyttes ligeledes til mange liggende patienttransporter samt til borgere med handicap, hvilket resulterer i, at dørene holdes åbne i længere tid af gangen.

Aarhus Universitetshospital har med hjælp fra eksterne rådgivere lavet et grundigt analysearbejde med henblik på et løsningsforslag. Vindsimulationer har vist, at løsning af problemerne kræver, at der etableres et selvstændigt vindfang med indgang i gavlen, hvor vindbelastningen er mindst. Aarhus Universitetshospital har på den baggrund udarbejdet et løsningsforslag, hvor der etableres et selvstændigt vindfang ved indgang B1.

Tidsplan

Det forventes, at projektet påbegyndes foråret 2023 og afsluttes i efteråret 2023.

Udbud

Der udbydes i fagentrepriser som underhåndsbud i henhold til Region Midtjyllands byggeregulativs grænseværdier og regler.

Økonomi

Der søges om 1,2 mio. kr. (indeks 120,1) til etablering af vindfang. Det foreslås, at projektet finansieres af midler til uafsluttede projekter på Aarhus Universitetshospital, som blev prioriteret i 'Investeringsplan 2021-2029'.

Udgifter til etablering af vindfang er specificeret i tabel 1.

Bevilling og finansiering

I tabel 2 fremgår bevilling og finansiering.

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der 3,7 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter.

Bæredygtighed

Der vil i projektet være fokus på bæredygtighed og miljøhensyn i henhold til Region Midtjyllands bæredygtighedsstrategi. Den foreslåede løsning indeholder kun de mest påkrævede elementer, som vurderes nødvendige for at løse problemerne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. (indeks 120,1) til etablering af vindfang, og

at anlægsbevillingen finansieres jf. tabel 2.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at Aarhus Universitetshospital gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. (indeks 120,1) til etablering af vindfang, og

at anlægsbevillingen finansieres jf. tabel 2.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oversigtskort Aarhus Universitetshospital

På baggrund af usikkerhed i forhold til efterspørgsel efter pladser på Specialområde Hjerneskades døgntilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade indstilles, at projekteringen af et nyt højt specialiseret døgn- og dagtilbud til målgruppen sættes på pause på ubestemt tid. Regionsrådet afgav den 12. december 2021 anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til projektering af et nyt døgntilbud. Den 1. juni 2022 blev regionsrådet orienteret om, at projekteringen blev sat på pause med opfølgning i første kvartal 2023.

Regionsrådet blev den 1. juni 2022 orienteret om, at projekteringen af et nyt døgn- og dagtilbud for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade i Ry blev sat på pause.

Tidligere havde regionsrådet den 12. december 2021 bevilget 2,5 mio. kr. til projekteringen af byggeprojektet på forventet 60 mio. kr. til opførslen af et nyt højt specialiseret døgntilbud til målgruppen med 24 nye døgnpladser samt tilhørende dagtilbud på regionens byggegrund Ellemosen 2 i Ry, Skanderborg Kommune.

Baggrunden for at sætte projekteringen på pause var de aktuelt høje byggeomkostninger i sommeren 2022 og bekymring for fortsat prisstigning. Der er i forvejen tale om et specialdesignet byggeprojekt af høj kvalitet og derfor behov for særlig opmærksomhed på totaløkonomien af hensyn til takstniveauet for pladserne i tilbuddet.

I den forløbne periode har socialområdet revurderet forventningerne til efterspørgsel efter 24 nye højtspecialiserede pladser.

Kommunernes økonomi på det specialiserede socialområde er under pres, og mange kommuner har i de seneste år samt i budgetprocessen for 2023 skullet finde besparelser på området. Det er vanskeligt at forudsige, om det har indflydelse på kommunernes efterspørgsel efter højt specialiserede døgntilbud til målgruppen i de kommende år.

Kommunerne i Region Midtjylland efterspørger dog i højere grad, at der etableres et samlet overblik over kapacitet og efterspørgsel på det specialiserede socialområde, og i DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) er der i 2023 derfor i gangsat en kapacitetsanalyse på det specialiserede socialområde med afdækning af både eksisterende kapacitet og prognose for behov for kapacitet bl.a. til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Analysen afsluttes i begyndelsen af 2024.

I de løbende dialoger med kommunerne om deres forventninger til behov for nye eksterne døgnpladser (som fx regionale) er det dog forventningen, at efterspørgsel efter et nyt specialiseret døgntilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade er mindre end forud for beslutningsprocessen omkring regionsrådets afgivelse af projekteringsbevilling i 2021. Antallet af henvendelser fra kommuner efter døgntilbud til målgruppen er faldet til otte for hele perioden maj 2022 til januar 2023, hvor der i opstarten af beslutningsprocessen i starten af 2021 og høring i DASSOS blev registreret fire-seks henvendelser pr. måned fra kommunerne.

Samtidig er der større kompleksitet hos borgere generelt i regionale døgntilbud og hos borgere, der efterspørger tilbud. I socialområdets investeringsplan er der derfor i de kommende år fokus på ombygning af utidssvarende boliger og indretning til målgruppernes mere komplekse behov.

På den baggrund indstilles, at projekteringsbevillingen afsluttes, og at planer for udvidelse af kapaciteten med døgntilbud til 24 borgere med kompleks erhvervet hjerneskade sættes på pause på ubestemt tid.

Byggegrunden Ellemosen 2 i Ry er på 9.2000 kvadratmeter. Grunden blev overført til Region Midtjylland i forbindelse med regionernes dannelse i 2007 og er udlagt til offentligt formål. Selvom der ikke er aktuelle planer for anvendelsen, foreslås grunden fortsat at være ejet af Region Midtjylland, da plangrundlaget allerede er udarbejdet og godkendt, hvorfor det vil være nemmere og hurtigere at anvende grunden til et nyt socialt tilbud, hvis der opstår et sådant behov.

Økonomi

I forbindelse med den indledende projektering er der aktuelt anvendt 256.000 kr. til landinspektør, geotekniker, arkæologisk forundersøgelse og bygherrerådgivning. Det indstilles, at de afholdte udgifter finansieres af Socialområdets driftsbudget i 2023.

Herefter orienteres DASSOS og Skanderborg Kommune om beslutningen.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at projekteringen af et nyt højt specialiseret døgn- og dagtilbud i Ry sættes på pause på ubestemt tid, og

at de afholdte udgifter til den indledende projektering finansieres af Socialområdets driftsbudget.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at projekteringen af et nyt højt specialiseret døgn- og dagtilbud i Ry sættes på pause på ubestemt tid, og

at de afholdte udgifter til den indledende projektering finansieres af Socialområdets driftsbudget.

Lone Dybdal var forhindret i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der redegøres i denne sag for økonomi, fremdrift og risici pr. den 31. december 2022 i kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg, som er det eneste igangværende kvalitetsfondsprojekt, mens kvalitetsfondsprojekterne i Aarhus og Gødstrup er afsluttede.

Jævnfør økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundklag for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfølgning.

Kvartalsrapporterne skal således give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for det kvalitetsfondsstøttede byggeri.

Kvalitetsfondsprojekterne i Aarhus og Gødstrup er afsluttede og på kvalitetsfondsprojektet på Regionshospitalet i Viborg resterer der med Akutcentrets ibrugtagning kun de sidste ombygninger på det eksisterende hospital.

Det resterende delprojekt på Regionshospitalet i Viborg er delprojekt 3, ombygning af det eksisterende hospital. Her er Dialyse og Klinik for Nyresygdomme ibrugtaget i 2021. De resterende dele af delprojekt 3 indeholder udvidelse og renovering af Hjertemedicinsk Klinik, ombygning af Intensiv, samt ombygning og renovering af sengeetage 10. Det forventes, at delprojekt 3 er færdigt i 4. kvartal 2024.

Der er balance mellem projektets reserver og reservekravet jf. reservestrategi. I reserverne er reserveret 1/3 af den udgift, som etableringen af en helipad forventes at koste. Det forudsættes, at den resterende 2/3 af udgiften findes ved anden finansiering.

Ud over projektets reserve godkendte regionsrådet i 2. kvartal 2020 et prioriterings- og besparelseskatalog (et katalog over mulige besparelser i projektet) der indeholder emner for 5,5 mio. kr., og som består af ombygningen af Hjertemedicinsk Klinik.

Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme forventes overholdt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2022 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 4. kvartal 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at kvartalsrapporten pr. 31. december 2022 for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg godkendes,

at risikorapporten for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg for 4. kvartal 2022 tages til efterretning, og

at kvartalsrapporten med tilhørende bilag sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Risikorapport for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg
• Kvartalsrapport for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg pr. 31.12.2022
• Øvrige skemaer til kvartalsrapport for kvalitetsfondsprojektet Om- og Tilbygningen af Regionshospitalet Viborg

På baggrund af det korrigerede budget 2022 og regnskab for 2022 beskrives forslag til anlægsoverførsler fra 2022 til 2023. Forslagene er udarbejdet i henhold til de regler om overførsler mellem budgetår, som regionsrådet har godkendt.

Der overføres på sundhedsområdets almindelige anlægsramme i alt 301,5 mio. kr. For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt 80,4 mio. kr. De samlede overførsler af rådighedsbeløb på Socialområdet udgør i alt 66,7 mio. kr. For Regional Udvikling sker der ingen overførsel.

Anlægsprojekter igangsættes af regionsrådet ved, at der afgives anlægsbevilling, som fordeles over flere år i en række rådighedsbeløb. Anlægsoverførslerne vedrører anlægsprojekter, hvor der i det enkelte år har været en afvigelse i forhold til det afsatte rådighedsbeløb. Det er alene rådighedsbeløb, der overføres. Anlægsbevillingen for projektet forbliver uændret. Regionsrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 2022 fastlagt, at der er fuld overførselsret på mer-/mindreforbrug af rådighedsbeløb på igangværende anlægsprojekter.

Anlægsområdet er opdelt i separate finansielle kredsløb: Sundhedsområdets almindelige anlægsramme, kvalitetsfondsprojekterne (DNU, Viborg og Gødstrup), socialområdet og regional udvikling.

Tabel 1. Det korrigerede anlægsbudget for 2022 samt regnskab 2022 for kredsløbene

Sundhedsområdet

Anlægsudgifterne udgør i 2022 i alt 925,9 mio. kr., heraf udgør medicotekniske anskaffelser 172,3 mio. kr., og it-udgifter 90,7 mio. kr. Samtidig er der opnået indtægter på i alt 276,9 mio. kr., hvoraf salget af Regionshospitalet Herning udgør 136,0 mio. kr. og donation til Forum-projektet udgør 91,2 mio. kr., og øvrige indtægter fra stat, kommuner og fonde udgør 49,7 mio. kr.

For sundhedsområdets almindelige anlægsramme udgør de samlede overførsler af rådighedsbeløb fra 2022 til 2023 i alt 301,5 mio. kr. Det største overførsler skyldes betalingsforskydninger på Forum og Nyt hospitalsapotek og vaskeri på i alt 108,1 mio. kr. For yderligere specifikation af overførslerne henvises til vedlagte notat.

Kvalitetsfondsprojekterne

For kvalitetsfondsprojekterne overføres i alt uforbrugte midler på 80,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes betalingsforskydninger for kvalitetsfondsprojekterne DNU og Viborg.

Socialområdet og Regional Udvikling

De samlede overførsler af rådighedsbeløb på socialområdet udgør i alt 66,7 mio. kr. fra 2022 til 2023. Der overføres 33,7 mio. kr. vedrørende rammebevillingen til udvikling og 17,5 mio. kr. vedrørende rammebevilling til bygningsrenoveringer og forbedringer. Begge rammebevillinger forventes udmøntet i kommende år. Afvigelserne for socialområdet er nærmere specificeret i vedhæftede notat.

Der er ikke behov for overførsler for Regional Udvikling.

Opgørelserne på projektniveau fremgår af notat om budgetoverførsler for anlægsområdet. Notatet indeholder overførsler til 2023, bevillingsændringer som følge af ændrede fordelinger mellem anlægsprojekter, mellem driftsbevillinger og anlæg samt bevillingsændringer i medfør af ændrede udgiftsprofiler for kvalitetsfondsprojekterne.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at anlægsoverførslerne fra 2022 til 2023 på i alt 448,6 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat, og

at bevillingsskemaerne 1-13 i vedlagte notat godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at anlægsoverførslerne fra 2022 til 2023 på i alt 448,6 mio. kr. godkendes og fordeles i henhold til tabellerne i vedlagte notat, og

at bevillingsskemaerne 1-13 i vedlagte notat godkendes.

Indstillingen blev vedtaget.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Anlægsoverførselsnotat 2022 til 2023

Regionsrådet vedtog,

at rammesætningen for beslutningsgrundlaget for Region Midtjyllands akutte natordning godkendes, og

at vurderingsparametrene, som vil ligge til grund for vurderingen af modellerne og den endelige beslutning om Region Midtjyllands akutte natordning, godkendes.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog,

at arealet sælges.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Per Møller Jensen, Morten Flæng, Hanne Roed, Martin Jakobsen, Jacob Klærke, Susanne Buch, Thrine Rimdal Nørgaard, Steen Jakobsen, Anders G. Christensen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i mødet.

Elvin J. Hansen deltog som stedfortræder for Per Møller Jensen.

Hans Brønfeld deltog som stedfortræder for Morten Flæng.

Rasmus Beltofte deltog som stedfortræder for Hanne Roed.

Simon Højer deltog som stedfortræder for Martin Jakobsen

Claus Løwe Klostergård deltog som stedfortræder for Susanne Buch.

Poul Berggreen deltog som stedfortræder for Anders G. Jensen.

Natascha Joof deltog som stedfortræder for Steen Jakobsen.

Henrik Engedahl deltog som stedfortræder for Thrine Rimdal Nørgaard.

Grethe Fyrstenberg deltog som stedfortræder for Henrik Qvist.

Der mødte ikke en stedfortræder for Jacob Klærke.