Genoptræning efter overrevet akillessene, som opereres
Akillessenen er kroppens største og kraftigste sene. Den forbinder lægmusklerne med hælbenet. Med alderen bliver akillessenen stivere, og blodforsyningen bliver dårligere. Det betyder, at der er en øget risiko for overrivning af senen.
Akillessenen er svagest 3-6 centimeter over hælbenet, og derfor er det ofte i dette område, at akillessenen rives over. Overrivning af akillessenen sker hyppigst under sportsudøvelse med kraftige afsæt og pludselige retningsskift, fx i badminton, fodbold og håndbold.
Når akillessenen rives over, mærker man typisk et kraftigt smæld i læggen, hvorefter man ikke er i stand til at gå normalt eller stå på tæer.
Lægen vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilken behandling der er bedst. I dit tilfælde har lægen vurderet, at du skal opereres.
Operationen foregår i lokalbedøvelse, hvor senen frilægges, og enderne syes sammen. Ofte kan man udskrives samme dag til aflastning med foden oppe de første dage.
Gå direkte til
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.