test-abonnement nyhed

Økonomirapporteringen pr. 31. august 2023 giver regionsrådet en opfølgning på regionens økonomiske situation.

Der forventes et merforbrug på 463,5 mio. kr. på Sundhedsområdet. Socialområdet forventer et mindreforbrug på 20,0 mio. kr., mens Regional Udvikling forventer et mindreforbrug på 16,4 mio. kr.

Der er foretaget en opfølgning på likviditeten, der viser, at der er risiko for, at regionen kommer under grænsen på 1.000 kr. pr indbygger i 2023.

Der udarbejdes løbende økonomirapporteringer til regionsrådet. Økonomirapporteringerne udarbejdes som vanligt pr. 31. marts, 31. maj, 31. august og 31. oktober. Dette er årets tredje økonomirapportering. Økonomirapporteringerne udarbejdes for at give regionsrådet et overblik over den aktuelle status for regionens samlede økonomi, og formålet er blandt andet, at der kan foretages tilpasninger af regionens økonomi for at sikre den bedst mulige udnyttelse af regionens økonomiske rammer.

Sundhedsområdet

Drift

Økonomirapporteringen pr. 31. august 2023 viser et samlet forventet merforbrug på 463,5 mio. kr. Det forventede årsresultat er inklusive udgifter forbundet med afvikling af udskudt aktivitet.

Det samlede forventede merforbrug skyldes primært:

• et merforbrug på Praksisområdet på 170,3 mio. kr., hvoraf 21,0 mio. kr. vedrører afviklingen af udskudt aktivitet.
• et merforbrug på hospitalerne på 236,7 mio. kr.
• et merforbrug på Tilskudsmedicin på 206,8 mio. kr.

På regionsrådsmødet den 21. juni 2023 behandlede regionsrådet en plan for budgetoverholdelse i 2023. I denne plan indgik det blandt andet, at hospitalerne skulle arbejde med samlet at komme i budgetbalance. På baggrund af indeværende økonomirapportering vurderes det ikke realistisk, at der opnås en samlet økonomisk balance på hospitalerne i 2023. I planen for budgetoverholdelse i 2023 indgik der ligeledes en reduktion af budgetterne på stabe og servicefunktioner. Disse reduktioner er indarbejdet i økonomirapporteringen.

Der forventes derfor fortsat en betydelig økonomisk ubalance i 2023.

Det forventede merforbrug og betydningen for bloktilskudstildeling i 2024

Region Midtjylland forventer på nuværende tidspunkt et betydeligt merforbrug på driftsrammen. Nogle af de øvrige regioner er ligeledes pressede på økonomien i 2023.

På grund af omfanget af det forventede merforbrug i regionen, og blandt de fem regioner i alt, forventes det på nuværende tidspunkt, at Region Midtjylland vil blive skåret i bloktilskudstildelingen i 2024. Nedjusteringen i bloktilskudstildelingen medfører ikke, at regionen skal nedjustere driftsudgifterne tilsvarende. Den lavere bloktilskudstildeling til Region Midtjylland har således primært betydning for likviditeten i 2024. Det bemærkes, at det det nuværende merforbrug i 2023 således kan få en negativ effekt på likviditeten i både 2023 og 2024, hvilket er uddybet i afsnit om likviditeten nedenfor.

Grunden til, at det på nuværende tidspunkt forventes, at Region Midtjylland vil blive skåret i bloktilskudstildelingen i 2024, er, at de fem regioner samlet set er forpligtede til at overholde nettodriftsrammen for regionerne. Hvis rammen overskrides samlet set, vil regionerne blive underlagt en sanktion på bloktilskudstildelingen, der svarer til den samlede overskridelse af nettodriftsrammen for de fem regioner. Sanktionen vil i givet fald blive 60 % individuel, mens 40 % vil være kollektiv. Der er en tæt dialog imellem de fem regioner vedrørende den forventede overskridelse af den samlede ramme.

Hospitaler

I nedenstående tabel 1.1 fremgår den forventede afvigelse for Region Midtjyllands hospitaler pr. 31. august 2023.

Der forventes samlet et merforbrug på 236,7 mio. kr. på hospitalerne.

Overordnet er hospitalerne pressede som følge af rekrutteringsvanskeligheder, der blandt andet medfører høje udgifter til vikarer, overarbejde og frivilligt ekstraarbejde. Dermed er aktiviteten dyrere end tidligere. Forklaringer for afvigelser for hvert hospital er vedlagt som bilag.

Derudover bemærkes det, at der ved økonomirapporteringen pr. 31. marts, pr. 31. maj og i forbindelse med denne økonomirapportering er foretaget en særskilt opfølgning på udgifterne til el og varme for hospitalerne. Baggrunden for dette er, at regionsrådet den 21. december 2022 i sagen: "Økonomistyring i budget 2023" godkendte, at "forretningsudvalget igennem 2023 vil have en særlig opmærksomhed på udviklingen i energipriserne i løbet af året."

Opfølgningen har ikke givet anledning til nærmere bemærkninger og vil også blive foretaget i forbindelse med økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2023.

Øvrige områder på Sundhedsområdet

Der forventes mindreforbrug på Fællesudgifter og -indtægter, mens der forventes merforbrug på Praksissektoren, Tilskudsmedicin og Servicefunktioner.

Under området Fællesudgifter og -indtægter er der et samlet mindreforbrug på i alt 149,8 mio. kr. Indeholdt i dette er et mindreforbrug på puljen "Økonomisk ubalance 2023" på 199,3 mio. kr. Der er tale om midler, der er samlet på puljen som følge af opbremsning på blandt andet puljer og servicefunktioner i 2023.

Afvigelsesforklaringerne for områderne er i øvrigt vedlagt som bilag.

Afvikling af udsatte aktiviteter

Som følge af akutplanen vil Region Midtjylland modtage 247,6 mio. kr. i 2023. Det er inklusive ca. 76,0 mio. kr., der blev fremrykket fra 2024 til 2023 i forbindelse med Økonomiaftalen for 2024.

Samtidig forventes der udgifter i forbindelse med afvikling af udsatte aktiviteter på 301,0 mio. kr.:

• 80,0 mio. kr. til afvikling af udsatte aktiviteter på de somatiske hospitaler.
• Merudgifter på 200,0 mio. kr. til privathospitaler.
• Udgifter på 21,0 mio. kr. til behandling af udsatte aktiviteter hos privatpraktiserende speciallæger.

Samlet set betyder det, at der forventes nettomerudgifter på 53,4 mio. kr. til afvikling af udsatte aktiviteter. Det er indregnet i indeværende økonomirapportering.

ØVRIGE OMRÅDER

Socialområdet, Regional Udvikling, Fælles Formål og Administration og Nettorenter

Socialområdet

Der forventes et overskud på 20,0 mio. kr., hvoraf 2,3 mio. vedrører overført overskud fra tidligere regnskabsår. Overskuddet opstår dels ved, at der i 2022 blev gennemført tilpasning af omkostninger blandt andet på grund af stigende priser, samt at Socialområdet i 2023 oplever stigende indtægter i forhold til niveauet i 2022.

Det må dog forudses, at der kan blive behov for at disponere yderligere midler til vedligehold af bygninger, anskaffelser af it-udstyr mv., der blev udskudt sidste år samt til gennemførelse af initiativer vedrørende bæredygtighed, herunder bl.a. investeringer i forhold til energioptimering, så det forventede overskud bliver mindre.

Regional Udvikling

Regional Udvikling forventer et mindreforbrug på 16,4 mio. kr. i 2023.

Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med merforbruget i 2022, hvor Regional Udvikling, foranlediget af en ekstraordinær afregning til Midttrafik, havde et merforbrug på 16,4 mio. kr.

På 'Kollektiv trafik' forventes der et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., som følge af en mere positiv udvikling på området end forudsat på budgetlægningstidspunktet. Mindreforbruget på 1,3 mio. kr. er dog behæftet med en vis usikkerhed, og resultatet afhænger af udviklingen på området resten af 2023. Det er blandt andet usikkert, hvordan effekten af de vedtagne besparelser, som medfører færre busser, vil udspille sig. Mindreforbruget på kollektiv trafik anvendes til at afdrage på merforbruget fra 2022.

Herudover anvendes også HVO-tilskuddet (tilskud til kørsel med biodiesel) til at afdrage på 2022 merforbruget. Som følge af en periodeforskydning af midlerne, blev de udbetalt i 2023 i stedet for 2022, hvorfor midlerne i 2023 anvendes til afbetaling. Der er i 2023 modtaget 9,3 mio. kr.

Foruden ovenstående midler, forventes der på 'Planlægnings-, analyse- og udviklingsopgaver' et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. Mindreforbruget følger af, at der i 2023 har været flere vakante og periodeforskudte stillinger på området. Herudover er der hentet flere midler hjem end forventet fra eksterne projekter. Der er desuden et mindreforbrug på befordringsposten samt på øvrige personaleomkostninger.

Mindreforbruget i 2023 anvendes til at tilbagebetale merforbruget fra 2022, for på den måde at styrke regionens likviditet. Dette indebærer, afhængig af det endelige regnskab, at bevillingen 'Kollektiv trafik' i 2024 skylder det øvrige Regional Udvikling 5,8 mio. kr. i 2024.

Fælles Formål og Administration

Der forventes et samlet mindreforbrug på 7,7 mio. kr.

Der forventes mindreforbrug på Koncernøkonomi, Regionssekretariatet og på puljen "Økonomisk ubalance 2023 FFA". Sidstnævnte er oprettet som følge af regionsrådets beslutning om at reducere budgettet på stabe og servicefunktioner med 20 mio. kr. i 2023.

Indeholdt i det samlede mindreforbrug er et forventet merforbrug på 16,3 mio. kr. til tjenestemandspension. Merforbruget skyldes blandt andet, at der ikke har været den nedgang i udgifterne til pensionerede tjenestemænd, der var forventet ved budgetlægningen.

Nettorenter

Nettorenteudgifterne ventes at have et mindreforbrug på 10,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at regionens kapitalforvaltning ventes at give højere afkast end forudsat i Budget 2023.

Bevillingsændringer

I forbindelse med økonomirapporteringen indstilles en række bevillingsændringer gennemført. I vedlagte bilag med bevillingsændringer er der beskrivelser af samtlige bevillingsskemaer. Eksempelvis indgår der et forslag om finansiering til en udvidet pressevagtsordning i Region Midtjylland i skema 6.2. Tilsvarende foreslås det I skema 1.7 at forlænge en stilling som cheflæge med særligt ansvar for Human First.

Likviditeten

Gennemsnitslikviditeten udgør pr. 30. september 2023 1.369,1 mio. kr. i henhold til kassekreditreglen, svarende til 1.008 kr. pr. indbygger. En region kan sættes under skærpet tilsyn, såfremt gennemsnitslikviditeten er under 1.000 kr. pr. indbygger. Der er fortsat risiko for, at Region Midtjylland i 2023 kommer under grænsen på 1.000 kr. pr. indbygger.

På baggrund af Økonomiaftalen 2024, hvori der indgår en ekstraordinær styrkelse af regionernes likviditet, er det forventningen, at likviditetsniveauet vil stige i 2024. Der er dog kun tale om en midlertidig løsning, idet der med Økonomiaftalen 2024 ikke er fundet en varig løsning på finansiering af regionernes gæld. Der blev ansøgt om lånedispensation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til dækning af de budgetterede afdrag i 2024 på 330 mio. kr. Der er opnået låneadgang på 155 mio. kr. Der var budgetteret med et låneoptag på 250 mio. kr. i 2024, hvilket betyder, at likviditetsfinansieringen af gælden er steget fra 80 mio. kr. til 175 mio. kr. i 2024.

Et merforbrug på driftsrammen i 2023 vil svække likviditeten yderligere. Samtidig er lånefinansieringen for 2024 reduceret med 95 mio. kr., og der er risiko for, at bloktilskuddet reduceres i 2024, som sanktion for brud på budgetloven i 2023. Det er derfor usikkert, om Region Midtjylland kan holde sig over grænsen på 1.000 kr. pr. indbygger i 2024.

Anlægsopfølgning

Der er foretaget en økonomiopfølgning på anlægsområdet pr. 31. august 2023. Opfølgningen viser, at der samlet set forventes mindreforbrug på det korrigerede anlægsbudget eksklusive kvalitetsfondsprojekterne. Det betyder altså, at de givne anlægsbevillinger i 2023, herunder bevilligede overførsler fra tidligere år, overordnet forventes overholdt.

Holder man derimod det forventede forbrug op imod bruttoanlægsrammen, det vil sige det oprindelige udgiftsbudget, eksklusive overførsler fra tidligere år, forventes rammen på nuværende tidspunkt overskredet med ca. 140 mio. kr. Overskridelsen skyldes, at nogle af overførslerne fra tidligere år også forventes anvendt.

Standardiseret økonomiopfølgning

Den standardiserede økonomiopfølgning er udarbejdet efter Indenrigsministeriets retningslinjer ud fra en fastlagt skabelon.

Opfølgningen indberettes til Indenrigsministeriet seks til otte uger efter hvert kvartal samt efter afslutningen af regnskabet. Indberetningerne er fælles for alle regioner.

Den standardiserede opfølgning afspejler indeværende økonomirapportering på drifts- og anlægssiden for så vidt angår "øvrigt anlæg". For kvalitetsfondsprojekterne forventes en overskridelse på 55,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget, inklusive overførsler fra tidligere år, forventes budgettet overholdt.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om økonomirapporteringen pr. 31. august 2023 tages til efterretning, og

at bevillingsændringerne i skema 1.1-6.3 godkendes.

På regionsrådsmødet den 21. juni 2023 behandlede regionsrådet sagen "Plan for budgetoverholdelse i 2023".

På regionsrådsmødet den 21. december 2022 blev sagen "Økonomistyring i budget 2023" behandlet.

• Økonomirapportering Sundhedsområdet 31. august 2023
• Bevillingsændringer pr. 31. august 2023
• Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. september 2023

Regionsrådet har vedtaget en syvpunktsplan om åbenhed om udfordringer, sikring af kritisk kapacitet og rettidighed. Heri indgår, at der på tværs af alle faglige områder skal gøres status på alvorlige udfordringer med kapacitet på regionens hospitaler.

Status er, at hospitalerne nu har indmeldt områder med alvorlige kapacitetsudfordringer fordelt på specialer/afdelinger og udvalgte indikatorer, som præsenteres i dette punkt. Der præsenteres et forslag til den videre proces for arbejdet med disse kapacitetsudfordringer.

På baggrund af sagen om mave- og tarmkræftområdet på Aarhus Universitetshospital har regionsrådet vedtaget en syvpunktsplan om åbenhed om udfordringer, sikring af kritisk kapacitet og rettidighed. Det fremgår blandt andet af syvpunktsplanen, at der på tværs af alle faglige områder gøres status på alvorlige udfordringer med kapacitet på regionens hospitaler. Det indgår således i syvpunktsplanen, at der "på tværs af alle faglige områder gøres status på alvorlige udfordringer med kapacitet på regionens hospitaler. Det vil blive beskrevet, hvorvidt disse udfordringer vurderes at give udfordringer for patientsikkerheden, patientens livskvalitet (mens de venter), patienternes effekt af indsatsen (når de er færdigbehandlede) og overholdelse af rettigheder."

Regionsrådet blev i juni præsenteret for en foreløbig oversigt over områder med alvorlige kapacitetsudfordringer.

Hospitalerne har efterfølgende bidraget til at udarbejde vedlagte overblik over alvorlige kapacitetsudfordringer ud fra følgende overordnede opdeling:

• alvorlige kapacitetsudfordringer med udgangspunkt i indikatorerne udredningsret, behandlingsgaranti, kræftpakkeforløb og maksimale ventetider
• alvorlige kapacitetsudfordringer med udgangspunkt i andre indikatorer.

Af materialet indgår desuden hospitalernes overvejelser om, hvordan kapacitetsudfordringerne kommer til udtryk på det enkelte område, og hvordan man har arbejdet med at løse udfordringerne.

Om materialet og metoden

Det er første gang Region Midtjylland prøver at danne denne type samlet overblik, og det medfører en metodemæssig usikkerhed. Samtidig er afdækningen sket under et vist tidspres. Disse forhold afspejler sig i materialet.

Af det fremsendte materiale fra hospitalerne er det tydeligt, at der er anvendt begreber og kategoriseringer, som rummer en vis usikkerhed og uden tilstrækkelig plads til nuancer. Det ses for eksempel i forhold til spørgsmålene om, hvilke konsekvenser udfordringerne har for patienterne, og hvordan man tolker 'alvorlige' kapacitetsudfordringer. Vedlagte notat opsamler informationerne fra hospitalerne.

Af overblikket fra hospitalerne kan det herudover blandt andet udledes, at

• der peges på alvorlige kapacitetsudfordringer inden for størstedelen af de lægefaglige specialer
• der er behov for at få en fælles forståelse af kapacitetsudfordringerne og deres betydning for den øvrige hospitalsdrift.
• alvorlighedsgraden af kapacitetsudfordringer varierer på tværs af afdelinger og hospitaler.
• én del af et lægefagligt speciale kan have store kapacitetsmæssige udfordringer, mens specialet som helhed ikke har samme udfordringer
• et fokus på at leve op til retningslinjer på ét område og en patientgruppe lægger yderligere pres på andre områder inden for et speciale, hvilket får betydning for andre patientgrupper
• der bør være et særligt fokus på, om der er tale om kapacitetsudfordringer inden for behandlinger på hovedfunktionsniveau, som kan afhjælpes ved brug af privathospitaler eller andre offentlige hospitaler, eller om der er tale om specialfunktioner, hvor der er en særlig forsyningsforpligtelse.

Materialet viser, at vi fortsat er tidligt i en omfattende proces. Materialet peger på alvorlige kapacitetsudfordringer inden for mellem 24 og 29 lægefaglige specialer (ud af 37), alt efter hvilke parametre der anvendes. Med udgangspunkt i materialet er der behov for at drøfte, om man har en fælles forståelse af "alvorlige kapacitetsudfordringer", og hvilken betydning det har for den øvrige hospitalsdrift. Samtidig har der været anvendt begreber og kategoriseringer, som ikke har gjort det muligt for hospitalerne at nuancere deres svar i tilstrækkelig grad, for eksempel i forhold til, på hvilken måde kapacitetsudfordringer kan anses for at være "livstruende". Det kan for eksempel være, at forholdene på sigt kan være livstruende for patienter, der venter på udredning. Der må dog ikke være tvivl om, at forhold, som er akut livstruende, håndteres dagligt og øjeblikkeligt på hospitalerne.

Først efter en drøftelse af tolkning og nuancer er det muligt at udarbejde en vægtning mellem kapacitetsudfordringerne og en egentlig prioritering.

Det skal endvidere bemærkes, at en del af et lægefagligt speciale kan have alvorlige kapacitetsmæssige udfordringer, mens specialet som helhed ikke har samme udfordringer. Desuden vil et fokus på at leve op til retningslinjer på ét område – for eksempel kræftpakkeforløb og maksimale ventetider – lægge yderligere pres på andre områder inden for et speciale – for eksempel behandlinger inden for det benigne (godartede) område, hvilket får betydning for andre patientgrupper.

Der bør hertil være et særligt fokus på, om der er tale om kapacitetsudfordringer inden for behandlinger på hovedfunktionsniveau, som kan afhjælpes ved brug af privathospitaler eller andre offentlige hospitaler, eller om der er tale om specialfunktioner, hvor der er en særlig forsyningsforpligtelse.

Endelig kan kapacitetsudfordringer give afledte effekter for uddannelses- og arbejdsmiljø samt uddannelseskapaciteten, eller få betydning for, i hvilket omfang og hastighed nye faglige retningslinjer implementeres.

Forslag til den videre proces

Det fremsendte materiale viser som nævnt, at der er anvendt begreber og kategoriseringer, som rummer en vis usikkerhed og uden tilstrækkelig plads til nuancer, og som gør det vanskeligt at anvise, hvordan der bør handles på det indsendte materiale. Der vil være behov for indledende drøftelser af, hvordan materialet skal tolkes, og hvad det kalder på af afklarende spørgsmål.

Der bør derfor arbejdes med materialet i etaper, dels for at afdække, hvordan der skal handles på oplysningerne, og dels i forhold til, hvordan der skal følges op fremadrettet.

De kapacitetsudfordringer, der påpeges i materialet, medfører behov for såvel politisk som faglig dialog. På det årlige møde mellem Klinikforum (strategisk mødeforum for alle de lægefaglige direktører, en sygeplejefaglig direktør og administrationen) og formændene for de tværfaglig specialeråd planlægges en drøftelse af det foreliggende materiale. Mødet holdes den 13. november 2023.

Derudover foreslår direktionen, at administrationen arrangerer et dialogmøde i første kvartal 2024 mellem regionsrådet, formændene for de tværfaglige specialeråd, RMU-formandskabet og Klinikforum, svarende til lignende initiativ i forbindelse regionsrådets døgnseminar om sundheds- og hospitalsplanen (januar 2019). Her kan oversigt over kapacitetsudfordringerne og mulige løsninger drøftes. Forum for Tværfaglige Specialrådsformænd i Region Midtjylland har udtrykt stor interesse i at deltage i et arrangement.

Drøftelserne mellem regionsrådet og de sundhedsfaglige repræsentanter giver grundlag for at planlægge den mere konkrete videre proces. Drøftelserne danner endvidere grundlag for sag vedrørende udmøntning af budgetmidler i Pulje til kapacitetsopbygning, som skal styrke kapaciteten på en række særligt udfordrede områder, der afdækkes gennem regionsrådets syvpunktsplan.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om status for arbejdet med alvorlige kapacitetsudfordringer på regionens hospitaler samt det udarbejdede materiale tages til efterretning, og

at forslag til den videre proces for arbejdet med alvorlige kapacitetsudfordringer godkendes.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om status for arbejdet med alvorlige kapacitetsudfordringer på regionens hospitaler samt det udarbejdede materiale tages til efterretning, og

at forslag til den videre proces for arbejdet med alvorlige kapacitetsudfordringer godkendes.

Gitte Færgemann, Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om status for arbejdet med alvorlige kapacitetsudfordringer på regionens hospitaler samt det udarbejdede materiale tages til efterretning,

at forslag til den videre proces for arbejdet med alvorlige kapacitetsudfordringer godkendes, og

at administrationen anmodes om løbende at fremlægge forslag til afhjælpning af udfordringerne med sengekapaciteten i voksenpsykiatrien og ventetiden på udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Herunder om rokadeplan, principbeslutning i forhold til overbelægning (undgå anvendelse af to-sengsrum og siderum), øvrige tiltag til at imødekomme pres på indlæggelser samt politiske initiativer til at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage for dermed at frigøre sengepladser i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Olav Nørgaard og Lone Dybdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

På baggrund af sagen om mave- og tarmkræftområdet på Aarhus Universitetshospital har regionsrådet vedtaget en syvpunktsplan om åbenhed om udfordringer, sikring af kritisk kapacitet og rettidighed. Det fremgår blandt andet af syvpunktsplanen, at der på tværs af alle faglige områder gøres status på alvorlige udfordringer med kapacitet på regionens hospitaler.

• Notat om status og overvejelser vedr. alvorlige kapacitetsudfordringer
• Hospitalernes indmeldinger om alvorlige kapacitetsudfordringer

Opgaven med at implementere Region Midtjyllands akutte natordning har været i gang i nogle måneder. Forudsætningerne for det oprindelige økonomiskøn i Region Midtjyllands akutte natordning er blevet gennemgået med input fra arbejdsgrupperne, der er blevet nedsat. Etableringsudgifterne har vist sig at være underestimerede, og der er samtidig behov for at fremrykke og afsætte midler allerede i 2023 til etableringen af ordningen.

Regionsrådet godkendte i januar 2023 en ny lægevagtsaftale, og som følge heraf skal Region Midtjylland overtage opgaven med at sikre borgere i regionen med akut ikke-livstruende sygdom eller skade, der ikke kan vente til næstkommende dag, adgang til relevant rådgivning og hjælp i nattetimerne (kl. 23-08). Opgaveovertagelsen skal ske fra den 1. marts 2024.

I forlængelse af regionsrådets beslutning har direktionen overgivet det samlede ansvar for hele opgaven, det vil sige visitation, konsultation og sygebesøg, til Præhospitalet. Implementeringen af ordningen udføres i tæt samarbejde med regionens øvrige hospitaler og administration.

Økonomi

Opgaven med at implementere ordningen har været i gang i nogle måneder. I den periode er forudsætningerne for det oprindelige økonomiskøn blevet gennemgået med input fra arbejdsgrupperne, der er blevet nedsat.

Etableringsudgifterne har vist sig at være underestimerede med knap 6 mio. kr., i forhold til hvad der blev forventet i maj måned. Samtidig er det nødvendigt at fremrykke og afsætte midler allerede i 2023 til etableringen af ordningen for at kunne nå at blive klar til den 1. marts 2024. Der forventes i forbindelse med etableringen af ordningen udgifter på anlægssiden til ombygning og større anskaffelser/serviceydelser på i alt 6,34 mio. kr., fordelt på 4,58 mio. kr. i 2023 og 1,75 mio. kr. i 2024. På driftssiden forventes etableringsudgifter på i alt 10,44 mio. kr. fordelt på 3,08 mio. kr. i 2023 og 7,36 mio. kr. i 2024. De 7,36 mio. kr. er en del af det vedtagne budget for 2024.

For at kunne finansiere udgifterne til etablering i 2023 er der behov for en tillægsbevilling på i alt 7,66 mio. kr. i 2023, fordelt på 3,08 til drift og 4,58 mio. kr. på anlæg. Det foreslås, at anlægsudgifterne i 2023 finansieres af 'Puljen til indeksering og licitationsrisici', og driften finansieres fra 'Pulje til overførsler og konsolidering'.

Årsagerne til øgningen i etableringsudgifterne er, at:

• skønnet for antal vagter, en speciallæge i almen medicin ønsker at tage pr. måned, oprindeligt var for optimistisk. Antallet af vagter er sat ned, og det betyder, at der skal flere læger til at dække vagterne og dermed også have udstyr, undervisning mv.
• der er behov for en opstartsdag, hvor alle rekrutterede læger introduceres til opgaven, nye forudsætninger/retningslinjer og eventuelle it-systemer
• mindre udstyr købes fremfor leases. Det er blevet mindre attraktivt at lease, da det stigende renteniveau har medført højere omkostninger ved leasing. Det er derudover vedtaget, at beløbsgrænsen for leasing er fastsat til 500.000 kr., jf. regionens finansielle politik
• etableringsudgifterne generelt er underestimerede i det oprindelige skøn.

Etableringsudgifterne i 2023 dækker primært over klargøring af bilerne til sygebesøg med udstyr, etableringsudgifter til baserne, it, ombygning og indretning samt uddannelse af medarbejdere. Det forventes for nuværende, at de estimerede udgifter til ordningen i 2024 og 2025 kan rummes inden for den afsatte økonomi til ordningen på henholdsvis 55,3 mio. kr. i 2024 og 51,3 mio. kr. i 2025 og frem.

Da udgifter til etablering i 2024 på nuværende tidspunkt udelukkende finansieres af driften, er der behov for en bevillingsændring fra drift til anlæg i 2024 på i alt 1,75 mio. kr.

Det skal understreges, at der fortsat er stor usikkerhed omkring de økonomiske skøn, særligt fordi en del af de konkrete aftaler ikke er på plads endnu.

I forbindelse med behandlingen af sagen har udvalg for nære sundhedstilbud ønsket, at sagen frem mod forretningsudvalget suppleres med et notat, der beskriver den underliggende økonomi. Dette notat er derfor vedlagt sagen.

Bevilling og finansiering

I tabel 1 fremgår bevilling og finansiering.

Under driften bliver der oprettet en ny central fælles konto under 'Fællesudgifter og -indtægter' kaldet 'Region Midtjyllands akutte natordning'. I forhold til anlæg oprettes 'Etablering af Region Midtjyllands akutte natordning'.

Ved godkendelse af indstillingerne på denne sag er der et merforbrug på 77,8 mio. kr. på 'Puljen til indeksering og licitationsrisici' i 2023. På 'Puljen til indeksering og licitationsrisici' er der et merforbrug i 2023, primært som følge af, at indekseringen af regionens projekter de seneste par år har været højere end forudsat ved budgetlægningerne. Det forventes, at merforbruget på puljen vil blive reduceret i de kommende år, som følge af en øget prioritering til indeksering og licitationsrisici.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives en bevilling på 7,66 mio. kr. til Region Midtjyllands akutte natordning i 2023, fordelt på 3,08 mio. kr. til drift og 4,58 mio. kr. til anlæg,

at bevillingsændring på 1,75 mio. kr. fra drift til anlæg i Region Midtjyllands akutte natordning i 2024 godkendes, og

at bevillingen finansieres jf. tabel 1.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, hospitalsudvalget, udvalg for nære sundhedstilbud og psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at der gives en bevilling på 7,66 mio. kr. til Region Midtjyllands akutte natordning i 2023, fordelt på 3,08 mio. kr. til drift og 4,58 mio. kr. til anlæg,

at bevillingsændring på 1,75 mio. kr. fra drift til anlæg i Region Midtjyllands akutte natordning i 2024 godkendes, og

at bevillingen finansieres jf. tabel 1.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Ib Bjerregaard og Else Kayser var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Gitte Færgemann, Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Olav Nørgaard og Lone Dybdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

• Bevilling til Region Midtjyllands akutte natordning

Praktiserende gynækolog Gitte Dupont, Skive, søger om tilladelse til at flytte sin praksis til Herning.

Gitte Dupont ønsker i forbindelse med flytningen at indgå en generationsskifteaftale med speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tina Snebang-Storgaard, som i dag er indehaver af en privat fertilitetsklinik uden ydernummer i Herning.

Praktiserende gynækolog Gitte Dupont, Skive, søger om tilladelse til at flytte sin praksis til Herning. I henhold til overenskomsten er det regionsrådet, som har planlægningskompetencen på området. Samarbejdsudvalget har dog mulighed for at indgive bemærkninger til regionsrådet om sagen. Samarbejdsudvalget behandlede sagen på mødet den 18. september 2023 og har ingen bemærkninger.

Gitte Dupont ønsker i forbindelse med flytningen at indgå en generationsskifteaftale med speciallæge i gynækologi og obstetrik, Tina Snebang-Storgaard, som i dag er indehaver af en privat fertilitetsklinik uden ydernummer i Herning. En generationsskifteaftale i henhold til 'Overenskomst om speciallægehjælp' indebærer, at den kommende ejer ansættes i et halvt år som assisterende speciallæge, hvorefter der indgås kompagniskab i to år. Herefter overtager den nye ejer klinikken/ydernummeret.

I dag er der ni gynækologiske speciallægepraksis i Region Midtjylland.

Den eksisterende kapacitet og geografiske placering er bestemt i de tidligere amter, og der er ikke sket ændringer i regionens levetid. Der er gynækologiske hospitalsfunktioner på hovedfunktionsniveau i Viborg, Gødstrup, Randers, Horsens og Aarhus. Den alment praktiserende læge aftaler sammen med patienten, om der skal henvises til praktiserende gynækolog eller til hospitalet. De praktiserende speciallæger kan som udgangspunkt håndtere undersøgelser/behandlinger/operationer på hovedfunktionsniveau, hvor der ikke forudsættes generel anæstesi.

I Praksisplanen, der er fra 2019, er der ikke anbefalinger om at ændre på den geografiske placering af gynækologiske speciallægepraksis. Da det er regionsrådet, som har planlægningskompetencen på området, kan regionsrådet løbende beslutte at give tilladelse til flytning og/eller ændre på kapaciteten uanset hvad der fremgår af Praksisplanen.

Ventetider

Ventetid til ikke-akutte patienter i udvalgte gynækologiske speciallægepraksis er henholdsvis 15 uger i Viborg og seks uger og otte uger i Silkeborg. Ventetider til gynækologisk udredning på hospitalerne på hovedfunktionsniveau er typisk 5-9 uger på begge hospitaler.

Formodede konsekvenser ved en flytning fra Skive til Herning

I dag ses ca. 3.600 forskellige patienter i den gynækologiske speciallægepraksis i Skive. Hvis klinikken flyttes, skal disse patienter henvises til et andet sted. Knap 1.400 af disse patienter kommer fra Skive Kommune, og disse vil givet hovedsagligt blive henvist til gynækologisk speciallægepraksis i Viborg eller Regionshospitalet Viborg.

Ca. 1.000 patienter kommer fra den vestlige del af regionen og kan forventes at "flytte" med til Herning. Derudover er der ca. 450 patienter fra Region Nordjylland (Morsø og Thisted Kommuner).

I forhold til udvalgte speciallægepraksis vil Viborg sandsynligvis få henvist flere patienter. Det betyder, at der kan forventes længere ventetid til speciallægepraksis i Viborg. Det kan forventes, at de to praksis i Silkeborg vil få henvist en del færre patienter, idet ca. 20 % af deres nuværende patienter kommer fra Herning Kommune eller kommuner vest/nordvest for Herning. Det betyder, at ventetiden til gynækologisk speciallægepraksis i Silkeborg sandsynligvis vil falde.

Regionshospitalet Viborg kan forvente flere henvisninger, hvis gynækologisk speciallægepraksis i Skive flyttes. Det er svært at estimere, hvor mange patienter, det vil dreje sig om, da det er afhængig af de alment praktiserende lægers henvisningsmønster. Da ventetiden til hospitalet er kortere end til speciallægepraksis i Viborg, kan det forventes, at hovedparten af patienterne henvises til hospitalet. Regionshospitalet Viborg har estimeret, at de kan overtage det forventede antal ekstra patienter og bevare den nuværende relativt korte ventetid, hvis de tilføres midler til ca. 1/3 speciallæge og 1/3 sygeplejerske – hvilket svarer til ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Regionshospitalet Gødstrup kan forvente færre henvisninger, hvis der kommer en gynækologisk speciallægepraksis i Herning. Det er svært at estimere, hvor mange patienter, det vil dreje sig om, da det er afhængig af de alment praktiserende lægers henvisningsmønster. Regionshospitalet Gødstrup bemærker, at de ikke vurderer, at der er stort behov for en gynækologisk speciallægepraksis i Herning, idet der ikke er væsentlig ventetid på Klinik for Kvindesygdomme på Regionshospitalet Gødstrup.

Regionshospitalet Gødstrup gør samtidig opmærksom på, at regionen har valgt at etablere en universitetsklinik i Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup, hvor der bl.a. forskes i dysplasi/celleforandringer i livmoderhalsen. Det har stort fokus, at det gynækologiske speciale bliver bedre til at identificere celleforandringer hos midaldrende kvinder tidligere, så færre i denne aldersgruppe udvikler livmoderhalskraft. En eventuelt flytning af speciallægepraksis til Herning vil muligvis kunne mindske patientgrundlaget for forskningen i universitetsklinikken, hvis almen praksis i Herning og omegn fremover sender flere patienter til en gynækologisk speciallægepraksis i Herning.

Der er kun få patienter, som benytter sig af udvidet frit sygehusvalg på det gynækologiske område.

Administrationens bemærkninger

På baggrund af at en flytning af den gynækologiske speciallægepraksis kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for borgere i Skive-Salling-området, at der er relativ kort ventetid til Regionshospitalet Gødstrup, at Regionshospitalet Viborg skal tilføres økonomi, hvis nuværende ventetid skal fastholdes, at der er risiko for at underminere universitetsklinikken på Regionshospitalet Gødstrup, og at der i Praksisplanen ikke er anbefalinger om at ændre den geografiske placering, anbefaler administrationen, at der gives afslag på ansøgningen om flytning.

Administrationen anbefaler, at en eventuel ændring af den geografiske fordeling af gynækologiske speciallægepraksis skal ses i sammenhæng med hele det gynækologiske område og således afvente en eventuel senere udredning af området.

Af vedlagte notat fremgår supplerende bemærkninger fra Regionshospitalet Gødstrup og ansøger.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der gives afslag på ansøgning om flytning af den gynækologiske speciallægepraksis.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der gives afslag på ansøgning om flytning af den gynækologiske speciallægepraksis.

Gitte Færgemann, Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

• Ansøgning om flytning af ydernummer
• Notat om supplerende bemærkninger

Regionsrådet har tidligere besluttet, at der skulle iværksættes en prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes. Prøvehandlingen er nu afsluttet og evalueret.

Regionsrådet har tidligere godkendt, at der blev iværksat en prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes. Prøvehandlingen er udført i et samarbejde mellem Regionshospitalet Horsens og Psykiatrien i Region Midtjylland og er blevet afprøvet i 2022 og til og med 1. halvår 2023. Regionshospitalet Horsens og Psykiatrien har evalueret prøvehandlingen ved dens afslutning. Resultaterne af evalueringen præsenteres i denne sag. I vedlagte bilag er organiseringen af prøvehandlingen beskrevet sammen med evalueringen.

Formålet for prøvehandlingen har været at bidrage til at hindre senkomplikationer af diabetes for borgere med psykisk sygdom og skabe et sammenhængende tilbud til en sårbar gruppe af patienter.

Målgruppen

Prøvehandlingens målgruppe har været borgere med svær psykisk sygdom og diabetes eller prædiabetes. Patienter, som falder inden for målgruppen, men som allerede er i et diabetesforløb et andet sted, eller som har velreguleret diabetes, undtages fra at deltage i prøvehandlingen.

I alt har 17 patienter deltaget i prøvehandlingen, hvoraf 12 er diagnosticeret med diabetes, og fem har prædiabetes.

Resultater

Ud fra det relativt lille patientgrundlag, som har indgået i projektet, tyder det på, at en særlig indsats omkring sårbare patienter har en positiv effekt på reguleringen af type 2-diabetes. Af de 12 patienter, som har diabetes, har ni fået foretaget opfølgende målinger af deres værdier, og her har otte ud af de ni opnået et fald i deres værdier for langtidsblodsukker. Derudover har flere opnået et fald i deres kolesteroltal og et vægttab. 14 ud af de 17 patienter havde ved prøvehandlingens afslutning et velreguleret blodtryk.

Prøvehandlingen har desuden bidraget til gensidig faglig viden om hinandens specialer hos fagpersonerne, særligt Regionspsykiatrien har oplevet dette. En større viden om patientgruppen på tværs af specialerne kan komme patienterne til gavn.

Anbefaling

Resultaterne fra prøvehandlingen viser, at et samarbejde mellem psykiatri og somatikken om patienter med psykisk sygdom og diabetes har potentialer og kan have en positiv betydning for målgruppens sundhed. Organiseringen af samarbejdet under prøvehandlingen er dog ikke egnet til en videreførelse, da det har været svært at rekruttere patienter inden for målgruppen, hvilket har gjort det vanskeligt at udnytte ressourcerne effektivt.

Derfor anbefales det, at administrationen i samarbejde med Regionshospitalet Horsens og Psykiatrien afsøger mulighederne for en ny prøvehandling for patienter med psykisk sygdom og diabetes/prædiabetes, hvor ressourceudnyttelsen vil være mere effektiv. Organiseringen af en ny prøvehandlingen vil ske med afsæt i de opnåede erfaringer og viden fra den netop evaluerede prøvehandling.

En ny prøvehandling vil kunne finansieres af pulje til sundhedstilbud tæt på borgeren, hvor der i budget 2024 resterer ca. 4,8 mio. kr.

Såfremt det godkendes, at administrationen afsøger muligheden for en ny prøvehandlingen, vil et setup for denne blive lagt op til politisk godkendelse.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om evaluering af prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes tages til efterretning, og

at der laves en afdækning af mulighederne for en revideret prøvehandling for patienter med psykisk sygdom og diabetes/prædiabetes.

Hospitalsudvalget indstillede,

at orienteringen om evaluering af prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes tages til efterretning, og

at der laves en afdækning af mulighederne for en revideret prøvehandling for patienter med psykisk sygdom og diabetes/prædiabetes.

Lone Langballe, Ib Bjerregaard og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at orienteringen om evaluering af prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes tages til efterretning, og

at der ikke laves en afdækning af mulighederne for en revideret prøvehandling for patienter med psykisk sygdom og diabetes/prædiabetes, da der ikke vurderes at være et bæredygtigt grundlag.

Gitte Færgemann, Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at orienteringen om evaluering af prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes tages til efterretning, og

at der ikke laves en afdækning af mulighederne for en revideret prøvehandling for patienter med psykisk sygdom og diabetes/prædiabetes.

Olav Nørgaard og Lone Dybdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Regionsrådet godkendte den 23. juni 2021, at der blev iværksat en prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus for patienter med psykisk sygdom og diabetes

• Evaluering af prøvehandling i Skanderborg Sundhedshus

Der er behov for at udskifte seks af akutlægebilerne. Derudover skal der indkøbes køretøjer til etablering af de nye præhospitale visitationsenheder og køretøjer til den nye regionale akutte natordning. Køretøjerne foreslås leaset på ni leasingaftaler til en samlet sum på 7,7 mio. kr. Leasingudgiften afholdes finansieres dels af Præhospitalets driftsbudget, akutpuljen og puljen til den regionale akutte natordning.

Regionsrådet har tidligere besluttet at hjemtage driften af regionens ti akutlægebiler. Der er nu behov for at udskifte seks af disse køretøjer. Behovet ændres ikke af beslutningen i budgetforliget om reduktion i antallet af akutlægebiler. Generelt forventes det, at bilerne til den akutte præhospitale indsats kan køre fem år, før de er så slidte, at de skal skiftes ud. De første seks akutlægebiler er ibrugtaget ultimo 2018/primo 2019, og skal derfor udskiftes. I vedlagte notat er behovet for udskiftning og de kontraktuelle forhold uddybet.

Regionsrådet har desuden besluttet at søge om finansiering til to præhospitale visitionsenheder fra regeringens akutpulje. Slutteligt har regionsrådet besluttet, at Præhospitalet skal drive den regionale akutte natordning, herunder de udkørende sygebesøg.

Køretøjerne er såvel i beslutningen om hjemtagelse, akutpuljeansøgning og den regionale akutte natordning forudsat leasingfinansieret.

Det samlede beløb for de i alt ni leasingaftaler på 7,7 mio. kr. dækker over de køretøjer, der er behov for til at vedligeholde den regionale drift af akutlægebiler samt etablere de nye præhospitale visitationsenheder og den regionale akutte natordning.

Leasingudgiften til udskiftning af de seks akutlægebiler finansieres af Præhospitalets driftsbudget. Leasingudgiften til de to præhospitale visitationsenheder finansieres af midler fra regeringens akutpulje og leasingudgiften til køretøj til den nye regionale akutte natordning finansieres af puljen til den regionale akutte natordning. Leasingaftalerne tilbagebetales over fem år, jf. tabel 1, som viser de foreslåede aftalers forventede leasingbetalinger. Afskrivningsperioden er fastlagt med udgangspunkt i den forventede levetid for køretøjerne.

Vedlagte bilag er opdateret på baggrund af sagens behandling i forretningsudvalget.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der indgås seks leasingaftaler på i alt 5,4 mio. kr. til indkøb af seks nye akutlægebiler, som tilbagebetales over fem år, og

at der indgås tre leasingaftaler på 2,3 mio. kr. til indkøb af køretøjer til præhospitale visitationsenheder og den regionale akutte natordning, som tilbagebetales over fem år.

Udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at der indgås seks leasingaftaler på i alt 5,4 mio. kr. til indkøb af seks nye akutlægebiler, som tilbagebetales over fem år, og

at der indgås tre leasingaftaler på 2,3 mio. kr. til indkøb af køretøjer til præhospitale visitationsenheder og den regionale akutte natordning, som tilbagebetales over fem år.

Gitte Færgemann, Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Forklaring på behov for leasing af nye ALB - opdateret

Opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over resultaterne for indikatorerne i målbilledet pr. 2. kvartal 2023.

For langt de fleste indikatorer gælder, at udviklingen er stabil, og at der dermed ikke er sket vedvarende forbedringer eller forværringer i seneste periode. Udviklingen i andelen af patienter, der udredes til tiden, har imidlertid været faldende i den seneste periode.

Region Midtjyllands målbillede på sundhedsområdet angiver den retning, regionen ønsker at styre sundhedsvæsenet efter. Region Midtjylland stræber efter en værdibaseret tilgang til styring. Det betyder, at der måles på effekter for borgerne og på processer og handlinger, der bidrager til at nå de mål, der er sat.

Målbilledet består af en vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, tre strategispor og otte mål med underliggende indikatorer. De tre strategispor er: 1) den bedste kvalitet - hver gang på den rigtige måde, 2) sammenhæng og lighed i sundhed og 3) et mere effektivt sundhedsvæsen.

De otte mål i målbilledet og de underliggende indikatorer tager udgangspunkt i de nationale mål for sundhedsvæsenet, som blev aftalt mellem Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016. Målbilledet sætter således rammerne for Region Midtjyllands arbejde med de nationale mål, og regionsrådet præsenteres fire gange årligt for en status på målbilledet.

I Region Midtjylland er det besluttet, at regionsrådet hvert andet år udpeger et antal fokusindikatorer fra målbilledet, som bliver fulgt særligt tæt, og som der forventes forbedringer på. Baggrunden for denne tilgang er en anerkendelse af, at man ikke kan forvente, at hospitalerne kan forbedre sig på alle indikatorer samtidig. Derudover er formålet at understøtte, at hospitalerne har rum til at arbejde med selvvalgte mål og indsatser.

På mødet den 21. december 2022 udpegede regionsrådet følgende fokusindikatorer, der gælder i perioden 2023-2024:

• Akutte genindlæggelser
• Kvalitetsmål fra udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser (hoftenære lårbensbrud)
• Udredningsret
• Kræftpakker
• Bæltefikseringer
• Patientinddragelse.

Udover ovenstående arbejder administrationen, efter regionsrådets ønske, med at udarbejde et forslag til fokusindikatorer vedrørende henholdsvis personaleomsætning og patientkommunikation. Regionsrådet vil blive præsenteret for et forslag til fokusindikatorer på de to områder på et kommende møde.

I vedlagte opfølgning på målbilledet vises udviklingen på indikatorerne for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. Data opgøres til og med 2. kvartal 2023.

Nedenfor gives en status på fokusindikatorerne.

Akutte genindlæggelser

Indikatoren angiver andelen af akutte indlæggelser, som sker tidligst fire timer og senest 30 dage efter udskrivning fra sygehus. Andelen af akutte genindlæggelser har været stabil i de seneste 8 måneder.

I Psykiatrien er der en væsentligt højere andel af genindlæggelser, men Psykiatrien arbejder systematisk på at få nedbragt antallet af genindlæggelser. Det skal bemærkes, at genindlæggelser i Psykiatrien i nogle tilfælde vil være en del af et hensigtsmæssigt behandlingsforløb. Hospitalerne arbejder med forskellige tiltag for at mindske antallet af akutte genindlæggelser, herunder tværsektorielle audits, virtuelle udskrivningsmøder og fokus på kommunikationen i overgange mellem sektorer. Der er vedlagt et bilag med supplerende data om akutte genindlæggelser i Psykiatrien i Region Midtjylland samt et bilag med supplerende data om færdigbehandlingsdage i Psykiatrien.

Kliniske Kvalitetsdatabaser

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget fokusindikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud.

De udvalgte fokusindikatorer måler, om patientgruppen mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen samt 30-dages dødeligheden efter operation.

Andelen af patienter med hoftenære lårbensbrud, der mobiliseres 24 timer efter operation, har i en længere periode været stigende. I 2. kvartal 2023 er andelen 90 % på regionsniveau, hvilket betyder, at den faglige standard på 90 % er opfyldt.

Som det fremgår af rapporten, er der over de sidste 24 måneder ikke sket nogen vedvarende ændring i andelen af patienter, som dør efter en hofteoperation i Region Midtjylland. Region Midtjylland ligger i 2. kvartal 2023 på 5,5 % og overholder således den faglige standard (på 8 %) på regionsniveau. Det bemærkes, at antallet af patienter på månedsniveau er lavt, hvorfor der er udsving, når dødelighed betragtes over tid.

Der er arbejdet med indikatorerne i regi af det nationale lærings- og kvalitetsteam for hoftenære frakturer, som alle hospitalerne i Region Midtjylland har deltaget i, og som skabte forbedringer på området, uden alle hospitaler kom i mål. Med det formål at skabe varige kvalitetsforbedringer inden for området blev fokusindikatorerne fastholdt, og der arbejdes fortsat med de indsatser, der blev igangsat i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsteam.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, lå sidste år på et gennemsnit på omkring 92 i kvartalet. Hen over de seneste par kvartaler har niveauet ligget lidt højere. I 2. kvartal 2023 ligger antallet af unikke patienter, der er blevet bæltefikseret, på 114.

Forebyggelse af brug af tvang er et vedvarende fokus for psykiatrien, og da forebyggelse af tvang er meget kompleks, arbejdes der på flere fronter, og hver afdeling har sin egen handleplan. Der er en stigende erkendelse af, at forebyggelse af tvang er en tværsektoriel opgave, som kræver et styrket samarbejde på tværs af psykiatrien, kommuner, bosteder m.fl. Der er derfor etableret et nationalt lærings- og kvalitetsteam for forebyggelse af tvang, hvor Region Midtjylland er repræsenteret med to forbedringsteams. De to teams arbejder for at styrke det tværsektorielle samarbejde omkring det enkelte patientforløb, herunder de tværsektorielle planer, netværksmøder og samarbejdet med den enkelte patient. Formålet er generelt at undgå brugen af tvang. Der er vedlagt et bilag med supplerende data i forhold til anvendelse af tvang i Region Midtjylland.

Udredningsret

Opgørelsen af den korrigerede udredningsret fraregner ventetid, der enten skyldes faglige hensyn eller patientens eget ønske. I perioden op til COVID-pandemien lå tallene for den korrigerede udredningsret stabilt omkring 80 %. Som følge af COVID-nedlukningen på de somatiske hospitaler blev det besluttet at suspendere retten til udredning indenfor 30 dage i 2020 og starten af 2021. Ligeledes blev patientrettighederne igen suspenderet i perioden 5.-20. januar 2022.

I perioderne, hvor udredningsretten var suspenderet, blev både ventende og nyhenviste patienter prioriteret ud fra sygdommens alvor og ikke efter, hvornår de var henvist, hvilket medførte en lavere målopfyldelse. Der afvikles fortsat udskudte aktiviteter, hvilket påvirkede den gennemsnitlige ventetid til udredning i hele 2022 i negativ retning. I 2. kvartal 2023 ligger den korrigerede andel patienter udredt indenfor 30 dage på 59,5 %, hvilket er lavere end sidste kvartal, hvor målopfyldelsen lå på 63,5 %. Niveauet har været faldende set hen over den seneste periode, både på regionalt niveau og på tre af hospitalerne (Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Gødstrup og Regionshospitalet Horsens).

Overholdelse af retten til hurtig udredning indgår som et af målene i regeringens Akutpakke. Målsætningen er, at overholdelsen skal op på det niveau, den var før COVID-19.

Direktionen opstarter en proces med de enkelte hospitalsledelser, hvor hovedfokus vil være de områder, som har en lav overholdelse, og hvor der er behov for at iværksætte nogle særlige indsatser og se forbedringer.

Kræftpakker

Kvalitetsmålet vedrørende kræftpakker handler om efterlevelse af de samlede forløbstider for alle organspecifikke kræftpakker. Med samlet forløbstid menes perioden fra henvisning til start på behandling. Indikatoren opgør andelen af kræftpakkeforløb gennemført inden for forløbstiderne, fratrukket patientønsket eller lægefagligt begrundet ventetid. Indikatoren opgøres kun for pakkeforløb, hvor patienten efterfølgende starter i behandling.

I Region Midtjylland er der blandt andet udfordringer med at overholde forløbstiderne ved brystkræft og ved kræft i urinvejene. Dette er samtidig nogle af de kræftpakker, som har flest patientforløb, og det trækker derfor den samlede målopfyldelse ned. Den samlede målopfyldelse på kræftpakkerne ligger på 83,3 % i 2. kvartal 2023. Målopfyldelsen ligger således en smule højere end 1. kvartal 2023, hvor målopfyldelsen lå på 82,7 %.

Direktionen holder faste taskforcemøder med hospitalerne med henblik på at aftale indsatser, som kan fastholde målopfyldelsen på et stabilt niveau.

Patientinddragelse

De seneste tal for patienttilfredshed og patientinddragelse viser, at både patienttilfredsheden og patientinddragelsen generelt set ligger højt og stabilt i Region Midtjylland. Tallene er hentet fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), og som det ses i afrapporteringen ligger oplevelsen af patientinddragelse på 4,02 ud af 5 på regionsniveau i 2. kvartal 2023.

De forventede konsekvenser af den økonomiske opbremsning

På regionsrådsmødet den 23. august 2023 besluttede regionsrådet, at der er behov for en økonomisk opbremsning. Under forudsætning af at den økonomiske opbremsning indebærer opbremsning i hospitalsaktiviteten og de tiltag, der er sat i værk i forhold til at afvikle antallet af ventende, så vil det alt andet lige kunne forudsættes, at der vil ske en stigning i antallet af ventende patienter. Her skal der dog være opmærksomhed på, at patientrettighederne fortsat gælder, hvilket påvirker den økonomiske opbremsning og gør stigningen i ventelisterne usikker, idet visse behandlingstyper fortsat vil blive udført privat.

Ekstra bilag

På baggrund af ønske fra psykiatri- og socialudvalget er der udarbejdet følgende ekstra dataudtræk (vedlagt som bilag):

• En oversigt over den samlede tvang regionen
• En opgørelse af andel genindlæggelser i psykiatrien
• En oversigt over antal færdigbehandlingsdage i psykiatrien (kommuneopdelt).

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status for målbilledets indikatorer pr. 2. kvartal 2023 tages til efterretning.

Hospitalsudvalget og udvalg for nære sundhedstilbud indstillede,

at status for målbilledets indikatorer pr. 2. kvartal 2023 tages til efterretning.

Lone Langballe, Ib Bjerregaard og Ulrich Fredberg var forhindrede i at deltage i sagens behandling i hospitalsudvalget.

Gitte Færgemann, Marianne Karlsmose og Henrik Qvist var forhindrede i at deltage i sagens behandling i udvalg for nære sundhedstilbud.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status for målbilledets indikatorer pr. 2. kvartal 2023 tages til efterretning, og

at problemstillingen med færdigbehandlingsdage i Psykiatrien i Region Midtjylland tages op politisk i sundhedssamarbejdet og klyngesamarbejdet.

Olav Nørgaard og Lone Dybdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling i psykiatri- og socialudvalget.

Regionsrådet besluttede den 21. december 2022, hvilke fokusindikatorer der gælder i perioden 2023-2024.

• Målbilledet på sundhedsområdet - opfølgning 2. kvartal 2023
• Akutte genindlæggelser i Psykiatrien 2. kvartal 2023
• Oversigt over den samlede tvang i Region Midtjylland 2. kvartal 2023
• Færdigbehandlingsdage i psykiatrien fordelt på kommuner

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbillede for Socialområdet i Region Midtjylland.

I opfølgningen på målbilledet på socialområdet gives et overblik over resultater for indikatorerne i målbilledet for Socialområdet i Region Midtjylland.

Målbilledet på socialområdet er et styrings- og dialogredskab, som udstikker den overordnede vision og de underliggende strategispor og mål for socialområdet i Region Midtjylland. Målbilledet er rammen for en flerårig planlægning af de socialfaglige indsatser på området. Den overordnede vision i målbilledet udtrykker ønsket om at støtte den enkelte borger til en tilværelse som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og målet er at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udmøntes i tre delstrategier og syv mål. Med henblik på afrapportering på målbilledet er der udviklet målindikatorer, som konkretiserer målene heri.

Målbillederapporten baserer sig på i alt 14 indikatorer. Der er aktuelt indikatorer på fem af målbilledets i alt syv mål, mens der for målene Udvikling for borgeren samt Borgeroplevet tilfredshed i dag ikke er indikatorer. Når nye data bliver tilgængeligt og der udvikles nye indikatorer i samarbejde med PSU vil de blive forelagt regionsrådet.

Dataene i målbilledet stammer fra en række forskellige kilder og databaser, som er nærmere præsenteret i rapporten. For alle indikatorer vises niveauet for det samlede socialområde. Dog er der enkelte indikatorer, hvor samtlige specialområder ikke indgår. Det er tilfældet, hvis indikatoren ikke er relevant for alle specialområder. Det vil variere, hvor ofte data for de enkelte indikatorer genereres og opdateres. Det kan være månedligt, kvartalsvist eller årligt. For de indikatorer, hvor der udelukkende er årsdata, vil det samme tal på tværs af de kvartalvise afrapporteringer blive vist.

Status på udviklingen af supplerende indikatorer

Socialområdet har arbejdet med at inkorporere data fra projektet "Ordet er dit" i målbilledet. Herudover arbejder Socialområdet med at ændre to indikatorer for at gøre dem mere retvisende. Det drejer sig om indikatorerne: Andel Vikar Timer og Belægningsprocent. Det forventes, at de nye indikatorer vil blive fremlagt til politisk godkendelse i 4. kvartal 2023, så de kan indgå i målbilledrapporten herefter.

Målbilledet for 2. kvartal 2023

Dette afsnit vil udelukkende kommentere på de indikatorer, hvor der siden sidste afrapportering er sket en opdatering i data. Kommenteringen af indikatorerne er struktureret efter målene i socialområdets målbillede. De mål, hvor der aktuelt ingen indikatorer er, eller hvor der blot er indikatorer baseret på årsdata, som ikke er opdateret, fremgår ikke.

Høj faglighed i indsatsen

Indikatoren Andelen af uddannede pædagoger ligger på nuværende tidspunkt stabilt, men er fortsat et fokusområde for Socialledelsen.

Indikatoren Andel Sundhedspersonale har været stabil i sidste kvartal.

Høj sikkerhed

Antallet af magtanvendelser har i første halvår af 2023 ligget på niveau med gennemsnittet i de seneste to år.

God økonomi og relevant aktivitet

I første halvår af 2023 har belægningsprocenten ligget stabilt.

Indikatoren Samlet sygefravær har været stabil i sidste kvartal.

De aktuelle disponeringer viser på nuværende tidspunkt et overskud på 20 mio. kroner, hvoraf 2,3 mio. kr. vedrører overført overskud fra tidligere regnskabsår. Overskuddet opstår dels ved, at der i 2022 blev gennemført tilpasning af omkostninger, bl.a. på grund af stigende priser, og dels ved at socialområdet nu i 2023 oplever stigende indtægter i forhold til niveauet i 2022.

Det må dog forudses, at der kan blive behov for at disponere yderligere midler til vedligehold af bygninger, anskaffelser af it-udstyr mv., som blev udskudt sidste år, samt til gennemførelse af initiativer vedrørende bæredygtighed, herunder bl.a. investeringer i forhold til energioptimering. Disse omkostninger vil kunne nedbringe overskuddet. Derudover forventes der større udgifter til udskiftning af it-systemer i de næste par år.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at status på målbilledets indikatorer tages til efterretning.

Olav Nørgaard og Lone Dybdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede 2. kvartal 2023 - Socialområdet i Region Midtjylland

Region Midtjylland har siden 2007 haft en driftsoverenskomst med den selvejende institution Holmstrupgård. Før 2007 havde Aarhus Amt en driftsoverenskomst med den selvejende institution Holmstrupgård. Da en række oplysninger i driftsoverenskomsten er forældede, er der blevet udarbejdet en revideret driftsoverenskomst samt reviderede vedtægter for den selvejende institution Holmstrupgård.

Region Midtjylland har siden 2007 haft en driftsoverenskomst med den selvejende institution Holmstrupgård, der er en socialpsykiatrisk behandlingsinstitution for børn og unge. Da en række af oplysningerne i den gældende driftsoverenskomst er forældede, har der været et behov for at revidere driftsoverenskomsten for at sikre korrekte og tidssvarende oplysninger, der er i overensstemmelse med gældende praksis.

Holmstrupgård og Socialområdet i Region Midtjylland har derfor i samarbejde udarbejdet vedlagte forslag til en revideret driftsoverenskomst.

Der er ikke foretaget substantielle ændringer i driftsoverenskomsten, men foretaget en række opdateringer. Eksempelvis er § 7 om tilsyn skrevet ud af driftsoverenskomsten, da Region Midtjylland efter socialtilsynenes oprettelse i 2014 ikke længere fører tilsyn med de sociale tilbud. Et andet eksempel er, at 'det hidtidige Bo- og behandlingstilbuddet i Viborg' er skrevet ud af driftsoverenskomsten, da tilbuddet ikke længere eksisterer.

Den reviderede driftsoverenskomst får ikke konsekvenser for de ydelser, Holmstrupgård leverer for Region Midtjylland, eller for samarbejdet mellem Region Midtjylland og Holmstrupgård. Den får heller ikke betydning for de borgere, der modtager ydelser fra Holmstrupgård, eller for leverandørforpligtelsen over for kommunerne.

Den reviderede driftsoverenskomst er godkendt af Holmstrupgårds bestyrelse på et møde den 16. september 2023. Det indstilles, at den reviderede driftsoverenskomst godkendes.

Holmstrupgård har desuden udarbejdet vedlagte reviderede vedtægter med henblik på at leve op til ændrede krav fra Socialtilsyn Midt til selvejende institutioners vedtægter samt for at sikre overensstemmelse mellem driftsoverenskomst og vedtægter. Der er ikke foretaget substantielle ændringer i vedtægterne. Vedtægterne er godkendt af Holmstrupgårds bestyrelse, Jysk Børneforsorgs hovedbestyrelse og Socialtilsyn Midt.

Det indstilles, at de reviderede vedtægter godkendes.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at den reviderede driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og den selvejende institution Holmstrupgård godkendes, og

at de reviderede vedtægter for den selvejende institution Holmstrupgård godkendes.

Psykiatri- og socialudvalget indstillede,

at den reviderede driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og den selvejende institution Holmstrupgård godkendes, og

at de reviderede vedtægter for den selvejende institution Holmstrupgård godkendes.

Olav Nørgaard og Lone Dybdal var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast revideret driftsoverenskomst
• Vedtægter Holmstrupgård

Midttrafik har sendt sit budget 2024 i høring. Midttrafik har i høringen budgetteret med 440,5 mio. kr. i 2024, hvilket er 31,3 mio. kr. mindre end den samlede regionale finansiering til kollektiv trafik for 2024. Dette hænger især sammen med regionsrådets beslutninger i 2023 om at indstille brugen af HVO-biodiesel og om at omdisponere to udviklingspuljer til drift. Budgettet foreslås godkendt med enkelte tekniske rettelser. Forslag til anvendelsen af mindreforbruget i 2024 fremsendes til politisk behandling i november 2023.

Midttrafik har sendt budget 2024 i høring med svarfrist den 31. oktober 2023. Dagsordenspunktet vedrører alene den egentlige kollektive trafik, der finansieres af regionens budget til regional udvikling, mens høringsbudgettet også omfatter den siddende patientbefordring, som finansieres af det regionale sundhedsområde.

Midttrafiks høringsbudget

Udgangspunktet for høringsbudgettet er Midttrafiks reviderede budget 2023 af 23. juni 2023. Budgettet indarbejder besparelserne, som blev besluttet af regionsrådet den 21. december 2022.

Der er en difference på 31,3 mio. kr. mellem Midttrafiks budget og regionens samlede finansiering til kollektiv trafik i 2024. Det betyder, at regionens ramme til kollektiv trafik ikke anvendes fuldt ud. Hovedforklaringerne på det forventede mindreforbrug findes bl.a. i betydelige takststigninger i 2024 og i indfasningen af Midttrafiks nye indtægtsdelingsmodel. Taksterne stiger i 2024 med gennemsnitligt 10,3 %, men indtægtsstigningen forventes at blive mindre, fordi prisstigningerne vil få nogle af passagererne til at vælge andre løsninger. Derudover implementeres sidste trin i Midttrafiks nye indtægtsmodel i 2024, hvorefter en større del af indtægterne går til Region Midtjylland.

En væsentligt forudsætning i høringsbudgettet er, at kørslen med HVO-biodiesel på en række regionale busruter ikke genoptages. Regionsrådet besluttede i september 2022 at indstille brugen af HVO-biodiesel midlertidigt på de regionale ruter, idet regionsrådet ville genvurdere situationen i 2023 med afsæt i et fortsat ønske om at få en mere grøn profil for den kollektive trafik. Hvis kørslen med HVO-diesel genoptages, vil finansieringsbehovet i høringsbudgettet stige med ca. 17 mio. kr.

Tekniske ændringer som indarbejdes i høringsbudgettet

Midttrafiks høringsbudget anvender ikke det fulde øremærkede statslige tilskud til driften af Holstebro-Skjern og indarbejder ikke udgifter til batteritog og ladeinfrastruktur, som besluttet af regionsrådet 27. april 2022. Region Midtjylland vil i sit høringssvar bede Midttrafik om at indarbejde i alt 5,1 mio. kr.

Region Midtjyllands ramme

Der er i 2024 et forventet mindreforbrug på 31,3 mio. kr., som med udgifterne til batteritog og ladeinfrastruktur reduceres til 26,2 mio. kr., jf. tabel 1.

Driftsrammen fik i 2023 tilført 13,5 mio. kr. fra to puljer afsat til støtte af den påbegyndte grønne omstilling og imødegåelse af et generelle pres på passagergrundlaget. Puljerne blev etableret af regionsrådet, da indfasningen af indtægtsfordelingsmodellen øgede Region Midtjyllands andel af passagerindtægterne. Omdisponeringen fra udviklingspuljer til drift udgør derfor reelt en rammeudvidelse.

Der er derfor i Region Midtjyllands budget 2024 afsat 400,7 mio. kr. til kollektiv trafik. Beløbet forventes justeret med 7,8 mio. kr. til en varig besparelse på administration på 2,0 mio. kr. og 5,8 mio. kr. til afvikling af merforbrug på rammen fra 2022.

Rammen suppleres derudover af statslige tilskud på i alt 105,2 mio. kr. til bl.a. Grenåbanen og strækningen Holstebro-Skjern.

Region Midtjylland afholder selv en række udgifter inden for den samlede ramme, som i alt udgør 26,3 mio. kr. Det drejer sig om pensioner til tjenestemandslignende ansatte på privatbanerne, ydelser på lån til Aarhus Letbane og spormodernisering af Odderbanen i 2008.

Mindreforbruget er primært begrundet i omdisponeringen af udviklingspuljerne til drift og høringsbudgettets forudsætning om, at kørslen med HVO-diesel ikke genoptages.

Disponering af mindreforbrug

Der forventes et mindreforbrug i 2024 og frem, men usikkerheden er betydelig. Det vurderes, at mindreforbruget er udtryk for en midlertidig situation, og at der reelt kun kan forventes et mindreforbrug i 2024 og 2025.

Der er, udover den almindelige usikkerhed knyttet til fremtidige passagerindtægter og udgifter til vognmænd, en række forhold med virkning fra 2026, som regionsrådet enten endnu ikke har taget stilling til, eller forhold, som endnu ikke er afklarede.

Det drejer sig om indkøb af flere tog til Aarhus Letbane, etablering af krydsningsspor ved Rude Havvej i Odder, ladeinfrastruktur til drift af batteritog på Lemvigbanen, hvor der p.t. indhentes tilbud, samt udbud af regional bæredygtig bustrafik i Østjylland.

Hertil kommer en beslutning om, hvorvidt regionsrådet ønsker at genoptage brugen af HVO-biodiesel, og hvorvidt regionsrådet ønsker at genetablere den tidligere pulje til at støtte den påbegyndte grønne omstilling samt støtte transformationen af mobiliteten i Region Midtjylland i en mere bæredygtig retning.

Anvendelsen af den resterende ramme og en samlet økonomisk plan for området fremsendes til politisk behandling i november 2023.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at Midttrafiks budget 2024, inklusive de tekniske ændringer, godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at Midttrafiks budget 2024, inklusive de tekniske ændringer, godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Hovednotat
• Byrdefordeling pr. område
• Bestillermateriale

Regionsrådet besluttede i forbindelse med evalueringen i 2022 af Region Midtjyllands landsbypris at indstifte en ny initiativpris til landsbyer. Initiativprisen blev uddelt første gang i 2023.

Det foreslås på baggrund af erfaringerne fra det første år, at formålet med initiativprisen i 2024 fokuseres, så den i endnu højere grad anerkender og fremmer bæredygtige udviklingsinitiativer i landsbyerne.

Region Midtjyllands landsbypris er årligt blevet uddelt af regionsrådet siden 2009. Formålet med prisen er at understøtte bæredygtig udvikling og fornyelse i regionens landsbyer samt at synliggøre landsbyer som attraktive steder at leve.

Regionsrådets initiativpris til landsbyer blev uddelt første gang i 2023 som et supplement til landsbyprisen.

Erfaringen fra ansøgningsprocessen for de to priser i 2023 viser, at både ansøgere og det faglige panel har haft svært ved at adskille initiativprisen fra landsbyprisen. Flere har opfattet initiativprisen som en andenpræmie, hvilket ikke er intentionen.

Initiativprisen skal anerkende og profilere initiativer, der viser vejen for, hvordan aktuelle udfordringer i landdistrikterne kan løses lokalt. Dette kunne fx være i forhold til den igangværende energikrise, som har ramt landdistrikternes særligt hårdt ramt, eller i forhold til lighed i sundhed.

Justeringer af formål og proces for uddeling af initiativprisen 2024

Det foreslås, at formålet med initiativprisen skærpes, og at der ændres på indstillingsprocessen.

Konkret foreslås det, at:

• initiativprisen bliver en bæredygtighedspris, og at den fremover benævnes som "Regionsrådets pris til bæredygtige landsbyinitiativer". Bæredygtighed forstås her i bred forstand miljømæssigt, socialt og økonomisk.
• prisen gives til konkrete borgerdrevne bæredygtighedsinitiativer, der har gjort en forskel lokalt og kan være med til at inspirere andre landsbyer.
• prisen i 2024 og 2025 sætter særlig fokus på fælles bæredygtige energiløsninger i regionens landsbyer.
• alle kan indstille en kandidat til initiativprisen (i modsætning til landsbyprisen, hvor kun lokale aktionsgrupper (LAG) og kommuner kan indstille).
• administrationen laver den første gennemgang af indstillingerne og udvælger op til fem initiativer, som det faglige panel efterfølgende vurderer med henblik på en endelig indstilling af en vinder til regionsrådet.
• initiativerne vil blive vurderet på deres nyhedsværdi og graden af bæredygtighed, samt hvorvidt metoder og opnåede erfaringer kan overføres til andre lokalsamfund.

Proces for landsbyprisen 2024

Region Midtjylland inviterer i november 2023 kommuner og LAG'er til at indstille landsbyer til landsbyprisen 2024. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2024. Ansøgningerne vurderes af et fagligt panel.

Højst fem landsbyer går videre til finalerunden, hvor de motiverer deres ansøgning ved et møde med det faglige panel og politiske repræsentanter. Alle medlemmer af regionsrådet modtager invitation til dette.

Regionen udarbejder en præsentationsvideo for den enkelte finalelandsby i tæt samarbejde med dem, der bor der. Det faglige panel laver den endelige indstilling af en landsby som vinder af landsbyprisen til regionsrådet.

Alle kandidater til landsbyprisen får tilbud om at deltage i et læringsforløb i efteråret 2024, hvor metoden i brætspillet "den bæredygtige landsby" anvendes. Kommunale landdistriktsmedarbejdere, repræsentanter for lokale aktionsgrupper, regionale og kommunale politikere m.fl. inviteres ligeledes.

Uddeling af priser

Indstilling vedrørende vinderne af landsbyprisen 2024 og regionsrådets pris til bæredygtige landsbyer 2024 forelægges regionsrådet i april 2024. Vinderne inviteres i lighed med tidligere år til at deltage som tilhørere under behandling af punktet, og regionsrådet får derved lejlighed til at lykønske begge prismodtagere direkte.

De officielle prisuddelinger sker i forsommeren/sensommeren 2024 i de respektive landsbyer, hvor der laves en markering og fejring af vinderne og landdistriktsudviklingen generelt.

Proces- og tidsplan samt sammensætningen af det faglige panel er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at justeringerne af regionsrådets initiativpris til landsbyer godkendes,

at initiativprisen i 2024 og 2025 sætter særlig fokus på fælles bæredygtige energiløsninger i regionens landsbyer, og

at proces- og tidsplan for landsbyprisen og initiativprisen 2024 godkendes.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at justeringerne af regionsrådets initiativpris til landsbyer godkendes,

at initiativprisen i 2024 og 2025 sætter særlig fokus på fælles bæredygtige energiløsninger i regionens landsbyer, og

at proces- og tidsplan for landsbyprisen og initiativprisen 2024 godkendes.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Formål og proces

Revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuserer på otte vilde problemer. Region Midtjylland har inviteret repræsentanter for politik, viden, erhverv, civilsamfund og organisationer til at samarbejde om en række spørgsmål, der kalder på løsninger skabt i fællesskaber. Der fremsendes forslag til kommissorium og sammensætning af det regionalpolitiske forum om reduceret forbrug. Det indstilles, at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om reduceret forbrug, hvoraf den ene udpeges som formand.

Midtjylland står over for en række store og vilde problemer. Et vildt problem er kendetegnet ved, at det er svært både at definere præcist og at løse. Mange problemer deles med resten af Danmark og med resten af verden. Ingen kan løse udfordringerne alene. Derfor vil regionen samarbejde med repræsentanter for politik, viden, erhverv, civilsamfund og organisationer om at finde løsninger på problemerne. Revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuserer på otte vilde problemer, hvor regionale aktører samarbejder om at udvikle løsninger i regionalpolitiske fora.

De regionalpolitiske fora arbejder i 2023-2024 med de vilde problemer, der skal give svar på følgende spørgsmål, efter den angivne tidsplan:

Der skal nedsættes et regionalpolitisk forum til at arbejde med spørgsmålet "hvordan mindsker vi forbruget?" (reduceret forbrug).

Udkast til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om reduceret forbrug er vedlagt som bilag.

Kommissoriets opbygning:

• Beskrivelse af det vilde problem, som det regionalpolitiske forum skal samarbejde om at udvikle løsninger på.
• Præsentation af arbejdsform for det regionalpolitiske forum.
• Forslag til sammensætning af det regionalpolitiske forum.

Det vilde problem om reduceret forbrug

Danmark er et foregangsland på mange områder. Desværre også når det kommer til forbrug. Hvert år forbruger hver dansker, hvad der svarer til 24,5 tons jomfruelige materialer, dvs. naturressourcer, som endnu ikke har været brugt til menneskelige formål. Til sammenligning ligger det globale snit på 11,9 tons. Danmark skal helt ned på otte tons per person for at have et bæredygtigt forbrug.

Der skal gives mere tilbage, end der tages - særligt når det gælder fornybare ressourcer fra de biologiske kredsløb. Samtidig skal materialer i højere grad genanvendes i nye produkter, når det gælder de ikke-fornybare ressourcer. Fx sjældne jordarter, der anvendes til blandt andet teknologi og plastindpakning af fødevarer. I det hele taget skal forbruget reduceres og produkter repareres, laves af rene materialer og holde længere.

I Danmark er det kun fire procent af materialeforbruget, der stammer fra genanvendte materialer. 28 % af vores affald ender til forbrænding eller deponi. Tre brancher er særligt belastende: Byggebranchen, fremstillingsindustrien og fødevareindustrien.

Samtidig kan aktiviteten i samfundet ikke blot standses. Men det står klart, at det skal gøres muligt at genanvende mere og reducere mængden af affald. Det kræver fokus på hele forsyningskæden, og det kræver samarbejde og mobilisering på tværs af producenter og aftagere af produkter.

Det regionalpolitiske forum om reduceret forbrug vil tage udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål:

1. Hvordan kan vi sammen sikre, at vi reducerer forbruget i det midtjyske?
2. Hvad kan vi konkret gøre inden for de tre områder: Byggematerialer, tekstil og fødevarer?
3. Hvordan og hvad skal vi samarbejde med nationale og internationale aktører om for at fjerne de strukturelle barrierer for mindsket forbrug?

Arbejdsform og sammensætning af regionalpolitiske fora

De regionalpolitiske fora mødes tre gange i løbet af andet halvår 2023:

• Første møde fokuserer på, hvad vi ved om problemets omfang, samt hvilke spørgsmål der giver mest mening at arbejde videre med.
• Andet møde fokuserer på mulige svar på de definerede spørgsmål.
• Tredje møde fokuserer på anbefalinger til handlingsanvisende løsninger og initiativer.

Der inviteres 25-30 repræsentanter fra kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region til at deltage i det regionalpolitiske forum.

Forslag til deltagerkredsen fremgår af det vedlagte kommissorium. Deltagerlisten er ikke endelig, idet regionens samarbejdspartnere inviteres til at være med til at pege på flere relevante aktører, når kommissoriet foreligger.

Når det regionalpolitiske forum har givet anbefalinger til løsninger og initiativer, behandles det af regionsrådet, hvilke løsninger og initiativer Region Midtjylland kan realisere.

Udpegning af regionsrådsmedlemmer

Regionsrådet har formandskabet og er repræsenteret med tre medlemmer i hver af de regionalpolitiske fora. Det indstilles, at regionsrådet udpeger tre medlemmer til regionalpolitisk forum om reduceret forbrug, herunder en formand.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til kommissorium for regionalpolitisk forum om reduceret forbrug godkendes,

at forslag til sammensætning af regionalpolitisk forum om reduceret forbrug godkendes, og

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om reduceret forbrug, hvoraf den ene udpeges som formand.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til kommissorium for regionalpolitisk forum om reduceret forbrug godkendes,

at forslag til sammensætning af regionalpolitisk forum om reduceret forbrug godkendes, og

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om reduceret forbrug, idet der udpeges et medlem fra udvalg for regional udvikling til hhv. formandsposten og den ene af de to øvrige poster under hensyn til, at forummet etableres som en del af udvalgets strategiarbejde.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 28. september 2022 temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland.

Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 proces for revision af regional udviklingsstrategi.

• Kommissorium mobilitet
• Kommissorium reduceret forbrug
• Kommissorium arbejdskraft

Revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuserer på otte vilde problemer. Region Midtjylland har inviteret repræsentanter for politik, viden, erhverv, civilsamfund og organisationer til at samarbejde om en række spørgsmål, der kalder på løsninger skabt i fællesskaber. Der fremsendes forslag til kommissorium og sammensætning af det regionalpolitiske forum om arealer til den grønne omstilling. Det indstilles, at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om reduceret forbrug, hvoraf den ene udpeges som formand.

Midtjylland står over for en række store og vilde problemer. Et vildt problem er kendetegnet ved, at det er svært både at definere præcist og at løse. Mange problemer deles med resten af Danmark og med resten af verden. Ingen kan løse udfordringerne alene. Derfor vil regionen samarbejde med repræsentanter for politik, viden, erhverv, civilsamfund og organisationer om at finde løsninger på problemerne. Revisionen af Regional Udviklingsstrategi 2019-2030 fokuserer på otte vilde problemer, hvor regionale aktører samarbejder om at udvikle løsninger i regionalpolitiske fora.

De regionalpolitiske fora arbejder i 2023-2024 med de vilde problemer, der skal give svar på følgende spørgsmål, efter den angivne tidsplan:

Der skal nedsættes et regionalpolitisk forum til at arbejde med spørgsmålet "hvordan får vi arealer nok til den grønne omstilling?" (arealer til den grønne omstilling).

Udkast til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling er vedlagt som bilag.

Kommissoriets opbygning:

• Beskrivelse af det vilde problem, som det regionalpolitiske forum skal samarbejde om at udvikle løsninger på.
• Præsentation af arbejdsform for det regionalpolitiske forum.
• Forslag til sammensætning af det regionalpolitiske forum.

Det vilde problem om arealer til den grønne omstilling

Danmark dækker i dag kun 55 % af sit eget energiforbrug og er derfor afhængig af energiproduktion i andre lande. En gennemgang af otte midtjyske kommuners DK2020 klimahandlingsplaner viser et meget stort behov for arealer til sol-og vindenergi. Det forventes, at alene solceller vil optage ca. en procent af Danmarks areal i 2035. Dertil kommer ønsker om andre formål som råstofgravning, rent grundvand, skovrejsning, landbrug, ny infrastruktur til transport, lagring af CO₂ og produktion af nye brændsler, fx Power-to-X. Klimaforandring kalder på klimatilpasning, biodiversiteten skal øges, der skal bygges boliger, udvikles byer og produceres fødevarer. Og også den menneskelige trivsel skal tænkes ind i arealanvendelsen.

Samtidig er ”Ikke i min baghave”-tankegangen et velkendt fænomen - både for vindmøller, men også solceller og biogasanlæg. For eksempel er der aktuelt 34.000 medlemmer i foreninger, der arbejder for at mindske nabogener ved store vindmøller, og der findes foreninger mod vindmøller i alle midtjyske kommuner.

Hvis alle ønsker skal indfries, er der behov for 140 procent af Danmarks areal. Den store udfordring er derfor, hvordan de midtjyske arealer anvendes mere effektivt, samtidig med, at den nødvendige grønne energiproduktion sikres, men uden at gøre skade på natur, miljø og menneskers trivsel.

Det regionalpolitiske forum vil tage udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål

1. Hvordan kan vi sammen sikre arealer til øget produktion af grøn energi i Midtjylland og tilgodese alle de andre formål?
2. Hvordan sikrer vi sammen at øget produktion og anlæg af vedvarende energi skaber værdi for de lokalområder, der lægger arealer til?
3. Hvordan sikrer vi den bedste energiinfrastruktur i Midtjylland i sammenhæng med andre behov?

Arbejdsform og sammensætning af regionalpolitiske fora

Det regionalpolitiske forum mødes tre gange i løbet af første halvår 2024:

• Første møde fokuserer på, hvad vi ved om problemets omfang, samt hvilke spørgsmål der giver mest mening at arbejde videre med.
• Andet møde fokuserer på mulige svar på de definerede spørgsmål.
• Tredje møde fokuserer på anbefalinger til handlingsanvisende løsninger og initiativer.

Der inviteres 25-30 repræsentanter fra kommuner, stat, videninstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund, organisationer og region til at deltage i det regionalpolitiske forum.

Forslag til deltagerkredsen fremgår af det vedlagte kommissorium. Deltagerlisten er ikke endelig, idet regionens samarbejdspartnere inviteres til at være med til at pege på flere relevante aktører, når kommissoriet foreligger.

Når det regionalpolitiske forum har givet anbefalinger til løsninger og initiativer, behandles det af regionsrådet, hvilke løsninger og initiativer Region Midtjylland kan realisere.

Udpegning af regionsrådsmedlemmer

Regionsrådet har formandskabet og er repræsenteret med tre medlemmer i hver af de regionalpolitiske fora. Det indstilles, at regionsrådet udpeger tre medlemmer til regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling, herunder en formand.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at forslag til kommissorium for regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling godkendes,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling godkendes, og

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling, hvoraf den ene udpeges som formand.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at forslag til kommissorium for regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling godkendes,

at forslag til kommissorium for og sammensætning af regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling godkendes, og

at tre regionsrådsmedlemmer udpeges til regionalpolitisk forum om arealer til den grønne omstilling, idet der udpeges et medlem fra udvalg for regional udvikling til hhv. formandsposten og den ene af de to øvrige poster under hensyn til, at forummet etableres som en del af udvalgets strategiarbejde.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 28. september 2022 temaer i revision af Regional Udviklingsstrategi for Midtjylland.

Regionsrådet godkendte den 27. april 2022 proces for revision af regional udviklingsstrategi.

• Kommissorium arealer til den grønne omstilling

Ansøgerne til de gymnasiale uddannelser (stx, hf, pre-ib, hhx og htx) er blevet fordelt af Børne- og Undervisningsministeriets fordelingssystem. Regionsrådet har delegeret kompetencen vedrørende udførelsen af en række opgaver i fordelingsprocessen til administrationen. Der gives med sagen en status på disse opgaver som omfatter: Vurdering af forrang som følge af handicap, fordeling af henholdsvis ufordelte ansøgere og eftertilmeldere, muligheden for at hæve kapaciteten i forhold til ufordelte ansøgere og eftertilmeldere og afgørelse i genoptagelsessager og behandling af klager.

Status på elevfordeling

Ansøgere til de gymnasiale uddannelser (stx, pre-ib, hf, hhx og htx) fik den 25. maj 2023 besked om, hvilket gymnasium de havde fået reserveret plads på efter sommerferien. Der var i alt 10.447 ansøgere til de gymnasiale uddannelser, heraf 5.201 til stx. Det svarer til et samlet fald på ca. 3 % fra 2022 og et fald på ca. 6 % på stx-området.

Indeværende skoleår er første år, hvor ansøgere fordeles af Børne- og Undervisningsministeriets fordelingssystem. I den centrale fordeling har i alt 96 % af ansøgerne i Region Midtjylland fået opfyldt deres 1. prioritet.

I Aarhus fik 88 % af ansøgerne opfyldt deres 1. prioritet, mens 80 % af ansøgerne fik deres 1. prioritet på stx-området. Det betyder, at den primære elevflytning er foretaget på stx-området i Aarhus, hvor 290 ansøgere er blevet flyttet. Ansøgerne er primært blevet flyttet til Aarhus Gymnasium, Tilst og Viby Gymnasium og HF (se vedlagte bilag). Der har efter den centrale fordelingsproces været en del bevægelser, som betyder, at Aarhus Gymnasium, Tilst, har et markant lavere elevtal ved skolestart.

I den resterende del af regionen er der i den centrale fordeling i alt blevet flyttet 79 elever, heraf 67 på stx. Flytningen af stx-elever uden for Aarhus er sket fra Silkeborg Gymnasium, Randers Statsskole og Viborg Katedralskole. En stor andel af de flyttede elever har efterfølgende kunnet flytte tilbage til de overansøgte gymnasier, da der er opstået ledige pladser grundet naturligt frafald (ikke bestået optagelsesprøve og omvalg).

Status på opgaver i fordelingsprocessen

Regionsrådet delegerede den 26. april 2023 kompetencen vedrørende en række opgaver i fordelingsprocessen til administrationen. Nedenfor gives en status på de pågældende opgaver:

Vurdering af ønsket forrang som følge af handicap

Administrationen vurderede i perioden 14. marts - 12. april tildeling af forrang som følge af handicap. Der blev i alt indsendt 44 ansøgninger, hvoraf 7 opfyldte kriterierne for at kunne tildeles forrang. I forrangsvurderingen blev der lagt vægt på, om der var tale om et fysisk handicap, og om forholdene på den ansøgte skole tager et særligt hensyn til det pågældende handicap. Hovedparten af ansøgninger er faldet på, at de ikke har omhandlet fysisk handicap, samt at der er søgt forkert forrang. Fx gives forrang til autisme, ordblindhed og særlige tilrettelagte forløb under andre forrangsbestemmelser, som vurderes af skolerne selv.

Fordeling af ufordelte ansøgere

Administrationen fordelte i perioden 15. maj – 25. maj 125 ufordelte ansøgere (det vil sige ansøgere, som den centrale fordelingsmekanisme ikke kunne fordele, fx hvor ansøger alene har søgt overansøgte gymnasier, hvor de ikke har kunnet tildeles en plads inden for 45 minutters transporttid). For at finde plads til de ufordelte ansøgere, måtte kapaciteten i alt hæves med 88 pladser på tværs af de gymnasiale uddannelser i regionen. Kapaciteten blev primært hævet i Østjylland. Stx blev hævet med 50 pladser, hf med 14 pladser, hhx med 21 pladser og pre-ib med 3 pladser (se bilag).

Fordeling af eftertilmeldere

Administrationen har i perioden 2. juni – 1. september i alt fordelt 1.221 eftertilmeldere (ansøgere, der har søgt efter fristen) og omvælgere (ansøgere, der i perioden 2. juni – 1. juli har ønsket at gøre omvalg af tildelt institution eller uddannelsesretning). Fordelingen af eftertilmeldere har hovedsageligt været på hf-området, og fordelingen af omvælgere har primært været på stx- og hhx-området.

Hævet kapacitet

Kapaciteten er i fordelingsperioden hævet med i alt 278 pladser på tværs af de gymnasiale uddannelser. På stx er kapaciteten hævet med 65 pladser, på pre-ib med 5 pladser, på hf med 150 pladser og på hhx med 58 pladser. Det hævede antal pladser er på et forventeligt niveau, hvor der primært er blevet hævet på hf-området for at finde plads til ansøgere, som har søgt efter ansøgningsfristen (eftertilmeldere). Kapaciteten på stx er primært blevet hævet i forbindelse med fordeling af de ufordelte ansøgere, og kapaciteten på hhx området er primært blevet hævet for at gøre plads til elever, der har ønsket omvalg fra stx til hhx (se bilag).

Afgørelse i genoptagelsessager og behandling af klager

Administrationen har i alt behandlet 144 genoptagelsessager. Det er på niveau med tidligere år. Hovedparten af pladsreservationerne blev fastholdt, mens 19 fik helt eller delvist medhold. Genoptagelsessagerne omhandler typisk tvivl om beregnet transporttid, ønske om specifikke studieretninger eller trivselsudfordringer. Der blev givet helt eller delvist medhold i sager, hvor der var tale om fremkommelighed grundet handicap, dokumenterede flyttesager og tildelt ny prioritet eller uddannelsesretning.

Der blev ikke modtaget retlige klager.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orientering om elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på gymnasieområdet tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at orientering om elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på gymnasieområdet tages til efterretning.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog på mødet den 26. april 2023, at administrationen ved Råds- og Direktionssekretariatet delegeres kompetencen til at udføre opgaver af forvaltningsretlig karakter vedrørende elevfordeling på det gymnasiale område.

• Oversigt over kapacitet og ansøgere
• Oversigt over fordelingen af ufordelte ansøgere

Randers HF og VUC har modtaget en ansøgning fra Tradium om en driftsoverenskomst vedrørende forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Regionsrådet skal høres, når et voksenuddannelsescenter modtager ansøgninger om indgåelse af nye driftsoverenskomster med eksterne udbydere.

Der skal sikres en geografisk placering af udbuddet og kapaciteten, så der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Det indstilles, at der ikke indgås driftsoverenskomst med Tradium, da de allerede eksisterende udbud har svært ved at leve op til lovkravene om aktivitet.

Regionsrådet skal i samarbejde med voksenuddannelsescentrene (VUC) koordinere undervisningstilbuddene i regionen, så der er et tilstrækkeligt bredt udbud af ordblindeundervisning. Herunder skal VUC'erne høre regionsrådet forud for opsigelse eller indgåelse af driftsoverenskomster med eksterne udbydere af undervisning i VUC'ernes virkeområde.

Forberedende voksenundervisning er undervisning på grundskoleniveau i fagene dansk, matematik, engelsk og it. Ordblindeundervisning for voksne er en særlig tilrettelagt undervisning for voksne over 25 år og har til formål at afhjælpe og begrænse deltagernes læse- og skrivevanskeligheder.

Randers HF og VUC har tidligere haft driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning med Tradium, men den blev opsagt august 2022, da udbuddet ikke levede op til lovens aktivitetskrav på henholdsvis fem årsværk for forberedende voksenundervisning og to årsværk for ordblindeundervisning.

Der er fem udbydere af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning i dækningsområdet Randers-Favrskov. Det er Randers HF og VUC's vurdering, at det er tilstrækkeligt efter flere års faldende aktivitet. Skolen vurderer, at de fem udbydere har rigelig kapacitet til at dække efterspørgslen af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Ligeledes er det skolens vurdering, at den bedst kan opnå høj faglig kvalitet og samarbejde om opgaven, hvis udbuddet ikke er spredt på for mange udbydere.

Retningslinjer for godkendelse af driftsoverenskomster

Uddannelsesinstitutioner har ret til at opnå driftsoverenskomst med det voksenuddannelsescenter, der har ansvaret for det pågældende geografiske dækningsområde, hvis de har en årlig aktivitet indenfor forberedende voksenundervisning på mindst fem årselever og ordblindeundervisning på mindst to årselever. Institutioner, der ikke i forvejen har en driftsoverenskomst, skal opnå minimumsaktiviteten inden to år fra driftsoverenskomstens ikrafttræden for at bevare retten. Aktiviteten opgøres i årselever, hvor normen for ordblindeundervisning er 812,5 klokketimer pr. årselev. Undervisningen kan afholdes som eneundervisning eller undervisning på hold med to til seks deltagere, afhængig af en konkret vurdering af deltagerens behov.

Det bemærkes, at et voksenuddannelsescenter kan vælge at fastholde en driftsoverenskomst ved en lavere aktivitet end to årselever.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at der med Randers HF og VUC's fremlagte plan for det samlede udbud af ordblindeundervisning er et tilstrækkeligt og varieret udbud i virkeområdet. Dertil har de institutioner, der har en driftsoverenskomst med Randers HF og VUC, været under pres i de senere år, da der har været en markant fald i ordblindeundervisningen. Det vurderes derfor, at Randers HF og VUC skal sikre den fornødne volumen og kvalitet i undervisningen ved at samle indsatsen på færre udbydere. Da Tradium i 2022 ikke var i stand til at leve op til aktivitetskravene, er det administrationens vurdering, at Tradium næppe vil kunne opnå det på nuværende tidspunkt.

Det fremgår af vedlagte tabel, hvilken aktivitet der har været i dækningsområdet, og hvilke skoler Randers HF og VUC har driftsoverenskomster med.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der ikke indgås driftsoverenskomst med Tradium.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at der ikke indgås driftsoverenskomst med Tradium.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning om driftsoverenskomst for ordblindeundervisning med VUC
• Ansøgning om driftsoverenskomst for forberedende voksenundervisning med VUC
• Oversigt over udbydere med driftsoverenskomst med Randers HF og VUC

Der orienteres om hovedresultaterne i projektet Coast to Coast Climate Challenge, der blev afsluttet ved udgangen af 2022. Der er udarbejdet en fælles strategi for fremtidig klimatilpasning på baggrund af de praktiske erfaringer i projektet. Der er sket en kompetenceudvikling inden for klimatilpasning, og der er lavet følgeforskning på projekts partnerskabsbaserede styringsmodel. Alle resultaterne kan findes på hjemmesiden www.c2ccc.eu.

Coast to Coast Climate Challenge blev efter seks år afsluttet i 2022. Det store og bredt sammensatte projekt om klimatilpasning var det første af sin art i EU.

Projektet gennemførtes i syv tværgående projekter, som Region Midtjylland havde ansvar for at gennemføre, og 17 geografisk baserede projekter, som forskellige partnere havde ansvaret for. Blandt disse projekter var skabelsen af konceptet for Klimatorium og AquaGlobe, udviklingen af Klimavejen i Hedensted, en vandløbsmodel og et varslingssystem for hele Gudenåen, en helhedsplan for den vestlige Limfjord og meget mere.

Projektets afsluttende rapport beskriver flere læringer, både generelt og i de enkelte delprojekter. Rapporten er vedlagt som bilag.

Hovedresultaterne for projektet fremgår nedenfor og er også samlet på www.c2ccc.eu, hvor de er beskrevet i en film på en halv time med titlen Klimatilpasning fra kyst til kyst.

Fælles strategi for fremtidig klimatilpasning i Danmark

Der er udarbejdet en fælles strategi, som består af en række anbefalinger fra projektets deltagere. Anbefalingerne kan anvendes til inspiration i partnerskabet og udenfor. Strategien tænkes videreudviklet for eksempel i Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, så den kan bidrage til at skabe et fælles sprog på tværs af fagligheder og interesser.

Kompetenceudvikling

Der er sket en mærkbar kompetenceudvikling blandt dem, der arbejder med klimatilpasning, idet der er indhentet mange relevante erfaringer samt gennemført kurser og træningsarbejde. Der er etableret et tæt samarbejde med Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, som projektet var med til at skabe. Her fortsætter kompetenceudviklingen for medarbejderne.

Uddannelser på især VIA University College og Aalborg Universitet har implementeret nye elementer i undervisningen, der bruger projektets erfaringer og ny viden om klimatilpasning.

Der er udviklet en række redskaber til at skabe viden, overblik og indsigt, så grundlaget for at træffe de nødvendige beslutninger er bedret betydeligt. Flere af de værktøjer, der er udviklet i projektet, er nu videreudviklet og implementeret i hele landet.

Følgeforskning

Aarhus Universitet har i samarbejde med Niras udført følgeforskning på projektets organisering og udarbejdet en analyse af partnerskabet.

Partnerskaber fremhæves i analysen som en velegnet styringsstruktur på områder som klimapolitik og klimatilpasning, der præges af stor kompleksitet, mange aktører og usikkerhed om løsninger. Desuden fremhæves nødvendigheden af at have en central aktør, der kan koordinere og skabe rammer for netværkets samarbejde. Netop den rolle har Region Midtjylland udfyldt i projektet.

Analysen afsluttes med en række anbefalinger for fremtidige partnerskaber. Disse er baseret på erfaringerne fra Coast to Coast Climate Challenge. De enkelte anbefalinger er uddybet i analysen.

Et uddrag af anbefalingerne i overskrifter:

• Udnyt timingen af igangværende initiativer til at give partnerskabet og projektet en særlig relevans. I dette tilfælde har timingen været god, idet kommunerne stod overfor at skulle realisere deres klimaplaner og i høj grad famlede for at finde den bedste møde at gøre det på.
• Initier projektet oppefra med ledelse og det politiske niveau.
• Involver alle relevante aktører i partnerskabet.
• Opbyg projektets indhold i en bottom up proces for at skabe ejerskab nedefra.
• Veldefinerede samarbejdsprojekter skaber fælles forståelse af opgaven.
• Gør samarbejdet forpligtende.

Erfaringerne har stor betydning for, hvordan det nationale partnerskab udformes i det kommende projekt LIFE ACT, der skal implementere alle kommunernes DK2020 klimaplaner.

Der er foretaget store investeringer i forlængelse af projektet - i alt for ca. 1,3 mia. kr.. Da der i projektet er udviklet mange nye løsninger, er hovedparten af følgeinvesteringerne realisering af projekterne. Typisk er der bygget anlæg, som er udviklet i projektet. Eksempelvis er de første dele af Klimabåndet i Randers nu ved at blive bygget, men også bygningen af Klimatorium, som allerede er ved at se på realisering af fase to.

Økonomi

Projektet var sammensat af i alt 31 partnere med et samlet budget på 90 mio. kr. EU's LIFE program finansierede 60 % af budgettet, svarende til 54 mio. kr. Region Midtjylland finansierede selv 10,4 mio. kr. ud af sit samlede budget i projektet på 26 mio. kr.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at afrapporteringen på projektet Coast to Coast Climate Challenge tages til efterretning.

Udvalg for regional udvikling indstillede,

at afrapporteringen på projektet Coast to Coast Climate Challenge tages til efterretning.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Fælles strategi og After LIFE plan
• Afsluttende rapport
• Analyse af partnerskabet

Der orienteres om regionens arbejde med informationssikkerhed, herunder også en rapportering fra regionens databeskyttelsesrådgiver.

Region Midtjylland udarbejder årligt en handeplan for informationssikkerhed som et redskab til at samle initiativer både strategiske og praktiske, der sigter mod at udvikle regionens informationssikkerhedsprocesser og højne sikkerhedsniveauet. Der fremlægges forslag til 'Handleplan for informationssikkerhed 2024'.

Handleplanen skal sikre en sammenhængende og risikobaseret tilgang til informationssikkerhed og understreger Region Midtjyllands engagement i beskyttelse af data, opretholdelse af drift og borgernes tillid.

I en tid præget af teknologisk udvikling og stigende digitalisering vokser brugen af sundhedsdata sig større og mere integreret i regionens arbejde. Samtidig er trusselslandskabet blevet mere udfordrende med en stigende risiko for cyberangreb og datasikkerhedstrusler. Sundhedssektoren har gennem de sidste år gentagende gange været genstand for globale angreb. Samtidig sker der en øget regulering, og der stilles nye krav til, hvordan regionen som organisation behandler personoplysninger.

Denne udvikling er med til at øge sårbarheden over for sikkerhedsbrud og angreb, og det er afgørende at have en sammenhængende og opdateret plan for at imødegå disse udfordringer og dermed sikre kontinuitet i behandling, pleje og borgernes tillid.

Som et redskab til dette udarbejdes der årligt en handleplan for informationssikkerhed. Handleplanen er et redskab til at samle initiativer både strategiske og praktiske, der adresserer de stigende trusler og sigter mod at udvikle regionens informationssikkerhedsprocesser og højne sikkerhedsniveauet. Initiativerne, der præsenteres i handleplanen for 2024, er baseret på den nuværende trusselssituation, risikovurderinger, lovkrav og standarder vedrørende informationssikkerhed.

Handleplanens initiativer er afstemt med de ressourcer, der stilles til rådighed. Der er fokus på de mest kritiske trusler og sårbarheder, så der skabes den bedst mulige sikkerhed inden for den givne ramme. Region Midtjylland har udarbejdet en årlig handleplan for informationssikkerhed siden 2016. Gennem årene er der nået en modenhed, der betyder, at der udføres en del mindre udviklingsopgaver og driftsopgaver, som ikke er beskrevet i handleplanen. Ligeledes kan det være nødvendigt at afsætte ressourcer til opgaver af mere akut karakter, hvis trusselsbilledet ændrer sig. Handleplanen fokuserer på at give et overblik over de planlagte udviklingsinitiativer, som har et større omfang eller kræver et særligt fokus.

Handleplanen for 2024 er opdelt i seks strategiske spor, der giver et overblik over udviklingsarbejdet inden for informationssikkerhed, mens budgettet dækker både driftsopgaver og udviklingsopgaver.

Spor 1 - Styringsmodel og Compliance

Spor 1 fokuserer på de stigende lovgivningsmæssige krav, som vores organisation skal efterleve. Med de kommende krav og varslede administrative besparelser er der et øget koordinationsbehov og fokus på en helhedsorienteret tilgang til compliance, så opgaven kan løses inden for den givne ramme.

Spor 2 - Driftssikkerhed og beskyttelse mod cyberkriminalitet

Driftsnedbrud og cyberangreb kan have store konsekvenser og i sidste ende koste menneskeliv. Regionen indgår i det nationale samarbejde omkring cyber- og informationssikkerhed og arbejder målrettet på at udføre elementer fra 'Sundhedssektorens strategi for cyber- og informationssikkerhed 2023-2025'.

Spor 3 - Overblik over Teknologi, Netværk og Systemer

Der er øgede krav om, at der skabes et overblik over de risici, som it-systemer potentielt kan have for organisationen. Mange behandlinger i Region Midtjylland kræver specialudviklede it-programmer, og det medfører behov for overblik og styring af systemer og teknologi. Arbejdet omfatter kortlægning af systemer, der ikke understøttes tilstrækkeligt teknisk, flere risikovurderinger og udvikling af en cloud-sikkerhedsstrategi.

Spor 4 - Awareness og Persondatakonsulenter

Den menneskelige faktor er central for informationssikkerhed. Handleplanen omfatter aktiviteter og kampagner for at øge medarbejdernes bevidsthed om sikkerhed. Lokale persondatakonsulenter supporterer og styrker den lokale sikkerhedskultur. Persondatakonsulenterne er ansat i en todelt funktion, hvor de har deres daglige arbejdsgang på den lokale hospitalsenhed, men samarbejder tæt med og understøttes fagligt af regionens centrale informationssikkerhedsfunktion.

Spor 5 - Adgangsstyring og Dataanvendelse

Der indsamles store mængder data i Region Midtjylland. Det kræver korrekt behandling og deling af oplysninger. Kontrol af medarbejderes adgang til data er afgørende. Arbejdet inkluderer opdaterede processer for behandling og sletning af data, samt styring af adgange og opslag.

Spor 6 - Sikkerhed på Digitale Arbejdspladser

Implementering af Microsoft 365 på digitale arbejdspladser vil styrke informationssikkerheden. I den forbindelse skal der udvikles styringsværktøjer, der sørger for, at sikkerhed bliver tænkt ind i anvendelsen. Endvidere skal der i 2024 arbejdes på at udvikle sikkerhed i forbindelse med administration af mobile enheder.

Status fra Region Midtjyllands databeskyttelsesrådgiver

Region Midtjylland har etableret en databeskyttelsesrådgiverfunktion i overensstemmelse med lovgivningen, der kræver, at offentlige myndigheder udpeger en databeskyttelsesrådgiver. Databeskyttelsesrådgiverfunktionen har flere vigtige ansvarsområder, herunder rådgivning af regionen, overvågning af overholdelse af databeskyttelsesforordningen, samarbejde med Datatilsynet samt at fungere som kontaktsted for borgere og patienter. Databeskyttelsesrådgiverfunktionen udarbejder en årlig rapportering (DPO-Årsrapport) til regionsrådet, der er vedlagt som bilag. Databeskyttelsesrådgiverfunktionens observationer og anbefalinger diskuteres og indarbejdes i regionens arbejde med informationssikkerhed.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed tages til efterretning,

at DPO-Årsrapport 2024 tages til efterretning, og

at handleplan for informationssikkerhed 2024 godkendes til viderebehandling.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at orienteringen om arbejdet med informationssikkerhed tages til efterretning,

at DPO-Årsrapport 2024 tages til efterretning, og

at handleplan for informationssikkerhed 2024 godkendes til viderebehandling.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Handleplan for informationssikkerhed 2024
• DPO-Årsrapport 2024

Den eksisterende logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg skal flyttes, da den aktuelt ligger i Søndersøparken indenfor byggefeltet til Ny Psykiatri.

Det foreslås, at der gives en projekteringsbevilling på 5 mio. kr. til etablering af en ny logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg.

Projekteringsarbejdet kan påbegyndes i efteråret 2023 med henblik på forelæggelse af projektforslag til regionsrådets godkendelse medio 2024 og efterfølgende ibrugtagning af en ny logistikløsning ultimo 2025.

I forbindelse med etablering af Ny Psykiatri i Søndersøparken i Viborg er det nødvendigt at finde en ny placering til den eksisterende logistikløsning, der i dag er placeret i Søndersøparken, idet den ligger i det kommende byggefelt for Ny Psykiatri.

Logistikfunktionen håndterer i dag alt affald og linned (både rent og urent) fra Regionshospitalet Viborg samt Psykiatrien.

Der har været gennemført en række indledende afklaringer af, hvor en ny placering kunne være, både på arealet omkring Regionshospitalet Viborg og i tilknytning til Ny Psykiatri.

På baggrund af de indledende undersøgelser foreslår administrationen, at der skal arbejdes for etablering af en ny logistikfunktion på det, der kaldes "Trekantsgrunden", som er græsstykket placeret foran den nye hovedindgang på Regionshospitalet Viborg og mellem Banevejen og Gl. Aarhusvej. Trekantsgrunden er et areal, der i kommuneplanen er tiltænkt en udvidelse af Regionshospitalet Viborg, men der er også andre muligheder, såfremt det på et tidspunkt bliver relevant at udvide Regionshospitalet Viborg. Akutcentret er således dimensioneret til, at der kan bygges flere etager ovenpå de eksisterende etager.

Flere rådgivere har undersøgt om logistikfunktionen fysisk kan være på den valgte placering. Der er i den forbindelse identificeret en række forhold og forudsætninger for, at det vil være muligt at etablere logistikfunktionen på den nævnte lokalitet, som ikke er endeligt afklaret. For at komme tættere på hvordan logistikfunktionen kan placeres på arealet, er det nødvendigt med en decideret projektering, hvor der udarbejdes et hovedprojekt, der blandt andet belyser funktionalitet, arkitektur, statik, jordbundsforhold og trafikale forhold.

Bæredygtighed og arbejdsmiljø

Det er et vigtigt kriterium for udformningen af den nye logistikfunktion, at den indrettes efter standarder, der tilgodeser bæredygtighed, både i forhold til mulighederne for korrekt affaldshåndtering og sortering samt arbejdsmiljø for medarbejderne. Herudover skal der i indretningen og opførelsen af logistikfunktionen tages hensyn til placeringens nærhed til hospitalet i forhold til at imødekomme mulige gener for patienter og medarbejdere.

Projekteringen vil arbejde med forskellige løsningsmuligheder i forhold til overdækning af logistikfunktionen. I den forbindelse vil der blandt andet blive set på muligheden for opsættelse af solceller, grønne tage og afskærmning af affaldshåndteringen af hensyn til naboer og indlagte patienter samt muligheden for parkering på taget.

Tidsplan

Det forventes, at projekteringsarbejdet kan påbegyndes i efteråret 2023 med henblik på forelæggelse af projektforslag til regionsrådets godkendelse medio 2024 og efterfølgende ibrugtagning af en ny logistikløsning ultimo 2025.

Udbud

Rådgivningsydelsen forventes udbudt efter gældende lovgivning som begrænset udbud.

Økonomi

De indledende overslag udarbejdet af ekstern rådgiver anslår, at en ny logistikløsning samlet set vil koste omkring 50 mio. kr. Der har tidligere været arbejdet med en samlet pris på 40 mio. kr., men projektet omfatter nu også en delvis overdækning. Samtidig har det været nødvendigt at ændre indretningen på pladsen, så lastbilerne bedre kan komme ind fra og ud på Gl. Aarhusvej. De ekstra 10 mio. kr. til projektet vil i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlægs forslag til Investeringsplan 2024-2032 skulle tages af den prioriterede reservepulje på 15 mio. kr. i til Ny logistik i Viborg, så der er 5 mio. kr. tilbage på puljen.

Der ansøges om en projekteringsbevilling på 5 mio. kr. med henblik på udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag. I 'Investeringsplan 2023-2031' er der i 2023 prioriteret 19,5 mio. kr. til etableringen af Ny Psykiatri i Viborg og Etape 3C på Regionshospitalet Randers samt heraf afledte projekter. Bevillingen finansieres af denne prioritering.

I tabel 1 nedenfor fremgår bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

Ved godkendelse af punkterne på nærværende dagsorden resterer der 34,2 mio. kr. på puljen til anlægsprojekter.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstilede,

at der gives en projekteringsbevilling på 5 mio. kr. til etablering af en ny logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der gives en projekteringsbevilling på 5 mio. kr. til etablering af en ny logistikfunktion for Regionshospitalet Viborg, og

at der gives bevilling og rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Den 6. marts 2023 valgte udvalget at udsætte sagens behandling, idet udvalget ønskede yderligere belysning af den samlede økonomi i projektet i forhold til det oprindeligt budgetterede. Udvalget ønskede endvidere, at økonomien i den indstillede løsning skulle sammenlignes med alternative placeringer.

Den 7. august 2023 var udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg på besigtigelse på Regionshospitalet Viborg. På besigtigelsen blev der orienteret om den eksisterende logistik og de planlagte løsningsmuligheder.

• Placering af ny logistikløsning

På regionsrådsmødet den 21. juni 2023 besluttede regionsrådet, at der skal være deltagelse fra regionsrådet i evalueringsudvalget til vurdering af de indkomne tilbud for projektet 'Udvidelse af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien'. Det foreslås i forlængelse heraf, at der nu udpeges to politiske repræsentanter, og at disse personer deltager i en introduktion til projektet, udbudsmaterialet, forløbet og rollerne samt deltager i de oplistede møder for evalueringsgruppen.

Udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby som OPP er sendt i EU-udbud med henblik på at finde interesserede bydende til at afgive tilbud på opgaven. Udbuddet udbydes som konkurrencepræget dialog med prækvalifikation. Udbudsmodellen giver mulighed for, at Region Midtjylland kan føre dialog med de prækvalificerede tilbudsgivere om løsninger og vilkår for byggeriet, inden der afgives endeligt tilbud.

Processen for konkurrencepræget dialog indeholder en ansøgningsfase, en dialogfase og en tilbuds- og evalueringsfase, inden der afgives endeligt tilbud på opgaven.

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 21. juni 2023, at evalueringsudvalget til vurdering af de indkomne tilbud skal udvides med et antal medlemmer fra regionsrådet.

På den baggrund indstilles det, at regionsrådet udpeger to repræsentanter til at medvirke i evalueringen af de indkomne tilbud.

Proces

Udbuddets faser er kort beskrevet nedenfor.

Ansøgning og prækvalifikation

I ansøgningsfasen indkom der tre ansøgninger om prækvalifikation fra interesserede bydende til at finansiere, opføre og vedligeholde byggeriet. Idet alle ansøgerne opfyldte kravene beskrevet i udbudsbekendtgørelsen, er alle tre ansøgere prækvalificerede og inviteret til at deltage i dialogprocessen med Region Midtjylland.

Dialogfase

Dialogfasen afholdes med tre dialogrunder, hvor hovedformålet er at sikre gensidig forståelse for opgaven og afklare, hvilke tekniske, finansielle og juridiske løsninger de bydende kan eller vil levere. Efter dialogprocessen kan udbudsmaterialet eventuelt tilpasses og fremsendes i en endelig udgave, som danner grundlag for tilbudsgiveres tilbud på opgaven.

I dialogfasen deltager repræsentanter fra Psykiatrien, Juridisk Kontor samt tekniske, juridiske og finansielle bestillerrådgivere.

Tilbud og evalueringsfase

Det samlede tilbud på OPP-leverancen afleveres den 6. februar 2024. Efter afleveringen giver de bydende en kort præsentation af deres tilbud for evalueringsgruppen. Præsentationen indgår ikke som en del af bedømmelsen, men giver tilbudsgiver mulighed for at knytte egne ord til de emner, der har været fokuseret på i tilbuddet.

Herefter begynder evalueringen af de afgivne tilbud og løsningen. Det er de fastlagte evalueringskriterier, som definerer, hvordan der vægtes ved bedømmelsen. Evalueringen opsummeres i en skriftlig rapport, som skal godkendes af alle deltagerne i evalueringsgruppen inden afgørelsen kan videregives til politisk behandling og efterfølgende offentliggørelse.

I evalueringsprocessen deltager repræsentanter fra regionsrådet, repræsentanter fra hospitalsledelsen og ledelsen i psykiatrien, ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis retspsykiatrien, afdeling for Depression og Angst samt Aarhus Universitetshospital, projektledelse og repræsentant fra staben.

Desuden er der tilknyttet en rådgivende funktion med ekstern arkitektfaglig rådgiver, tekniske, juridiske og finansielle bestillerrådgivere samt repræsentanter fra Region Midtjyllands administration.

Mødeaktivitet

Som forberedelse til evalueringsprocessen foreslås det, at de udpegede regionsrådsrepræsentanter deltager i en introduktion til projektet og det omfattende udbudsmateriale, samt en introduktion til selve evalueringsforløbet. De udpegede repræsentanter forventes desuden at deltage ved præsentation af tilbuddene samt en række evalueringsmøder.

Nedenfor fremgår en tidsplan for dialog- og tilbudsprocessen, hvor det fremgår, hvornår det vil være mødeaktivitet for evalueringsgruppen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til deltagelse i evalueringen af tilbud for OPP-projektet 'Udvidelse af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien'.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der udpeges to repræsentanter fra regionsrådet til deltagelse i evalueringen af tilbud for OPP-projektet 'Udvidelse af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien', idet udvalget samtidig indstiller, at det er formand og næstformand fra udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, der udpeges.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 21. juni 2023 en udbudsproces for udvidelsen af Psykiatrien i Aarhus.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg har været på studietur til København, Stockholm og Gøteborg i maj 2023. Rapport og regnskab for turen fremlægges til godkendelse.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg var på studietur den 9.-13. maj 2023. Turen skulle bruges til at indhente erfaringer til udvalgets arbejde indenfor følgende temaer:

• Transformation af sundhedsvæsenet ved hjælp af teknologi, digitalisering og sundhedsinnovation
• Bæredygtig bygningsdrift og vedligehold
• Nationalt og lokalpolitisk samspil om bæredygtig omstilling
• Erfaringsindsamling fra psykiatribyggerier.

Udvalget har efterfølgende samlet op på deres erfaringer fra turen, som kan læses i den vedlagte rapport. Udvalget peger blandt andet på læring i forhold til anvendelsen af nye teknologiske løsninger i sundhedsvæsenet og inspiration fra de besigtigede nybyggerier, herunder to nye psykiatribyggerier.

Regnskab for studieturen er som følger:

Regnskabet omfatter udgifterne til de otte regionsrådsmedlemmer, der deltog i turen.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at rapport og regnskab fra studieturen godkendes.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at rapport og regnskab fra studieturen godkendes.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til rapport fra UBTA-studietur

I forbindelse med et foreslået mageskifte mellem Region Midtjylland og Hospice Limfjord, har hospicet fremsendt en anmodning om anlægsmidler til regionen. Anmodningen beskriver udvidelsen af hospice, formål og bygningsplaner.

Baggrund

Hospice Limfjord i Skive har haft dialog med administrationen med henblik på at indgå et mageskifte om "Kantinegrunden", så Hospice Limfjord kan udvide de fysiske rammer for hospicet. Formålet med mageskiftet er således at lave en udvidelse af hospicet og forbedre rammerne for patienter og pårørende. En sag om et sådant mageskifte behandles på lukket dagsorden i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, forretningsudvalget og regionsrådet.

Hospice Limfjords oplæg til udvidelse er vedlagt som bilag. Af oplægget fremgår det, at hospicet ønsker at lave en tilbygning til den eksisterende bygning. Formålet med udvidelsen er:

• at fremtidssikre drift og god kvalitet
• at forbedre forholdene for pårørende med separate gæsteværelser
• at skabe bedre muligheder for afsked og afhentning ved bedemandsbil
• eventuelt at etablere en cafe til brugere af Sundhedshuset og Sundhedsparken
• at skabe bedre forhold for tøjvask og affaldshåndtering
• at skabe et rum til børn som pårørende, da tidligere børnerum ikke lever op til brandmyndighedernes krav.

Yderligere beskriver Hospice Limfjord, at udvidelsen vil skabe forudsætningerne for at kunne varetage eventuelle ambulante funktioner og rehabiliteringsmuligheder for patienter i tidlig palliation samt muliggøre en udvidelse af antallet af senge på hospice på sigt. Hospice Limfjord bemærker dog, at dette vil kræve en forhandling og aftale med regionen både i forhold til udvidelse af drift og budget, og der tages derfor ikke stilling til denne del i indeværende sag, da dette skulle foregå efter en generel vurdering af, hvor i regionen en eventuel udvidelse af hospicekapaciteten vil være mest gavnlig.

Anmodning om anlægsmidler fra Region Midtjylland

Af oplægget fremgår det, at Hospice Limfjord estimerer et anlægsbudget på 20 mio. kr. Hospice Limfjord har for nuværende 12 mio. kr., og man forventer at søge fondsmidler til at dække en del af de resterende midler. Hospicet oplyser dog også, at man ønsker at ansøge Region Midtjylland om et bidrag til anlægsbudgettet - dette estimeres af Hospice Limfjord til at være et sted mellem 1-2 mio. kr.

Planerne for selve udformningen af tilbygningen er ikke fastlagt endnu, og det står derfor ikke klart præcis, hvornår hospice vil skulle bruge anlægsmidlerne. Det forventes at være enten i 2025 eller 2026. Der er med den nuværende anlægsramme ikke afsat midler til en udvidelse af Hospice Limfjord, ligesom der ikke tidligere er givet bevilling til renovering af hospicet, da dette har været klaret indenfor egne donationer. Såfremt regionsrådet ønsker at medfinansiere projektet, må muligheden for indarbejdelse af projektet i Region Midtjyllands kommende investeringsplan for 2025-2033 undersøges. Direktionen bemærker dog, at rammerne for anlægsområdet i Region Midtjylland i forvejen er meget pressede, og at en prioritering af midler til hospice vil medføre et behov for nedprioritering af andre regionale anlægsprojekter.

Direktionen anbefaler på den baggrund, at der ikke gives tilsagn til Hospice Limfjords ansøgning om 1-2 mio. kr. i anlægsmidler.

Der gøres opmærksom på, at Hospice Limfjord kan anvende donationer til brug for anlægsprojekter, men såfremt der er behov for lånoptagning, forudsætter det aftale med regionen, idet regionen skal deponere et tilsvarende beløb.

Tidligere indstilling:

Direktionen indstillede,

at der ikke gives tilsagn til Hospice Limfjords anmodning om anlægsmidler fra Region Midtjylland.

Hospitalsudvalget indstillede,

at der ikke gives tilsagn til Hospice Limfjords anmodning om anlægsmidler fra Region Midtjylland, og

at orientering om Hospice Limfjords planer for renovering og udvidelse herudover tages til efterretning, idet regionsrådet - i Region Midtjyllands nuværende økonomiske situation - dog ikke kan give tilsagn til anmodninger om hverken anlægs- eller driftsmidler til Hospice Limfjord.

Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg indstillede,

at der ikke gives tilsagn til Hospice Limfjords anmodning om anlægsmidler fra Region Midtjylland.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling i udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg.

Hospitalsudvalget og regionsrådet blev i august 2021 orienteret om, at Hospice Limfjord og regionen ønskede at indgå mageskifte om den pågældende grund og godkendte, at administrationen gik videre med planlægning og oplysning af sagen til endelig politisk godkendelse.

• Oplæg fra Hospice Limfjords bestyrelse om udvidelse af Hospice Limfjord
• Skitseforslag til udbygning af Hospice Limfjord

Regionsrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive elektronisk i First Agenda ved at trykke "Godkend", senest når mødet er slut.