Hop til hovedindhold Øvelser Øvelser 0-4 uger efter operationen Øvelse 1 - Cirkulation i benet Lig på ryggen med strakte ben. Træk foden op mod bagdelen, så hofte og knæ bøjes. Stræk herefter benet igen. Gentag 10-15 gange flere gange om dagen i den første uge. Øvelse 2 - Bevægelighed i hoften Bøj det opererede ben, så foden er i underlaget. Lad knæet falde ud til siden, så langt det kan. Hold stillingen 20-30 sekunder. Gentag 3-5 gange. Øvelse 3a - Styrke af baldemuskler Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne i gulvet. Øvelse 3b - Styrke af baldemuskler Spænd baldemusklerne og løft bagdelen. Tæl til 5 - sænk langsomt bagdelen igen. Øvelse 4a - Styrke af baldemuskler og lårets forside Stå med lige meget vægt på begge ben og støtte ved et bord. Øvelse 4b - Styrke af baldemuskler og lårets forside Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens overkroppen lænes let frem - ret op igen. Øvelse 5 - Styrke af baldemuskler Stå på det raske ben. Før det opererede ben strakt bagud. Foden skal være fri af gulvet, og overkropppen skal holdes i ro. Øvelse 6 - Styrke af hoftens yderside Stå på det raske ben. Før det opererede ben ud til siden. Hoften skal være strakt, foden skal være fri af gulvet, og overkroppen skal holdes i ro. Øvelser fra 4 uger efter operationen og frem Øvelse 7 - Styrke af baldemuskler Stå med en elastik omkring anklerne. Før benet strakt bagud. Foden skal være fri af gulvet, og overkroppen skal holdes i ro. Øvelse 8 - Styrke af hoftens yderside Stå med en elastik omkring anklerne. Før benet ud til siden. Hoften skal være strakt, foden skal være fri af gulvet, og overkroppen skal holdes i ro. Øvelse 9 - Styrke af hoftens yderside Lig på ryggen med en elastik omkring knæene. Pres begge knæ ud til siden så langt du kan. Før langsomt knæene tilbage. Øvelse 10 - Styrke af hoftens yderside Lig på siden. Stræk det øverste ben og løft det mod loftet.Hoften skal være strakt, og overkroppen må ikke falde bagud. Øvelse 11 - Styrke af hoftens yderside Lig på siden med fødderne samlede. Løft øverste knæ så langt du kan, mens fødderne forbliver samlede.Overkroppen må ikke falde bagud. Øvelse 12 - Træning af balance Stå på ét ben og hold balancen i 10 sekunder. Hold en pause på 10 sekunder og gentag i alt 10 gange. Øvelsen kan gøres sværere ved at stå i en pude eller dreje hovedet i forskellige retninger. Øvelse 13a - Styrke af baldemuskler og lårets forside Sid på kanten af en stol med let afstand mellem fødderne. Læn overkroppen frem og rejs dig op. Øvelse 13b - Styrke af baldemuskler og lårets forside Sæt dig herefter langsomt ned igen. Du kan vælge ikke at bruge armlæn for at gøre øvelsen sværere.