test-abonnement nyhed

Økonomirapporteringen pr. 31. august 2022 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Der forventes et merforbrug på 29,4 mio. kr. på sundhedsområdet eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusive COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 882,37 mio. kr. I de COVID-19-relaterede udgifter indgår også udgifter til nedbringelse af ventetider, herunder udgifter til privathospitaler. I økonomiaftalen for 2023 er det aftalt, at regionerne vil få kompenseret nettomerudgifterne forbundet med COVID-19 i 2022. Socialområdet forventer et merforbrug på 5,0 mio. kr., mens Regional Udvikling forventer balance.

Som følge af de stigende energipriser foreslås det at indføre en delvis kompensationsordning for hospitalernes el- og varmeudgifter i 2022.

Der udarbejdes løbende økonomirapporteringer til regionsrådet. Økonomirapporteringerne udarbejdes som vanlig praksis pr. 31. marts, 31. maj, 31. august og 31. oktober. Dette er årets tredje økonomirapportering. Økonomirapporteringerne udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over den aktuelle status for regionens samlede økonomi, og formålet er blandt andet, at der kan foretages tilpasninger af regionens økonomi for at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens økonomiske rammer.

Sundhedsområdet

Nedenfor fremgår en opsummering af økonomirapportering på sundhedsområdet.

Drift

Økonomirapporteringen pr. 31. august 2022 viser et samlet merforbrug på 29,4 mio. kr. eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Det forventede årsresultat inklusive COVID-19-relaterede udgifter er et merforbrug på 882,7 mio. kr.

Beskrivelserne i økonomirapporteringen nedenfor er som hovedregel eksklusive COVID-19-relaterede udgifter. Dette skyldes, at det i økonomiaftalen for 2023 er aftalt, at der vil ske en nettokompensation for COVID-19-udgifterne i regionerne i 2022.

Det samlede forventede merforbrug udgøres primært af et forventet merforbrug på hospitalsområdet, mens der samtidigt forventes mindreforbrug på områder såsom Fællesudgifter og -indtægter, Praksisområdet og Tilskudsmedicin.

Den aktuelle økonomirapportering viser et forventet merforbrug, som overordnet er på samme niveau som i økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022. Forsimplet kan man sige, at det skyldes, at det forventede merforbrug på hospitalsområdet er forøget, mens det forventede mindreforbrug på andre områder, navnligt på Fællesudgifter og -indtægter, er forøget tilsvarende. Det forøgede mindreforbrug på Fællesudgifter og -indtægter vedrører blandt andet periodeforskudte udgifter i 2022, der forventes at falde i de kommende år.

Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. august 2022.

Der forventes samlet et merforbrug på 262,3 mio. kr. på hospitalerne. Overordnet er hospitalerne pressede af merudgifter til energi, ligesom alle hospitalerne, som følge af rekrutteringsvanskeligheder, har høje udgifter til vikarer, merarbejde, overarbejde og frivilligt ekstraarbejde. Afvigelsesforklaringer for hvert hospital er vedlagt som bilag.

Øvrige områder på sundhedsområdet

Der forventes mindreforbrug på områderne "Fællesudgifter- og indtægter", "Praksissektoren" og "Tilskudsmedicin", mens der forventes et merforbrug på "Servicefunktioner". Afvigelsesforklaringerne for områderne er vedlagt som bilag.

COVID-19 i 2022

I økonomiaftalen for 2023 er det i lighed med økonomiaftalerne for 2021 og 2022 aftalt, at regionerne vil få kompenseret nettomerudgifterne forbundet med COVID-19 i 2022. Nettoudgifter forbundet med afvikling af den udskudte aktivitet indgår også i ordningen.

På baggrund af den nuværende COVID-19-situation forventes der på nuværende tidspunkt udgifter for i alt 1.074,2 mio. kr. til COVID-19-relaterede udgifter i 2022 inklusive udgifter til nedbringelse af ventetiderne efter COVID-19 og bl.a. sygeplejekonflikten.

Der forventes i efteråret og vinteren stigende udgifter i forbindelse med testindsatsen, genvaccination og indlæggelser som følge af COVID-19, men da der er usikkerheder om omfanget, er vurderingen, at COVID-19-relaterede udgifter er forbundet med store usikkerheder.

Prisstigninger i 2022

Som i resten af samfundet er Region Midtjyllands økonomi også kraftigt påvirket af inflationen og i særdeleshed stigende udgifter til el og varme. I forbindelse med Økonomiaftalen 2023 mellem Regeringen og Danske Regioner fik regionerne en pris- og lønregulering for 2022. Denne regulering blev i økonomirapporteringen pr. 31. maj 2022 indarbejdet i enhedernes økonomi, og svarede i Region Midtjylland til 250,9 mio. kr.

Pris- og lønreguleringen var dog baseret på en antagelse om, at priserne ville stige mindre, end det har vist sig tilfældet. Hvis ikke priserne generelt viser sig at falde betydeligt i resten af 2022, betyder det, at Region Midtjylland er blevet underkompenseret for prisudviklingen i 2022. Der har ikke tidligere været praksis for at foretage en efterregulering af regionernes økonomi på baggrund af den faktiske prisudvikling ultimo året. Derfor forventes det heller ikke, at regionerne vil blive kompenseret yderligere, selv om prisstigningerne i 2022 ender med at blive højere, end det var forudsat i økonomiaftalen.

Især de stigende energipriser påvirker regionens hospitaler betydeligt. De somatiske hospitaler indmelder således alle betydelige merforbrug, som blandt andet vedrører de stigende energipriser. Den fremtidige udvikling i energipriserne gør det dog vanskeligt at prognosticere korrekt. De forventede merudgifter til energi kan således vise sig betydeligt større eller mindre ved årsafslutningen.

Intern kompensationsmodel for hospitalerne i 2022

På baggrund af de stigende energipriser foreslås det, at der indføres en kompensationsmodel for stigende udgifter til el og varme i 2022 for hospitalerne. Den foreslåede model betyder, at hospitalerne kompenseres for 80 % af stigningen i udgifterne til el og varme set i forhold til det fremskrevne regnskab for 2020 på området. Modellen betyder, at hospitalerne får en væsentligt større budgetsikkerhed, og at hospitalernes økonomiske udfordring som følge af de stigende energipriser reduceres med 80 %. Der er fortsat et presserende behov for, at hospitalerne reducerer energiforbruget med afsæt i nationale og regionale anbefalinger herfor, hvilket også er baggrunden for, at der kompenseres for 80 % af merudgifterne. Dermed har hospitalerne fortsat et økonomisk incitament til at forsøge at reducere deres udgifter til el og varme, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der blev kompenseret for hele stigningen. Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag for en mere detaljeret beskrivelse af modellen.

Det foreslås, at Præhospitalet ikke er en del af kompensationsmodellen. Dette skyldes, dels at det vurderes, at præhospitalets stigende udgifter til energi allerede er dækket af den eksisterende pl-regulering, og dels at sammenligningen mellem 2020 og 2022 vanskeliggøres af Præhospitalets hjemtagelse af ambulancedrift, der har medført væsentlige ændringer i præhospitalets forudsætninger.

Det bemærkes, at kompensationen af udgifterne ikke umiddelbart ændrer den samlede økonomiske situation for Region Midtjylland, som forsat er under pres af de stigende energiudgifter. Kompensationen flytter blot de økonomiske udfordringer, der følger af stigende udgifter til el og varme fra hospitalerne til den centrale økonomi. Kun i det omfang, at hospitalerne ville være tvunget til at gennemføre besparelser for at kompensere for de stigende el- og varmeudgifter, ville der være en påvirkning af regionens samlede økonomiske resultat.

Det forventede merforbrug og kompenserende tiltag

I økonomirapporteringerne pr. 31. marts og pr. 31 maj 2022 var det forventningen, at de konstaterede merforbrug senere på året ville blive imødegået af et mindreforbrug. Denne forventning skyldes, at erfaring fra tidligere år peger på, at der i løbet af årets økonomirapporteringer bliver indmeldt stadigt større mindreforbrug på tværs af regionens enheder. Denne udvikling har også fundet sted i år. Udviklingen er dog sket samtidig med, at især energipriserne har sat hospitalerne under et økonomisk pres, hvorfor der på sundhedsområdet p.t. stadig forventes et merforbrug på 29,4 mio. kr. Merforbruget svarer til en forventet overskridelse af nettodriftsrammen på 0,11 %.

Hvis de fem regioner samlet set går over den samlede nettodriftsramme, kan regionerne blive underlagt en sanktion på bloktilskudstildelingen, der svarer til den samlede overskridelse af nettodriftsrammen for de fem regioner. Sanktionen vil i givet fald blive 60 % individuel, mens 40 % vil være kollektiv. Det betyder altså, at hvis Region Midtjylland går over nettodriftsrammen, mens de øvrige regioner går tilsvarende under, vil der ikke blive gennemført en sanktion. På samme måde vil Region Midtjylland kunne risikere at få en sanktion, hvis de fem regioner tilsammen går over den samlede nettodriftsramme, også selv om Region Midtjylland ikke går over deres andel af nettodriftsrammen. Der er en tæt dialog i mellem de fem regioner vedrørende overholdelse af den samlede ramme.

Erfaringsmæssigt opstår der i Region Midtjylland mindreforbrug på centrale puljer, stabe og hospitaler mv. især i slutningen af året. Mindreforbrugene opstår, f.eks. når udgifter forskydes til det efterfølgende år, nogle forudsatte initiativer ikke bliver igangsat eller lignende. Der er også en tendens til, at budgetsikkerhed vægtes højt i indmeldingerne til økonomirapporteringen. I tilfælde af usikkerheder vil de økonomiske skøn først på året ofte hælde mod det mest "pessimistiske" skøn. I takt med at regnskabsafslutningen nærmer sig, bliver usikkerhederne afklaret, og i nogle af tilfældene vil det realiserede udfald være bedre end det indmeldte skøn.

Da det forventede merforbrug fortsat er på et relativt beskedent niveau, er det vurderingen, at de mindreforbrug, der traditionelt set indmeldes sidst på året, vil kunne imødegå det nuværende forventede merforbrug. Dog medfører den store usikkerhed om prisniveauet på især energi, at der på kort tid kan ske en markant forværring af regionens økonomiske situation, der kan medføre en overskridelse af nettodriftsrammen i regnskab 2022. Administrationen har derfor en tæt dialog med hospitalerne om udviklingen i energiudgifterne og vil på den baggrund indhente månedlige rapporteringer vedrørende el- og varmeudgifterne fra hospitalerne.

På den baggrund indstilles det, at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, f.eks. som følge af ændrede energipriser, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

ØVRIGE OMRÅDER

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

Socialområdet forventer et merforbrug på 5,0 mio. kr., som blandt andet vedrører engangsomkostninger i forbindelse med lukning og opstart af tilbud. Desuden investeres der i en styrket rekrutteringsindsats, mens de stigende energipriser også påvirker resultatet, da socialområdet er takstfinansieret og derfor ikke har fået tildelt budget som følge af pris- og lønreguleringen.

Regional Udvikling

Budgettet forventes at balancere. Den kollektive trafik er dog stadig under pres som følge af færre passagerer og stigende brændstofpriser. Regionen er i tæt dialog med Midttrafik om udviklingen i udgifterne i 2022.

Fælles Formål og Administration

Der forventes et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr., som primært vedrører it-licenser. Indeholdt i det samlede merforbrug indgår dog også mindreforbrug, der primært vedrører leasingaftaler og tjenestemandspension, som blandt andet skyldes konsoliderende tiltag i de foregående år.

Nettorenter

Forventningen er et merforbrug på 90,0 mio. kr. Det skyldes regionens kapitalforvaltningsaftaler, som har klaret sig dårligere end forventet.

Likviditet

Gennemsnitslikviditeten udgør pr. 30. september 2022 1.593,0 mio. kr. svarende til 1.187 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger.

Gennemsnitslikvidteten er fortsat påvirket af COVID-19-relaterede udlæg. Gennemsnitslikviditeten er faldet med 90 mio. kr. siden 2. kvartal, svarende til et fald på 67 kr. pr. indbygger.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Bevillingsændringerne er fuldt finansierede inden for de aftalte rammer.

I skema 1.3 indstilles det at gennemføre kapacitetsopbygning af Indkøb- og Medicoteknik, som finansieres af øgede indkøbsbesparelser. Bevillingsændringen er indarbejdet som følge af regionrådets behandling af punktet "Strategi for forsyningsområdet i Region Midtjylland" på regionsrådsmødet den 30. marts 2022.

I bevillingsændringerne foreslås der derudover blandt andet udmøntning af puljemidler til forskning, ligesom det i skema 1.16 foreslås at udmønte den centrale pulje vedrørende "diabetesteknologi til voksne" til de somatiske hospitaler i 2022 og frem.

Anlægsrapportering

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. august 2022. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes mindreforbrug på det korrigerede anlægsbudget eksklusive kvalitetsfondsprojekterne, men inklusive overførsler fra tidligere år.

Holder man det forventede forbrug op imod bruttoanlægsrammen, det vil sige eksklusive overførsler fra tidligere år, forventes rammen på nuværende tidspunkt overholdt, da det forventes, at der vil være behov for overførsel af anlægsmidler fra 2022 til 2023.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra den fastlagte skabelon. Opfølgningen indberettes til Økonomi- og Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Driftsrammerne for sundhedsområdet og Regional Udvikling forventes overholdt med forudsætning om, at COVID-19-relaterede udgifter dækkes af staten. På anlægsområdet forventes rammerne på øvrigt anlæg (det vil sige eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ligeledes overholdt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2022 tages til efterretning,

at bevillingsændringerne i skema 1.1-6.3 godkendes,

at kompensationsmodellen vedrørende el og varmeudgifter for de somatiske hospitaler samt psykiatrien, der er uddybet i det vedlagte bilag, godkendes, og

at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug på den samlede driftsramme, f.eks. som følge af ændrede energipriser, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet behandlede den 30. marts 2022 sagen "Strategi for forsyningsområdet". Af sagen fremgik, at der i økonomirapporteringen pr. 31. marts 2022 ville indgå et forslag til en bevillingsændring, der betyder, at Indkøb og Medicoteknik tilføres ekstra ressourcer, og at ressourcerne vil blive finansieret ved øgede indkøbsbesparelser.

• Økonomirapportering, Sundhedsområdet 31. august 2022
• Bevillingsændringer pr 31. august 2022
• Kompensationsordning for el og varme
• Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. september 2022

Regionen oplever generelt store prisstigninger. Regionens budget blev i økonomiaftalen justeret på grund af prisstigninger, men det vurderes sandsynligt, at kompensationen ikke er fuldt dækkende. Regionens budget kan derfor komme under pres. Priserne inden for energi og strøm udgør en særlig udfordring og rammer bredt i hele regionen. Administrationen følger området tæt og ser blandt andet på mulighederne for en ændret tilgang til forsyningsområdet.

Region Midtjylland står overfor betydeligt øgede udgifter, både centralt og direkte på driftsenhederne.

Administrationen følger udviklingen tæt og har fokus på at sikre en velovervejet og restriktiv tilgang til håndteringen af de ekstraordinære prisstigninger, der varsles fra de private leverandører. Administrationen vil desuden undersøge, hvilke muligheder der findes vedrørende elforsyning, hvor hensynet til bæredygtighed vil blive inddraget.

Nedenfor vil der derfor blive redegjort for prisudviklingen på flere områder, ligesom potentielle konsekvenser af disse prisstigninger vil blive opridset. Der gøres dog opmærksom på, at der ikke er tale om en udtømmende redegørelse for, hvorledes prisstigningerne forventes at påvirke regionens enheder. Der kan være andre områder end de nævnte nedenfor, hvor prisstigninger vil kunne spille en betydelig rolle. Eksempelvis udgifter til huslejer, transportudgifter og reguleringer af honorarer på praksisområdet.

Slutteligt vil der blive givet en orientering om, hvorledes de generelle prisstigninger forventes at påvirke årsresultatet for 2022 og budgettet i 2023.

Prisstigninger

Priserne på varer og tjenesteydelser er steget betydeligt igennem hele 2022 og gør det fortsat, om end stigningen muligvis er ved at aftage. Den aktuelle høje inflation skyldes især prisstigninger på el, gas og brændstof.

Den generelle prisstigning, som kommer til udtryk via nettoprisindekset, er den højeste i de seneste 39 år. Det aktuelle nettoprisindeks fra juli 2021 til juli 2022 er på 8,7 %.

Alle de kontrakter, Region Midtjylland har med leverandører af varer og tjenesteydelser, har indbyggede prisfremskrivninger, og prisreguleringen sker én gang om året med anvendelse af nettoprisindekset. Tidspunktet er forskelligt fra kontrakt til kontrakt, men flertallet af kontrakterne reguleres dog ved årets udgang.

De regionale budgetter reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen ud fra første halvårs faktiske udvikling i prisniveauet inden for tre hovedgrupper: løn, indtægter og andet. I pris- og lønreguleringen indarbejdes ligeledes et skøn for udviklingen den resterende del af året. Konkret har regionerne i 2022 fået justeret budgettet til øvrig drift med 3,6 %. Det svarer for Region Midtjylland til 250,9 mio. kr. som blev tilført enhederne i forbindelse med regionsrådets godkendelse af økonomirapporteringen pr. 31. maj, som blev behandlet på regionsrådsmødet den 24. august 2022.

I 2022 er stigningen i nettoprisindekset således væsentligt større end pris- og lønfremskrivning af det regionale budget. Administrationen kender ikke den præcise effekt af de prisstigninger, der i løbet af året kommer på de enkelte kontrakter; men forskellen mellem 8,7 % og de 3,6 % tyder på, at regionens enheder kan opleve et pres på budgetterne.

Strøm

Prisstigningerne på strøm udgør en særlig stor udfordring.

Med et samlet årligt forbrug på 110 mio. kWh stiger regionens udgift med ca. 1 mio. kr. hver gang elprisen stiger med 1 øre (her er tale om prisen på "rå" el, uden afgifter mv.). I de seneste "normale" år (2015-2020) har gennemsnitsprisen ligget på 0,27 kr./kWh.

Elpriserne har de seneste 12 måneder ligget på gennemsnitlig 1,52 kr./kWh. uden afgifter. Den øjeblikkelige gennemsnitspris udgør 2,73 kr./kWh (den pris Region Midtjylland i gennemsnit har betalt i uge 33). Ved et uændret forbrugsmønster vil en elpris på 2,73 kr./kWh svare til øgede årlige udgifter for regionen på mellem 103-216 mio. kr. i forhold til gennemsnittet de sidste fem år.

Det skal bemærkes, at regionsrådet som en del af Spar 15-19 har besluttet, at regionen skal handle til dagsprisen ("spotprisen") og ikke på baggrund af indgåede fastprisaftaler. Vurderingen er, at dette hidtil har givet en besparelse alle år.

Administrationen undersøger aktuelt mulige alternativer for elforsyning, ligesom mere robuste løsninger i et bæredygtighedsperspektiv indgår i overvejelserne. Et eventuelt relevant alternativ til den nuværende ordning vil blive forelagt regionrådet.

Varslinger om ekstraordinære prisstigninger

Indkøb & Medicoteknik har i længere tid modtaget varslinger om prisstigninger fra leverandører og forventer, at der kommer flere i den nærmeste fremtid. På den baggrund har Indkøb & Medicoteknik indledt dialoger med leverandørerne om prisstigningerne.

Ifølge vores standardkontrakter kan priserne som nævnt øges med nettoprisindekset. Med kammeradvokatens assistance er det afklaret, at der inden for Indkøb & Medicotekniks kontraktmæssige pligter og muligheder ikke levnes mulighed for at imødekomme prisstigninger ud over de aftalte i kontrakten. På møder med de øvrige regioner er det bekræftet, at dette også er tilgangen til reguleringer af priser i de andre regioner. Hvor det tidligere har været muligt at forlænge eksisterende kontrakter og vilkår med leverandører, er dette nu blevet sværere, og leverandørerne ønsker i højere grad at genforhandle kontrakter og priser. På vareområder, hvor regionen ikke har en kontrakt, er tilgangen fra Indkøb & Medicoteknik som udgangspunkt at forsøge at finde alternative leverandører, hvis leverandørerne varsler store prisstigninger.

DKI Logistics

DKI Logistics, der står for at drive Regionslageret, har henvendt sig med en varsling om prisstigninger som følge af stigende priser på energi og emballage. Region Midtjyllands kontrakt med DKI Logistics betyder, at transporttaksterne i 2022 p/l-fremskrives med 5,3 %, mens øvrige takster p/l-fremskrives med 1,2 %. Dette giver en forøget betaling på ca. 1,8 mio. kr. Dette dækker delvist DKI Logistics' øgede omkostninger.

Ifølge kontrakten med DKI Logistics kan Region Midtjylland godtgøre DKI Logistics for ekstraordinære prisstigninger. Indkøb & Medicoteknik er ved at afklare det nærmere omfang af kompensationsforpligtigelsen.

Økonomiske konsekvenser i 2022 og frem

Region Midtjylland står overfor betydeligt øgede udgifter, der vil falde både centralt og direkte på enhederne. Regionsrådet bliver fire gange årligt præsenteret for en økonomirapportering, hvor der gives en status på den økonomiske situation i regionen. Den seneste økonomirapportering bliver behandlet af regionsrådet den 26. oktober 2022.

I den kommende rapportering vil enhederne indregne effekterne af pris- og lønreguleringen og de forventede prisstigninger. På den måde vil det være muligt at se, hvordan prisstigningerne forventes at påvirke årsregnskabet. I den forbindelse kan det nævnes, at det forhold, at der ikke nødvendigvis er sket en "en til en"-regulering af budgettet i forhold til de faktiske prisstigninger, er vanlig praksis og kan siges at være et rammevilkår for hospitalsenhederne, der er underlagt rammestyring. Det betyder, at det kan være nødvendigt for hospitalsenhederne at spare på udgifterne på nogle områder for at kunne rumme udgifterne til prisstigninger indenfor deres samlede budgetrammer. I de årlige økonomiaftaler mellem staten og regionerne indarbejdes pris- og lønreguleringerne for det kommende år, ligesom der hvert år foretages en "midtvejsregulering" af pris- og lønreguleringen for det indeværende år. Der har dog ikke tidligere været praksis for at foretage en efterregulering af regionernes økonomi på baggrund af den faktiske prisudvikling ultimo året. Derfor vil udgifterne til prisstigningerne på fx energi skulle holdes indenfor den nuværende budgetramme i regionen.

I den kommende økonomirapportering vil regionsrådet således få et overblik over regionens samlede økonomi, ligesom det på den baggrund vil være muligt at træffe beslutninger vedrørende det forventede mer- eller mindreforbrug. Det kan eksempelvis nævnes, at regionsrådet den 27. oktober 2021 i økonomirapporteringen pr. 31. august 2021 godkendte: "at såfremt der konstateres yderligere mer- eller mindreforbrug, som følge af ændret periodisering af udgifter, på den samlede driftsramme, bemyndiges administrationen til at iværksætte særlige foranstaltninger, f.eks. konsolidering gennem indkøb til lager, genforsikring af tjenestemænd mv., for at sikre, at den samlede driftsramme overholdes og udnyttes bedst muligt."

I forbindelse med økonomiaftalen for 2024 mellem staten og regionerne vil der blive foretaget en midtvejsregulering af budgettet for 2023, hvor der vil blive foretaget en pris- og lønregulering i forhold til den hidtidige forventede prisudvikling i 2023. Det er således vanskeligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere, hvilken effekt de nuværende prisstigninger vil få for budgettet i 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om prisstigninger tages til efterretning.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen om prisstigninger tages til efterretning.

Conny Jensen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Midttrafiks bestyrelse har den 24. juni 2022 førstebehandlet budget 2023, som herefter er sendt i politisk høring med svarfrist den 31. oktober 2021. Høringsbudgettet overskrider den samlede ramme med ca. 55,5 mio. kr. Derudover afspejler budgettet ikke de samlede forventede udgifter til den regionale kollektive trafik i 2023. Budgettet tager ikke højde for to væsentlige udgifter i 2023: 1) fremskyndet afvikling af regnskab 2022 og 2) udgifter til mellemfinansiering (halvårseffekt) af tilpasningerne i 2023. Regionsrådet har mulighed for at vente med at tage stilling til Midttrafiks budget 2023, indtil behandlingen af balancekataloget på regionsmødet den 21. december 2022, hvor budgetforudsætningerne er kendte.

Midttrafiks bestyrelse har den 24. juni 2022 førstebehandlet budget 2023, som herefter er sendt i politisk høring med svarfrist den 31. oktober 2021.

Dagsordenspunktet vedrører alene den egentlige kollektive trafik, mens høringsbudgettet også omfatter den siddende patientbefordring, som finansieres af Sundhed.

Økonomien i den kollektive trafik er presset. Dels er der færre passagerer, der bruger den kollektive trafik, og dels er driftsudgifterne stigende, bl.a. som følge af stigende brændstofpriser, renter m.m.

Forudsætningerne for budget 2023 har derfor løbende ændret sig, og budgettet har gennemgået mindre rettelser siden udsendelsen og er senest opdateret med nye tal pr. 23. september 2022. Det reviderede budget 2023 er vedlagt som bilag. Midttrafik forbeholder sig endvidere retten til at foretage ændringer til 2. behandlingen, såfremt forudsætningerne ændrer sig væsentligt.

Efter det reviderede budget er den økonomiske udfordring vokset fra 48,2 mio.kr, som oplyst i forbindelse med budgetforliget, til nu 55,5 mio. kr. Dette skyldes to modsatrettede udviklinger. Indtægterne vurderes nu at være højere i 2023 end tidligere forudsat, men prisudviklingen hen over sommeren mere end opvejer dette.

Høringsbudgettet tager imidlertid ikke højde for to forhold:

• Det forventede merforbrug i regnskab 2022, som, Midttrafik har meddelt, ekstraordinært vil blive foreløbigt afviklet i 2022 og endeligt i 2023.
• Der må forventes at være en halvårseffekt ved effektueringen af balancekataloget, dvs. at reduktionerne ikke når at få fuld effekt i 2023, og der vil være behov for en mellemfinansiering, frem til der opnås fuld effekt fra 2024.

Forhandlingerne med staten om kompensation for langtidseffekter af COVID-19 og stigende brændstofpriser er afsluttet den 20. september 2022. Der er aftalt en mindre COVID-19 kompensation i 2022, men der er ikke aftalt kompensation for 2023. Staten afviste at drøfte udfordringen fra stigende priser, men åbnede for muligheden for nye drøftelser efterfølgende. På det foreliggende grundlag ændrer resultatet af forhandlingerne således ikke ved den skitserede økonomiske udfordring.

Høringsbudgettet afspejler dermed ikke de samlede forventede udgifter i 2023. Det indstilles på baggrund heraf, at regionsrådet meddeler Midttrafik, at der vil blive taget stilling til budget 2023 regionsrådets møde den 21. december 2022.

Regionsrådet vil herefter afgive trafikbestilling til Midttrafik med henblik på effektuering af besparelserne ved køreplansskiftet sommeren 2023. Her vil regnskabsresultatet og halvårseffekter være kendt.

Beslutninger i budget 2023

Regions Midtjyllands budget for den kollektive trafik i 2023 er på 380,6 mio.kr. Herudover formidler regionen en række statstilskud og afholder selv udgifter direkte (pensioner og ydelser på lån), jf. tabel 1.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at regionsrådet meddeler Midttrafik, at der vil blive taget stilling til budget 2023 i forbindelse med prioriteringen af balancekataloget på regionsrådets møde den 21. december 2022, herunder mellemfinansiering af halvårseffekt og afvikling af regnskab 2022.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at regionsrådet meddeler Midttrafik, at der vil blive taget stilling til budget 2023 i forbindelse med prioriteringen af balancekataloget på regionsrådets møde den 21. december 2022, herunder mellemfinansiering af halvårseffekt og afvikling af regnskab 2022,

at den endelige ramme for besparelser bliver fastlagt på mødet i december 2022, idet der for nuværende henvises til den gældende økonomiske ramme til regional kollektiv trafik på 380,6 mio. kr.,

at en eventuel mellemfinansiering (lånefinansiering og likviditet) behandles i udvalg for regional udvikling, forretningsudvalget og regionsrådet i december 2022,

at der i første omgang indregnes en afdæmpet forventning til takststigning og passagerudvikling fra 2024 samt ruteeffektiviseringer i 2025, og

at eventuelt frigjorte midler fra besparelser geninvesteres i nytænkning af grøn kollektiv mobilitet.

Josefine Schlosser var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Opdateret budgetforslag 2023 - Region Midtjylland
• Budgetforslag 2023 - Region Midtjylland
• Bestyrelsesbrev

Økonomirapporteringerne for 2022 og de økonomiske vurderinger for fremtiden for Regionshospitalet Gødstrup viser et markant merforbrug i 2022 og et hospital i økonomisk ubalance. Der redegøres for de økonomiske udfordringer og forslag til proces for den fremadrettede orientering af regionsrådet.

Baggrund

Primo 2022 blev Regionshospitalet Gødstrup taget i brug efter udflytningen og samlingen af de to regionshospitaler i Herning og Holstebro fra Hospitalsenheden Vest.

Ibrugtagningen af kvalitetsfondsbyggeriet i Gødstrup blev forsinket ad flere omgange. Forsinkelsen har medført øgede udgifter, til f.eks. dobbeltdrift ved fortsat at skulle opretholde funktioner på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro i længere tid end forudsat, samt manglende realisering af det effektiviseringskrav som kvalitetsfondsbyggeriet af Regionshospitalet Gødstrup var pålagt fra statens side ud fra en forudsætning om, at hospitalet kan drives mere effektivt i nye bygninger.

Dette var medvirkende til, at Hospitalsenheden Vest havde et merforbrug på 54,9 mio. kr. i regnskabet for 2021. I årene forud for 2020 var hospitalets økonomi i balance, samtidig med at hospitalet gennemførte en opsparing på mere end 400 mio. kr. til flytte- og ibrugtagningsudgifterne.

Ved udgangen af 2021 havde hospitalet oparbejdet en gæld på 75 mio. kr., blandt andet på grund af flytterelaterede udgifter der sammen med det forventede merforbrug for 2022 kan afdrages over en periode på 10 år med start i 2024 og slut i 2033. Dette blev aftalt i regionsrådets budgetforlig for 2022 med henblik på, at hospitalet kunne nå at komme på plads i de nye fysiske rammer, inden gælden skal afdrages.

Økonomisk ubalance i 2022

Ved økonomirapporteringen pr. den 31. maj 2022, behandlet af regionsrådet på mødet den 24. august 2022, var forventningen for Regionshospitalet Gødstrup et merforbrug på 80 mio. kr. Heri var indeholdt et forventet mindreforbrug på ca. 10 mio. kr. vedrørende interne forskningsprojekter. Det vil sige, at der var tale om et merforbrug på 90 mio. kr. for den ordinære drift.

Det forventede merforbrug for 2022 er ved hospitalets indmelding til økonomirapporteringen pr. den 31. august 2022 forøget til 130 mio. kr. inkl. et forventet mindreforbrug på ca. 8 mio. kr. vedrørende interne forskningsprojekter. Forventningen til merforbruget for den ordinære drift er således øget til 138 mio. kr.

Årsagerne til det forventede merforbrug i 2022 skyldes, at der:

• er forudsatte udgifter til ibrugtagning
• stadig pågår træning og uddannelse i de nye rammer, ny logistik løsning og nye it-løsninger
• stadig udføres bygningsændringer og justeringer der betales af driftsbudgettet

(ovenstående tre årsager udgør til sammen ca. 103 mio. kr.)

• er stigende udgifter på forsyningsområdet (ca. 16 mio. kr.)
• mangler personale på centrale funktioner/afdelinger i hospitalet, som betyder dyre erstatningsløsninger i form af merudgifter til overarbejde, FEA (aftaler om frivilligt ekstraarbejde) og vikarer (ca. 19 mio. kr.)

De nævnte årsager til merforbruget er en kombination af midlertidige forhold og forhold af permanent karakter. Beløbene for de enkelte årsager er tilføjet sagen efter behandling i forretningsudvalget.

I forbindelse med overførselssagen for Regnskab 2022 vil det være en indstilling, at hospitalets merforbrug i 2022 ligeledes indgår i den 10-årige gældsafvikling i perioden 2024-2033. Med et merforbrug på 130 mio. kr. vil gælden ved udgangen af 2022 være vokset til ca. 205 mio. kr. og med en afdragsprofil på ca. 21 mio. kr. årligt i perioden 2024-2033.

Det bemærkes, at vurderingen af merforbruget i 2022 er behæftet med usikkerhed, da hospitalet endnu ikke er i stabil drift.

Økonomisk ubalance i Budget 2023 og frem

Regionshospitalet Gødstrup forventer på nuværende tidspunkt en varig ubalance på 50-60 mio. kr. i 2023 og frem.

I budgetforliget for 2023 er der aftalt en engangshjælp til Regionshospitalet Gødstrup på 25 mio. kr. Endvidere er der afsat demografimidler til hospitalet på 15,2 mio. kr. Det er i forhold til sidstnævnte forudsat, at disse midler er prioriteret til det stigende behandlingsbehov som følge af flere borgere med kroniske sygdomme, flere ældre mv. Førstnævnte indgår i ovenstående skøn og vil således hjælpe hospitalet i 2023, men samtidig kommer det ind i året med en forventet høj udgiftsprofil. Nettoeffekten heraf kendes ikke for nuværende.

Vurderingen for 2023 og frem bygger på forudsætninger om, at personalesituationen er forbedret, at hospitalet er i nogenlunde stabil drift, og som konsekvens heraf en samlet mindre ubalance på afdelingernes budgetter.

I hospitalets budgetramme for 2023 er på forhånd indregnet, at det resterende effektiviseringskrav på 47 mio. kr. varigt, som er knyttet til kvalitetsfondsprojektet, skal indfries. Dette skal ske året efter ibrugtagelse. Kvalitetsfondsbyggerierne er fra statens side pålagt effektiviseringskrav ud fra en forudsætning om, at hospitalerne kan drives mere effektivt i nye bygninger.

Hospitalets vurderinger af den økonomiske situation knytter sig især til forventninger og vurderinger af personalesituationen. I forhold til ovenstående vurdering arbejdes med to alternative scenarier, et optimistisk scenarie 1 og et pessimistisk scenarie 2.

Scenarie 1 - En varig ubalance på 20-30 mio. kr.

Scenariet baserer sig på en optimistisk præmis om en betydelig bedre personalesituation, at der herigennem kan opnås stabile arbejdsprocesser, og at afdelingerne dermed samlet set er i balance. Endvidere, at demografimidlerne kan benyttes til den eksisterende drift, og dermed ikke skal prioriteres til ny opdrift. Det forudsættes ligeledes, at udgifterne til behandling på privathospitaler er på "normalt" niveau, og at der ikke er flere bygningsudgifter afledt af ibrugtagningen.

Scenarie 2 - En varig ubalance på 80-100 mio. kr.

Scenariet baseres på forudsætninger om en uforandret personalesituation, større ubalancer på afdelingernes budgetter, og herudover, at hospitalet fortsat vil have udgifter til ibrugtagning/indkøring af bygninger og processer samt højere udgifter til privathospitaler.

Desuden er Regionshospitalet Gødstrup, ligesom de øvrige hospitaler og områder, udfordret af den samfundsøkonomiske situation med kraftigt stigende priser ud over pris- og lønreguleringen og usikkerheder om forsyninger, der også indebærer en budgetmæssig usikkerhed i 2023.

Fra 2024 er hospitalets budgetramme påvirket af den tidligere nævnte gældsafvikling med et på nuværende tidspunkt vurderet årligt afdrag på ca. 21 mio. kr. i perioden 2024-2033.

Orientering om udviklingen i hospitalets økonomi

Der er behov for en stram styring af udgifterne på hospitalet for at opnå varig balance i fremtiden.

Der udarbejdes derfor en tids- og handleplan for det videre arbejde med at opnå strukturel balance. Dette arbejde sættes i gang i efteråret 2022.

For at få overblik over udvikling og årsager til merforbruget, arbejdes der med analyser af udgiftsdrivende områder/afdelinger. Disse analyser skal anvendes i arbejdet med handleplanen for genopretning af økonomien. Da det kun er få måneder siden indflytningen, og de forudgående driftsår har været stærkt usædvanlige på grund af COVID-aktivitet og –finansiering, er datagrundlaget til analyserne spinkelt.

Det indstilles, at regionsrådet løbende orienteres om udviklingen i hospitalets økonomi og planer/initiativer for genopretning af hospitalets økonomi i en særskilt sag i tilknytning til økonomirapporteringerne. Denne proces kan fraviges, hvis der viser sig behov herfor. Den næste særskilte sag om Regionshospitalet Gødstrups økonomi vil være i forbindelse med økonomirapporteringen pr. den 31. oktober 2022 og forelægges hospitalsudvalget den 5. december 2022, forretningsudvalget den 13. december 2022 og regionsrådet den 21. december 2022.

Tidligere indstilling:
Direktionen indstillede,

at orienteringen om Regionshospitalet Gødstrups økonomiske udfordringer tages til efterretning, og

at forslaget til proces for orientering af hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet om udviklingen i Regionshospital Gødstrups økonomi og genopretning af hospitalets økonomi tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om Regionshospitalet Gødstrups økonomiske udfordringer tages til efterretning, og

at forslaget til proces for orientering af hospitalsudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet om udviklingen i Regionshospital Gødstrups økonomi og genopretning af hospitalets økonomi tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet ønskede på sit møde i juni, at den langsigtede robustgørelse af akutområdet, herunder rekruttering og fastholdelse af personale, får en fremtrædende plads i det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats. På den baggrund forelægges et forslag til en række processpor for det videre arbejde med en langsigtet plan for robustgørelse af akutområdet.

Sundhedsvæsnet står nu og i de kommende år overfor en række store udfordringer. Udfordringerne stammer i nogen udstrækning fra den demografiske udvikling og indebærer både en forventet stigning i antal ældre og multisyge borgere og et deraf følgende pres på præhospital, akutafdelinger og akuthospitalerne generelt. Dertil kommer udsigt til et generelt fald i arbejdsstyrken. Konkret oplever både akutafdelinger, præhospital og psykiatri i disse år udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Udfordringerne er større nogle steder end andre, men der er tale om en generel tendens. Dertil kommer de specifikke udfordringer med konkret mangel på personale med de rette kompetencer. Det gælder fx ambulancereddere og erfarne sygeplejersker til akutområdet samt en række speciallæger, herunder både akutmedicinere og almenmedicinere. Også samarbejdsparterne i kommuner og almen praksis mærker et stort øget pres på personalet i disse år. Så selvom nogle udfordringer kan afhjælpes ved at flytte hele eller dele af opgaver og patientforløb ud i primærsektoren, er det ikke overordnet en strategi, der kan forventes at løse alle udfordringer.

Regionsrådet ønskede på sit møde i juni, at den langsigtede robustgørelse af akutområdet, herunder rekruttering og fastholdelse af personale, får en fremtrædende plads i det videre arbejde med akutområdet og den sammenhængende akutindsats. Med dette dagsordenspunkt forelægges forslag til det videre arbejde med en langsigtet plan for robustgørelse af akutområdet. Problemstillinger og processpor er grundigere belyst i vedlagte bilag "Robustgørelse af akutområdet". Derudover er vedlagt et bilag "Akutstruktur 2022", der beskriver rammerne for arbejdet med robustgørelse af akutområdet.

Der er en række dilemmaer indbygget i en del af de udfordringer regionen står overfor. Det gælder fx ønsket om nærhed og let tilgængelighed for borgere med mindre skader overfor dækning af vagter på en akutafdeling med alvorligt syge, når der er knaphed på personaleressourcerne.

Mange af de initiativer, der kan afhjælpe presset på akutområdet, kræver tværsektorielt samarbejde med alle regionens 19 kommuner og almen praksis. Samtidig er der tale om problemstillinger, der har været arbejdet med længe, som fx forebyggelse af unødige indlæggelser og bedre patientforløb internt på akuthospitalet.

Arbejdet med robustgørelse af akutområdet indebærer således en række komplekse problemstillinger, hvoraf mange allerede har været i fokus gennem længere tid og i forskellige sammenhænge. Der er derfor behov for at samle initiativerne i en række processpor. Samtidig er der behov for at samle trådene og overblikket over de forskellige initiativer ét sted.

Konkret foreslås følgende processpor:

1. Rekruttering og fastholdelse

Sikre gode arbejdsforhold for personalet i det akutte felt. Her indgår både indsatser vedrørende akuthospitalerne og vedrørende Præhospitalet, der spiller en nøglerolle i den akutte indsats for borgerne.

2. Akutklinikker

Afklaring af akutklinikkernes rolle i det akutte tilbud til borgerne. Der er et selvstændigt punkt på denne dagsorden med forslag om revision af akutklinikkernes formål, åbningstider mv.

3. Patientforløb

Modernisering af Lægevagten: I processen arbejdes på etablering af en ny lægevagtsaftale, hvor de forskellige parter i endnu højere grad end i dag arbejder tæt sammen om de akutte patientforløb. Forhandlingsprocessen er i gang, og den politiske koordineringsgruppe inddrages løbende.

4. Patientforløb

Der sættes fokus på de interne processer. Her ses på mulighederne for at etablere bedre patientforløb uden unødig ventetid. Initiativerne koordineres med allerede iværksatte initiativer.

5. Patientforløb

Der sættes fokus på det tværsektorielle samarbejde. Gode patientforløb, der reducerer antal unødige akutte indlæggelser og sikrer borgerne bedst mulig behandling i eget hjem, er løbende i fokus i det tværsektorielle samarbejde. Der etableres et samlet overblik over initiativer og ses på mulighed for udbredelse af gode erfaringer og behov for nye tiltag.

6. Patientforløb

Der sættes fokus på akut psykiatri. Arbejdet med modernisering af Lægevagten har tydeliggjort, at der fortsat er behov for indsatser, der kan sikre bedre patientforløb både i forbindelse med forebyggelse af akutte indlæggelser grundet psykiatri og bedre udskrivelsesforløb.

7. Region Midtjyllands akutkoncept

Region Midtjyllands vision og mission for akutområdet er beskrevet i det regionale akutkoncept. Akutkonceptet beskriver de overordnede principper for tilrettelæggelse af den akutte indsats i Region Midtjylland. Akutkonceptet er ikke opdateret efter udsendelse af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger på området. I sammenhæng med opdatering af akutkonceptet ses nærmere på patientforløb for afklarede patienter. Der etableres et overblik over eksisterende ordninger, og det overvejes, om andre patientgrupper relevant kan modtages direkte på en specialafdeling.

Der vil være tale om en proces, hvor de politiske udvalg løbende forelægges beslutningsoplæg og analyseresultater. Forslag til temamøder mv. vil blive forelagt selvstændigt.

Det er en væsentlig opmærksomhed, at det tværsektorielle samarbejde er forankret i regi af Sundhedsaftalen, og at forpligtende aftaler med kommunerne vil skulle indgås i regi af Sundhedssamarbejdsudvalget.

Processporene for arbejdet er opsummeret i vedlagte bilag "Processpor". Her er de forskellige processpor udfoldet, og modellen er illustreret i et fælles overblik. Det fælles overblik over processerne ses i figur 1 nedenfor.

Figur 1

Som opfølgning på punktets behandling i hospitalsudvalget, hvor det blev ønsket, at det tydeligøres, hvor det præhospitale område indgår i processporene, er det vedlagte bilag om processpor opdateret. Opdateringer i bilaget er markeret med rød skrift.

Det fremgår nu at det præhospitale område planlægges at indgå i følgende processpor:

1.
Rekruttering og fastholdelse - hvordan sikres gode arbejdsforhold for personalet i det akutte felt?

4. Patientforløb - fokus på de interne processer.

5. Patientforløb - tværsektorielt.

7. Patientforløb - akut psykiatri.
8. Opdatering af det regionale akutkoncept.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til processpor for arbejdet med robustgørelse af akutområdet godkendes, og

at der som led i processen arbejdes videre med tilrettelæggelse af en eller flere temamøder for regionsråd og udvalg.

Hospitalsudvalget indstillede,

at forslag til processpor for arbejdet med robustgørelse af akutområdet godkendes, idet det tydeliggøres, hvilke processpor det præhospitale område indgår i, og

at der som led i processen arbejdes videre med tilrettelæggelse af en eller flere temamøder for regionsråd og udvalg.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til processpor for arbejdet med robustgørelse af akutområdet godkendes,

at der som led i processen arbejdes videre med tilrettelæggelse af en eller flere temamøder for regionsråd og udvalg, og

at der udarbejdes et forslag til en politisk proces samt en overordnet tidsplan.

Marianne Karlsmose, Susanne Buch og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Robustgørelse af akutområdet
• Akutstruktur 2022
• Processpor

Regionshospitalet Gødstrup har arbejdet med at tiltrække behandlersygeplejersker og sygeplejersker med henblik på at kunne bemande akutklinikken i Lemvig. Det er aktuelt ikke lykkedes at tiltrække behandlersygeplejersker, men der er modtaget ansøgninger fra ni sygeplejersker uden behandlerkompetencer. Mulighederne for at bemande akutklinikken i Lemvig afhænger blandt andet af regionsrådets beslutninger vedrørende akutklinikkernes fremtidige åbningstider. Derudover afhænger en langsigtet løsning af, at forhandlingerne omkring modernisering af Lægevagten kommer til at omfatte en lægevagtsordning i Lemvig svarende til den, der er aftalt for regionens øvrige akutklinikker. Sagen vil derfor blive taget op på et kommende møde i både de relevante udvalg og i regionsrådet.

Baggrund

Akutklinikken i Lemvig er midlertidigt lukket på grund af stort pres på personalesituationen i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup, som varetager behandlingen af akut syge og tilskadekomne patienter fra den vestlige del af regionen. De bemandingsmæssige udfordringer skyldes særligt vakancer på sygeplejesiden.

Regionsrådet besluttede i august, at regionsrådets beslutning fra den 22. juni 2022 om midlertidig lukning af akutklinikken i Gødstrup fastholdes, dog således, at alle muligheder for hurtigst muligt at genåbne akutklinikken i Lemvig, herunder at anvende andet sundhedsfagligt relevant personale end behandlersygeplejersker og/eller efterlønsmodtagere, skulle undersøges. Regionsrådet modtog i september en status for arbejdet med at rekruttere personale til Lemvig. Bilaget fra denne orientering om status på de igangsatte initiativer pr. den 9. september er vedlagt. I forbindelse med behandlingen af denne status vedtog regionsrådet, at der skulle gives en fornyet status på de politiske møder i oktober.

Regionshospitalet Gødstrup har arbejdet videre med mulighed for at tiltrække henholdsvis behandlersygeplejersker og andre sygeplejersker til at varetage opgaven i Lemvig. En opdateret status på disse initiativer opridses nedenfor og er ligeledes udfoldet i vedlagte bilag. Det bemærkes, at der her fokuseres på områder, hvor der er sket nyt siden den seneste status.

Status vedrørende behandlersygeplejersker

I forhold til at tiltrække nye behandlersygeplejersker til at indgå i opgaven i akutklinikken i Lemvig, har Regionshospitalet Gødstrup iværksat en række forskellige initiativer. I løbet af september har Regionshospitalet Gødstrup haft forespørgsel til regionens øvrige hospitaler samt opslag på sociale medier. Opslagene har ikke medført ansøgninger fra behandlersygeplejersker.

I den nuværende rekrutteringssituation er det ikke muligt at bemande akutklinikken i Lemvig med behandlersygeplejersker, uden at det risikerer at få konsekvenser for de akutte patienter, som modtages på Regionshospitalet Gødstrup. En bemanding af akutklinikken i Lemvig med behandlersygeplejersker vil således kræve, at der frigøres behandlersygeplejerskekompetencer på anden vis.

Såfremt regionsrådet tiltræder direktionens indstilling i sagen om akutklinikker i Region Midtjylland, vil der blive frigjort behandlersygeplejerskekompetencer. Regionshospitalet Gødstrup vurderer, at en sådan frigørelse vil gøre det muligt at bemande akutklinikken i Lemvig.

Forudsætninger for ovenstående er, at:

• regionsrådet beslutter indskrænkede åbningstider i akutklinikkerne generelt
• der indgås aftale med Praktiserende Lægers Organisation om indskrænkede åbningstider generelt, og akutklinikfunktion i Lemvig specifikt.

Status vedrørende andre sygeplejersker

Henvendelse til de øvrige hospitaler samt opslag på de sociale medier har ført til i alt ti henvendelser. Heraf er de ni relevante i forhold til eventuel bemanding med sygeplejersker uden behandlerkompetencer. Regionshospitalet Gødstrup vurderer, at det vil kunne lade sig gøre at bemande akutklinikken i Lemvig med disse sygeplejersker. Som det er fremhævet i tidligere orienteringer, vil dækning af funktionen med sygeplejersker uden behandlersygeplejerskekompetencer medføre en indskrænkning i de patientgrupper og diagnoser, som kan tilses i akutklinikken i dagtid, hvor sygeplejersken er alene til stede. Eksempelvis vil der ved bemanding af ikke-behandlersygeplejersker ikke kunne lægges gips på eller syes småsår.

Forudsætninger for ovenstående er, at:

• Praktiserende Lægers Organisation accepterer, at andre end behandlersygeplejersker assisterer læger i lægevagtsklinikken i Lemvig
• de patientgrupper som visiteres til akutklinikken i dagtid tilpasses personale med færre kompetencer
• der afsættes tid til oplæring af det nye personale, så de kan assistere lægevagten.

Regionalt ansvar for akutklinikfunktion i vagttid

Som beskrevet i sagen på mødet i september har der været overvejelser om muligheden for at etablere akutklinikfunktion i Lemvig i vagttid under lægefagligt ansvar fra Akutafdelingen i Gødstrup. Dette vil forudsætte, at Lægevagten, der har visitationen i vagttid, accepterer en workaround, hvor Lægevagten henviser til akutklinikken i Lemvig, men ikke indgår i patientbehandlingen eller har det lægefaglige ansvar. Efter udarbejdelsen af orienteringen til regionsrådet på møderne i september har der været fornyet kontakt med Praktiserende Lægers Organisation, der ikke ønsker at indføre særlige visitationsmodeller for akutklinikken i Lemvig.

Den videre proces

Mulighederne for at bemande akutklinikken i Lemvig afhænger blandt andet af regionsrådets beslutninger vedrørende akutklinikkernes fremtidige åbningstider. Derudover afhænger en langsigtet løsning af, at forhandlingerne omkring modernisering af Lægevagten kommer til at omfatte en lægevagtsordning i Lemvig svarende til den, der er aftalt for regionens øvrige akutklinikker. Eventuelle løsninger der omfatter bemanding med andre end behandlersygeplejersker kræver også, at der kan indgås aftale med Praktiserende Lægers Organisation.

Sagen vil derfor blive behandlet på et kommende møde i både de relevante udvalg og i regionsrådet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for bemandingssituationen i forbindelse med akutklinikken i Lemvig tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for bemandingssituationen i forbindelse med akutklinikken i Lemvig tages til efterretning.

Marianne Karlsmose var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tidligere politisk behandling

Regionsrådet besluttede den 22. juni 2022, at der fra den 1. juli til og med den 14. august 2022 midlertidigt lukkes for akutklinikaktivitet i Lemvig og for Akutklinikken i Center for Sundhed, Holstebro om natten (kl. 22-08). Herudover besluttede regionsrådet, at der skulle iværksættes en række øvrige initiativer med henblik på at afhjælpe den akutte situation.

På de politiske møder i august 2022 blev givet en status på den midlertidige lukning af akutklinikaktivitet samt øvrige igangsatte initiativer.

Regionsrådet modtog den 28. september en status for arbejdet med at rekruttere personale til Lemvig. Regionsrådet vedtog i den forbindelse, at der skulle gives en fornyet status på de politiske møder i oktober.

• Status på genåbning af akutklinikken i Lemvig
• Redegørelse i forbindelse med akutklinikken i Lemvig

Regionsrådet har med Budget 2022 vedtaget en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes en plan for det medicinske område, primært akutte medicinske patienter. I sagen præsenteres en plan for processen og et forslag til opbygning af plan for det medicinske område.

Baggrund

Regionsrådet har med Budget 2022 vedtaget en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes en plan for det medicinske område, primært akutte medicinske patienter. Målet med planen er "i så høj grad som muligt, at undgå indlæggelse og sikre lokale tilbud, hvor det er fagligt forsvarligt, samtidig med at det regionale område fastholder den nødvendige kapacitet – herunder sikrer nødvendig uddannelse og forskning". Det fremgår desuden af aftalen om Budget 2022, at der skal fremlægges et forslag til en procesplan for regionsrådet, herunder en plan for den politiske involvering.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud har i maj 2022 haft en indledende drøftelse af proces og plan for det medicinske område og givet input til arbejdet med planen.

Afgrænsning

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud har ved den indledende drøftelse udtrykt opbakning til, at planen afgrænses til at have fokus på ældre medicinske patienter, defineret som 'borgere, der er 65 år og derover, og som i løbet af året har haft mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling', hvilket er Sundhedsdatastyrelsens definition, der er anvendt i nationale analyser og handlingsplaner på området.

Afgrænsningen tager afsæt i, at den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og forlænget levetid er en økonomisk og organisatorisk udfordring for sundhedsvæsenet. Andelen af 65+-årige stiger, vi lever længere med vores sygdomme, flere lever med kroniske sygdomme og flere har mere end én (kronisk) sygdom på samme tid (multisygdom). Det påvirker antallet af akutte indlæggelser, og de mere komplekse sygdomsbilleder gør udredningen mere krævende og øger behovet for diagnostiske værktøjer som for eksempel scanninger.

Et forslag til proces og opbygning af planen, og den nævnte afgrænsning, forelægges nu regionsrådet til godkendelse.

Proces og plan for det medicinske område

Administrationen har udarbejdet et forslag til proces og plan for det medicinske område som dels omhandler rammesætning for arbejdet med en plan for det medicinske område, og dels et forslag til proces og opbygning af selve planen. Hovedpointerne er opridset nedenfor og udfoldet i vedlagte notat.

1. Rammer for arbejdet med en plan for det medicinske område

Der tages udgangspunkt i sundheds- og hospitalsplanen og fokusområder, som hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud har peget på i arbejdet med en plan for det medicinske område. Der tages desuden udgangspunkt i eksisterende viden, herunder data fra Region Midtjyllands BI-portalen, og de initiativer og indsatser som er sat i gang i regi af den 360-gradersplan, som regionsrådet satte i gang i 2021.

2. Forslag til proces

Der foreslås en proces, hvor der indsamles viden og input til brug for at udarbejde en plan for det medicinske område, og som har følgende elementer:

• Analyse af data vedrørende kapacitet og aktivitet, og data vedrørende personalenormering og -omsætning (det vil sige udskiftning hen over året).
• Mulighed for, at regionsrådspolitikere kan besøge de medicinske afdelinger på regionens hospitaler og Afdeling for Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital.
• Temadag i regionsrådet med udgangspunkt i det tværsektorielle perspektiv på en plan for det medicinske område, og med deltagelse af repræsentanter fra kommuner, praksiskoordinatorer, Præhospitalet og hospitalsledelser.

3. Opbygning af plan for det medicinske område

På baggrund af regionsrådspolitikernes besøg på de medicinske afdelinger og temadrøftelse udpeger planen de mest centrale problematikker på de medicinske afdelinger. Der udarbejdes konkrete delmål og aktiviteter i dialog med hospitalerne.

Det foreslås, at der udarbejdes en plan for det medicinske område i Region Midtjylland, der indeholder:

• En kort præsentation af det medicinske område i Region Midtjylland (organisering, udvikling, udfordringer)
• Data fra BI-portalen (kapacitet og personale)
• Planens fokus (f.eks. særlige problematikker og indsatsområder, der adresseres)
• Forslag til delmål og initiativer, der skal understøtte, at regionen kan nå den målsætning, der fremgår af den politiske hensigtserklæring.

Et uddybende notat om forslag til proces og plan - inklusive en udfoldet tidsplan for politiske handlinger - er vedlagt som bilag.

Et udkast til en plan for det medicinske område forventes at blive forelagt regionsrådet medio 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til proces og plan for det medicinske område godkendes, og

at afgræsning af målgruppen til 'borgere, der er 65 år og derover, og som i løbet af året har haft mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling', godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at forslag til proces og plan for det medicinske område godkendes, og

at afgrænsning af målgruppen til 'borgere, der er 65 år og derover, og som i løbet af året har haft mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling', godkendes.

Marianne Karlsmose, Susanne Buch og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Regionsrådet vedtog,

at forslag til proces og plan for det medicinske område godkendes, idet de politiske fokusområder, nævnt på side 2 i notatet, udvides til også at omfatte 'uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse af personalet', og

at afgrænsning af målgruppen til 'borgere, der er 65 år og derover, og som i løbet af året har haft mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling', godkendes.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud har på udvalgsmøderne henholdsvis den 9. og 10. maj 2022 haft en indledende drøftelse af proces og plan for det medicinske område og givet input til arbejdet med planen.

• Proces og plan for det medicinske område

Med henblik på dels at styrke karkirurgien i Region Midtjylland, særligt i forhold til de amputationsforebyggende behandlinger, og dels at nedbringe antallet af amputationer som følge af nedsat blodforsyning til benene, er der udarbejdet en udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser i Region Midtjylland. Overordnet set har udviklingsplanen dels fokus på de bredere amputationsforebyggende indsatser, hvor der lægges op til et styrket samarbejde med kommuner og praksissektoren samt internt i Region Midtjylland på tværs af hospitaler og specialer. Dels har udviklingsplanen fokus på karkirurgien, herunder styrket ledelse og øget aktivitet i forhold til de amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb. Forligspartierne har med budgetforliget for 2023 prioriteret 25 mio. kr. til at understøtte udviklingen af karkirurgien, heraf 10 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital, 10 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt samt 5 mio. kr. til en pulje til bredere amputationsforebyggende indsatser til senere udmøntning.

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 12. maj 2022, at der skal udarbejdes en plan for den langsigtede udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland med fokus på at styrke specialet.

På den baggrund er "Udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser" vedlagt som bilag med henblik på godkendelse.

Udviklingsplanen består overordnet af to dele:

For det første en udviklingsplan for de bredere amputationsforebyggende indsatser, hvor der lægges op til et styrket samarbejde med kommuner og praksissektoren, samt internt i Region Midtjylland med henblik på at identificere og iværksætte relevante initiativer, med henblik på at forebygge amputationer som følge af nedsat blodforsyning til benene.

For det andet en udviklingsplan for karkirurgien i Region Midtjylland med følgende fokus:

• Etablering af en selvstændig karkirurgisk afdeling i Hospitalsenhed Midt
• Ansættelse af karkirurgisk cheflæge på Aarhus Universitetshospital
• Øget aktivitet i forhold til de amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb.

Direktionen har anmodet det tværfaglige specialeråd for karkirurgien om en udtalelse til udviklingsplanen. Udtalelsen er vedlagt som bilag. Administrationens bemærkninger til specialerådets høringssvar er ligeledes vedlagt som bilag.

Budget 2023

Med henblik på at understøtte udviklingen af karkirurgien har forligspartierne bag budgetforliget for 2023 prioriteret 25 mio. kr. Heraf blev 10 mio. kr. afsat til Aarhus Universitetshospital og 10 mio. kr. afsat til Hospitalsenhed Midt med henblik på at styrke karkirurgien. De resterende 5 mio. kr. fastholdes på en central pulje med henblik på senere udmøntning til bredere amputationsforebyggende indsatser.

I notatet om udmøntning af midler fra Budget 2023 (vedlagt som bilag) redegøres for udmøntningen af de 20 mio. kr. til hospitalerne. Derudover redegøres for det forventede udgiftspres inden for karkirurgien i de kommende år samt øvrige opmærksomhedspunkter på området.

De 10 mio. kr. til Aarhus Universitetshospital påtænkes udmøntet til følgende indsatser:

• Ansættelse af cheflæge for karkirurgien samt deltidsansættelse af ledende overlæge til endovaskulært team (1,714 mio. kr.)
• Styrkelse af den amputationsforebyggende karkirurgi (5,821 mio. kr.)
• Styrkelse af behandlingen af udposninger på legemspulsåren (2,646 mio. kr.).

Samlet beløber dette sig til 10,181 mio. kr. De resterende 181.000 kr. finansieres inden for hospitalets eget budget.

De 10 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt påtænkes udmøntet til følgende indsatser:

• Ansættelse af cheflæge for karkirurgien samt deltidsansættelse af chefsygeplejerske (1,8 mio. kr.)
• Styrkelse af den amputationsforebyggende karkirurgi (8,602 mio. kr.).

Samlet beløber dette sig til 10,402 mio. kr. De resterende 402.000 kr. finansieres inden for hospitalets eget budget.

Hospitalernes særlige opmærksomhedspunkter samt udmøntningen af midler uddybes i hospitalernes bemærkninger (vedlagt som bilag).

Den videre proces

Udbygningen af karkirurgien vil ske i etaper, der vil strække sig over nogle år. Der skal blandt andet sikres fysisk kapacitet samt uddannes og rekrutteres personale, herunder både læger og sygeplejersker. Samtidig er det vanskeligt at estimere det faktiske kapacitetsbehov på lang sigt. Dette skyldes dels, at der ikke findes "en gylden standard" for den karkirurgiske kapacitet, og dels at kapacitetsbehovet kan ændre sig som følge af udviklingen inden for karkirurgien og inden for sundhedsvæsnet generelt.

Der er således med udviklingsplanen og budgetforliget for 2023 tale om de første skridt i udviklingen af karkirurgien og den amputationsforebyggende indsats. Udviklingen vil blive fulgt tæt i 2023 med henblik på at vurdere behovet for at udvide kapaciteten yderligere i 2024 og frem mod 2026.

Opmærksomhed på behandlingen af udposninger på legemspulsåren

Aarhus Universitetshospital har de seneste år set en kraftig stigning i udgifterne til behandling af udposninger på legemspulsåren, som ikke er en del af den amputationsforebyggende behandling. Udgiftsstigningen kan dels henledes til den demografiske udvikling, dels til den faglige udvikling, hvor særligt specialfremstillede implantater til den endovaskulære behandling er omkostningstunge. Ved endovaskulær behandling føres et kateter ind i blodåren via et snit i lysken og frem til det sted, hvor der er behov for behandling. Aarhus Universitetshospital imødeser stigninger i udgiften til implantater i størrelsesordenen 40 mio. kr. årligt i 2025.

Almindeligvis forventes hospitalerne at finde denne finansiering via interne omprioriteringer, tidligere tildelte midler samt demografimidler. Udgangspunktet er derfor, at Aarhus Universitetshospital selv finansierer de stigende udgifter til eksempelvis den endovaskulære behandling af udposninger på legemspulsåren.

I lyset af de høje og stigende udgifter til implantater vil Region Midtjylland dog anmode Behandlingsrådet om at evaluere behandlingen. Formålet med Behandlingsrådet er at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til teknologier og indsatser, der giver mere sundhed for pengene. Det skal bidrage til højere kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset på sundhedsvæsenet. Hensigten med den ønskede evaluering vil således være at få afklaret, om der er et rimeligt forhold mellem behandlingens effekt og omkostningerne for sundhedsvæsnet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser godkendes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser godkendes, og

at regionsrådet i april 2023 modtager en status for implementering af udviklingsplanen og den videre kvalificering af arbejdet med at udvikle karkirurgien i Region Midtjylland.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Alle regionsrådets partier indgik budgetforliget for 2023 den 6. september 2022. Med henblik på at understøtte udviklingen af karkirurgien prioriterer forligspartierne 25,0 mio. kr. til henholdsvis styrkelse af karkirurgien og til en mere bred amputationsforebyggende indsats. Derudover prioriteres 13,0 mio. kr. til etablering af en hybridstue samt ekstra kølekapacitet på Aarhus Universitetshospital.

Forretningsudvalget blev den 12. maj 2022 orienteret om "Analyse af karkirurgien i Region Midtjylland". Forretningsudvalget beslutter, at der i 3. kvartal 2022 fremlægges en plan for den langsigtede udvikling af karkirurgien i Region Midtjylland med fokus på at styrke specialet, idet planen blandt andet skal indeholde en model for organisering af det samlede område, herunder etableringen af en selvstændig karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg samt karkirurgisk repræsentation i afdelingsledelsen i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

• Udviklingsplan for karkirurgien og de bredere amputationsforebyggende indsatser
• Det tværfaglige karkirurgiske specialeråds høringssvar
• Bemærkninger til specialerådets høringssvar
• Udmøntning af midler fra Budget 2023 til karkirurgien
• Hospitalsenhed Midts bemærkninger vedr. udmøntning af midler fra Budget 2023
• Aarhus Universitetshospitals bemærkninger vedr. udmøntning af midler fra Budget 2023

COVID-19-epidemien og sygeplejerskestrejken i 2021 har betydet, at der fortsat ved udgangen af 3. kvartal 2022 vil være et stort antal udsatte udredninger og behandlinger i Region Midtjylland. Det forventes desuden, at der fortsat vil være et større antal udsatte udredninger og behandlinger ved årsskiftet til 2023, og at det således ikke vil være muligt at normalisere ventetid til udredning og behandling i løbet af 2022, herunder særligt operationer og diagnostisk radiologi.

Region Midtjylland har aktuelt flere udsatte udredninger og behandlinger end normalt, da hospitalerne i forbindelse med COVID-19-beredskabet, konflikten på sygeplejeområdet og andre omstændigheder har måttet reducere i den planlagte udrednings- og behandlingskapacitet. Som følge heraf er der således ved udgangen af 3. kvartal 2022 fortsat et betydeligt antal udsatte udredninger og behandlinger i Region Midtjylland.

Midlerne til afvikling af udsatte aktiviteter kompenseres i 2022 af staten, og skal derfor ikke reserveres af regionens budget, men der skal til stadighed være overblik over, hvor mange midler der forventes udmøntet til hospitalerne vedrørende udsat aktivitet. Administrationen følger løbende op på, hvor mange midler der forventes udmøntet.

Udsatte aktiviteter i Region Midtjylland

Hospitalerne i Region Midtjylland oplever et stigende antal nyhenviste patienter, hvilket betyder, at behovet for udredning og behandling er stigende.

Sundhedsministeriet har udarbejdet en national opfølgning på aktivitetsafviklingen i hele sundhedsvæsenet, hvor afviklingen af udredninger og behandlinger i 2022 sammenlignes med de tilsvarende perioder i 2019. Sundhedsministeriet konkluderer følgende om afviklingen af udredninger og behandlinger på nationalt niveau:

• Antallet af operationer på offentlige hospitaler og privathospitaler i 2022 vurderes at være på samme niveau som i 2019
• Antallet af ambulante besøg og ambulante indlæggelser er lavere i 2022 end i 2019
• De akutte ambulante aktiviteter er højere i 2022 end i 2019
• Antallet af operationer og ambulante besøg på privathospital er højere i 2022 end i 2019.

I Region Midtjylland har hospitalerne vurderet de udsatte udredninger og behandlinger ved udgangen af 2. og 3. kvartal 2022, og konklusionen er, at omfanget af udsatte aftaler samlet set er stigende i Region Midtjylland.

Hospitalerne oplyser, at opgaven med at nedbringe antallet af ventende patienter og normalisere antallet af udredninger og behandlinger er udfordret af følgende:

• Ubesatte stillinger iblandt plejepersonalet - bl.a. er der mange ubesatte stillinger som anæstesi- og intensivsygeplejersker, hvilket har betydning for hospitalernes muligheder for at afvikle større planlagte operationer med anæstesi (bedøvelse).
• Hospitalerne oplever derudover udfordringer med at rekruttere anæstesi- og intensivsygeplejersker, hvilket betød, at der i maj 2022 var ca. 40 ubesatte sygeplejestillinger på Region Midtjyllands anæstesiafdelinger.
• Plejepersonalet er tilbageholdene med at tage mer- og overarbejde.

Derudover har ibrugtagningen af Regionshospitalet Gødstrup medført et fald i udredninger og behandlinger fra februar 2022 og frem, som indtil nu har betydet, at hospitalet endnu ikke har samme udrednings- og behandlingskapacitet som normalt. Denne situation påvirker ventetiderne til udredning og behandling på de øvrige hospitaler i regionen, da visse patienter bliver overført til andre hospitaler.

Af bilaget 'Status for udvikling af opfølgningsværktøj' fremgår en status på arbejdet med udvikling af et opfølgningsværktøj, der ikke på nuværende tidspunkt kan bruges til at vurdere antallet af ventende patienter på hospitalerne. Forklaringen er, at hospitalerne har et større registreringsefterslæb, hvorfor hospitalernes vurderinger af de udsatte aktiviteter ved udgangen af 3. kvartal 2022 er baseret på hospitalernes estimater og vurderinger af udsatte aktiviteter. Hospitalerne vil i stedet fra 2. halvår 2022 registrere patientforløbene rettidigt, hvilket betyder, at opfølgningsværktøjet forventes at kunne bruges til at vurdere ventende patienter fra foråret 2023.

På trods af de igangsatte projekter vedrørende ventelisteafvikling og på trods af stigende aktivitetsniveau (samlede aktivitet på hospitalerne sammenlignet med tidligere på året), er det hospitalernes vurdering, at antallet af udsatte udredninger og behandlinger samlet set er steget ved udgangen af 3. kvartal 2022.

Vurderingerne fremgår af nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Udsatte udredninger og behandlinger ved udgangen af 2. og 3. kvartal 2022

I tillæg til ovenstående kan forventes en del afledte laboratorieopgaver inden for klinisk biokemi (blodprøver mv.). Derudover kan antallet af undersøgelser på afdelinger for røntgen og skanning blive øget yderligere, da undersøgelserne indgår i udsatte udrednings- og behandlingsforløb.

Region Midtjyllands psykiatri har i lighed med de somatiske hospitaler udfordringer med at besætte vakante stillinger. Speciallægemanglen har været en stor udfordring i en årrække, men hidtil har erfarent personale, herunder særligt sygeplejersker, i væsentlig grad understøttet speciallægerne. På nuværende tidspunkt er der imidlertid også mange vakante sygeplejerskestillinger. Det gælder både i forhold til sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri og i forhold til sygeplejersker generelt. Rekrutteringsudfordringernes omfang varierer på tværs af regionen og ændrer sig løbende som følge af lokale opsigelser eller ansættelser, men situationen er skrøbelig i alle afdelinger.

Manglen på kvalificeret personale betyder blandt andet, at psykiatriens overholdelse af udrednings- og behandlingsretten er faldende. I 2019 udredte psykiatrien henholdsvis 96% af børn/unge og 82% af voksne inden for udredningsretten, imens det var faldet til 43% for børn/unge og 79% for voksne ved udgangen af 2. kvartal 2022, hvilket indikerer at Region Midtjyllands psykiatri, i lighed med de somatiske hospitaler, har udfordringer med at tilvejebringe tilstrækkelig kapacitet til at håndtere efterspørgslen efter udredninger i psykiatrien.

Afvikling af udsatte udredninger og behandlinger

Region Midtjylland har i 2022 videreført den tidligere model for afvikling af udskudte udredninger og behandlinger fra 2021, hvor hospitalerne ikke betaler for udgifter på privathospitalerne, og hvor hospitalerne nemt kan søge finansiering til at udvide antallet af udredninger og behandlinger. Modellen betyder, at hospitalerne ikke selv betaler for projekter, der udvider antallet af udredninger og behandlinger ud over deres normale udrednings- og behandlingsaktivitet. Modellen er tilrettelagt således, at hospitalerne inden for maksimalt to hverdage kan få et tilsagn om finansiering af projekter, hvorefter projektet kan igangsættes.

Region Midtjylland har medio august 2022 igangsat projekter, der afvikler udsatte aktiviteter i somatikken for ca. 52 mio. kr. En del projekter blev afsluttet allerede ved udgangen af 1. halvår 2022, og hospitalerne arbejder på at gennemføre flere projekter i 2. halvår 2022. I vedlagte bilag fremgår en oversigt over bevillinger til afvikling af udsatte udredninger og behandlinger fordelt på hospitalerne. Psykiatrien har ikke søgt om midler til afvikling af udsatte aktiviteter som følge af Covid-19, fordi psykiatrien under covid-19 epidemien opretholdte mange af deres aktiviteter ved brug af videokonsultationer o.l. Antallet af udsatte aktiviteter har derfor haft et mindre omfang end på de somatiske hospitaler. Derudover har psykiatrien udfordringer med at opretholde den normale aktivitet, hvilket betyder at det ikke er muligt at udvide kapaciteten til afvikling af udsatte aktiviteter.

Derudover benytter Region Midtjylland i høj grad privathospitalerne i regionens nærhed til afvikling af udsatte udredninger og behandlinger. Normalt køber Region Midtjylland ydelser på privathospitalerne for ca. 110 mio. kr. om året (2018). I 2022 forventes forbruget på privathospitalerne at beløbe sig til mellem 260 og 290 mio. kr. Det har den konsekvens, at ventetiderne til udredning og behandling på privathospitalerne i de seneste måneder er steget markant.

De stigende udgifter til privathospitalerne dækkes af statens midler til afvikling af udsatte udredninger og behandlinger efter COVID-19. Da hospitalerne som tidligere nævnt ikke i 2022 betaler for det øgede forbrug på privathospitalerne, betyder det, at hospitalerne ikke selv skal afsætte midler til at dække merudgifterne.

Region Midtjylland er løbende i dialog med de private samarbejdshospitaler og privathospitalernes brancheorganisation Sundhed Danmark om mulighederne for at afvikle udredninger og behandlinger på privathospitalerne, og nye muligheder for at sende patienter på privathospitalerne bruges i takt med, at de fremkommer.

Opmærksomheden skal dog henledes på, at en yderligere opbygning af kapacitet på privathospitalerne til afvikling af udsatte aktiviteter kan ske på bekostning af kapaciteten til udredninger og behandlinger på de offentlige hospitaler, og at det dermed samlet set ikke vil medføre en større forøgelse i antallet af udredninger og behandlinger i Region Midtjylland.

Region Midtjylland har også tilsluttet sig aftalen med FAS (Foreningen af Speciallæger) om udlagt hospitalsaktivitet hos de praktiserende speciallæger, og på visse områder benyttes de praktiserende speciallæger til afvikling af udsatte udredninger og behandlinger.

Yderligere tiltag til at nedbringe antallet af ventende til udredning og behandling

Danske Regioner har den 14. september 2022 annonceret en plan for at nedbringe ventelister og personalemangel i sundhedsvæsenet. Planen indeholder 12 indsatser, som skal sikre flere medarbejdere på hospitalerne og kortere ventetider for patienterne. I nærværende afsnit oplistes de 12 indsatser, og der redegøres for Region Midtjyllands nuværende konkrete initiativer inden for hvert indsatsområde.

Mange af de nedenstående indsatser udspringer af Region Midtjyllands 360-gradersplan, hvor en uddybende beskrivelse fremgår af den status for arbejdet med initiativerne, som hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget behandlede i juni 2022.

1. Bedre udnyttelse af den samlede offentlige og private kapacitet

Hospitalerne i Region Midtjylland arbejder på at optimere den samlede udrednings- og behandlingskapacitet på både offentlige og private hospitaler ved, at der fokuseres på at øge kapaciteten til at udrede patienterne på de offentlige hospitaler, som efterfølgende kan sendes til behandling på privathospital, hos praktiserende speciallæge eller hos fysioterapeuter. Fordelen ved dette er, at de offentlige hospitaler på den måde kan iværksætte mere konservative og skånsomme behandlinger, som gør, at eksempelvis operationskapaciteten på privathospitalerne i højere grad kan bruges til de patienter, der har de største behov.

2. Flere akutte problemer skal løses i borgernes hjem

I Region Midtjylland er der i forbindelse med 360-gradersplanen iværksat forskellige initiativer til, at flere patienter kan færdigbehandles i eget hjem eller på en kommunal akutfunktion. Initiativerne handler om brugen af kommunale akutfunktioner i samarbejde med almen praksis, indlæggelse i borgerens eget hjem, forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser m.m.

3. Flere faggrupper i spil

Region Midtjylland har i forbindelse med 360-gradersplanen iværksat flere indsatser for at få flere faggrupper i spil til patientnære opgaver. Der er blandt andet igangsat et arbejde med at udvikle en fælles regional efteruddannelse for serviceassistenter med tilknytning til operationsafdelingerne. Formålet er, at assistenterne skal bidrage yderligere til løsning af opgaver, der kan frigøre sygeplejersker fra ikke-sygeplejefaglige opgaver på operationsafdelingerne. "Sammen om opgaven" har stort fokus på alle hospitaler og dækker over en lang række initiativer, hvor forskellige faggrupper bringes i spil for at bidrage til løsningen af patientnære opgaver. Terapeuter og farmakonomer kan nævnes som faggrupper, der anvendes i stigende omfang. Regions-MEDudvalget har nedsat en bredt sammensat følge- og dialoggruppe, der skal bidrage med viden og gode erfaringer i forhold til, at flere faggrupper er sammen om opgaven.

4. Flere skal uddannes – nu

Region Midtjylland har fra 2019 oprettet et ekstra hold på regionens to-årige specialuddannelse i både anæstesiologisk og intensiv sygepleje, så der årligt er to hold. Dermed har der fra 2021 og frem været en forøgelse i antallet af færdiguddannede kursister fra uddannelserne. Der er igangsat et arbejde i forhold til at uddanne Social- og Sundhedsassistenter (SOSU), så de kan varetage relevante opgaver på intensivafsnittene på de somatiske hospitaler. Endelig arbejdes der generelt med at sikre gode introduktionsforløb for nye medarbejdere - og specifikt i forhold til sygeplejersker er der mellem regionerne og Dansk Sygeplejeråd aftalt en række principper for god introduktion, som (jf. aftalen) skal være realiseret lokalt senest i 1. kvartal 2023.

5. Hjælp fra teknologien

Region Midtjyllands hospitaler søger løbende at implementere teknologiske løsninger, som er med til at lette arbejdsgangene og spare personalets tid, så de kan bruge den sammen med patienterne. Derudover betyder transformationen af sundhedsvæsenet, at hospitalerne arbejder med at afdække om der er opgaver, der med de nye teknologiske muligheder og med moderne behandlingsteknikker er blevet overflødige.

6. Bedre arbejdsmiljø

I Region Midtjylland er der stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet, og der arbejdes lokalt og konkret med at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor alle ansatte trives. Regions-MEDudvalget har netop besluttet, at fokus for arbejdsmiljøarbejdet i 2023 skal være "Et sikkert og sundt arbejdsmiljø med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af risikoadfærd".

Region Midtjyllands hospitaler har blandt andet fokus på at sprede vagtbelastningen, hvilket sigter mod at lette arbejdspresset på hospitalernes vagtbærende funktioner, hvilket forventes at have en positiv effekt på hospitalernes rekrutteringsudfordringer, blandt andet i forhold til sygeplejesker.

7. Lønnen er vigtig

Regionsrådet besluttede som led i 360-gradersplanen at igangsætte et arbejde, der skal vurdere, om der inden for overenskomsternes rammer kan gives tillæg til at sikre fastholdelse af medarbejdere på de afdelinger, der i dag har kritisk mangel på medarbejdere. Efterfølgende besluttede Regionsrådet den 15. december 2021 i forbindelse med, at man fastlagde principperne for udmøntning af regionens andel af coronavinterpakken, herunder fastholdelsestillæg, at der skulle gennemføres tre til fem prøvehandlinger med fastholdelsestillæg på særligt udvalgte områder. Prøvehandlingerne er igangsat og evalueres, når de enkelte prøvehandlinger er overstået.

8. Bliv lidt længere, seniorer

Region Midtjylland har både en livsfasepolitik og en rammeaftale om seniorordninger aftalt med de faglige organisationer, der sigter mod at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Alle arbejdspladser kan søge om medfinansiering fra den regionale seniorpulje til eventuelle udgifter til individuelle senioraftaler, der sigter mod fortsat tilknytning af seniorer.

Seniorordninger og andre initiativer kan f.eks. være:

• Kompetenceudvikling af de erfarne medarbejdere
• Hel eller delvis aflastning fra særligt belastende opgaver
• Tilpasning af arbejdstid, timetal og ansvar
• Involvering i særlige arbejdsopgaver og projekter osv.

9. Kom tilbage – nu

Hospitalerne arbejder løbende på at forbedre fastholdelsen og rekruttering af medarbejdere, herunder sygeplejersker, hvor der lokalt følges op på årsagerne i forbindelse med opsigelser. Der samles op på de lokale tiltag og erfaringer på tværs af regionens HR-funktioner og Koncern HR, som også bidrager til at afdække problemstillingen nærmere, så vidt muligt med afsæt i overordnede data der afspejler, hvor de sygeplejesker der stopper søger hen.

Region Midtjylland har i forbindelse med 360-gradersplanen iværksat en række nye indsatser samt suppleret og styrket eksisterende indsatser for at understøtte rekruttering og tilknytning af sundhedsprofessionelle medarbejdere, herunder anæstesi- og operationssygeplejersker. Der er tale om både brede tiltag målrettet mange medarbejdergrupper, og tiltag der er mere fokuserede på bestemte medarbejdergrupper.

10. Hjælp fra udlandet

Region Midtjylland har igennem mange år samarbejdet med Work in Denmark og en række rekrutteringsfirmaer omkring international rekruttering. Regionen har p.t. rammeaftaler, efter et EU-udbud, med fire leverandører om internationale rekrutteringsydelser i forhold til sundhedspersonale.

Region Midtjylland vil deltage i et stort forskningsprojekt forankret i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, der sigter mod at udvikle og afprøve nye veje til international rekruttering af sundhedspersonale fra EU-lande.

Administrationen er i kontakt med de relevante myndigheder og har appelleret til, at ansøgning om godkendelse af autorisation for sundhedspersonale, der er uddannet i et andet land, reduceres. Der er sket forbedringer, og der følges kontinuerligt op på spørgsmålet.

11. Lær af de bedste

I Region Midtjylland foregår der løbende erfaringsudvekling internt mellem hospitalerne, men også mellem regionerne i regi af Danske Regioner. Eksempelvis er hospitalernes fokus på at øge kapaciteten til udredning skabt på baggrund af de gode erfaringer fra Regionshospitalet Horsens, hvor man begyndte at fokusere mere på at udrede flere patienter, som efterfølgende kunne behandles på privathospital.

12. Investér i sundhedsvæsenet

I Investeringsplanen 2023-2031 har forligspartierne prioriteret midler til transformationsprojekter, f.eks. tiltag der sikrer et effektivt sundhedsvæsen, hvor der via relevante investeringer f.eks. kan frigøres mere af hospitalspersonalets tid til patientrettede opgaver. Dette er for at sikre, at regionen, selv med en meget begrænset anlægsramme, fortsat har mulighed for at investere i transformationen. Midlerne, der er afsat til transformation, vil blandt andet kunne anvendes til investering i projekter, der anvender AI-teknologi (kunstig intelligens). På den måde prioriterer Region Midtjylland at investere i teknologiske løsninger, der er med til at sikre sundheden i fremtiden.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om status om afvikling af udsatte aktiviteter på hospitalsområdet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orientering om status om afvikling af udsatte aktiviteter på hospitalsområdet tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021 en model for afvikling af udsatte aktiviteter, som grundlæggende er videreført i 2022.

Regionsrådet behandlede den 27. oktober 2021 en orientering om udsat aktivitet og scenarier i efteråret 2021.

Regionsrådet behandlede den 15. december 2021 en orientering om udsat aktivitet og scenarier for 1. kvartal 2022.

Regionsrådet behandlede den 27. april 2022 en orientering om model for afvikling af udsat hospitalsaktivitet i 2022.

Hospitalsudvalget tog den 1. juni 2022 en orientering om status for arbejdet med 360-gradersplanen, herunder den videre opfølgning og orientering om effekter af planens initiativer, til efterretning.

Regionsrådet tog den 22. juni 2022 orienteringen om status på afvikling af udsatte aktiviteter og den videre monitorering af aktivitetsefterslæbet til efterretning.

• Status for udvikling af opfølgningsværktøj
• Bevillinger til afvikling af udsatte aktiviteter

Regionshospitalet Gødstrup og Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, oplever i øjeblikket kapacitetsudfordringer på operationsområdet. Udfordringerne på de to hospitaler har foranlediget, at administrationen har bedt alle hospitalerne om en tilbagemelding på den forventede operationskapacitet i efteråret.

Det fremgår af punktet, at der udover Regionshospitalet Gødstrup og Regionshospitalet Viborg vil være nedsat operationskapacitet på Regionshospitalet Horsens, Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Silkeborg i efteråret 2022. På Regionshospitalet Randers forventes normal kapacitet i efteråret 2022.

Regionsrådet har tidligere modtaget en skriftlig orientering om, at Regionshospitalet Gødstrup og Hospitalsenhed Midt aktuelt oplever udfordringer grundet nedsat operationskapacitet. På baggrund af den aktuelle situation er alle regionens hospitaler blevet bedt om en tilbagemelding vedrørende kapaciteten på operationsområdet. Dette punkt er en samlet orientering om operationskapaciteten på regionens hospitaler. Der henvises i øvrigt til det forrige punkt på denne dagsorden vedrørende afvikling af udskudte aktiviteter, hvor der er en mere detaljeret beskrivelse af initiativer og indsatsområder, og vil være en løbende opfølgning på kapacitetssituationen.

Orienteringen omfatter kun planlagte operationer og ikke-akutte operationer, idet akutte operationer - ved behov - prioriteres før planlagte operationer, som kan udskydes/vente.

Et operationsleje kan dække over et varierende antal af operationer pr. dag, hvor visse operationer varer en hel dag, og dermed fylder et helt operationsleje, mens andre operationer er af kortere varighed. Det gennemsnitlige antal operationer er ca. 3-4 operationer pr. leje pr. dag. Der fokuseres i orienteringen på antal operationslejer på operationsgangene på hospitalerne, fraset endoskopier (kikkertundersøgelser).

Lukning af operationslejer medfører, at patienter vil opleve at få aflyst og ombooket deres planlagte operation, og at ventetiderne på nogle områder vil blive forlænget. Nogle patienter vil have mulighed for at lade sig omvisitere til privathospitaler eller et andet offentligt hospital, men det er ikke på alle områder, at der findes et privat tilbud eller er kortere ventetid på et andet offentligt hospital.

Forventet operationskapacitet i efteråret 2022

Hospitalerne er blevet bedt om at sammenholde den normale kapacitet med den forventede kapacitet i efteråret 2022. Det vil sige, at såfremt der skabes ekstra operationslejer til afvikling af udskudt aktivitet, kommer det udover det, hospitalerne har oplyst om antal operationslejer.

Herunder ses regionens samlede lejekapacitet til planlagte operationer fra uge 37-41. I perioden er kapaciteten samlet set reduceret mellem 8-13 %. Der er vedlagt et bilag med overblik over antal lejer pr. uge pr. hospital frem til årsskiftet. Det er endnu usikkert, hvordan kapaciteten vil være de sidste uger af året, da de hospitaler, som er meget udfordret af mangel på personale, har svært ved at planlægge lejekapaciteten på nuværende tidspunkt.

Figur 1. Samlet operationskapacitet i Region Midtjylland uge 37-41

Figur 1 viser, at hospitalerne i perioden fra uge 37 til 41 ved fuld kapacitet ville have 652 lejer om ugen til rådighed til planlagte operationer, mens hospitalerne planlægger med mellem 579 (uge 38) til 601 (uge 41) lejer om ugen. Det vil sige, at kapaciteten til planlagte operationer i perioden er nedsat med mellem 73 og 51 lejer om ugen.

Region Midtjylland bruger erfaringsmæssigt privathospitalerne til at afvikle en del af de planlagte operationer, som de offentlige hospitaler udskyder til senere ved nedsat kapacitet, hvilket forventes at være medvirkende til at nedbringe antallet af patienter, der venter på operation. I perioden fra uge 14 til uge 29 i 2022 gennemførte privathospitalerne ca. 275 operationer om ugen, hvilket er ca. 130 flere operationer end i 2019 (seneste normalperiode i sundhedsvæsenet).

Hospitalsenhed Midt

Udfordringerne på Regionshospitalet Viborg er opstået som følge af mangel på anæstesisygeplejersker, hvor der aktuelt er syv vakante stillinger. Kombinationen af manglen på anæstesisygeplejersker og det samtidige behov for at øge den karkirurgiske kapacitet betyder, at Hospitalsenhed Midt i gennemsnit må lukke 11,5 ud af 57,5 operationslejer ugentligt fra uge 37-41 på Regionshospitalet Viborg. I ugerne 43-50 ses en stigning i antallet af åbne operationslejer. Dette skyldes, at en del af de lukkede lejer er blevet konverteret til lejer, som anvendes til lokal anæstesi, og er dermed ikke et udtryk for, at personalesituationen er forbedret. Behovet for at lukke lejer kan løbende ændre sig, både i positiv og negativ retning, og revurderes løbende.

Lukningen af operationslejer påvirker flere specialer, herunder kvindesygdomme og fødsler, ortopædkirurgi, urinvejskirurgi, kirurgi og den regionale specialtandpleje. Den nedsatte operationskapacitet fører både til aflysninger af allerede bookede aftaler, og at nye patienter tildeles operationstider længere ud i fremtiden. I nogle tilfælde kan den nedsatte aktivitet betyde, at patienten får en forværring i tilstanden, og at der i sidste ende kan blive behov for akut behandling.

På baggrund af situationen vurderer Hospitalsenhed Midt ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at afvikle udskudte operationer på Regionshospitalet Viborg, som kræver fuld bedøvelse. Der er allerede nu indgået FEA-aftaler (aftaler om frivilligt ekstraarbejde) med anæstesisygeplejerskerne for at kunne opretholde så meget af den normale kapacitet som muligt. Hospitalsenhed Midt er ved at afdække behovet og mulighederne for at etablere ekstra kapacitet til operationer, som kan udføres i lokal bedøvelse.

På Regionshospitalet Silkeborg er der i efteråret nedsat kapacitet på øjenområdet og i ortopædkirurgien. I ugerne 37-41 er der i gennemsnit reduceret med 7,5 leje pr. uge ud af 57. I ortopædkirurgien skyldes den nedsatte aktivitet, at afdelingerne Operation og Dagkirurgi lægges sammen, og dermed er der et behov for at implementere nye arbejdsgange og oplære personale. Øjenområdet i Silkeborg betjenes med læger fra Aarhus Universitetshospital. De fire kirurger, som var ansat i øjenklinikken, har alle fået nyt job. Der pågår rekruttering af nye læger, og samtidig søger Aarhus Universitetshospital så vidt muligt at dække funktionen i Silkeborg med læger fra Aarhus.

Hospitalsenhed Midt har igangsat følgende initiativer:

• Der ansættes post intro anæstesilæger, der kan varetage funktionen for anæstesisygeplejerskerne. Dette er en midlertidig løsning.
• Antallet af anæstesisygeplejersker på specialuddannelse er fordoblet.
• Der arbejdes med rekruttering. Aktuelt er stillinger i opslag.
• Der er ansat servicemedarbejdere, der kan bistå og varetage ikke sygeplejefaglige opgaver.

Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup har siden indflytningen i det nye hospital haft en planlagt nedsat operationskapacitet for at kunne implementere nye arbejdsgange. Derudover var der før sommerferien udfordringer med Sterilcentralen, som nu er løst. De nye arbejdsgange begynder også nu at falde på plads. Til trods for ovenstående positive udvikling på de udfordringer der var i forbindelse med indflytningen, er Regionshospitalet Gødstrup nødt til at udskyde og reducere den ellers planlagte øgning af operationskapaciteten hen over efteråret. Årsagen er, at der hen over sommeren er kommet uventede opsigelser blandt hospitalets operationssygeplejersker.

For ugerne 37-41 betyder udfordringerne, at der i gennemsnit lukkes 31,5 af 104 operationslejer ugentligt. Regionshospitalet Gødstrup har af hensyn til at kunne opretholde de akutte funktioner været nødt til at konvertere operationslejer, som normalt anvendes til planlagte operationer, til akutte operationslejer. Med konverteringen af lejer fra planlagte operationer til akutte operationer tilføres der ni operationslejer ugentligt til den akutte aktivitet.

Reduktionen i operationslejer vil påvirke flere specialer, herunder dagkirurgien, mave- og tarmkirurgi, øre-, næse- og halskirurgi, kvindesygdomme og fødsler, urinvejskirurgi og øjenområdet.

Regionshospitalet Gødstrup arbejder på at rekruttere nye medarbejdere og i takt med, at der ansættes, er der behov for tid til at sikre grundig oplæring af det nye personale. Derfor vil der være en forsinket effekt af de nye ansættelser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt for Regionshospitalet Gødstrup at oplyse den forventede lejekapacitet fordelt på specialerne fra uge 47 og resten af året, men det er forventningen, at der fra uge 48 kan tilføres 2 lejer dagligt, da nyansatte operationssygeplejersker forventes at afslutte deres introduktionsperiode.

Grundet den aktuelle situation er det ikke muligt at afvikle udskudte operationer på Regionshospitalet Gødstrup på langt de fleste områder. Der er dog igangsat afvikling af ventede patienter i Øjenafdelingen.

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital oplever i øjeblikket udfordringer med personalemangel på operationsgangen. Udfordringerne vedrører afdelingerne Kvindesygdomme og Fødsler, Urinvejskirurgi og Ortopædkirurgi, hvor der derfor vil være en nedsat operationskapacitet de kommende uger. Aarhus Universitetshospital må lukke 7-8 operationer lejer ugentligt i uger 37-41 (dog fraset uge 38, hvor der afholdes en planlagt temadag for personalet, og kapaciteten derfor er yderligere reduceret).

På afdelingerne Kvindesygdomme og Fødsler og Urinvejskirurgi skyldes den nedsatte kapacitet, at der er kommet opsigelser hen over sommeren. Der igangsættes en rekrutteringsproces, men frem til ansættelse og oplæring er gennemført, vil det være nødvendigt med en reduceret lejekapacitet og deraf forlængede ventetider.

For både Urinvejskirurgi og Kvindesygdomme og Fødsler medfører den nedsatte aktivitet en øget risiko for manglende overholdelse af kræftpakker, og ventetiden vil ligeledes forøges for højtspecialiserede patienter (ikke kræft), som ikke kan opereres på et andet offentligt eller privat hospital.

I ortopædkirurgien arbejdes der på at rekruttere anæstesisygeplejersker for at kunne genoprette kapaciteten. Indtil der er rekrutteret nye medarbejdere, vil konsekvensen være øget ventetid for patienter, der ikke ønsker behandling på et andet offentligt eller privat hospital og også for de patienter, som ikke kan opereres andre steder end på Aarhus Universitetshospital.

På Aarhus Universitetshospital afvikles der udskudt aktivitet som foregår i weekenden, ved forlænget åbningstid i hverdagene, samt enkelte operationslejer på hverdage.

Regionshospitalet Randers

På Regionshospitalet Randers er forventningen for alle de skærende specialer, at der er fuld lejekapacitet resten af året. Det gælder både på operationsgangen og i Dagkirurgien. I forbindelse med efterårsferie og hen over julen, vil der være planlagt nedsat kapacitet. Det er primært uge 42 og 52, hvor der afvikles ferie.

Der planlægges desuden med afvikling af udsat aktivitet fra uge 35 inden for ortopædkirurgi og mave- og tarmkirurgi.

Regionshospitalet Horsens

På Regionshospitalet Horsens vil der i perioden fra uge 37-41 være en nedsat operationskapacitet, som primært berører dagkirurgien i Ortopædkirurgi, Kvindesygdomme og Fødsler samt mave- og tarmkirurgi. I gennemsnit må Regionshospitalet Horsens lukke ca. 4,5 operationsleje ud af 55 ugentligt i ugerne 37-41.

Den nedsatte kapacitet skyldes mangel på anæstesi-personale til generel anæstesi. På nuværende tidspunkt forventes manglen på personale tidligst at kunne være afhjulpet omkring den 1. oktober, dette er dog under forudsætning af, at det lykkes at rekruttere personale.

Regionshospitalet Horsens arbejder med følgende tiltag til afvikling af udskudt aktivitet:

• lørdagslinjer i endoskopien siden før sommerferien
• en permanent udvidelse af endoskopien fra den 1. oktober, i form af tre ekstra aftenlinjer om onsdagen
• omlægning af dagkirurgiske linjer fra gynækologi til mave- og tarmkirurgi siden før sommerferien
• forventer at kunne etablere lørdagslinjer for ortopædkirurgiske operationer i september
• der er etableret direkte visitering til privathospitaler inden for skopier, medicinske hjertesygdomme og røntgen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om udfordringerne på operationsområdet tages til efterretning.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om udfordringerne på operationsområdet tages til efterretning.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samlet overblik operationslejer

Der orienteres om udviklingen i forbruget af medicin i Region Midtjylland efter første halvår i 2022 både for hospitalsmedicin og tilskudsmedicin. Hospitalsmedicinen er steget med 100 mio. kr., når forbruget i det seneste år sammenlignes med forbruget i det foregående år. Tilskudsmedicinen er steget med 52 mio. kr., når første halvår i 2022 sammenlignes med den tilsvarende periode i 2021. Regionen arbejder kontinuerligt med at tilpasse budgettet til udviklingen i medicinudgifterne, derfor er der i 2022 også plads i budgettet til de stigende udgifter.

Udgifterne på medicinområdet kan opdeles i henholdsvis hospitalsmedicin og tilskudsmedicin.

Tilskudsmedicin er den medicin, regionen giver tilskud til, når patienten køber medicin på et privat apotek. Recepten udstedes typisk af praktiserende læger, men kan også udstedes af f.eks. hospitalslæger i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet eller som en del af et ambulant forløb. Hospitalsmedicin er den medicin, som patienten får gratis som led i hospitalsbehandling.

Der gives en overordnet beskrivelse af udviklingen. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland.

For tilskudsmedicinen sammenlignes periodens første halvår 2022 med samme periode i 2021. For hospitalsmedicinen sammenlignes perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022 med de foregående 12 måneder. Det skyldes et hensyn om at tage højde for, at der i kortere perioder kan være større udsving, der udjævnes over en længere periode.

De stigende udgifter i 2022 kontra 2021 er finansieret inden for det afsatte budget i 2022. I budget 2022 er der afsat midler til at imødegå de stigende udgifter, der er beskrevet i denne sag. Grundlaget for hvor mange midler, der skal afsættes til at imødegå udviklingen i udgifterne, er et skøn lavet af Sundhedsdatastyrelsen og Amgros tilbage i 2021.

Hospitalsmedicin

Forbruget af hospitalsmedicin er steget med 100 mio. kr., når det seneste år (til og med juni måned i 2022) sammenlignes med det foregående år. Det seneste år var forbruget 2.544 mio. kr. I det foregående år var forbruget 2.444 mio. kr. Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret en række anbefalinger fra Medicinrådet inden for flere sygdomsområder. Inden for nogle områder er der behandlet flere patienter og taget dyr medicin i brug, som erstatter billigere medicin. Det er sket i behandlingen af flere kræftsygdomme.

Der har også været en vækst i forbruget af medicin til immunterapi. Immunterapi er en behandlingsform, der anvendes til en bred vifte af forskellige kræftsygdomme, hvor immunterapi er medvirkende til at forbedre langtidsoverlevelsen for en del af patienterne. Immunterapi er ofte en mildere behandling end de alternativer, der ellers ville have været anvendt. Tidligere blev immunterapi anvendt senere i kræftforløbet. Gennem de seneste år har der været en tendens til, at det oftere anvendes tidligere i kræftforløbene til gavn for patienterne.

Et eksempel på et konkret lægemiddel med et stigende forbrug er lægemidlet Stelara. Her er forbruget steget med knap 15 mio. kr. Stelara er et biologisk lægemiddel, der bliver anvendt til behandling af kroniske inflammatoriske (betændelse) tarmsygdomme, psoriasis (kronisk hudsygdom) og psoriasisgigt. Væksten må ses som følge af, at flere patienter sættes i behandling med Stelara.

Udgiften til de 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set steget med ca. 31 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er faldet i udgift, men samlet set er der sket en vækst i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Det bemærkes, at lægemidlerne i top 15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin.

Tilskudsmedicin

Forbruget af tilskudsmedicin er steget med 52 mio. kr. fra 1. halvår 2021, hvor det samlede forbrug var 687,1 mio. kr. til 1. halvår 2022, hvor det tilsvarende beløb var 739,1 mio. kr. (regnskabstal).

Det øgede forbrug er primært drevet af en genoptagelse af aktiviteten, der har været reduceret grundet COVID-19 og den mindskede tilbøjelighed til at besøge lægen. Dette betyder, at flere patienter opstartes i behandling, og forbruget er på flere terapiområder normaliseret i forhold til niveauet før COVID-19.

Dertil er der også en række øvrige faktorer inden for de enkelte lægemiddelområder, der påvirker forbruget. Dette gælder særligt midler mod forhøjet blodtryk, hvor prisstigninger har øget forbruget betydeligt samt diabeteslægemidler, hvor forbruget fortsat stiger grundet et øget antal patienter i behandling og et øget forbrug af nyere og dyre lægemidler.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,
at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om udviklingen i medicinforbruget tages til efterretning.

Marianne Karlsmose, Susanne Buch og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Forbrugsrapport medicin 2022

I forlængelse af, at Region Midtjylland har indgået en midlertidig aftale med praktiserende øre-, næse- og halslæger i Region Midtjylland om ukompliceret høreapparatbehandling, har regionsrådet truffet beslutning om, at der skal udarbejdes et forslag til, hvordan der i samarbejde med de praktiserende øre-, næse- og halslæger kan iværksættes en undersøgelse af patienttilfredsheden på denne del af høreområdet.

Administrationen foreslår på den baggrund at igangsætte en mindre spørgeskemaundersøgelse senest primo 2023 med henblik på at afdække patienttilfredsheden blandt patienter, som har modtaget høreapparatbehandling inden for rammerne af aftalen med de praktiserende øre-, næse- og halslæger.

Regionsrådet har godkendt en midlertidig § 64-aftale med praktiserende øre-, næse- og halslæger i Region Midtjylland om ukompliceret høreapparatbehandling. Hensigten med aftalen er at reducere ventetiden på høreapparatbehandling ved at lade de praktiserende øre-, næse- og halslæger hjælpe hospitalerne med afvikling af udskudt aktivitet. På nuværende tidspunkt er der mulighed for via overenskomsten med de praktiserende speciallæger, at speciallægerne bidrager med afvikling af udskudt aktivitet. I forhold til høreapparatbehandling indgår dette ikke i overenskomsten, og det er derfor nødvendigt at indgå en aftale i henhold til § 64, hvis de praktiserende øre-, næse- og halslæger skal foretage høreapparatbehandling for det offentlige.

I forbindelse med godkendelse af aftalen ønskede regionsrådet, at administrationen skulle udarbejde et forslag til, hvordan der i samarbejde med de praktiserende øre-, næse- og halslæger på lidt længere sigt kan iværksættes en undersøgelse af patienttilfredsheden på denne del af høreområdet.

Forslag til plan for patienttilfredshedsundersøgelse

Det foreslås, at der senest primo 2023 igangsættes en mindre spørgeskemaundersøgelse af patienttilfredsheden blandt forventelig 30-50 patienter, som har modtaget høreapparatbehandling inden for rammerne af aftalen med de praktiserende øre-, næse- og halslæger.

At lave en spørgeskemaundersøgelse har fordele og ulemper. Fordelene ved metoden er blandt andet, at det er muligt at indsamle data fra flere personer og derved opnå større repræsentativitet for en befolkningsgruppe. Samtidig består en spørgeskemaundersøgelse oftest af lukkede svarmuligheder, og dermed er det nemt at danne sig et hurtigt overblik over større mængder data og se tendenser og sammenhænge i data. Nogle af ulemperne ved metoden er blandt andet, at det ikke er muligt at få uddybet og begrundet et svar. Samtidig er det ikke muligt at "blive klogere undervejs" og justere spørgsmålene i en spørgeskemaundersøgelse, som det omvendt vil være i en mere samtalebaseret interviewundersøgelse. En samtalebaseret interviewundersøgelse kan også give en mere dybdegående forståelse af et område, men den vil til gengæld kræve et større setup i forhold til dataindsamling og databearbejdning. Resultaterne vil også være mindre generaliserbare end statistiske data indsamlet via spørgeskema. Derfor anbefaler administrationen, at nærværende patienttilfredshedsundersøgelse bliver en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelser anvendes også i andre sammenhænge, når der måles på patienttilfredshed som for eksempel i forbindelse med Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).

Det skal desuden bemærkes, at der i 2020 blev gennemført en samtalebaseret interviewundersøgelse på høreområdet, hvor Borgerdesign undersøgte problematikken med de lange ventelister, herunder hvorfor nogle høreapparater ikke bliver brugt efter udlevering. Borgerdesign er en del af Koncern HR i Region Midtjylland og arbejder med inddragelsesprocesser, som belyser forskellige perspektiver fra borgere og aktører på et område, i dette tilfælde høreområdet. Nogle af de største udfordringer undersøgelsen viste, var overordnet, at det kan være vanskeligt at finde rundt i og forstå organiseringen af høreområdet, at det kan være svært at gennemskue, hvor man kan finde den rigtige hjælp som høreapparatbruger, og at der er uoverensstemmelse mellem borgernes forventninger til høreapparaterne og deres oplevelse af forbedringen af hørelsen, når høreapparaterne tages i brug. Undersøgelsen pegede desuden på en række anbefalinger, som regionsrådet behandlede den 16. december 2020, hvor det også blev prioriteret, hvilke anbefalinger der skulle arbejdes videre med. Regionsrådet vil på et senere tidspunkt få en status på arbejdet med disse anbefalinger.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at plan for patienttilfredshedsundersøgelse relateret til midlertidig § 64-aftale om høreapparatbehandling med praktiserende øre-, næse- og halslæger godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at plan for patienttilfredshedsundersøgelse relateret til midlertidig § 64-aftale om høreapparatbehandling med praktiserende øre-, næse- og halslæger godkendes.

Niels Viggo Lynghøj, Birgit Marie Christensen og Olav Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Marianne Karlsmose, Susanne Buch og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet har den 25. maj 2022 godkendt forslag til midlertidig § 64-aftale vedrørende ukompliceret høreapparatbehandling gældende for 2022 med praktiserende øre-, næse- og halslæger.

Regionrådet har den 16. december 2020 behandlet anbefalinger på høreområdet på baggrund af borgerinddragelsesprocessen.

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet. Dette suppleres for 1. og 3. kvartal med ledelsesberetninger fra hospitalerne. Data er til og med 2. kvartal 2022.

Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet angiver den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. Målbilledet for sundhedsområdet består af en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, tre strategispor og otte mål. De tre strategispor er: 1) Den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) Sammenhæng og lighed i sundhed og 3) Et mere effektivt sundhedsvæsen.

Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring. Det betyder, at der måles på effekter for borgerne og på processer og handlinger, der bidrager til at nå de mål, der er sat.

De otte nationale mål i målbilledet er konkretiseret i en række indikatorer. Idet de nationale mål indgår i indikatorerne, sætter målbilledet desuden rammerne for arbejdet med de nationale mål for sundhedsområdet, som er aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, og som Region Midtjylland holdes op på. Sundheds- og Ældreministeriet udgiver årligt en opgørelse, der benchmarker regionerne på de nationale mål. Regionsrådet orienteres om disse opgørelser pr. mail.

Som led i opfølgningen på målbilledet udpeger regionsrådet hvert andet år et antal fokusindikatorer, som følges særlig tæt både lokalt på de enkelte hospitaler, i relevante ledelsesfora samt i regionsrådet. På regionsrådsmødet i januar 2021 blev følgende fokusindikatorer gældende for 2021-2022 udpeget:

• Akutte genindlæggelser
• Forebyggelige indlæggelser
• Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
• Udredningsret
• Kræftpakker
• Bæltefikseringer
• Patientinddragelse.

Der forventes tydelige forbedringer på de udvalgte indikatorer.

I opfølgningen på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Det er aftalt, at der følges op på udviklingen for de enkelte indikatorer hvert kvartal.

I efteråret 2022 skal der drøftes indstillinger til nye fokusindikatorer for målbilledet. Data er opgjort til og med 2. kvartal 2022. Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.

Akutte genindlæggelser

Andelen af akutte genindlæggelser har været stabil i de seneste 8 måneder. Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. I psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser end i somatikken, men psykiatrien arbejder systematisk på at få antallet nedbragt. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget vedlagt en kommuneopdelt oversigt over genindlæggelser i psykiatrien.

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser med visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre. Antallet af forebyggelige indlæggelser var kraftigt faldende i 2020 og start 2021. Dette hænger blandt andet sammen med, at der under nedlukningen af samfundet var betydeligt færre patienter, der blev indlagt med influenza. Efterfølgende ses mindre udsving i udviklingen, og der er hverken sket vedvarende forbedringer eller forværringer på området.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.

De udvalgte fokusindikatorer måler om patienter med hoftenært lårbensbrud hurtigt ses af en speciallæge, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødelighed efter operation.

I 2. kvartal 2022 blev 85,4 % af patienterne på regionsniveau set af en speciallæge indenfor 4 timer og den faglige standard på 90 % er således ikke opfyldt i perioden.

Andelen af patienter med hoftenære lårbensbrud, der mobiliseres 24 timer efter operation, har i en længere periode været stigende. I seneste kvartal er andelen på regionsniveau på 92,4 %, hvilket er over den faglige standard på 90 %.

Andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland, har i længere tid været på omkring 10 %. Region Midtjylland ligger i 2. kvartal 2022 på 9,1 % og overholder således ikke den faglige standard (på 8 %) på regionsniveau. Dog er der sket en reduktion i forhold til 1. kvartal. Set over de sidste 24 måneder er der ikke sket nogen vedvarende ændring i dødeligheden.

Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som alle hospitalerne i Region Midtjylland har deltaget i med det formål at skabe varige kvalitetsforbedringer inden for området. Der er ikke sket den forventede positive udvikling på de tre indikatorer i den periode, hvor de har været udpeget som fokusindikatorer. Der arbejdes derfor fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsteam.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter der bæltefikseres, har været aftagende i de seneste to år. Sidste år blev i gennemsnit 92 unikke patienter bæltefikseret pr. kvartal, hvilket skal sammenholdes med at gennemsnittet pr. kvartal i 2020 var lidt over 100 unikke patienter. Dog er antallet steget i 2. kvartal 2022 til 103 unikke patienter. Der er efter anmodning fra psykiatri- og socialudvalget desuden vedlagt en oversigt over udviklingen i den samlede tvang i Region Midtjylland i perioden.

Psykiatrien i Region Midtjylland arbejder vedvarende for at forebygge brugen af tvang og begrænse anvendelsen til et absolut minimum. Da forebyggelse af tvang er meget kompleks arbejdes der på flere områder, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt Lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang, hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er generelt at undgå brugen af tvang.

Udredningsret

I perioden op til COVID-19-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler, blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet den 5. januar 2022 og genindført den 20. januar 2022.

I perioderne hvor udredningsretten var suspenderet, blev både ventende og nyhenviste patienter prioriteret ud fra sygdommens alvor og ikke efter, hvornår de var henvist. I disse perioder ses en lavere målopfyldelse. Der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, og det vil påvirke den gennemsnitlige ventetid til udredning og behandling i resten af 2022.

I de seneste 8 måneder ses en fortsat stigende tendens i overholdelsen af den korrigerende udredningsret på regionshospitalerne i Randers og Horsens.

Kræftpakker

På trods af COVID-19-pandemien var andelen af kræftpakkeforløb, der blev gennemført inden for tidsfristerne relativt stabil i 2020 og i starten af 2021. Indikatoren opgør andelen af kræftpakkeforløb gennemført indenfor forløbstiderne, fratrukket patientønsket eller lægefagligt begrundet ventetid. Indikatoren opgør kun for pakkeforløb, hvor patienten efterfølgende starter i behandling. Der er dog fortsat udfordringer med at overholde forløbstiderne ved lunge- og brystkræft. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. I 2. kvartal 2022 ligger den samlede målopfyldelse på 80 %. På Regionshospitalet Horsens har der været en faldende tendens i forhold til overholdelse af forløbstid. Direktionen afholder faste taskforcemøder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau - f.eks. på Regionshospitalet Horsens.

Patientinddragelse

Som det ses af målbilledrapporten har andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, været stigende i perioden mellem 2014 og 2020. I 2021 er patientinddragelsen steget på de fleste af de somatiske hospitaler, mens det er faldet en smule i psykiatrien.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) blev ikke gennemført i 2019 for de somatiske hospitaler, som følge af overgangen til LPR3 (Landspatientregisteret). I 2021 er der kommet løbende LUP-undersøgelser med månedlige resultater. I løbet af 2022 vil der planmæssigt indgå månedlige data for patientinddragelse og –tilfredshed i målbilledet.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Marianne Karlsmose, Susanne Buch og Thrine Rimdal Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer tages til efterretning, idet psykiatri- og socialudvalget anbefaler, at udviklingen i genindlæggelser og tvangsindlæggelser i psykiatrien tages op i klyngesamarbejdet med afsæt i den viden og de erfaringer, der er opsamlet på dette område. Eksempelvis fra satspuljeprojektet om fælles tværsektorielle teams med henblik på nedbringelse af tvangsindlæggelser i psykiatrien.

Marianne Karlsmose og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede, politisk opfølgning
• Antal genindlæggelser pr. 10.000 borgere pr. kommune - 2. kvartal 2022
• Oversigt vedr. tvangsforanstaltninger i Region Midtjylland - 2. kvartal 2022

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for det regionale socialområde. Data er opgjort til og med 2. kvartal 2022.

Den overordnede vision i målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet 14 målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

Målbilledet for 2. kvartal 2022

Dette afsnit kommenterer alene på de indikatorer, hvor der siden seneste afrapportering er sket en opdatering i data. Kommenteringen af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, fremgår ikke.

Høj faglighed i indsatsen

"Andel faglært pædagogisk personale" har overordnet været stabilt de seneste 24 måneder, men der er en tendens i nedadgående retning. Der opleves fortsat udfordringer med at rekruttere fagligt personale, men den primære årsag til, at andelen af pædagogisk personale er faldet, er, at der over en længere periode er ansat mere sundhedsfagligt personale. Der er ledelsesmæssig fokus på situationen, herunder fastholdelse af eksisterende personale, og der er iværksat et arbejde med en handlingsplan i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Indikatoren "Andel sundhedspersonale" har været stabil i sidste kvartal.

Hvad angår indikatoren "Antal aktuelle VISO-leverandøropgaver for Socialstyrelsen", er antallet af opgaver reduceret fra 17 til 15 opgaver. Den samlede værdi af opgaverne er dog steget fra 47,9 mio. kr. til 52,2 mio. kr., da nogle mindre udbud er blevet erstattet nogle få, større udbud.

Høj sikkerhed

Indikatoren "Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser" har ligget nogenlunde stabilt over de sidste 9 måneder.

God økonomi og relevant aktivitet

I 2. kvartal af 2022 har belægningsprocenten været svagt stigende.

Det samlede sygefravær er steget kraftigt i de første to måneder af 2022 grundet COVID-19, men er tilbage på et mere normalt niveau i 2. kvartal 2022.

Indikatoren "Årsresultat" viser, at der forventes et årsresultat på -5,0 mio. kr. inklusive et overført akkumuleret overskud fra tidligere år på 26,9 mio. kr. De overførte midler forventes blandt andet at blive brugt til engangsomkostninger i forbindelse med lukning og opstart af tilbud. Desuden investeres der i en styrket rekrutteringsindsats. Endelig påvirker de stigende priser på el og varme resultatet negativt, da de ikke er indregnet i pris- og lønfremskrivningerne af taksterne.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Marianne Karlsmose og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede socialområdet - 2. kvartal 2022

Det indstilles, at Granbo, Specialområde Børn og Unge, flytter til ledige regionale bygninger i Dalstrup i Norddjurs Kommune. Bygningerne i Dalstrup er bedre indrettede til Granbos målgruppe. Derudover giver bygningerne mulighed for, at man i højere grad end nu kan imødekomme kommuneres efterspørgsel på pladser til målgruppen, samtidig med at fællesarealer og personalefaciliteterne forbedres. Såfremt der træffes beslutning om en flytning, forventes Granbo at flytte til september 2023, da der forinden vil være behov for en mindre tilpasning af bygningerne i Dalstrup.

Direktionen sendte den 1. september 2022 et forslag om flytning af Granbo i høring i Specialområde Børn og Unges MED-system.

Granbo er en af Specialområde Børn og Unges døgnafdelinger med i alt 13 pladser. Målgruppen er børn og unge med svære tilknytningsmæssige forstyrrelser samt en begavelse, der strækker sig fra let mental retardering til den nedre del af normalområdet. Målgruppen er psykosocialt belastet i en grad, hvor det kan komme til udtryk via problemskabende, seksualiseret og/eller selvskadende adfærd. Der kan som følge af de miljømæssige belastninger være psykiatrinære symptombilleder i form af tvangstanker og –handlinger (OCD), opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) samt i nogle tilfælde forbigående grænsepsykotiske symptomer. Granbo ligger i dag på Granbakkevej 22 i Allingåbro i Norddjurs Kommune.

Baggrund

Granbo har gennem længere tid været udfordret af afdelingens nuværende fysiske rammer i Allingåbro. Bygningen er i tre etager, har smalle gange og trapper og er dårlig lydisoleret. Derudover er der flere værelser om at dele toiletter og bad. Muligheden for, at børnene og de unge kan indgå i små fælleskaber, er desuden begrænsede, da der ikke er tilstrækkelig plads i fællesarealerne til at inddele i sektioner.

Det er uhensigtsmæssigt for Granbos målgruppe, idet flere af beboerne har et stort behov for skærmning, ro, plads og at kunne trække sig. Behovet er de senere år blevet større i takt med, at Granbo har oplevet en stigende kompleksitet i målgruppen, herunder i de henvendelser, der kommer fra kommunerne. For at sikre trivslen og understøtte den pædagogiske indsats har man derfor ladet flere af værelserne stå tomme, så der bliver skærmet, og støjgener mellem beboerne begrænses.

Granbo vurderes ud fra pædagogiske og sikkerhedsmæssige hensyn derfor ikke at kunne have fuld belægning i de eksisterende fysiske rammer. Dette til trods for, at der er en betydelig efterspørgsel på pladser til afdelingens målgruppe. I 2022 har man måtte udskrive en beboer samt afvise to henvendelser som følge af blandt de fysiske rammer. Pr. september 2022 bor der otte børn og unge på Granbo.

Foruden de fysiske rammer for beboerne er der begrænsede personalefaciliteter. Endvidere kan de smalle gange og trapper samt relativt få udgange bidrage til en øget sikkerhedsmæssig risiko for personalet.

Forslag om flytning af Granbo til ledige bygninger i Dalstrup

Den 23. februar 2022 besluttede regionsrådet at afvikle en af specialområdets andre afdelinger, Kløvhøj, beliggende på Kløvhøjvej 41 i Dalstrup, Norddjurs Kommune. Det blev samtidigt besluttet, at man internt i regionen skulle afsøge mulighederne for at bruge bygningerne på anden vis.

Med afsæt i faglige, økonomiske og driftsmæssige hensyn er det den samlede vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at Granbo flytter til de ledige bygninger i Kløvhøj 41.

Bygningerne og grunden i Dalstrup er af en betydelig størrelse og er løbende blevet renoveret. Alle værelser har eget bad og toilet, mulighederne for sektionering og skærmning af beboerne er gode, og der er potentiale for væsentligt bedre personale- og fællesfaciliteter. Endvidere muliggør en flytning, at der kan komme flere indskrivninger, så man i højere grad end tidligere kan imødekomme kommunernes efterspørgsel på Granbos pladser. Afslutningsvis understøtter bygningerne, at Granbo yderligere kan styrke og udvikle sit faglige fundament.

Der er 35 km mellem matriklerne i henholdsvis Allingåbro og Dalstrup, og de ligger begge i Norddjurs Kommune. Bygningerne i Dalstrup er af Norddjurs Kommune godkendt til offentligt institutionsbrug.

En eventuel flytning af Granbo til Dalstrup vil ikke indbefatte udskrivninger af de otte børn og unge, der er på afdelingen i dag, og de forventes at flytte med. Specialområdet vil indgå i en tidlig dialog med relevante parter og har et stort fokus på at skabe den bedst tænkelige overgang for hver enkelt beboer i et samarbejde med kommunale sagsbehandlere, pårørende og barnet/den unge selv. Der er pr. juli 2022 ansat 28 månedslønnede medarbejdere på Granbo. Hele personalegruppen vil blive tilbudt at flytte med, hvis Granbo besluttes flyttet. Det er vurderingen, at en flytning af Granbo til Kløvhøjvej 41 ikke vil indbefatte en væsentlig stillingsændring for nogen af de ansatte på Granbo.

Foruden den eksisterende personalegruppe vil et forventet øget antal indskrivninger på Granbos pladser medføre en gradvis stigning i personalegruppen i 2023 og 2024. Set i lyset af de aktuelle rekrutteringsudfordringer på hele socialområdet vil specialområdet udvikle og arbejde intensivt med en rekrutterings- og kompetenceplan fra beslutningen er truffet. Specialområdet vil blandt andet have et stort fokus på at klæde nyt personale på, hvorfor der vil blive lagt op til et fire ugers introprogram, inden nyt personale indgår i vagtplanen. Der er positive erfaringer hermed i både Specialområde Børn og Unge og Socialområdet generelt. Kompetenceplanen vil foruden et fokus på nyt personale have blik for yderligere kompetenceudvikling af eksisterende personale med henblik på at udvikle og styrke specialiseringen på Granbo.

Ved en flytning af Granbo vil det blive undersøgt, om ejendommen i Allingåbro kan anvendes til et andet formål. I første omgang på Socialområdet i Region Midtjylland og ellers i Region Midtjylland i øvrigt. Såfremt det ikke viser sig at være tilfældet, vil der blive forelagt en sag om salg af bygningerne.

Høring i lokal-MEDudvalg

Forslaget har været i høring i Specialområde Børn og Unges MED-system. Specialområde Børn og Unges lokal-MEDudvalg bakker op om flytningen af Granbo og fremhæver en række fordele herved. Samtidig har MEDudvalget flere opmærksomhedspunkter, som blandt andet vedrører ændrede medarbejdervilkår. Samtlige bemærkninger er taget til efterretning og vil indgå i det videre planlægningsarbejde, såfremt Granbo besluttes flyttet. Der er blandt en opmærksomhed på at finde konkrete og fleksible løsninger for de medarbejdere, som får længere transporttid til og fra arbejde.

Økonomi og proces

Der er inden en flytning behov for en mindre renovering og tilpasning af bygningerne til Granbos børn og unge. Renoveringen forventes at beløbe sig til 3-4 mio. kr. og vil blive finansieret inden for Socialområdets eksisterende anlægs- og renoveringsramme. Der estimeres en renoveringsperiode på cirka ti måneder, hvorfor indflytningen forventes at ske til september 2023.

Det første år vil der være merudgifter til flytning, opkvalificering og introduktion af personale, forbedring af inde- og udearealer samt udgifter til gradvise indskrivninger og ansættelser på vejledende 1,7 mio. kr. Ved flytning af Granbo til Kløvhøjvej 41 opnås generelt en stærkere driftsøkonomi, primært i forhold til, at det i højere grad er muligt at udnytte den fulde kapacitet på afdelingen i de nye bygninger. De transaktionsomkostninger, der er forbundet med flytningen, vil derfor kunne holdes inden for specialområdets budget.

Specialområdet har med forbehold for beslutningen taget en indledningsvis kontakt til Socialtilsyn Midt med henblik på en efterfølgende godkendelse af bygningerne i Dalstrup til brug for anden målgruppe (Granbo) end tidligere (Kløvhøj).

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Granbo, Specialområde Børn og Unge, flytter til ledige regionale bygninger på Kløvhøjvej 41 i Dalstrup, Norddjurs Kommune.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at Granbo, Specialområde Børn og Unge, flytter til ledige regionale bygninger på Kløvhøjvej 41 i Dalstrup, Norddjurs Kommune.

Marianne Karlsmose og Anne Marie Søe Nørgaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Høringsmateriale om flytning af Granbo
• Høringssvar fra Specialområde Børn og Unges LMU
• Socialledelsens bemærkninger til høringssvar

Programoplægget for Ny Psykiatri i Viborg forelægges til godkendelse. I forlængelse af aftalen om Budget 2023 foreslås gennemført et rådgiverudbud, så der frem mod Budget 2024 kan ske en afdækning af mulighederne for en eventuel etapeopdeling af projektet. Rådgiverudbuddet vil også give forslag til udformning af bygningerne, projektets arkitektoniske fremtræden og indretning til behandlingsfunktioner. Der søges en bevilling til udbudsfasen og den efterfølgende dispositionsforslagsfase.

Baggrund

Regionsrådet har besluttet, at der skal bygges nyt til Regionspsykiatrien Midt i Viborg (benævnt Ny Psykiatri i Viborg), og der blev prioriteret midler til projektet i forbindelse med Budget 2021. Regionsrådet valgte et nybygscenarie frem for et mindre fordelagtigt ombygningsscenarie.

I aftalen for Budget 2023 for Region Midtjylland konstaterede forligspartierne, at der med den nuværende anlægsramme ikke er mulighed for at rumme en samtidig gennemførelse af Ny Psykiatri i Viborg og etape 3C på Regionshospitalet Randers. Forligspartierne ønskede derfor, at der skal ske en afdækning, der vurderer mulighederne for en eventuel etapeopdeling af de to projekter.

På den baggrund fremlægges programoplægget for Ny Psykiatri i Viborg til godkendelse, og der foreslås en proces, hvor der frem mod Budget 2024 gennemføres et rådgiverudbud og udarbejdes et dispositionsforslag.

Ny Psykiatri Viborg

Vision

Visionen for Ny Psykiatri i Viborg er udarbejdet i samarbejde med psykiatri- og socialudvalget og er som følger:

"Ny Psykiatri i Viborg – en imødekommende psykiatri

Visionen er at skabe de bedste rammer for et værdigt, respektfuldt og trygt møde med patienterne. Ny Psykiatri i Viborg skal være et forbillede for dansk psykiatribyggeri og baseret på erfaringer fra andre psykiatribyggerier."

Placering og omfang

Byggefeltet er placeret i Søndersøparken i Viborg med en særdeles attraktiv beliggenhed ved Søndersø og i umiddelbar nærhed af Viborg bymidte og Regionshospitalet Viborg. Byggefeltet dækker over et fredet område med dele af en kirkeruin under terræn, arkæologiske interesser for resterne af en kirkegård samt bevaringsværdige bygninger.

Ny Psykiatri i Viborg omfatter nybyggeri til voksenpsykiatri med sengeafsnit og ambulant behandling for almen psykiatri og retspsykiatri. Kapaciteten i projektet blev behandlet i regionsrådet i august 2021. Der etableres i alt 90 sengepladser fordelt med 32 retspsykiatriske og 58 almenpsykiatriske svarende til det aktuelle antal senge. De ambulante behandlingsfaciliteter svarer til 28 % over udgangsåret i 2016. Der er ikke indeholdt kapacitet til de 16 "særlige sengepladser", som midlertidigt er placeret i Viborg. Regionsrådet skal i 2024 beslutte den endelige placering af "de særlige pladser". Børne-Ungdomspsykiatrien er ikke indeholdt i projektet, men fastholdes i sine nuværende lokaler i Søndersøparken.

Regionsrådet besluttede, at der herudover skal etableres et delvist fleksibelt areal, som på sigt kan indrettes til yderligere 6-10 almenpsykiatriske sengestuer eller anvendes til andre funktioner. Finansieringen heraf var ikke indeholdt i den oprindeligt afsatte ramme til projektet. Psykiatrien anbefaler i forlængelse heraf, at der integreres seks ekstra sengepladser som fuldt færdiggjorte sengestuer. Antallet giver et ensartet sengeantal pr afsnit, og man undgår ufærdige arealer i et nyindrettet sengeafsnit, samt at en efterfølgende færdiggørelse bliver til gene for patienter og personale. Regionsrådet bad på mødet i august også om, at mulighederne for efterfølgende udvidelser med yderligere sengekapacitet belyses i anlægsprojektet.

Programoplægget for Ny Psykiatri i Viborg er vedlagt.

Bæredygtighed

I programoplæggets kapitel 11 beskrives overvejelser og ambitioner om bæredygtighed i projektet. Det er ambitionen, at der udføres en DGNB-guld-certificering af projektet med mulighed for, at der dertil opnås udmærkelsen DGNB-Hjerte. Gennemførelsen af certificeringen skal ses under hensyntagen til projektets anlægsøkonomi.

Aktuel status

I oktober 2021 blev der antaget en bygherrerådgiver. Efterfølgende startede arbejdet med at søge inspiration fra andre nye psykiatriprojekter i Danmark samt med udarbejdelse af en vision og et programoplæg for byggeprojektet. I 2022 har Psykiatrien gennemført en brugerproces frem mod udarbejdelse af et byggeprogram, hvori krav og behov til nybyggeriet defineres. Byggeprogrammet danner grundlag for det foreslåede rådgiverudbud.

Rådgiverudbud frem mod Budget 2024

I forlængelse af Region Midtjyllands budgetforlig skal der ske en afdækning af mulighederne for gennemførelse af projektet i en etapevis udførelse. Derfor foreslås gennemførelse af et EU-udbud af rådgiverydelsen.

Rådgiverudbuddet ender ud med et vinderprojekt med forslag til udformning af bygningerne, projektets arkitektoniske fremtræden og indretning til behandlingsfunktioner. I forbindelse med udbuddet skal der også leveres beskrivelser af muligheden for etapeopdeling af projektet og de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser heraf. I løbet af foråret frem mod maj vil mulighederne blive tydeliggjorte, så denne viden kan indgå i arbejdet med Budget 2024.

Der udbydes en totalrådgivning, hvor man har en samling af alle rådgiverkompetencer i én kontrakt, det vil sige arkitekt, ingeniør og landskabsarkitekt.

Rådgiverudbuddet foreslås udbudt som begrænset udbud med forhandling jævnfør udbudsloven. Dermed foretages først en udvælgelse af egnede tilbudsgivere ved en prækvalifikation, hvor der sikres tilstrækkelig kapacitet, kvalifikation og robusthed hos de bydende. Der lægges op til, at 2-3 tilbudsgivere udpeges til at gå videre til en forhandling, hvor der for bygherre blandt andet vil være mulighed for at øve indflydelse på vitale dele af projektet, inden tilbudsgiver afleverer sit endelige projekt og tilbud.

Det foreslås at benytte ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet” som tildelingskriterie. Tildelingskriteriet foreslås sammensat af nedenstående underkriterier med nævnte vægtning:

1. Kvalitet, 65-75 %
   1. Konkurrenceforslagets opfyldelse af byggeprogrammets krav i:
      1. Arkitektur og funktion
      2. Økonomisk realiserbarhed
   2. Projektorganisation (Organisation og bemanding)
   3. Procesbeskrivelse, herunder beskrivelse af, hvordan projektets helhedshensyn sikres, herunder overholdelse af den økonomiske ramme.
2. Pris, honorartilbud, 25-35 %

Den endelige interne vægtning af underkriterierne vil fremgå af udbudsmaterialet.

Omfanget af rådgivning vil afhænge af den valgte entrepriseform for selve udførelsesdelen. Entrepriseformen fastsætter regionsrådet først på et senere tidspunkt i forløbet. Totalrådgiveren er garant for, at projektet igennem hele forløbet fastholdes i den arkitektoniske vision for området og med de indbyggede funktioner i behandlingsbygningernes rammer.

Umiddelbart efter aftaleindgåelsen gennemfører totalrådgiveren dispositionsforslagsfasen inklusive brugerproces. I dispositionsforslagsfasen skal også igangsættes et arbejde med udarbejdelse af lokalplan i kommunen. Den videre projektering inklusive en eventuel etapeopdeling igangsættes i henhold til regionsrådets beslutning i forbindelse med Budget 2024.

For en nærmere beskrivelse af rådgiverudbuddet henvises til vedlagte forslag til udbudsstrategi.

Tidsplan

Tidsplanen for rådgiverudbuddets gennemførelse ses i Tabel 1. Som det fremgår af tabellen, skal regionsrådet forventeligt i juni 2023 behandle indstillingen om indgåelse af rådgiveraftale.

Økonomi

Anlægsøkonomi for Ny Psykiatri i Viborg

I forbindelse med Budget 2021 blev der prioriteret en ramme på 550 mio. kr. til Ny Psykiatri i Viborg inklusive 50 mio. kr. til Hospitalsenhed Midts funktioner i Søndersøparken. Sidstnævnte er et særskilt projekt og dermed ikke en del af Ny Psykiatri i Viborg.

Rammen på de 500 mio. kr. (550 mio. minus 50 mio.) var dengang vurderet baseret på 2018-priser. Efterfølgende er der arbejdet med anlægsoverslaget, og der er tilkommet enkelte nye udgiftsposter, som fx seks ekstra senge som nævnt ovenfor. Den seneste vurdering er, at anlægssummen er 549 mio. kr. baseret på 2018-priser og baseret på én samlet gennemførelse af projektet. I nutidspriser svarer det til 631 mio. kr. Heraf finansierer den regionale pulje til bæredygtighed 5 mio. kr.

I den nye anlægssum er byggeprojektet skåret til svarende til det, der vurderes realistisk. Herunder er det forudsat, at et parkeringshus erstattes med parkering på terræn.

I anlægsoverslaget er der som altid afsat midler til uforudsete udgifter. Som følge af det nuværende marked i byggebranchen er der derudover en væsentlig licitationsrisiko ved regionens byggeprojekter, som rækker ud over den almindelige prisudvikling, som byggeprojekterne kompenseres for i indeksreguleringen af bevillingerne. Der er afsat en central pulje i regionen til håndtering af eventuelle ekstraordinære licitationsresultater.

I forbindelse med rådgiverudbuddet oplyser regionen en forventet anlægssum for projektet, som rådgiverne så vidt muligt skal arbejde inden for jævnfør underkriterierne for udbuddet. De konkrete priser for projektet kendes først i takt med, at entrepriserne bydes ud.

Konsekvenser ved en eventuel etapeopdeling

Konsekvenserne ved en eventuel etapeopdeling er ikke indeholdt i programoplægget eller de nuværende budgetter. En etapeopdeling har konsekvenser for tid og økonomi i byggeprocessen og i forhold til udgifter til drift og vedligehold. Hertil kommer konsekvenser for patienter, personale, naboer med flere. Beskrivelsen af konsekvenserne i byggeprocessen er en del af rådgiverudbuddet. Der kan ske et skøn over drifts- og vedligeholdelsesudgifter, når en tidsplan for gennemførelse af projektet ligger fast.

Ansøgt bevilling i denne sag

I denne sag søges om en bevilling i 2023 på 17,1 mio. kr. til gennemførelse af rådgiverudbuddet og udarbejdelse af dispositionsforslag. Budgettet for opgaven er fordelt som følger:

"Rådgiverhonorar" omfatter udgifter til forarbejdet til og med dispositionsforslag samt bistand fra projektets bygherrerådgiver. "Øvrige omkostninger" dækker Psykiatriens udgifter til gennemførelse af udbuddet, herunder honorarer til fagdommere og vederlag til deltagere. "Projektorganisationen" omfatter Psykiatriens projektorganisation inklusive inddragelse af Hospitalsenhed Midts tekniske afdeling og Region Midtjyllands It-afdeling.

Endvidere søges en bevilling i 2023 på 0,6 mio. kr. til afdækning af konsekvenserne for den eksisterende bygningsmasse ved en eventuel etapeopdeling af Ny Psykiatri i Viborg.

Bevillingstabel og finansiering

Fordelingen af bevillinger og finansiering fremgår af Tabel 4:

Finansieringen af de bevillingerne sker dels med overførsel af 8,9 mio. kr. fra to eksisterende bevillinger i Psykiatrien og dels fra den ramme i 2023, der er afsat til blandt andet Ny Psykiatri i Viborg.

De 8,9 mio. kr. fordeler sig med et mindreforbrug på 7 mio. kr. fra anlægsbevilling til inventar og udstyr til DNV-psykiatri, hvor en del udgifter er afholdt over driften, og 1,9 mio. kr. i ikke-disponerede forsikringsmidler vedrørende brand i festsalen i Søndersøparken.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at programoplægget for Ny Psykiatri i Viborg godkendes,

at der indarbejdes seks ekstra almenpsykiatriske sengepladser i Ny Psykiatri i Viborg,

at rådgiverydelsen udbydes i begrænset udbud med forhandling jævnfør udbudsloven,

at de angivne tildelingskriterier godkendes,

at Psykiatrien gives en bevilling på 17,1 mio. kr. (indeks 112,8) til gennemførelse af rådgiverkonkurrence og dispositionsforslagsfasen for Ny Psykiatri i Viborg,

at Psykiatrien gives en bevilling på 0,6 mio. kr. (indeks 112,8) til analyse af tilstanden af højhuset i Søndersøparken, og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering heraf jævnfør tabel 4.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at programoplægget for Ny Psykiatri i Viborg godkendes,

at der indarbejdes seks ekstra almenpsykiatriske sengepladser i Ny Psykiatri i Viborg,

at rådgiverydelsen udbydes i begrænset udbud med forhandling jævnfør udbudsloven,

at de angivne tildelingskriterier godkendes,

at Psykiatrien gives en bevilling på 17,1 mio. kr. (indeks 112,8) til gennemførelse af rådgiverkonkurrence og dispositionsforslagsfasen for Ny Psykiatri i Viborg,

at Psykiatrien gives en bevilling på 0,6 mio. kr. (indeks 112,8) til analyse af tilstanden af højhuset i Søndersøparken, og

at der afsættes rådighedsbeløb og finansiering heraf jævnfør tabel 4.

Conny Jensen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

I oktober 2020 bevilligede regionsrådet 20 mio. kr. til at antage en bygherrerådgiver og foretage andre forberedelser.

I august 2021 behandlede regionsrådet kapaciteten i Ny Psykiatri i Viborg.

• Programoplæg Ny Psykiatri i Viborg
• Udbudsstrategi rådgiverydelse Ny Psykiatri i Viborg

Regionens lægeboliger i Herning og Holstebro bærer generelt præg af et stort efterslæb i forhold til vedligeholdelse. I forbindelse med regionsrådssag i marts 2022 om leje af lægeboliger til erstatning for de boliger, der blev solgt sammen med hospitalsmatriklerne i Herning og Holstebro, blev det således besluttet, at man skulle undersøge muligheden for overgang fra ejede lægeboliger til lejede lægeboliger i Herning og/eller Holstebro.

Regionshospitalet Gødstrup er via overenskomsten med Yngre Læger forpligtet til at stille 72 lægeboliger til rådighed for Yngre Læger. Regionsrådet besluttede på mødet i marts 2022, at mulighederne for at erstatte regionens nuværende, nedslidte lægeboliger i Herning og Holstebro skulle belyses som alternativ til en renovering – og at den nuværende fordeling af boliger med henholdsvis 57 i eller nær Herning og 15 i eller nær Holstebro, som udgangspunkt skulle opretholdes. Dermed vil ikke kun læger tilknyttet Regionshospitalet Gødstrup kunne bo tæt på, men også læger under uddannelse i almen medicin kan være tæt på den almene lægepraksis, som de er tilknyttet under uddannelsen.

Der er nu udarbejdet foreløbig businesscase, der belyser de økonomiske konsekvenser ved en lejeløsning frem for en renovering. Mere præcise beregninger vil blive udarbejdet, når konkrete lejemuligheder foreligger.

Business case ved leje frem for renovering

Renovering af ejede boliger

Regionen ejer 34 boliger i Herning og 15 boliger i Holstebro, der anvendes til lægeboliger. Der er tale om relativt store villaer og rækkehuse på 5-6 værelser og arealer på 140-153 m², hvortil kommer udhus/carport. Det er vurderet, at boligerne skal renoveres for et beløb på 0,8-0,9 mio. kr. pr. bolig for at bringe dem op til en nutidig standard - det vil sige en samlet renoveringsudgift på 40-45 mio. kr.

Driften af de nuværende boliger resulterer ikke i et overskud, der kan anvendes til renovering, hvilket især skyldes, at der kun kan opkræves leje i henhold til overenskomsten med Yngre Læger. En eventuel renovering vil derfor skulle finansieres af anlægsmidler.

Oversigt over udgifter og indtægter til løbende drift samt behov for engangsinvestering ved renovering af de ejede boliger er vedlagt som bilag.

Salg af ejede boliger og leje hos privat udlejer

Ved overgang fra ejede til lejede boliger kan der med fordel ske en tilpasning i størrelser fra de hidtidige 5- og 6-værelses boliger til 2-, 3- og 4-værelses lejligheder, som størrelsesmæssigt vurderes at passe bedre til lægernes varierende pladsbehov. Huslejen i businesscasen er endvidere baseret på, at de lejede boliger er nye, og det må derfor forventes, at standarden kommer til at ligge over regionens ejede boliger, selvom de bliver renoveret.

En løsning med lejede boliger er beregnet til at give et årligt underskud på ca. 3,3 mio. kr. som følge af, at der alene kan opkræves leje i henhold til overenskomsten for Yngre Læger. Til gængæld forventes en salgsindtægt på ca. 73,5 mio. kr. for de nuværende boliger, og man undgår renoveringsudgiften på 40-45 mio. kr. Herudover skal der tages højde for, at regionen i medfør af deponeringsreglerne vil skulle deponere et beløb på anslået 70-80 mio. kr. ved overgang til lejede boliger. Likviditetsmæssigt forventes det således, at salgsindtægter og deponeringsbeløb stort set udligner hinanden.

Såfremt hospitalerne skal stilles neutralt i forhold til, om der vælges en renoveringsløsning eller en løsning hos privat udlejer, er der behov for at kompensere hospitalet for det underskud en lejeløsning ender op med. Såfremt en lejeløsning måtte træde i kraft allerede i 2023, kan et løft af budgettet midlertidigt finansieres af Pulje til ubalancer og konsolidering, mens den varige udgift fra 2024 og frem vil skulle prioriteres i forbindelse med budget 2024.

Ud fra en samlet afvejning, hvor et presset anlægsbudget også spiller ind, peger businesscasen mod, at de ejede boliger sælges, og regionen i stedet lejer boliger hos private. Oversigt over udgifter og indtægter ved salg af ejede boliger og leje hos privat udbyder er vedlagt som bilag.

Proces for etablering af lejemål samt salg af eksisterende boliger

Ekstern rådgiver

Administrationen har haft en indledende drøftelse med en ekstern rådgiver angående bistand i forbindelse med salg samt rådgivning til udbud af relevante lejekontrakter. Formålet med rådgivning omkring udbud af lejekontrakterne er at skabe bedst mulig konkurrence på husleje og kvalitet i kommende boliger og sikre mulighed for at byde ind med såvel eksisterende boliger som med nybyggede lejeboliger.

Der vurderes at være behov for 0,25 mio. kr. til indkøb af ekstern rådgivning angående konkurrenceudsættelse af lejekontrakterne, hvortil kommer sædvanlige salgsudgifter (mæglerhonorar og annoncering) for de ejendomme der sælges. Udgiften foreslås finansieret af ramme til salg af bygninger og grunde.

Nye lejemål

Ved etablering af nye lejemål til erstatning for de ejede boliger i Herning og Holstebro, bør det samtidig overvejes, om de nuværende 23 lejemål i Herning med fordel kan afløses af nye lejemål, der giver en samlet og mere hensigtsmæssig placering. De nuværende lejemål er relativt billige, og en flytning må forventes at bevirke et underskud samt øget krav om deponering. Hvorvidt en øget udgift opvejes af en bedre kvalitet/fordele er vanskeligt at vurdere, inden der foreligger konkrete lejemuligheder. Det foreslås derfor, at disse lejemål - så vidt muligt - indarbejdes i et udbud som en option.

Udbudsmæssige forhold

De nærmere ønsker til lejemål skal fastlægges og defineres, således at det på forhånd er fastlagt, hvordan beliggenhed, pris, kvalitet, fleksibilitet mv. vægtes i forbindelse med et udbud. Dette vil ske i samarbejde med ekstern rådgiver og fx vil fastlæggelse af ønsker til beliggenhed med fordel kunne ske med input fra såvel Yngre Læger som hospital, således fx ønsker til opfyldelse af 30 minutters tilkaldevagter afvejes og prioriteres i forhold til øvrige ønsker (det bemærkes, at overenskomsten ikke indeholder krav til beliggenhed).

Salg

Et salg af boligerne i Herning og Holstebro skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. Både de endelige lejekontrakter - da de forventes at have en værdi over 5 mio. kr. - og salgsaftaler vil blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Øvrige bolig-projekter i regionen

Regionsrådet godkendte i september 2021, at der blev igangsat afsøgning i Silkeborg for at erstatte 15 af Regionshospitalet Silkeborgs lægeboliger med nye lejeboliger. På trods af indledende tilkendegivelse fra lokalt almennyttigt boligselskab om, at det ville være muligt at indgå en kontrakt om de nødvendige lejemål, er der i juni 2022 blevet givet afslag fra tilsynet (Silkeborg Kommune) på denne model med henvisning til, at de nødvendige dispensationsmuligheder i forhold til almenboligloven ikke er til stede i det konkrete tilfælde. Administrationen planlægger derfor at udbyde kontrakten på det private marked, samtidigt med at boligerne i Herning og Holstebro udbydes, hvilket med fordel også kan håndteres af samme eksterne rådgiver.

I Aarhus pågår der fortsat belysning af renoveringsbehovet på de lægeboliger, som Aarhus Universitetshospital har på Barthsgade. Situationen er meget lig den hos Regionshospitalet Gødstrup samt Regionshospitalet Silkeborg, men lejemarkedet i Aarhus er markant dyrere end regionens øvrige byer, og de businesscases, der er udarbejdet andre steder, er derfor ikke direkte overførbare til boligerne i Aarhus. Det kan vise sig, at ekstern leje bliver så dyrt, at en renovering af de eksisterende boliger vil kunne betale sig hjem på relativt få år. Aarhus Universitetshospital har antaget en rådgiver til at belyse forskellige renoveringsscenarier og prissætte disse, for at kunne holde dem op mod udgiften ved at skulle leje eksternt. Det forventes muligt at fremlægge business case mv. på dette omkring årsskiftet.

Hospitalerne i Herning og Holstebro har tidligere rådet over en række værelser til brug for studerende. Det aktuelle behov for Regionshospitalet Gødstrup er under afdækning, og det må i det videre forløb vurderes, om erfaringer fra udbud af lægeboliger kan anvendes i forhold til logi til studerende.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der på baggrund af foreløbig businesscase arbejdes videre med etablering af lejeløsning for boliger i Herning og Holstebro,

at indkøb af rådgiverbistand for salg samt konkurrenceudsættelse af lejekontrakter finansieres af ramme til salg af bygninger og grunde, og

at ejede lægeboliger i Herning og Holstebro søges solgt i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der på baggrund af foreløbig businesscase arbejdes videre med etablering af lejeløsning for boliger i Herning og Holstebro, idet der prioriteres en central placering med gode muligheder for kollektiv trafik,

at indkøb af rådgiverbistand for salg samt konkurrenceudsættelse af lejekontrakter finansieres af ramme til salg af bygninger og grunde, og

at ejede lægeboliger i Herning og Holstebro søges solgt i henhold til bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Ejede boliger beholdes og renoveres
• Ejede boliger sælges og der lejes hos privat udbyder

Regionsrådet afsatte i forbindelse med Budget 2022 en pulje på 5 mio. kr. fra anlægsrammen til projekter i relation til bæredygtighedsstrategien. Der er i forbindelse med en ansøgningsrunde i august 2022 indstillet seks pilotprojekter til udmøntning fra puljen. Projekterne er udvalgt med fokus på bæredygtighed, læring samt skaleringspotentiale.

Det blev i forbindelse med 'Investeringsplan 2022-2030' besluttet at afsætte en pulje på 5 mio. kr. i 2022 til at understøtte investering i kendte løsninger og kendt teknologi – og til at igangsætte nødvendige pilotprojekter i overensstemmelse med bæredygtighedsstrategiens indsatsområder for at blive klogere på, hvordan regionen kan understøtte en fortsat bæredygtig udvikling i Region Midtjylland. I august 2022 blev der afsat midler fra puljen til implementering af den regionale affaldsplan og til udrulning af ladestandere til el-biler. Derudover har der i april 2022 været udmøntning til supplerende bæredygtighedsrådgivning til Regionspsykiatrien Horsens udvidelse med 12 senge for at afsøge muligheder for at implementere og dokumentere bæredygtige tiltag i byggeriet.

For fortsat at understøtte den bæredygtige udvikling har der i august 2022 været gennemført en ansøgningsrunde med henblik på udmøntning af de resterende midler fra puljen til bæredygtige anlægsprojekter. Alle hospitalsenheder, psykiatrien, præhospitalet og Center for Bæredygtige Hospitaler har haft mulighed for at søge. Ansøgere er blevet bedt om at beskrive projektet og forventede effekt, tidsplan, samlet økonomi og skaleringspotentiale til resten af regionen.

I forbindelse med ansøgningsrunden foreslås seks af de indkomne projekter igangsat med finansiering fra puljen til bæredygtige anlægsprojekter:

1. Hospitalsenheden Midt, Fang Fråserne, 75.000 kr.
2. Psykiatrien, fra analoge til digitale setpunktsstillere, 225.000 kr.
3. Aarhus Universitetshospital, kortlægning af bæredygtig ombygning, 75.000 kr.
4. Regionshospitalet Randers, Indkøb af flergangsinstrumenter, 91.000 kr.
5. Fællesstabe, ReMoni-løsning til ressourceovervågning, 25.000 kr.
6. Center for Bæredygtige Hospitaler, reduktion af engangsmaterialer og energi i laboratorier, 150.000 kr.

Ovenstående pilotprojekter er yderligere beskrevet i bilag 1. Udover ovennævnte er der indkommet en række yderligere ansøgninger, hvor det enten er vurderet at projektet ikke har tilstrækkeligt lærings- eller skaleringspotentiale, eller at projekterne bør finansieres på anden vis f.eks. via midler afsat til Affaldsplan eller ladestandere.

Økonomi

Nedenstående tabel 1 viser, at der ved godkendelsen af dette dagsordenspunkt udmøntes i alt 0,64 mio. kr. til bæredygtige pilotprojekter. Puljen til bæredygtige anlægsprojekter er afsat på anlægsrammen, men en del af de indmeldte projekter har på dette stadie driftskarakter, da de drejer sig om rådgivning og mindre indkøb, og der er derfor foretaget et budgetteknisk bytte mellem anlægs- og driftsrammen for at kunne afholde disse udgifter i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis. Således udmøntes der 0,266 mio. kr. fra driftsrammen og fællesudgifter, samt 0,375 mio. kr. fra anlægsrammen.

Ved godkendelsen af dette punkt resterer der 0,059 mio. kr. i puljen til bæredygtige anlægsprojekter.

Videre forløb

Det er planlagt, at der ultimo 2022 skal laves en statusopfølgning på de projekter, som tidligere har modtaget finansiering fra puljen til bæredygtige anlægsprojekter, for at identificere evt. ny viden samt skaleringspotentiale i resten af regionen. Erfaringer vil derudover løbende blive opsamlet i takt med at nye og eksisterende pilotprojekter udvikles og bliver evalueret.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives anlægsbevillinger på i alt 0,64 mio. kr. til seks bæredygtige pilotprojekter,

at anlægsbevillingerne finansieres af puljen til bæredygtige anlægsprojekter, og

at der gives bevilling og finansiering jævnfør tabel 1.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives anlægsbevillinger på i alt 0,64 mio. kr. til seks bæredygtige pilotprojekter,

at anlægsbevillingerne finansieres af puljen til bæredygtige anlægsprojekter, og

at der gives bevilling og finansiering jævnfør tabel 1.

Conny Jensen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den 24. august 2022 godkendte regionsrådet udmøntning fra pulje til bæredygtige anlægsprojekter til implementering af regional affaldsplan og aftale om finansiering i 2022 af strategi for elladestandere.

Den 27. april 2022 godkendte regionsrådet udmøntning fra pulje til bæredygtige anlægsprojekter til pilotprojekt i Regionspsykiatrien i Horsens.

• Bæredygtige pilotprojekter

Der fremlægges to anlægsregnskaber til godkendelse - Psykiatrien i DNV Gødstrup og DNV Delprojekt 8-10 Installationer. Anlægsregnskaberne har ikke givet anledning til bemærkninger fra revisionen.

I denne sag fremlægges der anlægsregnskaber til godkendelse for Psykiatrien i DNV Gødstrup og DNV Delprojekt 8-10 Installationer, som er en del af kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup. Anlægsregnskaber inklusiv revisionserklæring er vedlagt. Revisionen har ikke haft bemærkninger til anlægsregnskaberne.

Psykiatrien i DNV Gødstrup

Psykiatrien i DNV Gødstrup omfatter nybyggeri på 13.600 m² i sammenhæng med kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup. Projektet er finansieret af Region Midtjylland med et tilskud fra staten. Byggeriet omfatter sengestuer, fællesområder for patienter, ambulatorier og kontorer mv. Derudover er der afholdt udgifter til fællesfaciliteter, der deles med den somatiske del af hospitalet. Mindreforbruget indstilles overført til puljen til anlæg.

DNV Delprojekt 8-10 Installationer

Delprojekt 8-10 installationer har omfattet storentreprisen installationer i etape 1 i DNV Gødstrup. Under entreprisen er der blandt andet udført ventilation, el og VVS. Da delprojektet er det sidste delprojekt i kvalitetsfondsprojektet, har bevillingen været anvendt til afslutning af en række andre opgaver i kvalitetsfondsprojektet.

Bevillingen til DNV Delprojekt 8-10 installationer er under forudsætning af, at regionsrådet på mødet den 28. september 2022 godkender indstilling om overførsel af mindreforbrug fra kvalitetsfondsprojektets øvrige afsluttede delprojekter. Da DNV Delprojekt 8-10 installationer er sidste delprojekt i kvalitetsfondsprojektet, er kvalitetsfondsprojektet DNV Gødstrup dermed regnskabsaflagt overfor regionsrådet. Mindreforbruget indstilles overført til kassen. Kvalitetsfondsprojektets samlede tilsagnsramme er overholdt. Der udestår herefter udarbejdelse af tilskudsregnskabet til Sundhedsministeriet.

Tabel 2 viser indstilling til overførsel af mindreforbrug.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at anlægsregnskaberne for Psykiatrien i DNV Gødstrup og DNV Delprojekt 8-10 installationer godkendes, og

at bevillingsændringer jævnfør tabel 2 godkendes.

at anlægsregnskaberne for Psykiatrien i DNV Gødstrup og DNV Delprojekt 8-10 installationer godkendes, og

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at bevillingsændringer jævnfør tabel 2 godkendes.

Conny Jensen og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Anlægsregnskab DP 8-10 Installationer
• DNV Psykiatri Anlægsregnskab
• Erklæring DNV Psykiatri - anlægsregnskab
• Erklæring delprojekt 8-10 Installationer DNV - anlægsregnskab

Region Midtjylland har en række forpligtelser i EU's Interreg-program for Øresund-Kattegat-Skagerrak 2021-2027, da det i henhold til lovgivningen er regionerne i Danmark, der har det formelle ansvar for gennemførelsen af programmet. Det indebærer bl.a., at regionsrådet skal godkende medfinansiering af programmets administrationsomkostninger, aftaler med danske og svenske myndigheder, udpegninger til programudvalgene samt garantistillelse overfor den danske stat.

Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak støtter projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som vil løse fælles samfundsudfordringer inden for fire indsatsområder: Innovation og entreprenørskab, Grøn omstilling, Transport og mobilitet samt Det grænseløse arbejdsmarked.

Programmets geografi dækker regionerne Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland samt Region Skåne, Halland og Västra Götaland og Oslo, Viken, Agder samt Vestfold og Telemark.

EU har i programperioden 2021-2027 afsat en ramme på ca. 1,0 mia. kr. til sådanne projekter. Den tidligere programperiode 2014-2020 havde en ramme på ca. 0,95 mia. kr., hvoraf projektpartnere i Region Midtjylland fik bevilget 111 mio. kr.

Udpegninger til styringsudvalget for Kattegat-Skagerrak

Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak er organiseret med et fælles overvågningsudvalg og to geografisk opdelte styringsudvalg.

Regionsrådet har udpeget Henrik Gottlieb Hansen til programmets overvågningsudvalg med Morten Flæng som suppleant, mens Flemming Knudsen er udpeget til programmets styringsudvalg for Kattegat-Skagerrak ligeledes med Morten Flæng som suppleant.

Regionsrådet skal endvidere udpege regionale medlemmer til styringsudvalget for Kattegat-Skagerrak efter indstilling fra eksterne organisationer. Administrationen har anmodet KKR Midtjylland og Klimafonden Skive om at indstille et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogrammet Kattegat-Skagerrak.

KKR Midtjylland har indstillet borgmester i Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard, med kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs Kommune Lars Møller som suppleant. Klimafonden Skive har indstillet projektchef Anne-Mette S. Langvad med projektleder Allan Romvig og udviklingskonsulent Thine Hahnbak som suppleant.

Administrationen indstiller, at Kasper Bjerregaard og Anne Mette S. Langvad udpeges som ordinære medlemmer, og at Lars Møller og Thine Hahnbak udpeges som suppleanter.

Aftaler med Erhvervsstyrelsen og Tillväxtverket

Regionsrådet skal godkende en aftale med Erhvervsstyrelsen om ansvaret for programmets administration og revision, da det formelle ansvar for programmets gennemførelse i Danmark er placeret hos de fire regioner, der er omfattet af programmet. Region Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden indgår således også i aftalen om administrationen af programmet og medfinansiering af programmets administrationsomkostninger. Aftalen er vedlagt som bilag.

Regionsrådet skal samtidig godkende aftale mellem Tillväxtverket (styrelse under den svenske stat) og de fire danske regioner om delegering af forvaltningsopgaver under programmet. Dermed overdrages forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver og vilkår til Tillväxtverket, der står for den løbende administration af programmet. Den vedlagte aftale forventes godkendt af den svenske stat uden betydelige ændringer. Administrationen bemyndiges til at godkende den endelige tekst.

Garantistillelse overfor Erhvervsstyrelsen

De fire programansvarlige regioner skal stille garanti overfor Erhvervsstyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, der måtte stilles krav om over for den danske stat. Regionerne overtager herunder forpligtelsen til at tilbagebetale uretmæssigt udbetalte beløb til Tillväxtverket.

Garantien anvendes kun, hvis kontrolsystemet fejler, og EU-Kommissionen stiller krav over for Danmark om tilbagebetaling af programmidler fra projektpartnere fra Region Midtjylland. Hvis det ikke lykkes at hente beløbet hos den berørte projektpart, træder garantien i kraft.

Det bemærkes, at Region Midtjylland ikke i den foregående periode er blevet mødt med tilbagebetalingskrav, hvilket heller ikke er tilfældet for de øvrige regioner. Projektpartnere i Region Midtjylland fik i 2014-2021 bevilget 111 mio. kr.

Økonomi

Programmet for Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak finansieres i 'programperioden 2021-2027' (på grund af forsinkelser i programvedtagelsen er programmet rykket til perioden 2022-2028) af Den Europæiske Regionalfond med ca. 1,0 mia. kr. Programmet støtter med 60 % af midlerne, mens 40 % medfinansieres af projektpartnerne, hvilket potentielt udløser projektaktiviteter for ca. 1,7 mia. kr.

Administrationen af programmet udgør 126 mio. kr. i løbet af programperioden og finansieres af EU's Regionalfond, den svenske stat, de danske regioner og norske fylkeskommuner. Medfinansiering af administrationsomkostninger på 0,921 mio. kr. er afsat i 2022 budgettet, mens beløbene i overslagsårene vil blive indarbejdet i forbindelse med den årlige budgetudarbejdelse, således at Region Midtjylland samlet i perioden 2022-2028 bevilger 6,448 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der bevilliges i alt 6,448 mio. kr. i perioden 2022-2028 til Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet til medfinansiering af programmets administrationsomkostninger og kontrolprocedurer,

at periodiseringen af de 6,448 vil være 0,921 mio. kr. pr. år og bevilliges i 2022 og 2023 fra bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' under indsatsen 'internationale aktiviteter' mens de i perioden 2024-2028 vil indarbejdes i forbindelse med budgetudarbejdelsen,

at Kasper Bjerregaard og Anne Mette S. Langvad udpeges som ordinære medlemmer, og at Lars Møller og Thine Hahnbak udpeges som suppleanter,

at aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland om ansvaret for gennemførelse af Øresund-Kattegat-Skagerrak 2021-2027 programmet godkendes,

at administrationen gives kompetence til at godkende aftalen mellem Tillväxtverket og Region Midtjylland om delegering af forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver og vilkår for varetagelse af opgaverne i det fælles programsekretariat, og

at garantistillelse for alle bevilligede programmidler til projektpartnere fra Region Midtjylland under Øresund-Kattegat-Skagerrak 2021-2027 programmet godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der bevilliges i alt 6,448 mio. kr. i perioden 2022-2028 til Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet til medfinansiering af programmets administrationsomkostninger og kontrolprocedurer,

at periodiseringen af de 6,448 vil være 0,921 mio. kr. pr. år og bevilliges i 2022 og 2023 fra bevillingen 'regionale udviklingsaktiviteter' under indsatsen 'internationale aktiviteter' mens de i perioden 2024-2028 vil indarbejdes i forbindelse med budgetudarbejdelsen,

at Kasper Bjerregaard og Anne Mette S. Langvad udpeges som ordinære medlemmer, og at Lars Møller og Thine Hahnbak udpeges som suppleanter,

at aftalen mellem Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland om ansvaret for gennemførelse af Øresund-Kattegat-Skagerrak 2021-2027 programmet godkendes,

at administrationen gives kompetence til at godkende aftalen mellem Tillväxtverket og Region Midtjylland om delegering af forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver og vilkår for varetagelse af opgaverne i det fælles programsekretariat, og

at garantistillelse for alle bevilligede programmidler til projektpartnere fra Region Midtjylland under Øresund-Kattegat-Skagerrak 2021-2027 programmet godkendes.

Josefine Schlosser, Martin Jakobsen og Bent Graversen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Indstillingen blev vedtaget.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Endelig aftale mellem Erhvervsstyrelsen og Region Midtjylland om ØKS 2021-2027
• Udkast til aftale mellem Tillväxt og Region Midtjylland om ØKS 2021-2027

Henvendelse fra Venstre vedrørende annullering af udbud af oprensning af Høfde 42 samt henvendelse til miljøminsteren.

Anders G. Christensen har på vegne af Venstre indsendt nedenstående henvendelse vedrørende oprensningen af Høfde 42.

"Venstre vil gerne have følgende punkt på førstkommende regionsrådsmøde.

- Venstre ønsker en redegørelse for forløbet omkring annulleringen af udbuddet på oprensningen af Høfde 42, og hvorfor det uden forvarsel af regionsråd, blev aflyst.

- Regionsrådet anmoder regionsrådsformanden om at rette henvendelse til miljøministeren for at få hævet regeringens bidrag til oprensningen af Høfde 42, således at oprensningen kan igangsættes hurtigst muligt."

Administrationens notat vedrørende proces omkring annullering af EU-udbud af oprensningsprojektet ved Høfde 42 er vedhæftet som bilag. Notatet blev fremsendt pr. mail til regionsrådet den 14. oktober 2022.

Regionsrådet vedtog,

at redegørelsen for forløbet omkring annulleringen af udbud på oprensning af Høfde 42 tages til efterretning, og

at der rettes henvendelse til miljøministeren angående oprensning af Høfde 42 og til Danske Regioners bestyrelse med henblik på at få hævet regeringens bidrag til løsning af generationsforureningerne.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen, Henrik Qvist og Louise Høeg var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Annulering af udbud Høfde 42

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.

Underskriftsarket journaliseres på sagen.

Ditte Fredensborg, Niels Viggo Lynghøj, Hanne Roed, Lau Sørensen, Marianne Karlsmose, Ib Bjerregaard, Steen Jakobsen og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i mødet, i stedet deltog Hans Brønfeld, Elvin J. Hansen, Lone Kjær Hein, Simon Højer, Jens Erik T. Damsgaard, Poul Berggreen, Henrik Egedahl og Grethe Fyrstenberg som stedfortrædere.